Grethe var ved at lave stegt flæsk og persillesovs, børnebørnenes livret, da Trine pludselig kom farende ud i køkkenet.
   -Anders har taget fjernbetjeningen, og jeg sad og så cartoon network, sagde hun, med en noget påtaget gråd i stemmen.
   -Jeg kommer ind til jer, om et lille minut! svarede Grethe, samtidig med at hun slukkede en cigaret i vasken, ved at lade gløden dø ud under den kolde vandhane.
   Det var et lille køkken, kun egnet til en bruger ad gangen. Der var ikke meget bordplads og det var ret mørkt, men det havde en hyggelig atmosfære af Mors hjemmelavede mad.
   Grethe fulgte efter Trine ind i stuen, efter hun havde skruet ned for gasblusset.

Grethe havde glædet sig til at skulle have børnene hele weekenden.
   Da en arbejdsskade havde sat en stopper for hendes karriere, havde hun nu et kæmpe overskud af tid til sig selv. Hendes højdepunkt var de to gange om ugen, hvor hun gik til porcelænsmaling sammen med en del jævnaldrende. Hendes mand, gennem mere end fyrre år, var blevet dræbt i en trafikulykke året forinden og det havde, samtidig med rygproblemer, tæret så meget på hendes kræfter, at hun ikke længere kunne passe sit arbejde på posthuset. Hendes energi og overskud -som Al ellers havde beundret ved hende- var hurtigt forsvundet, som suget ud af kroppen på hende af en ihærdig dæmon.
   Hun var blevet tres år, en måned efter at hendes mand Leif var død, og havde valgt ikke at fejre dagen. Det år, der var gået siden, havde sat sine tydelige spor. Selv hendes mørke hår, som hun havde beholdt lige til hun var blevet tres, var nu næsten blevet helt gråt.
   Men Grethe havde nu alligevel glædet sig til weekenden, som hun skulle tilbringe sammen med sine børnebørn, og det gav Al og Linda lidt frirum, at de kunne tage i sommerhuset, uden hver gang at have dem med.

På vejen ind til stuen, dukkede der pludselig billeder frem i hendes hukommelse. Billeder af hendes egne forsømmelser over for Linda, da hun var på Trines alder.

-ANDERS! råbte Trine. -DU KAN GODT GIVE MIG FJERNBETJENINGEN.
   -Du kan da bare spørge om du må få den! svarede Anders nonchalant og smed den over i den anden ende af den gamle, ret udslidte tre-personers, beigefarvede stofsofa.
   Grethe følte pludselig en lettelse over, at hun tilsyneladende ikke behøvede, at blande sig i Anders og Trines problem, så hun spurgte Anders, om han ville med ud og skrælle kartofler.
   -Det er sgu da et tøsejob! fnisede han, hvorefter han trak benene op under sig i sofaen.
   -Se bare hvad du vil se! sagde han til Trine og lod som om han var ligeglad med tanken om, at han ikke nu vidste hvad han skulle slå tiden ihjel med.
   -Nu kan jeg jo ikke huske hvilken kanal den var på, peb Trine, og puffede ham hårdt på skulderen.
   Grethe gik tilbage til køkkenet og genoptog madlavningen. Det var nu dejligt, at børnene var blevet så store. De kunne så meget selv nu og krævede ikke så meget opmærksomhed fra hende, som da de var små.
   Et halvt minut efter kom Anders ud i køkkenet og afbrød hendes tanker.
   -Må jeg ikke ringe til min mor? spurgte han og lod sit hoved læne sig på den ene albue ind over bordpladen.
   Grethe nikkede.
   "Jo, det må du da godt. Kender du nummeret til sommerhuset?
   Drengen nikkede og var allerede på vej tilbage til stuen.