Citat:
   "I can make you mine,
   taste your lips so fine
   anytime of day.
   Only trouble is
   gee whiz I'm dreaming my life away."
   Fra Everly Brothers' hit All I have to do is dream.
   
* * *
   Var der noget som en sommermorgen?
   Han vågnede, strakte sig og følte sig opstemt med det samme han kiggede ud på den blå himmel, som han kunne se fra kvistvinduet.
   Sommerferien var startet, han havde lejligheden for sig selv, fordi hans forældre arbejdede. De skulle have sommerferie om få uger.
   Han sprang op, dansede lidt rundt i værelset og glædede sig til at gå en tur over i parken og nyde synet af træerne og det grønne græs og ikke mindst af pigerne, der tog solbad.
   Videre gik det til badeværelset, hvor han stod under bruseren og tog et langt bad. Som han bevægede sig under bruseren var det som en dans af glæde over tilværelsen.
   Dansen fortsatte med tørringen af kroppen. Hans mørke hår strittede efter at han havde tørret det, det blev bedre af at blive redt. Der havde dannet sig fregner i ansigtet af at være ude i solen.
   Lejligheden var på fire værelser, den var takket være sin høje beliggenhed rimelig lys. Duften af træmøbler passede til sommervejret.
   Intet var så velgørende som morgenmaden, det var det måltid han nød mest. Især i ferier og på fridage, hvor han kunne sidde stille og roligt. Efter lang tids dvælen ved morgenmaden gik han ud og børstede tænder og trak derpå i sommertøjet.
   Nu var det med at komme ud og glæde sig over sommeren. Måske ville han møde nogen i parken.
   Var der noget som en sommer, der fik huskaréernes vinduer til næsten at smile venligt?
   Da han trådte ind i parken blev han endnu mere opstemt, da der var fuglesang. Det susede blidt i løvet.
   Ved turen gennem Øster, som ham og hans kammerater havde kaldt Øster Anlæg i deres slang, var han snart inde i byen. Han nød at gå her, indsnuse lugten af græs og kigge rundt blandt dem, der tog solbad.
   Nu var han ved Statens Museum for Kunst, næste park var Kongens have. Gennem Gothersgade gik det ud til Kultorvet og Købmagergade. Folk sad på bænkene, nogen drak øl. Han nød lyden af gademusikerne, der stod og spillede i håb om at nogen ville smide en mønt til dem. For ham var det byens sommertegn over dem alle. Fra et sted lød der jazz, fra et andet sted lyden af harmonika, fra et tredje sted guitar og sang.
   Han gik hen til boghandelen og kiggede på deres tilbud. Ofte røg der penge til bøger. Der var ikke noget bedre end at synke ned i en roman og komme langt væk i en anden verden, helst udendørs om sommeren i varmt vejr.
   Det havde ofte gået ud over hans skolearbejde tidligere. Han havde siddet og læst en roman og blevet optaget af den og glemt at læse sine lektier.
   Men det sidste skoleår i folkeskolen var han kommet med. Han havde klaret sidste skoleår på et pænt gennemsnit, og nu skulle han starte i HF sammen med sine to nærmeste venner i klassen. De to næste skoleår var sikrede, og han havde venner. Det havde han aldrig troet han nogensinde skulle få.
   I sine første ni skoleår gik han på en mindre skole, der ikke havde nogen tiende klasse. Derfor var han nødt til skoleskift, da han skulle tage dette skoleår med. Der var han kommet til at sidde ved siden af Frank og Mikkel, som han havde kunnet snakke med. De havde snart udviklet sig til et trekløver. Han glædede sig til at skulle starte i HF, for de skulle også gå der.
   Og han havde sådan frygtet at forlade sin gamle skole, fordi han frygtede hvad der kom. Nu havde han det godt med det, han havde aldrig haft det bedre. Han så sig selv som en midaldrende mand, der ville sidde og drikke en bajer med Mikkel og Frank og snakke om deres skoletid og de gode gamle dage, sammen med Mikkels to små søskende, som han var kommet godt ud af det med allerede ved de første besøg hos Mikkel.
   Stille og roligt daskede han ned ad Købmagergade. Den pulserede af mennesker. Butikkerne havde åbne vinduer og døre alle steder.
   De lyse tanker havde næsten båret ham ned til Strøget. Det summede stadig af gademusikere og folk der underholdt med gøgl.
   Han satte sig ned på en bænk og nød solen. Han kiggede efter de kønne piger, der gik forbi i let sommerbeklædning.
   Sidste sommer havde han på sommerferie i Gilleleje med sine forældre mødt en på hans egen alder. Hun var fra Sønderjylland, hun var der med sine forældre, fordi de gerne ville se Sjælland. Tanja hed hun. Han blev varm, bare han tænkte hendes navn. Han var gået ned til stranden bare for at gå en lille tur og tænke lidt, og så havde hun været der. Hendes lange hår var sort som en kineserpiges, men hun var skinnende hvid og havde brune øjne, der blev smalle når hun lo.
