I mørke skove
af ukendte veje
vandrer vi
ingen sti er sammenlignelig
hvert blad er sin egen
træer knejser stolt
skuer ud over landskabet
deres kroner
lukker lyset ude
et mættet grå samler sig om os
vi er som små visne blade
der knaser
når noget tungt rammer os
alt er uvist og utydeligt
lige nu er der stille
så uendeligt stille
bag bladenes grønne tag
men over overfladen af lysende grønt
ulmer uvejret
vores manglende forberedelse
isner i små glatte nervetråde
i mørke skove
hvor ukendte skæbner forsegles.