Mandag igen.
   Frank var ikke en af dem, der hadede mandage. Faktisk glædede han sig altid til at starte på en ny uge. Hans to kammerater havde det sværere med mandage.
   Så snart han var ude af døren efter det sædvanlige morgenritual derhjemme og de sædvanlige skænderier, følte han sig godt tilpas. Og han nød morgenen her på gymnasiets opholdsstue.
   Her sad han og kiggede på lektien til første time. Hans klassekammerater hviskede hemmelighedsfuldt om et eller andet. Det måtte være noget om festen i fredags, som han havde forladt tidligt, da han ikke var den store festløve. Hans øre fangede sætningen "sådan en luder." Hvem mon de mente?
   Den nye pige, der var startet i klassen sidste mandag, ankom. Mia hed hun, hun var let buttet og havde langt lyst hår. Hun kom hen til en gruppe af pigerne, der sad ved nabobordet og snakkede. Deres samtale ophørte brat da hun kom, og de vendte som på kommando ryggen til hende og svarede ikke på det hun sagde.
   Hun gik hen til to andre piger, der i dette øjeblik trådte ind ad døren. De vendte straks om og svarede hende ikke. Frank rynkede panden og kiggede ned i sin kaffekop.
   Hun kom hen til den gruppe drenge, der sad ved samme bord som Frank og spurgte dem. Han var sunket hen i sine egne tanker, så han hørte ikke spørgsmålet, men han blev nærværende igen, da de alle som en rejste sig og gik. En af dem prikkede ham let på ryggen og sagde: kom Frank!
   Han efterkom ikke opfordringen, men kiggede op på Mia.
   - Undskyld, jeg sad i mine egne tanker. Hvad spurgte du om?
   - Jeg spurgte om der var nogen der kunne finde ud af vores matematikopgave, som vi havde for. Jeg kan ikke finde ud af den.
   Han tog sit hæfte op ad tasken, slog op på opgaven og begyndte at forklare. Hun satte sig ned overfor ham, lyttede og skrev ned. Ind imellem faldt hans øjne på Lene, der stirrede olmt på ham. Da han havde set det et par gange snerrede han, at hun skulle lade være med at glo på den måde.
   Da Mia efterhånden var ved at forstå hvordan det hang sammen, kom en dreng fra klassen løbende og klappede hende på ryggen, så hun for forskrækket sammen. Han var lige så hurtigt væk, som han var kommet.
   - Vend dig lige om, sagde Frank.
   Hun gjorde som han sagde og han konstaterede at der var et klæbemærke på ryggen, hvor der stod luder med store bogstaver. Så var det altså hende de snakkede om. Men hvorfor? Frank pillede mærket af hendes ryg og rakte det til hende.
   - Hvorfor gør de det? spurgte Frank
   - Bare jeg vidste det, svarede hun. Men tak for hjælpen med opgaven, tilføjede hun med et smil, rejste sig hurtigt og gik. Han sad tilbage og rystede forvirret på hovedet.
   Nu kom Tommy hen til ham.
   - Du Frank, vi har altså aftalt, at vi ikke skal snakke med Mia, så det må jeg lige bede dig om ikke at gøre.
   - Hvem har aftalt det? Dig og din bændelorm?
   - Men vi er alle i klassen enige om det.
   - Hvorfor? svarede Frank så det lød som et piskesmæld.
   - Hun er en luder. Hun tog af sted med en helt vildfremmed mand i fredags.
   - Hvad så?
   - Hun er en luder, for fanden!
   - Du sad da for satan med den ene pige efter den anden på dit skød i fredags. Skal vi så kalde dig trækkerdreng?
   - Det er da noget andet!
   - Hør lige efter, brormand: jeg lader mig ikke kommandere til hvem jeg skal snakke med og ikke snakke med. Find hellere nogen andre babyer at spille Kong Gulerod overfor, for med mig er det forgæves! Er det forstået?
   - Hold kæft, din idiot, så er hele klassen da babyer!
   - Det skulle man sandelig også tro med alt det grin og pjat, der ofte er i timerne!
