Linda var kommet hjem igen, efter en uge hos sin mor. Hun sad på stuegulvet og sorterede billeder fra en skuffe hun havde taget fra et skab. Anders sad i sofaen og læste i et blad.
   -Anders. Skruer du ikke lige ned for fjernsynet? spurgte Linda, jeg skal lige ringe.
   Anders tog fjernbetjeningen og slukkede, samtidig med at Linda trykkede et nummer ind på mobiltelefonen.
   -Hej Ea, det er Linda..
   Det gav et gib i Ea, da hun svarede telefonen og erfarede at det var Linda. .. Der opstod en kort pause..
   -Hej Linda... Ea anede ikke hvad hun skulle sige og den næste pause forekom hende som en uendelighed.
   -Det er Læ-længe siden, fremstammede Ea..
   -Ja, svarede Linda. -Det er seks måneder og tre dage siden nu.. -Endnu en ulidelig pause opstod-
   -Er det så længe siden, svarede Ea tøvende og begyndte med det samme at svede i hænderne.
   -Nøjagtig seks måneder og tre dage, gentog Linda..
   Ea var nu ikke længere et sekund i tvivl om, at Linda var klar over hvad der foregik. Hun fornemmede pludselig en voldsom kvalme overmande hendes eget immunforsvar.
   -Er din mave blevet stor nu? spurgte Linda med rolig og fattet stemme.
   -Ja, Svarede Ea og fik en voldsom følelse af at hendes hjerte ville ud af kroppen.
   -Skønt for jer. -Jeg havde på fornemmelsen, at du var blevet gravid og I derfor ikke havde kontaktet os siden sidst. -Det er vel årsagen, er det ikke, Ea? -Jeg mener, I har vel haft nok at se til.
   -Jo, svarede Ea og følte nu kvalmen så voldsom, at hun var ved at kaste op.
   -Jeg håber vi kan mødes en dag, for jeg vil da gerne se dig igen, -Hvad siger du til det?
   -Jo..-Det kan vi da godt..
   -Skal vi ikke aftale en dag nu, spurgte Linda?
   -Jo, det kan vi da godt, svarede Ea, dog lidt tøvende.
   -Hvad siger du til på Fredag. -Jeg skal ud og købe tøj til ungerne på fredag, så kunne vi jo mødes i Lyngbycentret ved tolvtiden. -Hvad siger du til det?
   Jo, svarede Ea.-Ved tolvtiden, ok!
   -Jeg ringer til dig på fredag lidt i tolv, ok?
   -Ok, vi ses.
   Det føltes som en befrielse, da Ea endelig hørte lyden af den afbrudte forbindelse. Hun smed røret fra sig, styrtede ud på badeværelset og kastede med det samme op. Hun følte sig oprørt, opløst, og havde en stærk fornemmelse af at noget farligt var på vej. Hun tørrede munden, tog en tår vand, og gik derefter ind i stuen og satte sig i sofaen.

Anders sagde ikke noget, men kiggede undrende på sin mor, da hun lagde røret på. Linda stirrede stift på ham, der med det samme fik ham til at fjerne blikket fra hende.
   Al var netop kommet ind af hoveddøren, efter en dag på arbejdet.
   -Hej Anders,
   -Hej far, svarede Anders, og skyndte sig ind på sit værelse.
   Linda kom ind i stuen igen.
   Hvad er der i vejen med Anders? spurgte Al med forundret mine.
   -Der er da ikke noget i vejen med ham. -Hvorfor tror du der er noget i vejen med ham?
   -Er der sket noget nyt siden jeg gik her til morgen?
   -Nej da. Hvad skulle der dog være sket, Al?

Bo fik hele historien om Lindas opringning da han var kommet fra arbejde lidt efter.
   -Måske ved de slet ikke noget, sagde Bo og lagde begge hænder på Eas mave.
   -Jeg ved det ikke, svarede Ea, -men jeg føler mig ikke sikker på hendes motiver lige nu.
   -Det kan jeg godt forstå Ea, men måske skulle du alligevel give det en chance at møde hende. -Det ville nok give dig mere ro i sjælen, hvis du var overbevist om, at De slet ikke aner noget om hvad der skete den aften.
   -Ja, måske. -Nu har jeg jo også en aftale med hende på fredag. -Ja, måske skulle jeg gennemføre det.
   Bo gik i gang med at pakke varerne ud som han lige havde handlet ind. Ea startede på at skrælle kartofler.
   -Det bliver dejligt når vi bliver en familie, sagde hun og smilede til Bo.

