På det internationale rumforskningsinstitut på planet nr. 5 ved sol nr. 1 var der roligt hen under aften. De fleste var gået hjem. Men på afd. 7 var der stadig aktivitet. Nenekodu var nervøs. Med et lille bundt papirer i hænderne gik han til chefens kontor. Zevzevarohn, som ventede ham, rejste sig fra sin plads bag skrivebordet og de to mænd hilste høfligt på hinanden. Zevzevarohn bad Nenekodu sætte sig.
   "Er der noget galt?" spurgte han.
   "Ja, det er jeg meget bange for," svarede Nenekodu og lagde papirerne på bordet. "Dette er Gegezyhns rapporter."
   Zevzevarohn tog papirerne og bladede løseligt i dem.
   Han så strengt på Nenekodu. "De ved, at jeg var imod dette projekt helt fra starten," sagde han.
   "Ja," svarede Nenekodu lavmælt. "Men Gegezyhn var ... er ... en af vore bedste og mest erfarne agenter, og han har løst opgaver som har forekommet betydelig vanskeligere end denne." Nenekodu rystede på hovedet og slog ud med armene. "Det var jo ikke noget særligt. Han skulle studere psyke og levevis hos beboerne på den tredje planet ved sol nr. 5."
   "Det er prøvet før. Med uheldigt resultat," sagde Zevzevarohn mørkt.
   Nenekodu sukkede, ja stønnede nærmest. "Jeg ved det. Jeg føler mig også personlig ansvarlig."
   Zevzevarohn trak på skulderen. "Nåja! - det er ikke godt. Men tag det nu roligt. Jeg læser rapporterne, og så taler vi sammen igen. Måske viser der sig en udvej."
   De to mænd rejste sig og bøjede sig let for hinanden. Nenekodu forlod kontoret, og Zevzevarohn satte sig til at læse.

1. rapport.
   Jeg befinder mig på et lille hotel i en storby. Det var en forskrækkelse at se mig i et spejl, at se min nye skikkelse. Selvom folk her ikke ligefrem er groteske, som på mange andre planeter, så er de dog meget forskellige fra os. Først blev jeg helt bange, men så måtte jeg le. - Jeg må sige, at jeg meget hurtigt har vænnet mig til denne krop og dens funktioner. Den er smidig og letbevægelig, og den kan åbenbart tjene det formål den skal. - Men det er nu også godt at vide, at jeg kan forlade den når jeg vil og vende hjem.
   Ellers er der endnu ikke ret meget at rapportere, som vi ikke vidste i forvejen. Jeg har kun forladt hotellet nogle korte øjeblikke for at få noget at spise. Det er et folkerigt kvarter; der er mange mennesker på gaden, også om aftenen og natten. De virker noget forbeholdne, men ellers meget venlige.

2. rapport.
   Det er så heldigt, at det kvarter hvori jeg er landet er meget internationalt. Det ligger i nærheden af banegården. Her bor mange indvandrere fra andre egne af planeten. Når nogen spørger hvor jeg kommer fra, svarer jeg, som sandt er, at jeg kommer fra Naoria. Af gode grunde ved ingen hvor det er. Jeg bruger også mit eget navn, det føler jeg mig bedst tilpas ved, og det vækker slet ingen opsigt.
   Skønt folk her er meget venlige, er de svære at komme i kontakt med. Jeg troede først; at det var mig der var noget i vejen med, at vi havde gjort en fejl trods alle forholdsregler, men nu ved jeg, at sådan er de også over for hinanden.
   Der er et fænomen her, som jeg ikke kan blive klog på. Der synes at være omtrent lige mange han- og hunkønsvæsener. Ikke som hos os, hvor kvinder er sjældne. Kvinderne synes også at være borgere på lige fod med mændene. Formeringsakten er meget forskellig fra vores, og den synes at optage alle en hel del. I mange butikker her i kvarteret sælges der bøger og blade med instruktioner i forplantningsakten. Der findes tusindvis af dem og de kan sagtens sælges, skønt akten i sig selv er ganske enkel og ikke kan varieres ret meget. Den består i, at manden fører sit forplantningsorgan ind i kvindens, så gør han nogle bevægelser, og sæden flyder over i hende. Men hun får som regel kun et enkelt barn ud af det, og vil de have flere, må akten gentages.
   De har åbenbart glæde af dette, og det kan jeg for så vidt godt forstå. Jeg husker, da jeg selv for en del år siden fik trangen til formering og centralen satte mig i forbindelse med en af vore kvinder. Bagefter var det en glæde at tænke på, at tusindvis af vor planets fremtidige beboere ville være mine efterkommere. Men her synes man kun at få meget få børn ud af det.
   Jeg har dog endnu ikke set formeringsakten blive udført i virkeligheden. Der tales om den, og hentydes til den i det uendelige. Men selve akten foregår vist i dybeste hemmelighed. Det er meget mærkeligt.

