Når mit hjerte gør ondt og mine tanker er sorte, har jeg ikke lyst til at eksistere
Min hud bliver gul, mine fingre bliver blege, skal jeg kremeres?
Hvert et slag mod hendes ansigt, brænder på min kind
Du tror jeg har glemt det hele, er du virkelig så blind?
Jeg væmmes ved jer begge
Et enkelt skub, og en brækket ankel er opnået
Var det ikke nok, at hun var forslået?
Engang fantaserede jeg om kræft, om blodpropper og bilulykker
Min barnehånd slog fra sig, håndaftryk printet på din ryg
Jeg elsker jer begge
I køber og forkæler mig i dyre domme, jeres lommer bliver aldrig tomme
Men i løber fra konfrontationen, ansvaret og gråden i natten
Barndommens blod flyder rundt i min krop
Jeg har aldrig været mig selv, aner intet om at sige stop