Hun binder ham med reb, så han ikke kan røre sig. Han finder sig i det. Finder det oven i købet naturligt.
Men han beder dog om, at få båndene løsnet en smule. De snærer, og det gør ondt.
Så bryder hun sammen, for han elsker hende jo ikke mere. Og han bliver dybt brødebetynget. Han kan godt se, at hun har ret.
Og hvis han nu bare holder sig helt i ro, og ikke rører sig, så holder det nok op med at gøre ondt.
- - -
Sommetider er det jo ham der binder hende.
Eller de binder hinanden. De binder sig sammen.
Og kalder det ægteskab.
Og kærlighed, gudhjælpeme!