Midt på eftermiddagen var alt klart til at trække bilen op af havnens mudder. Dykkerne havde lavet andre ting i mellemtiden og holdt pause. De blev bedt om at montere de nødvendige stropper. Da Piet frabad sig gensyn med passageren, gled Claes og Hermann i vandet efter et krus kaffe.
   Uendeligt forsigtigt blev bilen trukket fri af mudderet, stabiliseret, og sikret med ekstra stropper og stod kort efter på kajkanten.
   De hvidklædte patologer stod klar og samledes om den. De fotograferede, og sikrede sig forskelligt løst indhold, hvorefter den ubehagelige del, med at fjerne liget blev overstået med største varsomhed.

Nickolas Duraux bandede, i god afstand, over en rutineopgave havde tvunget ham til Oostende samme dag som en bil, der var stjålet i hans distrikt blev fundet i havnen med et dødt menneske inden i.
   Hans frokost blev udsat da han, sammen med en lokal mand blev bedt om at føre tilsyn med en relativt enkelt opgave, som yngste assistent kunne klare lige så godt, lige bortset fra, chaufføren stadig sad i førersædet.
   Oostende manglede, politiet bekendt, ingen borgere. Da bilen var stjålet i Bruxelles, hvor deres kolleger som regel havde et par stykker i underskud, blev fundet parkeret i deres havn, og der tilfældigvis var en medarbejder fra Bruxelles til rådighed alligevel. Og så videre!
   Nick indså det formålsløse i at diskutere det logiske, og bad høfligt sine kolleger fremskaffe sandwich og en termokande med varm kaffe,
   "Uden sukker", understregede han og indstillede sig på et par kedelige timer.
   Han havde ikke den fjerneste lyst til at inspicere fiskenes levninger. Dem overlod han hjertens gerne til de teknikere og retsmedicinere, der havde forstand på det. De var efter gældende protokol også halet væk fra andre opgaver,
   "Under lidt mere behagelige forhold," berettede teknikeren bedrøvet mens han ventede i Nicks bil, der havde varme på. Teknikeren var blevet hentet fra undersøgelse af et bordel, hvor en kundes hjerteanfald og lugten af hash gav en tilkaldt betjent lejlighed til at snuse lidt rundt til han også fandt kokain. Teknikeren medbragte den ønskede kaffe og sandwich til dem begge, og fordrev ventetiden sammen med Nick i hans bil.
   Nick holdt aldrig op med at blive imponeret over det, teknikerne kunne finde frem i deres laboratorium. Han havde stor respekt for deres evne, til at finde og forklare selv de mest mikroskopiske spor, og præsentere dem på en anvendelig måde, og ikke mindst sortere vildledende ting fra. Han forsømte aldrig nogen lejlighed til at udvide sin egen viden om det område.
   Efter få minutter snakkede de teknik og anvendelse og i Nicks varme bil glemte teknikeren hurtigt alt om bordellet og de letpåklædte piger.
   Efter en time var bilen på land, føreren pakket ind og klar til at blive fjernet, mens teknikeren stak hovedet ind i bilen. Nick forlod, med et suk sit varme køretøj og spurgte generelt til status blandt de ledige fagfolk.
   "Offeret er død, mand, tredive til fyrre, en meter og halvfjerds, omtrentlig", var den nøgterne vurdering fra retsmedicineren.
   At manden var død, havde Nick sådan set allerede gættet. Han nikkede opmuntrende, og ventede på fortsættelsen.
   "Hvor længe, han har ligget i vandet vil jeg ikke gætte på. Ingen synlige skud- eller stiksår, så vidt jeg kan bedømme. Heller ikke andre uforklarlige læsioner, men fiskene har taget for sig. Tilstand og vandtemperatur kan resultere i fire til seks måneder. Han er ret velbevaret på grund af vandets temperatur. Fingeraftryk er måske ikke umuligt. Vi vender tilbage. I øvrigt fandt vi en tom whiskyflaske".
   Nick og hans lokale kollega, Meyer, så vurderende op af Ooststraat.
   "Har han siddet derhenne og drukket sig mod til, staklen?" Nick betragtede gaden med sammenknebne øjne og forestillede sig situationen.
   "Uanset hastighed og tilløb, burde vi nok ha' fundet bilen noget længere ude", mente Meyer, den lokale betjent." Der plejer de som regel at nå ud, hvis de er kørt ved egen kraft, men den stod reelt som om den var skubbet ud over kanten og er gået lige ned."
   Teknikeren overtog. "Nøglen står i start, gearet i drive", oplyste denne."Om motoren kørte, skal jeg ikke kunne sige. Vi sender en rapport. Intet andet i køretøjet giver indtil videre grund til nogen bemærkninger. Ingen papirer".
   "Selvfølgelig ikke", sukkede Nick, der kun havde ringe sympati med fyren i posen der i samme øjeblik blev læsset ind i retsmedicinerens bil.
   "Du gør det ikke ret nemt for os, kammerat. Vi hører nærmere fra jer. Tak for i dag".
   Han tænkte kort på whiskyflasken og drejede om for at komme videre.


Tilbage på stationen indgav Nick sammen med den lokale mand Paul Meyer en kort rapport. De sørgede i fællesskab for de nødvendige formaliteter med at rundsende en sparsom beskrivelse af manden og i øvrigt og rekvirere oversigt over savnede - populært kaldet 'undslupne' - ægtemænd - med mere.
   Den sidst fik de hurtigt og noterede pessimistisk de manglende muligheder.
   "Hvis der ikke der dukker nogen op indenfor en uges tid får du den tilsendt lige så snart teknikken er færdig", lovede Meyer optimistisk. Nick stirrede ud af vinduet i tavshed, og betragtede eftertænksomt et par skibsmaster.
   "Så skal du garantere mig for at de skibe, der befandt sig i havnen på datoen for tyveriet også forlod jer med fuld besætning, så vi er sikre på at ingen af besætningerne under deres ophold tog til Bruxelles for at stjæle en bil, de kunne tage med. Færgen til Ramasgate må du godt springe over."

Meyer sukkede. Det ville ikke være første gang et skib forlod havnen, enten med en stjålet bil eller uden en mand. Englandsfærgen var en anden sag. Der måtte han spørge det engelske politi. Han sukkede og lovede at undersøge rederierne.
   Sagen fik automatisk et journalnummer og blev parkeret under 'afventer teknikere', indtil dagens nye sager blev fordelt. Nick kørte tilfreds hjem til Bruxelles og glemte omgående alt om havne og biler med lig. Uden han viste det, blev han ikke, som han meget bestemt havde bedt om, noteret som kontaktmand, men som sagsbehandler, i samarbejde med en lokale. Så længe bilen var stjålet i Bruxelles, der var Nicks distrikt, mente Paul Meyer ikke der var påvist et gerningssted hos ham. Den skulle han af med i en fart, eller også skulle de have de ekstra mænd de manglede.