Eas mobiltelefon ringede fem minutter i tolv. Hun stod og ventede ved hoved-indgangen til centret.
   -Hej Linda, svarede hun.
   -Hej, hvor er du henne? Spurgte Linda.
   De aftalte hvor de skulle mødes, og efter et minut så de hinanden fra hver sin ende af centret.og gik hinanden i møde
   -Hej Ea, det er altså længe siden, sagde Linda og gav Ea et kram med det samme. -Lad mig se hvor stor din mave er blevet.
   Ea trak frakken til side, men holdt sig for maven.
   -Hold da op hvor er du blevet stor.
   -Ja, det er gået stærkt, svarede Ea med et stort rødmende smil.
   -Er alt gået som det skulle, altså med graviditeten?
   -Jahh, det er gået fint.
   -Ved i om det bliver en dreng eller pige?
   -Nej, det ved vi da ikke. -Bo vil gerne vide det, men jeg vil hellere overraskes på dagen.
   -Jamen, Vi er da nødt til at vide om det bliver en dreng eller pige, sagde Linda og følte med begge hænder på Eas mave.
   Ea følte sig lidt skræmt ved Lindas berøring, men lod hende alligevel gøre det.
   -Jeg kan da se det bliver en pige, sagde hun uden tøven og slap Eas mave.
   -Hvordan kan du se det? spurgte Ea nervøst.
   -Jeg ved sådan noget Ea. -Jeg har selv en af hver, så jeg ved hvordan maven vokser hvis det er en dreng, eller en pige. -Hvis den gør dig bred på hoften, er det en dreng. -Hvis du ikke bliver bred på hoften, er det en pige, så jeg er sikker på at det bliver en pige, sagde Linda med et stort smil.
   -Ok, svarede Ea en anelse skræmt, men smilede genert tilbage.
   -Vi skal da ud og kigge på babytøj sammen, ik? spurgte Linda og pegede hen imod en børnetøjsbutik, der var i nærheden. Linda begyndte allerede at gå, så Ea følte ikke hun havde andet valg end at følge med. Linda styrede direkte ind i butikken, tog retning hen imod babytøjs- afdelingen. Hun fandt hurtigt hen til pigetøjet.
   -Nej hvor er den bare sød, sagde hun og hev en lyserød sparkedragt ned fra bøjlestangen.
   -Er den ikke bare sød Ea? -Også denne her.
   Ea stod lidt og følte sig overrumlet over Lindas ildhu og skånselsløse stædighed.
   -Jamen, jeg er jo ikke sikker på at det bliver en pige. -Hvad hvis det bliver en dreng?
   -Det bliver en pige, sagde Linda, og sendte Ea et hårdt blik, som var hun blevet skuffet over hendes bemærkning.
   -Ja, ok, svarede Ea og lod nu som om hun var blevet overbevist. -Ja, den er sød. -De er begge søde.
   Nej, prøv at se de babysokker derovre. Linda smed begge dragter fra sig, og gik hurtigt hen til sektionen for fodtøj.
   Er de ikke bare nuttede Ea? -Prøv også at se dem her! Hun hev en hel stak forskelligt farvede sokker ud fra en hylde.
   -Lyserød er bare min yndlingsfarve, sagde hun og smed dem fra sig igen.
   -Kan du også lide lyserød?
   -Ja, svarede Ea, og fulgte igen med hen til den næste sektion. Denne gang var det en klapvogn Linda havde fået øje på. Hun tog vognen ned fra den forhøjning som den stod på og begyndte at køre rundt inde i butikken.
   -Hold da op, det er længe siden jeg har kørt sådan en, sagde hun og lod den stå langt fra hvor hun havde taget den. Ea havde svært ved at følge med i Lindas tempo og foreslog at de fandt et sted hvor de kunne sidde ned og få lidt at drikke. Linda virkede først skuffet over hendes forslag, men sagde dog ok efter et par sekunder.

De havde lige sat sig med deres sodavand.
   -Jeg skal altså lige på det lille hus, sagde Linda og rejste sig fra stolen.
   -Ok, helt i orden, smilede Ea og tog en tår.
   Ea følte sig ret indeklemt, da hun så Linda skynde sig hen ad den brede gang mod toiletterne. Hun havde siddet der cirka ti minutter, da hun så, Linda komme kørende med den klapvogn de for et øjeblik siden, havde set på.
   -Nej Linda, Kom ordene med det samme fra Ea.
   -Nu ikke noget -Nej Linda- , svarede Linda og parkerede vognen lige ved siden af Ea. Hun løftede derefter to dragter op fra vognen, som hun smed over til Ea. Dernæst hev hun en masse lyserøde babysokker op og begyndte at ae sig selv på kinden med dem.
   -Nåe, er de ikke bare nuser? spurgte hun og rakte Ea et par.
   -Jo Linda, men, jeg mener... Hvis?
   -Nu ikke noget med men og hvis, -jeg er sikker på at det bliver en pige og det her er en gave fra Al og mig, sagde hun og satte sig ned. -Hvornår er du så sat til at føde?
   -Om cirka fire måneder, svarede Ea og fornemmede tydeligt sin egen bævrende stemme.
   Linda kom i det samme til at vælte sin sodavand ud over bordet og sig selv.
   -FANDENS,! råbte hun og stirrede rundt med et djævelsk blik på de andre gæster, som sad og kiggede på hende.
   -Jeg tror jeg vil hjem nu, sagde hun, hvorefter hun resolut rejste sig. Hun gav Ea et hurtigt knus.
   -Vi ses Ea, hvorefter hun spankulerede væk fra cafeen.
   Ea sad med den største forundring. Hun kunne ikke fatte hvad hun lige havde set. Her sad hun alene, en klapvogn og en del babytøj rigere, og så pigetøj. Hun tog en tår, rejste sig, tørrede bordet for sodavand, og gik derefter hen til udgangen for at finde en taxa.