Det åbne kontormiljø med udsigt til Islandsbrygge springer Svend i øjnene. Hans sekretær kommer gående forbi ham med en kop kaffe i hånden. 'Pelle vil tale med dig', siger hun henkastet med et lille smil. 'Hvornår?' Siger Svend. 'Nu', svare hun og forsvinder bag et hjørne.
   Svend går ned af gangen og drejer rundt om et skrivebord. Han står foran Pelles sekretær. 'Pelle vil tale med mig', siger han. 'Det er rigtigt', siger sekretæren med et vredt tonefald. Hun kigger op, smiler. 'Bare gå ind'. Svend åbner døren til Pelles kontor. Skrivebordet står i midten af lokalet med de store glasruder der vender ud mod havnen. Pelle står i det ene hjørne af lokalet og famler med gardinet. 'Fandens med den sol', siger Pelle med ryggen til da Svend er kommet ind. 'Jo, det er rigtigt nok, den er lidt skarp', siger Svend og drejer lidt rundt på stedet. Pelle vender sig. 'Svend', det er dig', siger han da han for øje på Svend. Han går den lang vej, fra den ene ende af lokalet til den anden, med gardinet i hånden. 'Sip', siger det når gardinet bliver rullet for. Der er mørkt i lokalet nu. Helt mørkt. Pelle tænder for en lampe og sætter sig bag skrivebordet. 'Fandens sol, det bliver som en sauna herinde, er der ingen der har tænkt på det, da de byggede huset'. 'Jo, det', siger Svend og kigger ned.'Man kan vel ikke få alt her i livet'. 'Rigtigt, Svend', siger Pelle og gransker ham. 'Sæt dig ned'. Svend sætter sig ned. 'Vi to skal have en snak'. Svend sætter sig ned. Der er kun det store skrivebord mellem dem. 'Svend', siger Pelle. 'Jeg har fulgt dig i de sidste par måneder, og du ved selv hvor stor en aktiv du er for firmaet.' Pelle holder inde og kigger lidt rundt i lokalet. 'Jo, det', siger Svend. 'Måske en lille solstråle ville gavne stemningen alligevel', siger Pelle så, rejser sig og trækker gardinet fra i det højre hjørne af lokalet. Solen står ind og farver væggen ved siden af døren. 'Jeg har tænkt meget på dig,' siger Pelle på vej tilbage til skrivebordet. Svend kigger lidt rundt for så at fæstne sit blik på Pelles næse. 'Der var bestyrelsesmøde i torsdags, et af den salgs møder som trak i langdrag, og der kom det frem, vi skal, ja jeg siger du uden omsvøb, vi skal af med nogle folk. Regnskabsafdelingen skal slankes'. 'Og', siger Svend. 'Jeg bliver nødt til at afskedige dig Svend', siger Pelle og kigger direkte på ham.

En sort masse, som olie der lukkes ud i havet, breder sig i Svends krop og når hans hoved der nu føles tungt og mørkt. Han synker lidt sammen. 'Ja', siger han. 'Vi bliver nødt til at sige farvel til tre mand, og du er én af dem.' Siger Pelle roligt. 'Du får naturligvis en fornuftig aftrædelsesordning og en uge til at pakke sammen i. Men du bliver nødt til at forlade os fra på mandag.' Pelle holder inde og kigger på Svend. Olien i Svends hoved stivner. Det er som om den trænger ind i hans øjenhuler og tvinger hans øjenlåg i. 'Du er en kompetent mand, Svend, firmaet har været glade for dig, jeg ikke i tvivl om at du nok skal finde et nyt job snart'. 'Jo, det, men jeg har været ansat her i lang tid, hvad skal jeg stille op', siger Svend. 'Fyrer I mig, bare sådan?' 'Vi bliver nødt til at sige farvel til hinanden', siger Pelle og synker. 'Du har været ansat her i femten år, vi har været glade for dig, alting har en ende, nogle gange er det for det bedste, hvem ved hvad du nu kan finde af udfordinger andre steder'. 'Jamen,' siger Svend. Men Pelle rækker en finger op foran munden. 'Ikke mere nu Svend, der er sommerfrokosten på fredag, den syntes jeg du skulle komme til, der kan du sige farvel til de andre, du har jo været med de andre år. Jeg ved at Klaus Birkholm, har en lille gave til dig, den kan du få ved den lejlighed.' 'Det kommer lidt som et chok,' siger Svend, rejser sig og når ikke at sige mere. 'Det var det', siger Pelle. Svend vender ryggen til Pelle og går langsomt hen til døren. Solen fra vinduet i hjørnet rammer hans skikkelse og han lukker sig ud i det åbne kontormiljø hvor Pelles sekretær sidder og ordner sine negle, lige ved døren. Svend stivner ved syntes af hende. Hun smiler op til ham. 'Godt møde?' Siger hun. 'Jo det', mumler Svend og går videre ned af gangen for at finde sit kontor. Han lukker døren bag sig og læner sig op af dens inderside. En måge sider på gesimsen udenfor og han kigger den i øjene. Den letter og han kigger rundt i kontoret, finder sin sommerjakke, som hænger på en knage, bukker sig ned og snører sin ene sko, for så at finde en kasse der har været printerpapir i. Han tager potteplanten der står i vindueskarmen og tømmer skrivebordsskufferne ned i kassen, synker en enkelt gang og låser sig ud af kontoret. Dirrende, med langsomme skridt, går han ned af midtergangen og finder elevatoren. Folk smiler ubekymret til ham og han trykker på knappen. Der går et øjeblik, så åbner elevatordørene sig og han træder ind. Sussie, en sekretær, der har været ansat ligeså lang tid som Svend træder ind bag ham. Hun kigger på ham. 'Hej Svend'. 'Hej Sussie', siger Svend mat. 'Skal du hjem?' Siger Svend. 'Ja, jeg har barn sygt', siger Sussie. Svend retter sig op. Elevatoren når stuen og Sussie træder hurtigt ud. 'Hej', siger hun og små løber gennem hallen. Han kan se hendes røde hestehale der dingler op og ned. Hun forsvinder ud på gaden. Svend går med langsomme skridt gennem hallen og finder vejen ud af den store glasbygning. Der ude tager han en indåndning og spærrer øjnene op. Døren bag ham lukker sig med en blød lyd. Som lyden når man lukker døren på en Mercedes. Han finder sin cykel som står parkeret i cykelstativet, sætter kassen på bagagebæret, for at cykle ned mod langebro.