   - Du er fandme så skinhellig så det halve kunne være nok! Men så snakker vi heller ikke med dig, at du ved det!
   - Ved du hvad? Det er jeg slet ikke ked af, jeg gider heller ikke snakke med dig!
   Tommy gik ud af opholdsstuen, højrød i hovedet. Frank bemærkede nu, at Kim var kommet.
   - Hej Kim, sagde han, jeg så ikke du var kommet.
   - Hej Frank, hvad var det dig og Tommy skændtes om?
   - Idioten og hans idiotklub vil have, at vi skal lade være med at snakke med den nye pige. De siger hun er en luder.
   - Hvorfor dog? Spurgte Kim forundret.
   - De siger, hun tog af sted med en vildfremmed mand ved festen i fredags.
   Det fik Kim til at brase i en højrøstet latter.
   - Hvad fanden griner du af? Spurgte Frank lidt irriteret.
   - Det var hendes storebror, der kom og hentede hende i bil, fordi hun havde langt at gå hjem.
   Nu fulgte Frank trop og klaskede så hårdt i bordet af latter, at de to kaffekopper gav et lille hop.
   Han blev dog hurtigt alvorlig igen.
   - Det var godt nok den fedeste, men det er sgu synd for hende.
   - Det synes jeg også. Hvad skal vi gøre ved det?
   - Jeg vil gøre det, at jeg snakker med hende når hun snakker med mig uanset hvad de andre siger.
   - Helt enig. Jeg synes hun er meget sød.
   - Sødere end Tanja?
   - Narh, men som en kammerat.
   - Hvordan tror du Mikkel har haft det i weekenden?
   - Jeg snakkede med ham i telefonen i går. Det har været et rent helvede.
   - Det var sgu synd. Også for hans far, han er flink nok når han er ædru.
   Mikkel trådte ind og hilste på sine to kammerater.
   - Nå, hvordan er det gået i weekenden, spurgte Frank.
   - Det kunne være gået værre, sukkede Mikkel.
   - Er din far mødt på arbejde i dag?
   - Ja. Og tvillingerne er i skole igen. Hvordan var festen?
   - Det var meget hyggeligt, sagde Kim, men Mia, hende den nye pige, fik et blakket rygte helt uforskyldt.
   De satte Mikkel ind i sagen.
   - Hvad er det for nogen sladretasker vi går i klasse med, mumlede Mikkel, da han havde hørt historien. Hvordan synes om hende, Kim?
   - Hun virker meget sød.
   Det ringede og de tre drenge gik ind i klasseværelset, hvor en del af klassen allerede havde sat sig på deres pladser. Kim faldt hen og drømte lidt, Mikkel spekulerede lidt over den weekend han havde haft og Frank satte sig til at kigge rundt i klassen.
   Da Mia satte sig på den plads hun havde udvalgt sig ved ankomsten for en uge siden, var det tydeligt at dem, der sad nærved rejste sig demonstrativt og satte sig et andet sted i lang afstand. Således dannede der sig luft omkring hende.
   Deres lærer trådte ind, alle sad nu og ventede på, om de blev hørt i dag.
   - Vi skal have startet på dagens lektie, sagde han, hvad siger Mia?
   Hun nikkede og begyndte at læse op fra dagens lektie.
   - Pas på, læreren bliver forført, sagde Tommy, det udløste fnisen i klassen.
   - Må vi så lige få ro! Sagde læreren, det er første år på HF det her, ikke en børnehaveklasse!
   Mia læste stille og roligt op og oversatte så teksten.
   - Ja tak, det var en korrekt oversættelse. Hvad handler teksten om?
   Hun gav sig til at forklare det, men da teksten handlede om en kvinde, der overvejede et ægteskabeligt sidespring var det nærliggende at komme med bemærkninger. Læreren råbte stille udover klassen flere gange. Mia begyndte efterhånden at stamme, men svarede dog korrekt på spørgsmålene om teksten.
   - Hvor er de åndsvage, hviskede Kim. Frank nikkede.