3. rapport.
   Jeg opdager stadig nye egenskaber ved min krop. Ved hjælp af nogle instruktionsblade har jeg fundet ud af noget jeg kan bruge mit formeringsorgan til. Jeg lægger mig nøgen på sengen; så tager jeg med højre hånd om organet og gnider skindet let og hurtigt frem og tilbage. Det giver en behagelig fornemmelse og organet vokser og bliver meget hårdt. Når jeg så fortsætter med at gnide, stiger den gode fornemmelse, og idet den kulminerer strømmer sædvæsken ud. Det er sådan set en efterligning af formeringsakten, men er også meget behageligt i sig selv. Jeg tænker, at jeg vil gøre det af og til, så længe jeg er i denne krop.

4. rapport.
   Jeg har nu set den menneskelige formeringsakt. Dog ikke i virkeligheden, men på film. Der er mange steder her i kvarteret, hvor den slags film fremvises. Lokalet var ikke stort, og publikum var udelukkende mænd. Filmene var korte og ret ensformige; samlejerne var nok varierede, men i det store og hele var det jo det samme hele tiden. Det regnes for noget meget smukt og aldeles vidunderligt. Jeg synes nærmest at det er lidt komisk. Men mændene synes altså at nyde disse film, og flere sad og onanerede, det vil sige, at de med hænderne bearbejder deres formeringsorgan, sådan som jeg beskrev det i forrige rapport, og på en måde efterlignede det som foregik oppe på lærredet. Mærkeligt nok blev jeg selv grebet af denne lyst, og jeg onanerede også. Men bagefter følte jeg mig dårligt tilpas og gik ud.
   På gaden er der en del kvinder der standser mændene og tilbyder at gøre formeringsakten med dem mod betaling. Også jeg blev flere gange tiltalt, men det virkede ubehageligt på mig, og jeg skyndte mig hjem til hotellet.
   Måske skulle jeg dog være gået med en af disse kvinder af hensyn til min rapport. Jeg er i tvivl. - Nå, men jeg kan jo gøre det en anden dag.

5. rapport.
   I går tog jeg toget til et sted nord for byen, hvor der var helt anderledes og meget smukt. Det var varmt, men i skoven var der frisk og grønt. Jeg gik der længe og så ikke mange mennesker, og der var så stille. Solen skinnede, og jeg havde det godt.
   Jeg kom så ned til stranden. Der var mange mennesker, de var så glade, og jeg kunne godt lide at være iblandt dem. De badede med meget lidt tøj på eller helt nøgne. Også jeg gik nøgen i vandet, og vi må have været virkelig heldige med denne krop, for jeg fik mange smil og beundrende blikke. Det var rart. Jeg talte også med en del, selvom det ikke var om noget af betydning.
   Disse unge mænd og kvinder virkede betydelig friskere end dem på filmene og på gaderne i byen. Og dog er det måske de samme mennesker, som for en dags skyld er taget til stranden og har det godt, ligesom jeg selv.
   Jeg kunne vist godt tænke mig at have samleje med en af disse kvinder, men jeg vil dog ikke gøre det. Det skræmmer mig, at jeg skulle få efterkommere her på den tredje planet. Det kan jeg vist heller ikke tillade mig. Og hvad slags afkom ville det blive?