På Østerbro foran sin opgang låser han sin cykel. Han står lidt foran opgangen og rokker frem og tilbage. Han kan ikke rigtigt finde nøglen til døren. Den åbner før han når at finde den rigtige nøgle, det er overboen Karen. 'Hej Svend', siger hun og går forbi ham. 'Hej Karen', siger han og smutter ind i opgangen. Han finder nøglen til sin lejlighed og låser sig ind, smækker døren bag sig og læner sig op af døren. En ram stank når hans næsebor. Han stiller kassen på gulvet og skrår over uvasket tøj, sko, et gammelt fjernsyn og en stol med knækkede stolben. Han åbner vinduet i køkkenet og i de andre tre værelser. Kigger flygtigt rundt for derefter at fiske potteplanten frem fra kassen og sætte den i vindueskarmen i soveværelset. Hans telefon ringer. To gange. Han svarer. 'Svend'. 'Hej Svend,' det er mig, jeg tænkte på om du ikke kom op til frokost i weekenden. Iben og børnene kommer, sådan ved tolv tiden.' Svends mor ringer altid mindst én gang om ugen. 'Det passer ikke så godt denne her weekend mor, jeg skal ordne nogle ting?' 'Hvordan går det?' Spørger Svends mor så. 'Jeg er blevet fyret', siger han. 'Hvad er du?' 'Jeg er blevet sagt op?' 'Det kan de da ikke?' 'Nej, det skulle man tro', men det kan de så alligevel', siger Svend. 'Jeg syntes du skulle komme op herhen denne weekend', siger Svends mor. 'Jeg ringer', siger han og ligger røret på. Svend ryster på hånden og kigger rundt i lejligheden. Han tager jakken af og går i køkkenet hvor han finder køleskabet som står på klem. Han tager en øl fra nederste hylde, åbner den og tager en tår. Blinker to gange for derefter at gå ind i stuen. Det roder og han sætter sig i sofaen. Synker sammen og kigger ned af sig selv.

Udenfor på gaden står solen skævt ned mellem husene. Den rammer hans lyse hår og hans begyndende måne. Han famler med cykellåsen. Han ser en skikkelse komme gående på det modsatte fortorv. Det er en kvinde. Hun har foroverbøjet hoved og er iført en lang cottencoat. Sorte støvler og langt kommunefarvet hår. Låsen springer op og det giver et sæt i Svend. Der er ingen andre mennesker end hende, der kommer nærmere. Hun stopper op på den anden side af gaden, lige over for Svend, vender sig og kigger over på ham. Hurtigt. Så låser hun sig ind i opgangen overfor og forsvinder ind i mørket. Svend sætter sig op på sin cykel og cykler ned til Netto der ligger et par gader væk. Han køber ind og finder fem papkasser som han får lov at tage med. Langsomt trækker han cyklen tilbage til sin lejlighed. Han låser sin cykel foran hoveddøren og kigger over på den anden side af gaden. Han kigger op af den modsatte egendom. Der er lys i et af vinduerne deroppe. Ellers er der mørkt inde i lejlighederne. Svend tager papkasserne under armen, låser sig ind og inde i sin lejlighed smider han det hele i gangen. Han har købt ind til at lave en lasagne. Han klæder sig af, går i bad og ifører sig en t-shirt og et par gamle jeans. I bare tær laver han mad. Mens lasagnen er i ovnen afrimer han køleskabet og tømmer det for varer der er for gamle. Inde i stuen tænder han for radioen og sætter sig ved spisebordet ved vinduet. Der er kommet lys i et par af de andre vinduer overfor. På tredje sal kan han skimte en skikkelse der går frem og tilbage bag ved et vindue. Han kigger længe derover. Han syntes det er kvinden fra gaden. Men han er ikke sikker. Lasagnen er færdig og han tager den ud af gasovnen. Han laver sig en portion og tager en øl. Inde i stuen spiser han med radioen tændt. Da han er færdig kigger han længe ud i luften, for så at vaske op og gøre køkkenet rent. Radioen spiller Mozart og han sætter sig ved vinduet og kigger ud. Det er blevet aften og det er lunt. Vinduerne er åbne og døren til toilettet er åben. Han gnider sig i øjnene. Telefonen ringer. 'Hej, det Svend, læg en besked', lyder den knitrende stemme fra telefonsvaren. Svend glor på telefonsvaren. 'Hej Svend, det er mig, jeg ringer bare for at høre om du har fået aftensmad og om du ikke vil komme herop i weekenden alligevel, det ville være så rart, ring lige, hej, mor.' Svend blinker med øjene, tømmer resten af øllen, vender sig og kigger ud af vinduet. Telefonen ringer igen, fem gange, så går telefonsvaren i gang. 'Det er Jonas, tænkte om vi kunne aflyse squash på torsdag, jeg skal hjælpe en med at flytte, håber alt er fint, vi tales ved'. Svend blinker igen, rejser sig og hiver telefonstikket ud af væggen med en kraftig bevægelse, slukker for radioen og falder i søvn i sofaen.