   Han havde aldrig været sagen hos pigerne i skolen, men hun havde selv henvendt sig til ham spurgt til, hvor han kom fra, om hans alder, hvad klasse han gik i og alt hvad man ellers spørger om ved første møde. Han havde været meget genert, men hun fik ham på en eller anden måde til at føle sig tryg og rolig.
   Efter kort tid havde hun inviteret ham hjem til forældrene ovre i deres sommerhus og straks efter havde hun været ovre ved hans. De to havde siddet i samme lille divan og holdt i hånden. Han kunne stadig mærke det, når han tænkte på det. Han spillede det gentagne gange i sin hjerne som et videobånd, man spiller igen og igen. Den dag, hvor de skulle hjem, havde de lovet hinanden, at de skulle huske at skrive sammen. Det løfte var indtil nu blevet overholdt. Han skrev regelmæssigt breve til hende og fik lige så regelmæssigt fra hende. Med tiden var der dog kommet til at gå længere tid mellem dem.
   Han begyndte altid at tænke på hende hver gang han så par gå hånd i hånd. Han havde ofte snakket med Mikkel om det. Han mente at det var så svært at holde et forhold gående når man boede så langt væk. Han havde nok ret.
   Da han første gang havde snakket med Mikkel om det, undrede han sig. Var der nogen af hans tidligere kammerater han ville tale med om forelskelser? Med Mikkel ville han godt. Mikkel havde han følt sig tryg ved fra starten af. Mikkel havde jo også først fortalt ham om, hvordan han var blevet brændt af i sit sidste skoleår.
   Han købte en softice i en af boderne. Noget af det bedste, han vidste, var at daske ned ad gågaderne med en softice i hånden.
   - Hej, Kim. En hånd daskede ham blidt på skulderen. Han vendte sig mod den høje, lyse skikkelse, der havde dasket ham blidt.
   - Hej, Frank, så du er stadig i byen.
   - Ja, indtil om en uge, svarede Frank. Hvornår var det du skulle på ferie?
   - Det bliver først de sidste uger, svarede Kim.
   De fandt hurtigt ud af, at de skulle samme vej og gik så stille og roligt hen ad gaden, mens de snakkede om det forløbne skoleår og den afsluttede afgangsprøve.
   Den første skoledag på den nye skole, havde Kim sat sig på tredje række af borde, der stod i lange rækker, ikke en ad gangen med plads til to, som de havde været vant til. Lidt efter var Frank kommet og havde sat sig på hans venstre side og havde straks hilst og præsenteret sig. Og så var Mikkel dukket op og havde sat sig på Kims højre.
   Allerede i løbet af den første dag havde de tre været på talefod. Kim var bagude i mange af fagene, det var især grelt med matematikken. Men takket være Franks hjælp havde han indhentet det. Frank virkede meget tjekket og fik tocifrede karakterer i hvert eneste fag. Mikkel havde også haft hårdt brug for hans hjælp.
   Kim og Frank gik nu og blev enige om, at det var fedt de kunne fortsætte på HF sammen. Efterhånden havde de lært hinanden så godt at kende, at de gerne ville fortsætte sammen. Kim glædede sig også over det.
   - Nå, vi ses jo, sagde Frank ved et hjørne han skulle dreje af til.
   - Det gør vi, svarede Kim glad.
   Han tænkte nu at daske tilbage til hvor han boede. Han var snart langt inde i byen, og det kunne ende med at blive i overkanten at skulle gå helt tilbage. Men han tog det roligt.
   Ved udgangen af Kongens have overvejede han om han skulle gå en anden vej hjem end gennem Øster. Han besluttede alligevel at gå den samme vej tilbage. Han kunne se hvordan mange af træernes skygger var blevet længere. Hans forældre måtte være kommet hjem nu. De vidste godt han kunne finde på at gå lange ture i ferie og på fridage, så de blev ikke urolige over at han ikke var hjemme. Hans forhold til dem var også blevet mindre spændt i løbet af tiende, fordi hans karakterer var gået gradvis op og der ikke længere var nogen bemærkninger om pjat og uopmærksomhed i timerne. Han daskede forbi den store sø og passerede skibet, som var stillet ud for soppebasinnet. Det var en gammel fiskekutter og børnene elskede at lege på dem. Det havde han også selv gjort. Der var et langt, tykt mørkebrunt hår, som han kendte, der flagrede oppe ved masten. Da pigen vendte sig om konstaterede han, at det var Malene, Mikkels lillesøster. Hendes glade smilte strålede ham i møde.
   - Heeeejjj Kim, råbte hun.