   Mikkel sad og kiggede ned i lektien. På et tidspunkt sad han også og rystede på hovedet.
   Da Mia var blevet hørt i lektien, gik læreren videre til den næste i rækken. Resten af timen forløb glat uden afbrydelser.
   Kim sad og tænkte. Var det ikke netop dette, han selv troede han var færdig med, når han tog HF i stedet for gymnasiet? Så fortsatte det alligevel, den samme barneskole. Han kvalte et suk.
   Det blev frikvarter, og de tre unge mænd satte sig sammen i opholdsrummet.
   - Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan i timerne efter vi er gået ud af babyskolen, sagde Kim til de andre.
   - Bare ignorer dem, sagde Frank, de er ikke værd at bruge krudt på.
   - Jeg er enig, indskød Mikkel, men deres grin og pjat gør det nogle gange svært at høre hvad der foregår oppe ved katederet. Og vores klasse er så stor, at der ikke er pladser længere oppe.
   Frank sad med front mod resten af lokalet og iagttog, hvordan alle bare gik væk eller vendte ryggen til, hvor Mia kom frem.
   Næste time skulle de have biologi i et andet lokale end deres faste lokale. Det var der, hvor der var udstoppede dyr og plancher med dyr og planter og hvad der ellers hørte til et biologilokale.
   Der sad man to og to som de kendte det fra folkeskolen. Det var den opstilling, der afslørede konflikterne i klassen. Det at sidde ved siden af hinanden havde stor symbolik i de mindre klasser. De gode venner sad ved siden af hinanden, men blev de uvenner var det forbi. Det forsvandt af sig selv nu de sad i hestesko, men lige i dette lokale vendte den opstilling tilbage.
   I de timer sad Kim og Mikkel sammen og Frank sad alene i rækken ved siden af.
   Nu ringede det ind til time, og de begav sig ind i det anderledes lokale og satte sig på deres vante pladser.
   Da Mia satte sig på sin plads, rejste pigen ved siden af sig og gik over til et andet bord. Mia forsøgte tydeligvis at lade som ingenting. Da hun havde sat sig råbte drengene fra bordet bagved, at de ikke kunne se for hende. Hun konstaterede højt, at det gjorde de ikke vrøvl over i sidste uge og at hun desuden var temmelig lav så det ikke kunne passe. Men de fastholdt hårdnakket deres påstand og Mia rykkede til et andet bord. Der var der straks nogen, der igen råbte at de ikke kunne se for hende og i samme åndedrag kaldte hende ludertøs. Hun rejste sig forvirret op og kiggede efter en ny ledig plads. Frank pegede den ledige plads ved siden af sig selv. Hun smilede taknemligt og gik hen og satte sig ved siden af ham. Da begyndte en lyskrøllet dreng bagved at sige, at han ikke kunne se for hende. Frank vendte sig om.
   - Du holder din mund! Snerrede han. Tror du ikke godt jeg har set hvad du sidder og læser bag bogen, mens læreren gennemgår lektien? Læs det lort i stilhed og luk røven!
   - Frank som damernes ven, hviskede Mikkel til Kim, der smilede lidt ad den bemærkning.
   Der sænkede sig stilhed over klassen, da deres biologilærer kom ind. Som sædvanlig skulle den næste times lektie gennemgås.
   Foran Kim og Mikkel sad to piger, Iben og Ghita. De to piger havde Mikkel snakket en del med ved festen.
   Kim undrede sig over, at Mikkel altid snakkede meget venligt med piger og hurtigt faldt i snak med dem. Han klagede ellers altid over, at han ikke havde nogen pigetække.
   Læreren var i fuld gang med at forklare om celledeling. Kim mindedes, de havde haft om det i folkeskolen, hvor han ikke havde hørt særlig godt efter. Alligevel hjalp det på forståelsen, at han havde haft det før. Han konstaterede, at Iben og Ghita sad og så åndsfraværende ud. De begyndte at sidde og hviske sammen.
   Endelig var den time slut.