Svend cykler gennem byen, det har lige regnet og det er overskyet. Han kører forbi Nørreport station, papkasserne har han klappet sammen på bagagebæret. Han kommer frem til Islandbrygge og finder firmaet. Cyklen parkere han ved døren til domicilet. Han finder elevatoren og tager op på tredje sal. 'Hej Svend', siger Pelle som står på gangen og vander en blomst med en blå vandkande. 'Hej', siger Svend og hanker resolut op i papkasserne. Han finder sit kontor og begynder at pakke ting ned i kasserne. Da han er færdig og kasserne er fyldte og kontoret tomt, går han over til vinduet og trækker gardinet for. Der er mørkt i kontoret nu. Han vender sig et par gange på stedet, tager kasserne under armen og går ud på gangen. 'Hvad skal du med de kasser?' Siger en kvinde i tyverne der sidder ved et bord og kigger ind i en computerskærm. 'Jeg kommer ikke mere, jeg har pakket mine ting', siger Svend og går forbi hende. 'Jamen, kommer du ikke til sommerfrokosten?' Siger hun og kigger efter ham. 'Jo', siger Svend usikkert, 'det gør jeg nok'. Ved elevatoren står Pelle og snakker med en mand som Svend ikke har set før. Han har jakkesæt på. Pelle nikker til Svend og Svend bukker hovedet. Han trykker på knappen til elevatoren og dørene går op.

Nede på gaden står Svend med kasserne under armen. Han kan ikke have kasserne på bagagebæret, så han trækker så godt han kan langs havnen med kasserne. Solen titter frem bag en sky og Svend kigger rundt. Han når havnebadet hvor børn, unge og gamle leger og svømmer i bassinerne. Under langebro står en container. Svend smider kasserne ud og sætter sig op på cyklen. Han cykler gennem byen og når Østerbro. Ved Øbrohallen stiller han cyklen. Han retter sig op og går ind i hallen, hvor han køber et par badebukser og en billet. Inde i omklædningen leger en mand med sin datter. Pigen sidder på skødet og vil ikke have tøj på. Svend kigger på manden og går så ud i badet hvor han står længe under bruseren.
   Ude i svømmehallen sætter han sig og kigger på bassinet og folk som kommer og går. Pludselig vender han hovedet, da han ud af den ene øjenkrog ser kvinden fra i aftes. Hun kommer gående i ført sort badedragt. Hun går usikkert. Svend følger hende med øjnene, mens hun ligger sig ned i det varme bassin. Hun ligger længe med lukkede øjne. Svend kigger rundt, for så at hoppe i bassinet og svømme. Lange langsomme tag bærer ham gennem vandet. Det er ligesom den sorte olie flyder fra hans hoved ud i vandet for hver tag han tager. Han stiger op fra bassinet og én prikker ham på skulderen. Det er kvinden fra hans gade. Hun kigger på ham. 'Hej, bor du ikke ligeover for mig?' Siger hun. 'Jo', siger Svend og han kan igen mærke den sorte olie i sin krop. 'Jeg kan se dig fra mit vindue', siger hun. 'Jo, jeg så dig i går aftes', siger Svend. 'Kommer du tit her?' 'Nej', siger Svend. 'Ikke så tit'. Han vil skyde kvinden på at være i starten af fyrrene, samme alder som han selv. 'Hvad hedder du?' Siger kvinden og kigger på Svend. 'Jeg hedder Svend', siger Svend. 'Jeg hedder Dorthe', siger kvinden. 'Det var sjovt at vi lige skulle mødes her?' Siger han usikkert. 'Jeg svømmer her tre gange om ugen', siger kvinden. 'Jeg plejer at cykle forbi hver dag på vej fra og til arbejde', stammer Svend. 'Eller det vil sige, jeg mener, ja det plejer jeg.' Hvor arbejder du?' Spørger kvinden. 'Ja, jeg arbejder der ikke mere, jeg er lige blevet sagt op', siger Svend og rykker lidt frem og tilbage på stedet. 'Hm', siger kvinden, smiler forlegent og puster en våd lok væk fra øjenene. Svend retter lidt på badebukserne. 'Det er godt at svømme, ikke sandt', siger kvinden nu og går forbi ham. 'Jo det er ganske rart.' Hun forsvinder ind i dameomklædningen. Svend står lidt og kigger på en dreng der skal til at hoppe ud fra femmetervippen. Drengen står længe og kigger ned men hopper ikke, efter et par minutter går han ned af stigen igen. Svend finder omklædningen, tager bad, går i sauna, klæder sig på og går ud på gaden.

