Linda kiggede på uret. 07.05. Hun drejede derefter øjnene ned på speedometeret og blev en anelse forskrækket over hastigheden. Nålen stod lige under ethundredeoghalvfjerds kilometer i timen. Hun tænkte over hvor lidt man egentligt fornemmede det i så stor en bil.
   Nå, men der var næsten ingen trafik på denne lørdag morgen, så hun fastholdt uændret hastigheden. Hun så en lastbil, cirka en halv kilometer foran hende, som også kørte i inderbanen og begyndte derfor at trække ud i den midterste kørebane. Hun indså nu hvor hurtigt hun indhentede den forankørende, og glædede sig til at komme hjem i en fart. Hun overhalede lastbilen med en hastighed, så det virkede som om at den stod stille. Chaufføren af lastbilen tudede i hornet da hun passerede førerhuset. Linda trak ind i inderbanen igen, og erfarede til stor glæde at der ingen trafik var foran hende.
   Hun ville høre musik, så hun trykkede på flere knapper på radioen, men kunne ikke finde ud af hvilken hun skal bruge til at tænde den. Hun hørte pludselig lyden af højre fordæk og bagdæk, som var kommet ind over vejstriberne til krybesporet. Hurtigt vred hun i rattet for at finde tilbage. Bilen kom i voldsom slinger, hun forsøgte at rette den op, og kom denne gang ud i den midterste bane, for igen at dreje skarpt til højre. Bilen slingrede nu så meget, at den væltede rundt. Linda blev kastet rundt på sædet, kun holdt på plads af selen. Lyden af metallet, der med lynhurtige intervaller ramte asfalten, føltes som en serie af mareridt, et inferno af øredøvende støj, som havde man øret inde i en vinkelsliber, som skar den stål.
   Gnisterne slog op overalt omkring bilen, mens lydene langsomt aftog, for til sidst fuldstændig at ophøre.
   Bilen lå på taget og nu hørtes kun lyden af hjulenes aftagende roterene. Linda så ud af sideruden, at lastbilen kom lige imod hende, med tordende hastighed. Hun forsøgte at skrige, men ikke en lyd kom fra hendes mund. Hendes øjne blev panisk fastlåst i dens blændende lygter, der hurtigt nærmere sig. Hun troede at hendes liv var forbi, men lastbilen strejfede kun lige bagskærmen af bilen, så slaget fik den til at rotere en halv omgang. Linda så Lastbilen igen, men denne gang så hun dens stoplygter, samtidig med røgudviklingen fra de bageste, blokerede dæk, som fik den til at slå smut på asfalten. Lastbilen holdt pludselig stille, og Linda fornemmede den voldsomme tavshed, der sænkede sig over hendes egen fortabte isolation.
   Hun nåede lige at se chaufføren fra lastbilen, der kom løbende imod hende inden hun sank ind i bevidstløshedens favntag.