Hvad er sandhed?

Der går ikke røg af en brand uden at der er ild, siges der, og det er så sandt som det er sagt, men der kan altså komme en forfærdelig mængde røg ud af en meget lille ild.
Fordomme er solide, langt mere solide end kendsgerninger. Kendsgerninger er altid skrøbelige, det er fordomme ikke.
Er man anklaget for noget, så er man skyldig uanset kendsgerningerne.
"Man er uskyldig indtil skylden er bevist". Sådan er princippet i en retssal, men udenfor retssalen gælder det ikke, der gælder det modsatte. Er man anklaget så er man skyldig.
Kendsgerninger er begivenheder der foregår i øjeblikket, og derefter lever de kun i hukommelsen til dem der var vidner. Kendsgerningerne er forsvundet op i den blå luft. Og er det noget der er foregået mellem to personer, er det kun de to der er vidner, og er det et stridsspørgsmål, så er de begge part i sagen, og er dermed inhabile. Bliver det til anklager, så fordufter kendsgerningerne og fordommene tager over.
Kendsgerningerne kender ingen, og interesserer ingen, de forsvinder bagud i glemslen. Og dog får kendsgerningerne et spøgelsesagtigt efterliv i fordommene. Fordommene tager over og visker lidt efter lidt kendsgerningerne ud. Vidnerne genkender dem ikke, og er tilbøjelige til at lade fordommene være sandhed.
Skal man vælge mellem hvad man selv har oplevet og fordomme, så vil de fleste vælge fordommene. Der er få mennesker der for alvor tør tro deres egne øjne.
"Hvad er sandhed?" spurgte Pilatus foran Jesus, men han fik ikke noget svar, og det er et spørgsmål der har runget op gennem tiden.
Vi ved at menneskers iagttagelsesevne og hukommelse er skrøbelig. Derfor sætter vi fordommene i stedet, så må de gøre det ud for sandhed.