Gang på gang fortrænger jeg
og ånder lettet op.
Tror jeg fik redet bølgen af,
på trods jeg er på dens top.
Så står jeg der på mit surfbræt
og beskuer den klare horisont.
Men så snart jeg kigger ned,
mødes jeg af hjertets varmfront.
Den ryster min indre kerne,
bringer mig i knæ hver gang,
når fornuftens fæstning væltes,
af et tåbeligt hjertes sang.