Samme dag mødtes fjorten mennesker et sted i Fürstenwald hvor Kansleren ofte samlede sit private netværk, under diskrete forhold. 'Hytten', hed den blandt særligt indviede. Møderummet kunne, i den kolde årstid opvarmes af et ildsted på størrelse med en garage. Rummet i øvrigt, og møblerne var af tilsvarende dimensioner og lavet af solidt egetræ og havde nemt plads til det dobbelte antal deltagere. Tæpperne på gulvet var ægte og et imponerende Bösendorfer flygel fuldendte indretningen.
   Det krævede kun lidt fantasi at forestille sig en hertug eller kejser stå med hænderne på ryggen foran ildstedet. Efter sigende havde de kommunistiske ledere haft hytten til rådighed. Walter Ulbricht elskede stedet og drillede Honecker med, han var så lille, han blev væk i møblerne. Det passede ikke Honecker, der aldrig satte en fod i hytten, efter han kunne bestemme.
   Mødet var udsat fordi en af deltagerne i havde en samtale, der trak ud. Kunststykket med at samle sytten landes valuta i en fællesvaluta, under sytten forskellige forudsætninger fungerede kun nogenlunde, så længe udviklingen gik fremad. Under krise kørte økonomiske lokomotiver med nedsat kraft eller frygtede at holde stille. Det krævede støtte til 'brændstof' der skulle skaffes i en fart, og fordeles, under kontrollable forhold. Traktatændringen kunne blive en mønt med to sider. Plat og krone kunne veksle mellem de forskellige definitioner af ESM med kontrol af de betingelser og krav, der blev aktuelle til den tid. Ikke at forglemme sanktioner, hvis pengene ikke blev brugt som aftalt og fik uønskede resultater.

***

Det er ellers en ret barsk forretningsgang, de har bestilt" sagde Joachim med et suk. "Det er stadig kun en mellemlanding. På den lange bane kan slutmålet blive et bank- & finanssamarbejde, efter betingelser, der ikke skal diskuteres, og overvåges. Vi kommer nok til at justere lidt på spillereglerne og vores nuværende aftaler, for at opfylde det, de vil have inden nogen bliver sluppet løs i den pengekasse."
   "Ingen er vel blinde for vi stadig har det afgørende ord for fordeling med syvogfyrre procent af stemmerne og kan blokere ting der ikke passer os." mente Jean-Luc.
   "Taler du med Rom, så tager jeg Madrid" funderede Joachim "Hvis der på forhånd er bindende aftaler mellem seksoghalvfjerds procent af aktieejere i ECB banken, falder resten nok nemmere på plads".
   "Syvhundrede milliarder giver indtil videre den ønskede opmærksomhed. Var der ikke en dansk minister, der engang demonstrerede, hvordan man skærer et politisk brød for åben skærm?"
   "Husker godt brødet." sagde Jean-Luc. "Og kan vi ikke undvære den første arbejdsgruppe? Ellers bliver hele processen tungere, end den er i forvejen, hvis banken også skal godkende betingelser. De har, med garanti, ingen planer om at deltage en politisk debat, når der skal snakkes lån og sikkerhed."
   "Det må vi tænke over" mente Joachim. "Jeg må hellere gå ind og følge med i deres opfindsomhed."

***
   Kansleren sad for bordenden, og gjorde et hæderligt forsøg på at ligne en efterkommer af Bismarck. Det lykkedes næsten, på nær skægget. Hun var stadig kansler, selvom flere delstatsvalg havde givet et vink om, der var modvind i vente ved næste valg til Forbundsdagen. Job og arbejdstider, som Kansler, ville i andre erhverv, få enhver tillidsmand til at råbe op. Hun beklagede sig ikke og mente stadig at have styr på det, der var nødvendigt for at skabe ordnede forhold. Hun havde også, for længst, erkendt, at kanslerjobbets problemer ikke altid egnede sig specielt godt, til at få indehaveren, til at tage sig se bedre ud.