6. rapport.
   Jeg har gjort en herlig opdagelse. Det er det morsomste jeg endnu har været ude for. Det menneskelige kønsliv er endnu mærkelige end jeg troede.
   Mænd udfører kønsakten indbyrdes. Dette er fantastisk, aldrig før har noget overrasket mig sådan. Hvorfor de gør det er mig ubegribeligt, for heller ikke her kan mænd få børn, det er jeg vis på.
   Det var en af disse butikker, som der er så mange af her, med litteratur om kønslivet, og hvor der bliver vist film i nogle lokaler bagved. Der var også bad og sauna, og mange mænd gik nøgne omkring eller med kun et håndklæde om livet. Også jeg klædte mig af og tog et bad. Derefter så jeg film. De var ikke så forskellige fra dem jeg havde set før, undtagen at der kun var mænd i dem. Man skulle tro at det var umuligt, men der er slet ingen grænser. Forplantningsorganet føres ind i munden på partneren og i afføringsåbningen, og ellers bruges hænderne flittigt, og alle synes at have megen glæde af det. Også her sad nogle og onanerede og nogle få gjorde det på hinanden. Nede i kælderen var der nogle meget mørke rum, og hvor jeg kun af enkelte glimt og af de dæmpede lyde kunne skønne, at mændene parrede sig med hinanden.
   Mange så interesseret på mig og hviskede noget jeg ikke forstod. Mange hænder strøg i halvmørket over min krop, nogle tog om min pik. (Jeg bruger her det ord som almindeligvis bruges om forplantningsorganet; et kort og praktisk ord.) - Dette forvirrede mig, dels var det behageligt og dels frastødte det mig, og jeg gik derfra uden at få virkelig kontakt med nogen.
   Denne krop bedrager mig, det er mærkeligt. Ind imellem føler jeg glæde ved noget som jeg ved er uden værdi og helt hen i vejret. Når jeg sidder her på mit værelse kan jeg godt le af det, men det skræmmer mig også, og jeg er begyndt at længes hjem.

7. rapport.
   I et par dage har jeg næsten intet lavet. Jeg har været træt og mismodig. I går tog jeg så ud i skoven, der hvor jeg var for en tid siden, men det var dårligt vejr. Det var koldt og det småregnede. Der var heller ingen mennesker på stranden.
   Jeg gik så ind på en kro og spiste. Der var også rart og varmt og der var venlige mennesker. De sad i grupper og talte og lo dæmpet. Det var vist mest familier, for der var børn. De havde et rart fællesskab, men jeg talte ikke med nogen.
   Jeg er ikke rigtig blevet kendt med nogen, siden jeg kom her. Kun få ord har jeg vekslet med tilfældige mennesker her og der.
   Jeg ved ikke hvordan jeg er kommet ind på dette med at studere menneskenes kønsliv. Det har fascineret mig, men nu trætter det mig nærmest. Jeg vil prøve at sætte mig ind i andre sider af livet her. Jeg har altid haft et godt og klart hoved, men jeg tror at det er denne her krop der giver mig problemer. Jeg ved ikke om jeg kan blive ved med at bruge den.

8. rapport.
   Lige som jeg er ved at give op træffer jeg et menneske, som jeg rigtig får talt med. Det var i den sauna for mænd, som jeg tidligere har fortalt om. Jeg fik lyst til at opleve den latterlige forestilling en gang til. Der talte han til mig. Han var ung og meget smuk.


* * *
   Jeg har tænkt en del over det jeg lige har skrevet. Jeg skriver at han er smuk, men det ville I aldrig kunne forstå. I jeres øjne ville han være hæslig. Jeg tænker på det indtryk jeg fik, da jeg første gang så mig i spejlet her. Det var et chok. Nu kan jeg se på mig selv og se, at også jeg er smuk.
   Han hedder Ruddy, og han havde meget af den friskhed som jeg husker fra de unge mennesker på stranden den dejlige solskinsdag. Han onanerede mig, og da min pik sprøjtede trykkede han i det samme sin mund mod min. Det er en af de ting jeg ikke har forstået, da det ikke synes at tjene noget formål, men følelsen var mere vidunderlig end noget jeg har følt før.
   Han gav mig sin adresse og spurgte om jeg ville besøge ham i hans hjem. Jeg tog med glæde imod tilbudet. Det har jo hele tiden været meningen at jeg skulle prøve at komme i personlig kontakt med folk her.

9. rapport.
   Jeg kommer hjem nu. Vær klar til at tage imod mig i morgen. Det er umuligt for mig at være her længere. Noget forfærdeligt er sket.

10. rapport.
   Undskyld min forrige rapport. Glem den. Den var stærkt forhastet, men sommetider kan tingene virke noget skræmmende her.
   Jeg har været ude hos Ruddy flere gange. Han bor i et lille hus udenfor byen. Han er et fint menneske. Jeg har meget udbytte af at være sammen med ham.
   Han kalder mig "Gege". Derhjemme ville det være en grov fornærmelse; her føles det dejligt.
   Han har spurgt, om jeg ville flytte ud til ham. Det ville måske være meget praktisk.

11. rapport.
   Undskyld at mine rapporter bliver så forsinkede. Jeg har så meget at lave, samler en masse stof. Alt går godt.