Kvinden står derude, med ryggen til. Iført sort sommerjakke og kjole. Hun vender sig da Svend ser hende. Hun smiler. 'Jeg har fulgt dig i et stykke tid, oppe fra mit vindue,' siger hun og tager fat om sin cykel. 'Har du det?' 'Ja, jeg ser dig tage afsted om morgenen'. 'Nå, ja, nu skal jeg ikke længere afsted om morgen', siger han. 'Så har du måske tid til at drikke en kop kaffe? Jeg giver', siger kvinden. 'Jo det, det har jeg', siger Svend og nysser. 'Her er mit nummer, ring en dag', siger hun og giver Svend en lap papir med sit fornavn og et telefonnummer på. Svend kigger på lappen, kigger op og ser at kvinden har sat sig op på cyklen. 'Hej', siger hun. 'Hej', siger han. Hun cykler ned af Østerbrogade og forvinder i trafikken. Svend finder sin cykel og cykler mod sin lejlighed. Han når frem efter fem minutter og parkere foran opgangen. Han skæver op til kvindens lejlighed, for så at låse sig ind. Oppe i sin lejlighed går han lidt rundt i værelserne. Han tager en potteplante, flytter den ind i et andet værelse, vasker lidt op, for så at tænde radioen der står i stuen. Han sætter telefonstikket til og ringer til sin A kasse. 'Jeg er blevet arbejdsløs', siger han til damen i røret. 'Jeg har fået en aftrædelsesordning. Fuld løn i tre måneder, derefter er det dagpenge'. Damen i røret vrisser. 'Jeg sender en blanket som du skal udfylde, derefter skal du søge fire jobs om ugen for at være berettiget til at få udbetalt dine dagpenge. Er du gift?' 'Nej', svarer Svend. 'Har du børn?' 'Nej', svarer Svend. 'Har du en samlever?' 'Nej', svarer Svend. 'Fint', jeg sender blanketten, du har den i morgen'. Svend nikker ind i røret og lægger så på. Den sorte olie breder sig i hans hoved. Han går ind i køkkenet og tager en øl fra køleskabet. Det er den sidste, han tager skjorten af og sætter sig på køkkengulvet og kigger frem for sig. Tager så en tår.

Klokken seks, varmer han resten af lasagnen fra i går, han spiser den inden i stuen, ved sofabordet med radioen tændt. Bach bliver spillet nu, han spiser langsomt. Så skifter han kanal.
   Efter at have vasket op, tager han sin sommerjakke på, låser sig ud og går ud på gaden. Han finder Østerbrogade og vandre ned mod trianglen. Han kigger længe på det røde B.T skilt og finder så en bus der kører ind mod centrum. Ved Kongens Nytorv stiger han af og finder en café i en af de nærliggende gader. Han bestiller en øl og sætter sig ved baren. Han sidder længe, så drikker han ud og bestiller en til øl. En kvinde, som han vil skyde på er sidst i halvtresserne kommer op og sætter sig ved siden af ham. Han vender sig og kigger på hende. Det er én af telefondamerne fra firmaet, ser han nu. Hun har været ansat i en menneskealder. De er vidst to telefondamer. 'Hej Svend', siger hun og skæver til ham. 'Hej', siger Svend. 'Jeg vidste ikke du kom her'. 'Jo', svarer hun. Siden jeg blev skilt kommer jeg her hver aften og lige får en opstrammer. 'Er du blevet skilt fornyeligt?' Spørger Svend. 'Nej, det er fem år siden, men han var et røvhul, så man vænner sig hurtigt til at være uden ham'. 'Alene mener du?' 'Ja', svarer hun. 'Jeg lige blevet afskediget', siger han så. Hun vender sig og kigger på ham. 'Har du lavet rag i den?' 'Næ, der skal spares, sådan lyder det', siger han. 'Der kan man se', siger hun og henvender sig til bartenderen. Bartenderen kommer over til dem og hun bestiller en gin og tonic. Svend bestiller en guldøl. 'Jeg har været ansat i firmaet i tyve år', siger hun så. 'Og gift hvor længe?' 'Sytten år', siger hun og nipper til drinken. 'Har du så børn?' 'Ja, en dreng på femten', siger hun. 'Hvad siger han til at du sidder her?' 'Han spiller computer om aftenen, eller læser lektier. Han kan passe sig selv,' siger kvinden. 'Desuden har han sin egen nøgle, så han kan komme og gå som det passer ham'. Svend tager en tår af sin øl. Bartenderen har sat jazzmusik på anlægget. 'Hvad skal du lave nu så?' Spørger hun. 'Det ved jeg ikke', svarer Svend. 'Må du flytte?' 'Nej, det går vidst, siger han, 'jeg har en billig husleje'. 'Da jeg blev skilt og måtte leve for én indtægt, beholdte min eksmand lejligheden og jeg fik en anden lejlighed, her rundt om hjørnet, men det er okay, jeg trives og kræver ikke meget', siger hun og drikker ud. 'Det ved jeg ikke om jeg gør', siger Svend og mærker olien i hovedet igen. 'Kræver meget?' Svend nikker. 'Jeg er nu glad for at jeg slap af med det røvhul', siger kvinden så. 'Kommer du til sommerfrokosten?' Siger hun så. 'Ja, det gør jeg nok.' 'Held og lykke Svend', siger hun pludseligt. 'Det kan være vi ses'. Hun rejser sig og tager sin jakke på, vender sig og kigger ham i øjnene, giver ham så et klem og forsvinder ud i aftenen. Svend drikker ud og bestiller en guldøl til som han hurtigt drikker, så går han ud på gaden og går ned mod Nyhavn, hvor han sætter sig ind på en bar hvor to musikere sidder på en lille scene og spiller Beatles. Han bestiller en rom og en danskvand og lytter til musikken ind til klokken bliver hen mod tre om morgen, så prajer han en taxa, der kører ham hjem.