   Joachim listede sig diskret ind, undskyldte forsinkelsen, og bragte med dæmpet stemme sin Kansler ajour, inden han tog plads.
   Mekanisme og ESM var indtil videre vedtaget på en lidt anden måde end man havde ønsket. Den oprindelige hensigt med projektet, var langt fra taget af dagsordenen. Nu var det en balancegang mellem spillet bag kulisserne, at komme videre og finde ud af hvordan det skulle fixes. Heldigvis var de ikke alene om den indstilling. Ingen af de tilstedeværende tog den fjerneste notits af forfatningsdomstolens mening om den sag. Det var nemlig dem, der lavede de regler domstolen skulle administrere. Alle kendte også det gamle ordsprog om at ret er en voksnæse, der kan formes og drejes. Sådan var det!
   Indtil videre skulle de bare finde en god grund til diskret at finansiere toogtyve milliarder med skatten, og indbetale dem til eurobanken. Den lå heldigvis i Frankfurt, så med lidt god vilje kunne man påstå pengene blev hjemme.
   Den slags mindre problemer kom i anden række, når det hjemlige også skulle løses. Det kommende delstatsvalg krævede bedre strategi. Efter nogen tid var det også lykkedes. Så vendte de kort tilbage til krisen under punkt to, og hvordan deres kolleger i Bruxelles kunne sende kontingentet hjem igen.
   "Under alle omstændigheder får de ikke en pfennig, før vi har sikkerhed for den bruges som vi ønsker, og har indført betingelser for hvordan det kan kontrolleres," sagde økonomiministeren med stor bestemthed.
   Alle nikkede samstemmende. Ingen orkede længere at huske manden på euro og cents i over tyve år havde været en realitet. Det var heller ingen hemmelighed for de tilstedeværende, at han og stort set hver anden tysker mente at hvis euroen var en hest burde den skydes og de betragtede den med stort set lige dele skepsis og mistillid.
   "Vores franske kolleger og vi har, sammen med andre, stillet forslag om en mekanisme med en mulighed for løbende overvågning, efter et simpelt, grundlæggende ESM princip. Det har vi har gode erfaringer med." Ministeren for skatter og afgifter var helt på hjemmebane, og fortsatte med intensitet i stemmen.
   "Vi mener udbetalinger skal kunne overvåges, rapporteres og gennemgås af et organ, der rapporterer til dem der får kompetence til at idømme sanktioner."
   Han havde siddet foroverbøjet over bordet, og indtil videre kun gentaget hvad alle vidste. Nu rankede han sig, tog luft ind og så anklagende, på dem, der havde været til topmøde, og efter hans mening havde kludret med starten.
   "Men hvad har vi fået?". Mandens indignation kom som en gejser, op til overfladen.
   "En ekstravagant Europæisk Stabilitets Mekanisme, der slet ikke nævner det oprindelige ESM-krav ," han nærmest spyttede ordet ud og så sig anklagende omkring.
   "Til en enorm pris, indtil videre, uden hverken indhold, sikkerhed eller mulighed for kontrol med noget som helst. Misligholdte lån kan byttes ud med nye, til lavere renter og i nødstilfælde er der risiko for at smide firs milliarder euro lige ud af vinduet. Toogtyve af dem stammer for det første fra os, og nødstilfælde opstår, for det andet, hver dag, under de forskellige medlemmers forskellige principper for administration. Tør man sige, manglende principper?"
   Han kastede sig vredt tilbage i stolen, så opgivende ud og løftede begge hænder i en appel om fornuft og medlidenhed. Det var nemlig ham der skulle have ballade med at kradse yderligere toogtyve milliarder euro hjem.
   Alle havde en mening om den sag. Den almindelige mødedisciplin faldt til jorden med et brag, mens elleve mennesker talte i munden på hinanden.
   Kansleren løftede mæglende hånden og påbød tavshed.
   "Den første ambition var måske lidt for stor. Vi er kun lige startet. Mekanismen kan tidligst træde i kraft år to tusind og tretten", huskede hun dem på.
