Memento mori
Hver eneste dag
Memento mere
For hvert et afskraldet lag
For hvert et skridt tættere på mig
På den obligatoriske (k)ærlighedens vej
Formørkes himlen i mine hærdede øjne
I takt med at mit klarsyn opfanger ubevidste løgne
Men jeg er heldigvis ikke længere bange for mig selv
Så jeg tror ikke længere depressionen slår mig ihjel
Jeg ser den som en drage med sine vågne øjne ligge
Listigt i en grotte nær min hjertekerne og kigge
Holde øje med mine tankers kaotiske færden
Sende min undertrykkelse af den til overfladens verden
Den er min integritets frygtindgydende vogter
Mit mentale helbreds overvågne doktor