Om morgen vågner Svend med tømmermænd, han kigger på det orange vægge ur der står på natbordet. Klokken er elleve. Han står op, sætter telefonstikket i og laver sig en kop kaffe. Han står lidt i stuen og kigger rundt. Der er rent og rydeligt over det hele. Han står midt på gulvtæppet og kigger nu ud af vinduet. Hans blik falder på vinduet overfor hvor kvinden bor. Der er mørkt inde bag ruden. Han klør sig i håret og ringer Jonas op. 'Jonas', siger Jonas med nasal stemme i den anden ende af røret. 'Det er Svend, skal vi finde en anden dag og spille i?' 'I morgen?' Siger Jonas. 'Jeg har fri hele dagen'. 'Hvad med i dag?' Siger Svend. 'Jo, i og for sig kunne det godt lade sig gøre, klokken otte i aften?' 'En aftale'.'Hvordan står det til?' Siger Jonas så. 'Jeg er blevet fyret', siger Svend. 'Hvad er er du?' 'Jeg er blevet fyret'. 'Okay, i aften klokken otte', siger Jonas og lægger røret på. Svend står lidt og kigger på telefonen, så går han i bad.

Han står længe under bruseren, derefter tørrer han sig og tager rent tøj på. Han går lidt rundt i lejligheden, for så at skæve over gaden hvor kvinden bor. Han tager lappen med telefonnummeret frem, kigger på den og tager telefonen, trykker de første fire cifre, for så at lægge røret på. Han lægger lappen på spisebordet og låser sig ud på gaden. Ude i sommeren, går han over vejen og stopper ved opgangen hvor kvinden bor. Han kigger på navneskiltene. Langsomt løber hans øjne ned over navnene. Han misser med øjenene i solen, skrår så over gaden og tager sin cykel. Langsomt cykler han gennem byen og finder kontoret på Islandsbrygge. Han låser cykelen udenfor glasfacaden og går ind i elevatoren. En pige med lyst hår og nederdel står derinde. 'Hej Svend?' Siger hun, 'jeg har ikke set dig de sidste par dage'. 'Nej, det har du ikke', siger Svend. 'Har du hørt at Pelle er blevet skilt', siger hun så da elevatoren når første sal. 'Nej, det har jeg ikke hørt', siger Svend. 'Jo, konen skred, den er god nok. Hvorfor ved jeg ikke'. 'Der kan man se', siger Svend da elevatoren når femte sal. Elevatordørene går op. 'Svend, kommer du til sommerfrokosten?' 'Ja, det gør jeg', siger han. Pigen går ud af elevatoren og forsvinder bag nogle høje palmer der står i hvide krukker. Svend går ud af elevatoren og stopper op i det åbne kontormiljø. Folk har travlt, manden som Pelle snakkede med udenfor elevatoren i går, går forbi ham og stopper så op, vender sig og kigger på Svend. 'Hej, jeg hedder Jens, jeg er ny, hvad hedder du?' 'Jeg hedder Svend', siger Svend mut. 'Det er min første uge, kom i mandags', siger manden. 'Hvad laver du?' 'Jeg, ja, jeg er i regnskab, det vil sige var, jeg mener, jeg arbejder ikke her mere, skal bare lige ind og se om alting er som det skal være', siger Svend. 'Er det så det?' 'Det er det måske', siger Svend tøvende. 'Nå, okay', siger manden, smiler og går ned af gangen. Svend går hen til sit gamle kontor, åbner døren og går ind. Han lukker den bag sig og sætter sig bag skrivebordet. Gardinerne er trukket for de store glasruder. Han rør ved skrivebordet. Der er ellers helt tomt derinde. Svend kigger ned i skraldespanden og rejser sig så. Trækker gardinerne fra og går ud i kontormiljøet. Nede ved elevatoren står Pelle og vander palmerne. Han ser træt ud. Svend trykker på elevatorknappen. 'Hej Svend, hvad laver du her?' Siger Pelle. 'Jeg ville blot ind og se om jeg havde alt med fra kontoret, om jeg havde glemt noget'. 'Havde du det så?' 'Jo, det', siger Svend, 'der er rent og pænt derinde nu, jeg havde vidst det hele'. 'Jens overtager kontoret i morgen, ja, ny mand, så det er godt du har husket alt', siger Pelle og kigger op fra palmen. Elevatoren kommer. 'Skal han så have mit job?' Siger Svend. 'Fat mod!', siger Pelle og kigger undvigende på Svends finger der helt stiv, stadig er placeret på elevatorknappen. 'Livet går videre'. 'Men skal han have mit job?' 'Det bliver en lidt anden funktion, men han får nogle af dine opgaver', siger Pelle og kigger Svend i øjenene. Svend går ind i elevatoren. 'Ses vi til sommerfrokosten?' Siger Pelle. 'Måske', siger Svend og Elevatordørene lukker sig.