   "Der kan ske meget inden da. Den bliver pålagt strenge betingelser. Det hele forudsætter, en mindre ændring af traktaten i mellemtiden falder på plads."
   Hvad hun ikke sagde og var grundigt orienteret om, var at to og halvtreds tusinde vælgere i seksten byer, var beskæftiget med produktion af fly, og mindst to og halvtreds tusinde mere, med at servicere og levere til de første, herunder i Hamburg, München, Sevilla, og andre steder. Med lidt støtte og fingerfærdighed, kunne det, der blev produceret i Kina, sikkert trækkes hjem, til nye arbejdspladser. De kunne deles mellem flere byer hvor arbejderne betalte en eller anden afgift, hver gang pungen kom frem. Som sidegevinst kunne Bundeswehrs ønsker om opgradering af forskelligt legetøj, også erhverves lokalt, og lidt billigere.
   -De første milliarder vil være tilbage, inden der er indbetalt noget som helst, var hun blevet forsikret, og tænkte over det, mens hun lyttede til sine ministre. Som medansvarlig for skatter og afgifter var hun taknemlig for, i det mindste Frankrig og England kunne regne på samme måde.
   "Hvordan skal Ministrene nogensinde træffe en beslutning?" Skatteministeren var stadig langtfra imponeret. "Og hvem skal i øvrigt være ansvarlig for kontrol af sit eget land? Hvordan får vi rejst er par solide brandmure, mellem de forskellige procedurer, uden at påvirke det, der allerede fungerer, som er til at leve med?"
   Her så Kansleren utilfreds ud. Som syvårig, havde hun fra Øst zonen, oplevet både jerntæppe, Berlinmur og de følgende år. Ethvert forslag om mure mellem noget som helst, blev uden hendes velvilje eller deltagelse.
   "Hensigten er at de kommende betingelser for tildeling konfirmeres af en bestyrelse med hjælp fra Banken, under Finansiel Programmering og Budget. Deres afgørelser vil hverken Ministre eller Rådet sikkert gå imod. Og der er de almindelige bank og bestyrelsesprincipper gældende med hensyn til afstemninger.
   Nu smilede Kansleren igen, og glemte alle ubehagelige tanker om mure.
   "Den følgende overvågning af kanalisering af tilskud og betingelserne for dem vil blive forberedt af en autonom funktion under det Økonomiske Kommissariat. Den kan snart begynde med at øve sig med at indsamle erfaringer med eksisterende sager og grundlægge et kontrolsystem. Det arbejder vi på!"
   Hun så hen af bordet. Hendes betroede kancellisekretær og mappebærer, af alle de besværlige bilag, nikkede og smilede. Kansleren holdt en pause og sikrede sig alle var med.
   "De starter om et par uger og vil løbende rapportere resultater. Så får medlemmerne også lidt tid til at vænne sig til nye tider. Økonomisk Kommissariat har ansat økonom, med gode evner for nytænkning." Hun stirrede spørgende på kancellisekretæren, Joachim, der nikkede, og indskød.
   "Efter hvad jeg erfarer var han stipendiat og en slags assisterende underviser i en studiegruppe. Den arbejder med tværeuropæiske studier i hvordan tilskud kan nytte så det kan konstateres. Kommissariatet har brugt dem til konsulentopgaver med ham som forbindelsesmand. Noget af gruppens arbejde var med i bilagene ved sidste topmøde."
   Joachim så bordet rundt og fortsatte.
   "Først og fremmest er han ikke fra et Euro-land."
   Skatteministeren skjulte ansigtet i hænderne, og rystede på hovedet
   "Ikke flere englændere. Jeg beder dig. De arbejder stadig, som om de har en kanonbåd i ryggen."
   Kansleren måtte afværge sin ministers truende sammenbrud og så spørgende på Joachim.
   "Så vidt vi ved, er han dansker," sagde denne.
   Skatteministeren så nogenlunde tilfreds ud.
   "Og de overtager formandskab næste januar. Begge dele bliver sikkert interessante at overvære."