Anders var allerede vågnet, ved syv-tiden. Han var gået ind i stuen, og havde tændt for fjernsynet. Han sad og så lidt af et program om bjergbestigning, -på Discovery channel- men havde hurtigt mistet interessen for det, så han var derefter gået ud i køkkenet for at se om han kunne finde en pakke cornflakes i et af skabene. Derefter gik han ind i spisestuen. Han havde lige hældt op på tallerkenen, og havde taget en mundfuld, da han pludselig slog om sig med armene. Tallerkenen væltede ud over bordet, så cornflakes og mælk sejlede ud over kanterne. Han væltede bagover på stolen, og selv om han forsøgte at gribe fat i bordkanten var han allerede for langt væk. Både Anders og stol tippede, så han slog sit baghoved ind i stueskabet.
   Han rejste sig fortumlet, styrtede ind i mormorens soveværelse og rev dynen af hende.
   MORMOR!!... MORMOR! skreg han og slog hende hårdt på hendes ene arm.
   Grethe vågnede med en voldsom forskrækkelse, som fik hende til at gispe efter vejret mange gange.
   -Hvad er det sket?, er det dig Anders?, spurgte hun stakåndet og forsøgte at finde sine briller på natbordet.
   -DER ER SKET NOGET MED MOR OG FAR!!, JEG SÅ AT DER SKETE NOGET MED DEM, NOGET SLEMT, tror jeg nok..
   Han begyndte at græde højlydt.
   Trine kom farende ind til dem med sit sovedyr knuget ind til kroppen og begyndte også at græde. Ikke fordi hun vidste hvad, der var sket, men fordi hun var blevet forskrækket over den pludselige larm.
   Grethe forsøgte at berolige først Trine, derefter Anders, men de var begge utrøstelige.
   -Børn, hør nu, sagde Grethe og holdt om dem begge. -Vi ringer til jeres mor og far med det samme, så i ikke behøver at være bekymrede længere.
   Grethe begyndte at danne de sig de værste billeder nu, for Anders havde desværre næsten altid haft ret i hans forudsigelser. Hun frygtede ligefrem, Anders uro, så meget, at hun slap begge børn og satte sig på sengen og hurtigt hev ud efter telefonen.
   -Anders, tag Trine med ind i stuen og luk døren, så kommer jeg ind Jer om lidt.
   Anders tog Trine i hånden, gik ind i stuen og lukkede døren, men Grethe kunne stadigvæk høre dem begge græde. Især trine var utrøstelig, så Anders forsøgte, så godt han kunne, at berolige hende.
   Telefonen var optaget. Grethe forsøgte igen, men uden held.
   Hun gik ind til Anders og Trine.
   -Har I lyst til et glas mælk?
   Trine løb efter hende ud i køkkenet.
   -Hvad er der galt mormor? spurgte hun klynkende, hvorfor græder Anders hele tiden?
   -Der er ikke noget galt, skat, han har bare haft onde drømme.
   -Jamen hvorfor græder han så nu, han sover jo ikke længere? spurgte hun med endnu større forundring.
   -Åhh skat, nogen gange kan drømme godt virke som virkeligheden. Det var derfor din storebror blev bange, men der sker ikke noget, det kan jeg forsikre dig om.
   Grethe stod med to glas mælk i hænderne med en forskrækket mine, der nu lyste ud af hende, som havde hun netop set et genfærd i sit eget hjem.
   Hun vidste at dette kunne være alvorligt...