Telefonen ringede.. Bo sagde med det samme. -Det er nok en sælger, som vil have jer til at holde Berlingeren heroppe, når i er på weekend, hvorefter han og Ea grinede. Al rejste sig for at tage den, men hørte nu Linda låse døren op ude fra badeværelset ,og så at hun hurtigt kom ind i stuen, inden han nåede den.
   -Hvorfor tager du den ikke Al? spurgte hun irriteret, og styrede mod telefonen, som stod i vindues-karmen, ved siden af Kaminen.
   -Jeg skulle også lige til at svare den, svarede han og vendte om, for at gå tilbage til spisebordet, hvor Ea havde taget en flaske Vodka op af den plasticpose, som hun havde medbragt.
   -Skal jeg tage Cola med? spurgte Al.
   -Det er da godt i har Cola, sagde Ea. Ellers skulle vi drikke ren Vodka, fnisede hun et kort øjeblik.
   -Her er da lidt at starte med, sagde han og satte en halvanden-liters flaske på bordet mens han hørte lidt af Lindas telefonsamtale. Han forstod hurtigt, at det var Anders, som ringede fra deres mormor, men undrede sig lidt over hvorfor.

Linda afsluttede samtalen med Anders og kom over til bordet.
   -Hvad ville Anders? spurgte Al.
   -Han var bare bekymret for, om der var sket noget med os. -Han havde sovet en halv time hjemme hos mor og var vågnet op ret foruroliget. -Han nævnte noget om, at vi skulle være forsigtige og ikke køre for stærkt når vi skulle hjem herfra.
   -Græd han? spurgte Al.
   -Nej! svarede Linda og tog en tår af kaffen, -men han havde åbenbart haft mareridt og var blevet bekymret for, om der var sket os noget. -Jeg skulle faktisk hilse jer allesammen fra ham..
   -Nå! sagde Bo. -Der er jo ikke sket noget med nogen endnu, så skal vi ikke skåle på det? Han hævede sit glas og sagde, -Skål for gammelt og nyt venskab.
   -Al! sagde Linda, lidt undskyldende. -Du må altså godt tage en Vodka, du skal da ikke holde dig tilbage for min skyld.
   -Kun hvis du også tager en, svarede Al og betragtede Lindas yndefulde ansigt, som han stadig huskede, at han faldt for, da de dengang havde vinket til hinanden, fra hver deres kø, til to forskellige karruseller i Tivoli.
   -Jeg tager da også en, lige så snart jeg er færdig med kaffen, svarede Linda og smilede til Ea, som næsten allerede havde drukket halvdelen af sin drink.
   Bo var omsider blevet færdig med at spise. Så Al rejste sig fra sin stol, og gik i gang med at tage af bordet.
   -Fryser du slet ikke Bo? spurgte Linda. -Der er jo ikke blevet helt varmt endnu. Hun tog endnu en tår af sin kaffe med Baileys.
   -Vil du da gerne varme mig? spurgte Bo, snappede efter vejret og fortrød i det samme hans lidt for hurtige og upassende reaktion på hendes spørgsmål.
   -Du siger bare til Bo! svarede Linda og smilede genert til Ea.
   Al vendte sig fra køkkenet. -Måske skulle jeg alligevel finde en trøje til dig Bo, sagde han og grinede lidt usikkert, mens han med forundring tænkte over, hvad der havde fået Linda til at spørge om Bo frøs.
   -Hvad med dig Al? spurgte Ea nu. -Har du det ikke også for varmt? -Måske skulle du også smide trøjen..
   -Skal jeg ikke bare finde vores spillekort, så spiller vi sgu da strippoker med det samme, hvorefter alle fire nærmest flækkede af grin.
   -Skål! sagde Ea højlydt, og stadig grinende, så man kunne fornemme at Vodkaen var begyndt at have den effekt, som den var medbragt for.
   -Jeg vil også have en Vodka! sagde Linda med en klynkende barnestemme og skruede låget af vodkaflasken. -Al, er du sød at tage et glas med over til mig?
   Al fandt et par glas fra køkkenskabet, over vasken og kom over til bordet, hvor han stillede dem foran Linda.
   -Hvordan er det nu? spurgte Linda, mens hun hældte Vodka op til både sig selv og Al.
   To fingre er to centiliter, -så må fire fingre jo være fire centiliter. Hun skænkede en sjat mere i begge glas.
   Bo rakte ud efter cola-flasken, skruede skruelåget af den og skænkede nu op i begge glas med Vodkaen.
   -Det var ikke meget cola der var plads til, grinede han og stillede flasken på bordet igen.
   -Skal vi ikke skåle for gammelt venskabs skyld? spurgte Linda, samtidig med at hævede sit glas og skiftevis kiggede på Bo, Ea, og Al.
   -Hold da op den er god, sagde hun med et grin, da hun havde smagt sin egen drink.
   -Ja, svarede Al, ikke dårlig, -den havde sgu mindst kostet en halv bondegård på et tilfældigt diskotek i Malmø.
   Bo sad og grinede, stadigvæk i bar overkrop, men var efterhånden mindre generet af det, da Linda endelig var kommet i bedre humør.
   Varmen fra pejsen var langt om længe begyndt at fylde rummet, og atmosfæren i sommerhuset blev for hvert minut mere og mere intim og samtidig frimodig.
   Man kunne høre vindstødene udenfor, som fik regnen, til med jævne mellemrum, at slå hårdt mod ruden.