Indgangen til Frederiksberghallen består af to døre som åbner indad. Svend hanker op i sin sportstaske og skubber til den ene dør. Ved en opslagstavle af kork står Jonas med en grøn rygsæk på. Han vender sig da Svend kommer pop på siden af ham. 'Der er du'. Du kommer til tiden', siger han og tager rygsækken af. Svend smiler skævt. 'Ja, her er jeg'. De går ind i omklædningsrummet og skifter til shorts og t-shirt. 'Du glemte din ketcher, sidst vi spillede', siger Jonas da de har klædt om. 'Jeg har den med'. Han rækker Svend en ketcher. Svend har en bold i lommen. Han åbner døren ind til hallen. De går gennem den og finder sqaushbanerne og lukker sig ind på deres bane. Svend hoster en enkelt gang, smider bolden op i luften og slår til den med sin ketcher. Den rammer væggen, bliver returneret og Jonas slår til den. 'Du er blevet fyret?' Siger Jonas forpustet da bolden kommer retur fra væggen tredje gang. 'Ja, søreme så'. 'Ikke godt', siger Joans.'Det er lidt underligt', siger Svend og slår til bolden. 'Hvordan går det derhjemme?', bryder Svend af, for at tale om noget andet. 'Jo det går såmænd fint nok, Lone har travlt for tiden og jeg er i gang med at købe ny bil'. 'Ny bil?' 'Ja, den gamle er på værksted, vi overvejer at købe en Citroen'. 'Jo det', siger Svend og rammer bold hårdt. Den flyder tværs gennem rummet, rammer væggen og returneres til Jonas der slår til den. 'Har du mødt en pige?' Siger Jonas. 'Faktisk, ja', siger Svend. 'Er det rigtigt?' Ja, jeg har fået et telefonnummer på en kvinde', siger Svend. 'Har du ringet?' Spørger Jonas. 'Ikke endnu, det er lidt svært'. 'Hvad er svært?' Jo, jeg er lige blevet fyret og sådan', siger Svend. 'Netop derfor skulle du ringe, det er da et forsøg værd.' 'Jeg ved ikke, jeg føler mig ikke helt parat.', siger Svend og slår til bolden der er godt varm nu. 'Sådan noget er man aldrig helt parat til, det kommer lige pludselig og så må man slå til', siger Jonas og når ikke bolden, der i høj fart kommer retur fra væggen. Han samler den op og server. 'Gjorde du det med Lone, altså slog til?' Siger Svend og rammer bolden. 'Det kan man godt sige, vi mødtes ved et tilfælde, men det var helt rigtigt, sådan noget kan man mærke, hvor lang tid siden er det du har haft en kæreste?' Siger Jonas og rammer bolden. 'Syv år siden, tror jeg, ja, arbejdet har fyldt så meget', Siger Svend. 'Ring til hende', siger Jonas, og og slår til bolden der kommer retur fra væggen. 'Måske', siger Svend. 'Ring', siger Jonas, slår ud efter bolden men rammer ikke.

På Østerbro, låser Svend sig ind i sin opgang. Han løber op af trappen, låser sig ind i sin lejlighed og smider sportstasken i gangen. Denne gang har han husket sin ketcher. Han drikker et glas vand og går ind i stuen, hvor han finder lappen med kvindens telefonnummer. Han tager en en indåndning og trykker nummeret. 'Dorthe', lyder en blød stemme. 'Det er Svend, fra ovre på den anden side af gaden'. 'Hej Svend,' smiler Dorthe i røret. 'Tænkte om du vil med ud og spise kinesisk i aften', siger Svend. 'Jo, det vil jeg gerne, hvad tid?' 'Jeg kan hente dig halv syv' , siger Svend. 'Det lyder fint'. Siger kvinden. 'Det er en aftale så, jeg ringer på, ovre hos dig.' Siger Svend og kigger på vinduerne på den anden side af gaden. 'Helt fint', siger kvinden. 'Hej så', siger Svend. Kvinden lægger røret på. Svend sætter sig i sofaen og synker en enkelt gang. Efter at have taget en lur på sofaen, drikker han en kop kaffe og klokken er nu blevet tyve minutter over syv. Han klæder om, skjorte og sorte bukser, tager sin sommer jakke og låser sig ud på gaden.