   Efteråret var begyndt at vise sin ankomst udenfor vinduet. Der var ikke noget solskin, himlen var grå og de første træer var begyndt at miste bladene. Mikkel indledte en samtale med Iben og Ghita, som Kim kun hørte med et halvt øre. Det var tydeligt, at han kom godt ud af det med dem.
   - Hvad siger du, Kim? Sagde Ghita pludselig.
   - Undskyld, sagde Kim, jeg sad i mine egne tanker.
   - Synes du, at Nina er en flot pige?
   - Ikke udpræget, svarede han.
   - Det synes jeg heller ikke, indskød Mikkel.
   De gik alle fire hen til bordet i spisestuen og satte sig. Samtalen fortsatte i samme skure om andre i klassen. Nu blev det Mia, der blev den næste. Det mishagede Kim, at de hoppede på den almindelige sladder om hende, og da Frank og Mia kom og satte sig, blev de hurtigt stille. Men snart begyndte samtalen igen og det drejede sig igen om andre i klassen.
   - Snakker I altid om andre? spurgte Mia.
   - Lad dog være med at være så from, sagde Ghita.
   Kim indledte en separat samtale med Frank og Mia. Den kom ikke til at være længe, inden den blev afbrudt af klokken.

Resten af dagen forløb roligt. Kim gik hjem og faldt straks roligt ned i sit værelse. Der plejede sjældent at gå ret lang tid, før hans forældre kom hjem. Det gav ham lidt ro.
   Men nu kom de, og det var samtidig i dag.
   - Nå, sagde hans far, hvad har I så lavet i dag.
   Kim gjorde stille og roligt rede for, hvad de havde lavet i timerne.
   - Det er nu dejligt, at du ikke længere går i barneskolen. Det er jo en mere voksen holdning, der præger dem du går med nu.
   Kim rømmede sig lidt. Han ville ikke tage glæden fra dem.
   - Jo, sagde han forsigtigt og tænkte lidt på Frank og Mikkel for ikke at føle sig som en alt for stor løgner.
   Han kunne heller ikke løbe fra, at det var et fremskridt på nogen områder. Han havde jo to venner, hvad han ikke havde haft i en stor del af skoletiden. Og han selv havde da også mere lyst til at lære nu end dengang. Desuden kunne han bedre med lærerne nu.
   Men så voksent syntes han altså heller ikke at folk flest i klassen optrådte.
   - Og du er glad for at gå der? Spurgte hans mor. Kunne hun virkelig læse hans tanker?
   - Jo, det er jeg da. Det var ikke helt løgn, han kunne jo godt lide lærerne. Men nu skal jeg vist lige i gang med dagens lektier.
   Han rejste sig og gik ind for at arbejde på dem.

Mikkel kom hjem til sin far, der var brødbetynget over det, der var sket i weekenden. Sådan gik det ofte efter hans drukanfald.
   - Synes I ikke jeg er forfærdelig? Sagde han.
   - Nej, far, du er ikke forfærdelig. Vi holder jo af dig!
   - Men at jeg sådan ryger på den hele tiden.
   - Det er jo værst for dig selv.
   - Men også slemt for jer, ikke?
   Mikkel rømmede sig. Det var umuligt for ham at besvare benægtende på det spørgsmål uden at lyve.
   - Vi må jo gøre noget ved det, sagde Mikkel.
   - Men hvad.
   - Bare jeg vidste det. Men mon der ikke kunne være nogen, vi kunne spørge om råd?
   Han sukkede let. Den samtale var de igennem hver gang. Alt gik i ring.
   Hvem der bare havde en tryg familie som Kim.

Frank gik hjem og undgik omhyggeligt at snakke med sin mor og søster. Han orkede ikke de sædvanlige diskussioner.
   Han satte sig ned og lyttede lidt til radioen. Han drejede ind på den klassiske kanal. Han kunne så godt lide at høre Mikkels søster spille, det havde fået ham til at lytte lidt mere på denne kanal.
   Nu buldrede hans lillesøsters anlæg igennem.
   Han sukkede. Hvem der kunne få sin egen lejlighed!