12. rapport.
   Jeg har det godt. Ruddy er en god ven. Han har sådan et dejligt ansigt, de smukkeste brune øjne, og den blødeste varme mund. Jeg ville ønske at I kunne se ham, hans mørke krøllede hår som dufter så godt. Hans slanke stærke krop er så varm, når han tager mig i sine arme. I ville forstå mig hvis I vidste hvor vidunderligt det er når han trykker mig ind til sig, hans nøgne krop, der er ikke et sted på den jeg ikke har kysset. Og hans hænder, disse dejlige hænder, der strømmer varme og vellyst fra dem gennem mig når han kærtegner mig, han kærtegner mig over alt, overalt på min krop, det er så dejligt, I ved slet ikke hvor dejlig sådan en orgasme er. Og endnu dejligere er det når han ligger under mig, når det er mig der tager ham i mine arme, når jeg holder omkring ham, når han ligger bagover, og det er hans sæd der strømmer ud mellem mine fingre eller ind i min mund, og jeg hører på hans lyde og forvirrede ord at han har det godt, at han har det så godt som jeg, at jeg gør ham lykkelig.
   Jeg elsker ham og han elsker mig, og aldrig før har jeg oplevet noget så vidunderligt. Imellem alle himlens stjerner findes intet så dejligt som hans favntag.
   Og det er ikke kun at gøre alt dette. Det er også bare det at være sammen med ham ganske almindeligt, tale med ham, arbejde og spise sammen og gå ture. Ja selv når han er borte nogle timer, som i dag, er det dejligt, fordi jeg ved at han kommer hjem til mig og vi skal være sammen igen. Kærligheden er universets største mirakel.
   Jeg er så lykkelig.

13. rapport.
   Undskyld at jeg sjusker med rapporterne. Jeg skal nok - - -


* * *
   Der var ikke mere. Zevzevarohn lagde papirerne til side, strøg sig nervøst gennem håret. Han sad længe i tanker og trommede med fingrene på skrivebordet. Så smilede han skævt hen for sig, tog telefonen og sagde et par ord.
   Nenekodu kom med det samme, glemte alle høflighedsformaliteter og satte sig i stolen ved skrivebordet.
   "Har De læst det? Nå, hvad siger De så."
   Zevzevarohn trak bare på skulderen.
   "Tjah! - hvad skal man sige? Har De selv tænkt på at gøre noget?"
   Nenekodu så fortvivlet ud. "Jeg har tænkt på at sende en anden mand efter ham."
   Men Zevzevarohn rystede afværgende på hovedet.
   "Nejnej, vi risikerer bare at det går ham på samme måde. Det er stærke kræfter det der. - Næh, lad os have tålmodighed. Det er selvfølgelig ærgerligt at ekspeditionen skulle mislykkes i første omgang. Men han skal nok komme hjem."
   Nenekodu så tvivlende på chefen.
   "Det er der jo ikke meget der tyder på."
   "Tænk Dem nu om," sagde Zevzevarohn irriteret. "Den der Rudy, hvor gammel vil De så mene at han er efter tidsregningen der? 25-26 år?"
   "Formodentlig, ja. Men Gegezyhn er jo også en ung mand."
   "Ganske vist. Godt sekshundrede år - efter samme tidsregning."
   "Jo, men - - -".
   "Nu ikke noget men. De har ikke villet høre på mig før; hør så på mig nu."
   Zevzevarohn faldt i tanker et stykke tid. Så rettede han sig op, lænede sig frem mod Nenekodu og sagde med lav stemme, skønt ingen havde mulighed for at høre dem:
   "Jeg skal betro Dem noget, som kun få ved. Jeg har været der selv."
   Nenekodu stirrede forbløffet på chefen. Denne fortsatte roligt, men med en fremmed klang i stemmen:
   "I mit tilfælde var det nu en kvinde. Hun hed Leda."
   Zevzevarohn faldt nu helt i staver. Han sad længe tavs, hans øjne var glasagtige, de stirrede stift på Nenekodu, som flyttede sig uroligt i stolen, men i virkeligheden så de ingenting. Så fortsatte han med sagte, tynd stemme:
   "Hun kaldte mig sin lille - - -"
   Han tav. Efter en lang pause rystede han på hovedet, tog sig sammen, og blev igen rolig og nøgtern.
   "Vær ganske rolig," sagde han. "Gegezyhn skal nok komme hjem. Og vær sikker, så vil han have noget at fortælle."
   De to mænd sad endnu et stykke tid og talte fortroligt sammen. Nenekodu faldt helt til ro. Zevzevarohn fortalte om gamle dage og de lo meget. Og da Nenekodu omsider forlod kontoret glemte han Gegezyhns rapporter på bordet.