Svend ringer på hos kvinden, der går lidt tid, så svare hun. 'Jeg kommer ned,' siger hun. Svend venter lidt, så åbner døren sig. 'Hej' siger hun med et forlegent smil. 'Hej', siger Svend. 'Har du en cykel, vi skal ned til trianglen'. 'Ja, den står i gården'. 'Hent den så venter jeg her'. Dorthe finder sin cykel i gården og de cykler ned af Østerbrogade. Svend finder den kinesiske restaurant og de får et bord. Da de har sat sig kigger Dorthe Svend i øjnene. 'Du har blanke øjne', siger hun. 'Jeg er nok lidt træt', siger Svend. 'Hvor lang tid har du boet på Østerbro?' Spørger hun. 'I godt og vel femten år', svarer Svend og tjeneren kommer med menukortet. 'Jeg har boet her i ni år, flyttede fra Vejle da jeg fik arbejde herovre', siger kvinden. 'Det var Dorthe du hed, ikke sandt?' Siger Svend. 'Jo, og du hedder Svend', siger kvinden. 'Er du vokset op i Jylland?' 'Ja i Vejle', siger Dorthe. Jeg arbejdede som grafisk designer på Vejle Lokalavis' siger hun så. 'Hvad arbejder du med nu?' Spørger Svend. 'Grafisk design, inde i centrum', siger hun og rødmer let. 'Jeg kunne tænke mig deres and', siger hun så og kigger i menukortet. 'Jeg tror jeg tager nudler,' siger Svend og kigger ned i menukortet. 'Hvad arbejdede du med, da du arbejdede?' Spørger kvinden. 'Jeg sad i regnskab, jeg er uddannet revisor oprindeligt.' Svarer Svend og han kan mærke olien i hovedet. 'Kunne du lide dit arbejde?' Spørger hun. 'Det har jeg tænkt lidt over de sidste par dage,' siger Svend og vifter tjeneren over til sig. 'Det har fyldt ret meget'. 'Det har arbejde det med at gøre,' siger Dorthe. 'Men kunne du lide det'. 'Det jeg er kommet frem til er at jeg er glad for matematik, men jeg er ikke glad for regnskab, jeg mener jeg kan lide at arbejde med tal, men mit arbejde var langt fra matematik.' Siger Svend. 'Så nej, jeg tror ikke, når det endelig kom til stykket, at jeg var glad for mit arbejde.' Dorthe smiler og hendes hånd strejfer Svends da hun giver tjeneren menukortet. Svend får et sug i maven og han bestiller mad og en flaske vin og tjeneren kommer med to glas og en kande vand samt en bakke med brød. 'Har du noget familie?' Siger Dorthe. 'Min mor bor i Odense, min søster i Horsens og min far er død', siger Svend. 'Har du nogle søskende?' 'Jeg er enebarn', siger hun og rødmer igen. 'Er du glad for dit arbejde?' 'Ja, det passer mig udemærket, jeg er glad for det'. 'Og god til det?' Siger Svend. 'Ja, og god til det', siger kvinden. 'Hvordan er Vejle?' Spørger Svend så. 'Kedelig, jeg kan bedre lide det herovre', siger hun. 'Har du børn?' Siger hun så og får blanke øjne. 'Nej,' siger Svend. 'Har du?' 'Nej, siger kvinden'. Tjeneren kommer med maden og Dorthe begynder at spise. Svend tager spisepinden og Dorthe ligger hånden på Svends. 'Maden ser god ud', siger hun. Svend smiler og olien forsvinder.

Svend og Dorthe cykler op af Østerbrogade i aftendisen. Himlen er bleg og mørke blå og månen er kommet til syne. De drejer fra over for svømmehallen og parkere ved Svends opgang. 'Det er vist det for i aften', siger Dorthe. Svend går frem mod hende. Hun bukker sig frem og kysser Svend på munden. De kysser i lang tid. 'Kan du lide og gå i Zoologisk Have?' Siger Svend så. 'Det er mange år siden jeg har været der', smiler Dorthe. Svend tager den ene hånd i lommen. 'De har et fået et fint nyt elefanthus, rigtigt fint, måske...' Svend når ikke at sige mere, Dorthe læner sig frem og kysser ham, bagefter holder hun fingeren på Svend mund. 'Godnat', siger hun og går over gaden. Svend vender sig og låser døren op. Han drejer hovedet og ser at Dorthe står derovre, på den anden side i døråbningen og kigger på ham. Han rødmer og træder ind i opgangen. Da han låser sig ind i sin lejlighed, smider han jakken i køkkenet og går ind i stuen. Han kan se at der er lys i Dorthes lejlighed, men han kan ikke se hende. Han klæder sig af og går i seng.

