Mon ikke de fleste kender historien om Tristan og Isolde, og mange har da også set og hørt operaen. Historien er god nok, om end noget overspændt og temmelig langt fra virkeligheden. Jeg vil dog lige repetere handlingen, for der kan jo være nogen her og der som ikke er med.
   Tristan, en ung flot ridder, er ansat hos kong Marke, som er i sin bedste alder, efter sin egen mening, et godt stykke over efter min. Han får nu den vanvittige idé, at han vil giftes med den skønne irske prinsesse Isolde, og han sender sin trofaste væbner af sted for at få ordnet fornødenhederne og få damen bragt hjem. Tristan slår hælene sammen og siger "Javel!" og drager af sted på sit skib. Isolde vil ikke, men der er ikke noget at gøre. Tvangsægteskab, you know! Hun er rasende på Tristan, faktisk kender de hinanden i forvejen. Nogle år tidligere har hun været i stand til at hjælpe ham i en vanskelig situation, faktisk har hun reddet hans liv - og nu dette ... Så hun vil give ham gift, men hun tager fejl af flaskerne, og han får en elskovsdrik i stedet, og hun tager også selv en slurk. Stærke sager. - Hahaha! Alt dette er naturligvis noget sludder. Nogen elskovsdrik er ikke nødvendig. Herregud! Se på hendes alternativer, valget mellem den aldrende monark som venter på hende, mens han slikker sig om munden, og så denne smækre, virile - og noget naive ridder med de klare blå øjne. Jeg ved godt hvem jeg ville vælge. - Øh ... jeg mener ... Nåja! Ganske vist er hun vred, men det går over. Han har midlet til at blødgøre hende. Det går som det må, så det bliver en bevæget sørejse. At skibet gynger en del, skyldes ikke bare søgangen.
   Nå, men de kommer da frem, og her er historien noget uklar. Bliver hun virkelig gift med kong Marke? Sandsynligvis, men det gør nu ingen forskel, for forholdet fortsætter for fuld skrue og bliver vildere og vildere, så de efterhånden glemmer alle forsigtighedsregler - og ender da også med at blive opdaget. Stor skandale! Og Tristan kommer i slagsmål med en anden af kongens riddere, og han bliver slemt såret. Men han når da at flygte, og kommer hjem til sin egen borg - på den tid bor de fleste i borge - hvor han straks må gå til sengs med høj feber.
   Og Isolde har det heller ikke for godt. Ganske vist fejler hun intet, men tænk på hendes situation. Også hun stikke af, hun må til Tristan.
   Hun kommer frem, og hvad møder hende? Han er allerede død. Hvad gør hun så? Hun kaster sig over ham, og dør selv. Bare sådan lige! Hun dør bare.
   Men først synger hun sin store "Liebestod." Det er derfra det udtryk kommer: "it ain't over till the fat lady sing". - Sådan var det selvfølgelig ikke. For det første var Isolde ikke fed. Men mange af dem der har fremstillet hende på scenen har været solide damer. For det andet sang hun aldeles ikke. Det gør man da ikke i den situation. Der skete noget helt andet.
   Kong Marke fik alt dette at vide, også den med elskovsdrikken, og den slugte han råt, så nu kom hans gode hjerte op i ham, og han besluttede at de to unge selvfølgelig skulle have hinanden. Så han tog af sted til Tristans hjem, og hvad så han der? Der lå de, og chokeret tilkaldte han en ambulance. De var alligevel ikke helt døde, så de blev kørt på hospitalet, hvor de blev udpumpet. - Nåh nej, de blev ikke udpumpet, for det var jo ikke gift. Men de fik den nødvendig pleje og i løbet af nogle dage kom de sig.
   Da de omsider kom på benene, kom kong Marke og gav dem sin velsignelse og lagde deres hænder sammen. Ikke et øje var tørt.
   Deres bryllup varede i tre dage, og kongen betalte gildet, og derefter levede de lykkeligt til ...
   Nå, de havde det da meget godt, men det bliver jo hverdag. De fik tre børn, som de dog fik flere sorger end glæder af. Isolde, nåja, hun var da stadig en pæn dame, men hun kom nu efterhånden til at ligne mere på de der spillede hende på scenen.
   Og Tristan! Han fik lidt mave og hans hår blev tyndere. Det er jo hvad livet gør ved os. De sad lidt hårdt i det. Pensionen han fik fra kongen var beskeden og der var ikke meget arbejde at få for en afdanket ridder.
   Men børnene blev da voksne og fløj ud i verden, hvor de kom til at opleve deres egne komedier og tragedier.
   Og Tristan og Isolde opnåede da det, som burde være alle ægteskabers mål, at blive gamle sammen. Så når alt bliver lagt sammen, det positive og de negative, så kan man da godt sige, at de levede lykkeligt til deres dages ende.