Midt på dagen cykler Svend gennem byen, han har pænt tøj på og styrer mod Hovedbane- gården. Han stiger på et tog til Sorø og læser i en gratisavis, mens Sjælland glider forbi togets vinduer. I Sorø tager han en taxa hen til Sorø Kro hvor firmaets sommerfrokost skal afholdes. Det var her der var sommerfrokost sidste år og året før. Direktøren er blevet så glad for maden og betjeningen og de landlige omgivelser at det blev besluttet at firmaets to middage, julefrokosten og sommerfrokosten skal afholdes på Sorø Kro. Svend lyner sommerjakken op og træder ind på kroen hvor der er fyldt med mennesker. Telefondamen fra baren den anden aften står og fumler med sin jakke. Svend hænger sin sommerjakke på en knage. 'Hej Svend', siger telefondamen. 'Hej, hej', siger Svend. 'Vil du være min bordherre?' Siger hun. 'Jo, det. Det vil jeg gerne', siger Svend og de finder en plads ved det lange bord. Overfor Svend sidder Pelle, ved siden af Pelle sidder Jens og ved siden af Svend sætter Pelles sekretær sig. Maden kommer, båret ind af tjenere. De servere tallerknerne foran folk og hælder vin op i glassene. Først forret, så drikkevarer. 'Nå', siger Pelle henvendt til Svend. 'Hvordan går det?' 'Hvordan det går?' Siger Svend og finder en reje med sin gaffel. 'Ja, har du mod på nye udfordringer?' Svend skæver til Jens som smiler smørret. 'Hvad er det for noget at sige', siger telefondamen efter hun har taget en slurk hvidvin. Pelles sekretær filer negle og rører ikke forretten. 'Du efterlod kontoret pænt, jeg skal nok tage mig godt af dit eftermæle', siger Jens og blinker til Svend. Svend kigger ned og tager rejen i munden. Pelle rejser sig og slår på glasset. 'Alle, stille,' siger han. 'Jeg har noget jeg gerne vil sige. Efter femten år i firmaet forlader Svend os. Jeg vil gerne på afdelingens vejene, sige tak til Svend for mange timers arbejde som har været af stor værdi for os. Vi håber alle at Svend finder nye græsgange så han kan bruge alt det han kan, du har betydet meget for os, vi har været glade for at have dig, lad os nu alle hæve glasset og sige tak for denne gang'. Pelle tager sit vinglas og kigger ned på Svend. 'Var det nu nødvendigt', hvisker telefondamen lavt. 'Vi har fundet en ny mand i Jens, som vil overtage mange af Svends opgaver, hils godt på ham', fortsætter Pelle og prikker Jens på skulderen. Jens rejser sig og bukker. 'Klaus, som ikke er her i dag og som vi også har sagt farvel til, og Svends stilling er blevet slået sammen og det bliver Jens som skal tage sig af den', Pelle rømmer sig og drikker af hvidvinen. Jens sætter sig ned og kigger på Svend der laver trutmund. 'Lad os nu nyde den gode middag som Sorø Kro har lavet', slutter Pelle og sætter sig ned. Direktøren som sidder for bordenden nikker til Pelle der tørrer sig om munden med en serviet. De har øjenkontakt og Svend bliver rød i hovedet. 'Nå, så du er blevet fyret,' siger Pelles sekretær og putter neglefilen i sin sorte håndtaske. 'Ganske vist', siger Svend og spiser op. 'Du skal ikke tage dig af Pelle, han er en Idiot', hvisker telefondamen Svend i øret. 'Jeg skulle ikke været kommet', hvisker Svend tilbage. 'Jeg ville bare sige farvel til gamle kollegaer.' Jens kigger på Svend igen. 'Hvad glor du på', siger Svend så. Jens kigger ned.

Hovedretten kommer og Pelle slikker sig om munden og kigger ned af Svend. Svend rejser sig og går ud til knagerne, han finder sin sommerjakke og lukker sig ud på parkeringspladsen. Telefondamen har rejst sig og står derude med en rød prince mellem to fingre. 'Har du fundet ud af hvad du vil lave nu så?' Siger hun da hun får øje på Svend. 'Jeg tænker på at begynde at undervise', siger Svend. 'I gymnasiet måske'. 'Undervise?' 'Ja, i matematik, det var det der fik mig til at studerer i sin tid.' 'Gymnasiet?' 'Nej, matematik'. 'Javel, jeg er ved at være træt af dette her cirkus', siger telefondamen. 'Måske er det en god ting at du er blevet fyret', siger hun så. 'Hvem ved', siger Svend og ringer efter en taxa. Telefondamen skodder sin cigaret, vinker til Svend og træder ind på kroen. Taxaen kommer og Svend sætter sig ind på bagsædet. 'Stationen', siger han.
   På perronen sidder Svend og kigger på sine sko. Hans mobiltelefon ringer og han svarer. 'Det er Dorthe', siger Dorthe. 'Hej', smiler Svend. 'Hvor har du mit nummer fra?' 'Oplysningen, så hemmelig er du heller ikke'. 'Det er rigtigt', siger Svend. 'Vil du med ud og drikke en kop kaffe i aften', siger Dorthe. 'Ja', siger Svend. 'Det er en aftale så,' siger Dorthe. 'Klokken syv?' 'Helt fint'. Toget kommer og Svend sætter sig ind. Hans telefonringer igen. Det er hans mor. 'Hej mor'. 'Hej Svend, kommer du ikke her ud til aftensmad i weekenden? Din søster med børn kommer?' 'Jo det vil jeg gerne, jeg tager én med, det er én I skal møde'. 'Spændende', siger hans mor. 'Jeg sidder i et tog, på vej hjem, vi ses på lørdag', siger Svend og lægger røret på.

På hovedbanegården stiger han af toget og finder sin cykel. Han cykler ind gennem byen og på Østerbro kører han forbi Niels Steensens gymnasium, han skæver op af bygningen og finder efter ti minutter sin lejlighed.