   Hun var sammen med sin veninde, en lyshåret pige med briller på samme størrelse som hende selv.
   - Heeej Malene, råbte Kim tilbage, hvor har du gjort af mændene i dag?
   - De går tur sammen på Langelinie. Mig og Lissy tog herover i stedet.
   Kim stillede sig ved kanten af skibet og smilede op til dem. De tog piger satte sig på hug foran ham.
   - Det er vel nok hyggeligt, at dig, Mikkel og Frank skal fortsætte sammen, sagde Malene.
   - Ja, det synes vi også, svarede Kim.
   - Og I klarede alle tre eksamen, sagde Lissy med et smil.
   - Ja, vi klarede den.
   Malene begyndte at smile skælmsk, Kim vidste, at hun pønsede på noget.
   - Du ligner en sørøver, sagde hun leende og trak lynhurtigt sin vandpistol frem og sendte en stråle lige i ansigtet på ham.
   - Og nu border sørøveren skibet, grinede Kim, idet han hev sig op over rælingen og væltede ned på dækket. De to piger gav et hvin og løb hen til den anden ende af skibet. Kim spænede efter dem. Lissy hoppede ned fra skibet, og Malene løb om bag styrehuset. Kim jagtede hende rundt om det og fangede hende bare ved at stå stille og vente på hende.
   - Hjælp, Lissy! Sørøveren har mig! Skreg hun.
   Lissy tog Kim om armene bagfra, så Malene slap fri. Da hun tog ham ved fødderne faldt han og havde snart begge piger over sig. Deres fingre vandrede op ad hans mave.
   - Nej, ikke kilde! Lo han og hev efter vejret.
   Begge piger overhørte hans bøn og blev ved.
   - Jeg giver mig. Stop!
   De stoppede og slap ham, og han satte sig forpustet på styrehusets yderbænk. De to piger satte sig ved siden af ham, Malene gav ham et knus. Lissy havde en pose slik, som hun tilbød ham noget af. Han sad lidt og nød de to pigers selskab.
   Solen blinkede i voldgravens vand.

Mikkel gik langs med lystbådehavnen med sin far og lillebror, der altid kiggede interesseret efter lystbådene, som han havde været helt vild med fra helt lille af. Ofte havde han spurgt om de ikke skulle købe en båd. Nu var han blevet så stor, at han godt kunne forstå, at de ikke havde råd til det. De købte sig en is hver ved isboden og satte sig på bænken med den.
   - Nå, sagde deres far, så er sommeren godt startet igen.
   - Jovist, sagde Mikkel, og vi har godt vejr fra starten.
   Mikkel var høj og kraftig bygget uden at være fed. Hans øjne var blågrønne og der var begyndt at danne sig dun rundt om den faste hage. Hans to slægtninge lignede ham meget, hans lillebror bare mindre og mere barnlige træk, hans far med tydelige midaldrende træk og en dertil svarende svær kropsbygning.
   Mikkel kunne godt nyde denne eftermiddag med de to andre mænd i familien. Tvillingerne var så store nu, at de kunne klare sig selv noget mere. Det ville give ham lidt mere frihed, det så han frem til. Siden hans mor døde havde han altid skullet se efter dem og hjælpe hans far med at passe på dem.
   Nu var hans far ikke plumpet i længe. Måske hjalp det, at han havde skiftet arbejde. På det nye arbejde var det ikke så meget præget af øl som fællesnævneren.
   Hans to nye venner, som han havde mødt i tiende klasse vidste godt, hvordan det forholdt sig, de havde ofte været med og hjulpet med at få hans far bugseret hjem.
   - Hvordan har Kim og Frank det? Spurgte hans far som om han havde læst hans tanker.
   - Jo, de har det godt, svarede Mikkel. Hans far spurgte ofte til dem.
   - De klarede eksamen godt, forstod jeg.
   - Ja, det gjorde de, Kim var meget nervøs, men han gjorde det rigtig godt.
   - Frank er vel meget dygtig, ikke?
   - Jo. Det var nok især takket være ham, at mig og Kim klarede den.
   Mads pegede nu op. - Se, der kommer Kim, sammen med Malene og Lissy.
   Mikkel fulgte Mads' pegefinger med blikket og konstaterede, at han havde ret. Kim kom sammen med hans lillesøster og hendes veninde. De havde nok mødt ham i Øster. I løbet af kort tid var de to piger og Kim hos dem.
   - Nå, I har nok mødt hinanden i Øster, sagde Mikkel.
   - Javist, der var lige en pirat, der bordede skibet, sagde Malene med et glimt i øjet. Mikkel lo. Han vidste godt, at tvillingerne kunne få legebarnet op i Kim.
   Hele selskabet fulgtes nu ad ned ad havnen og ville finde et sted at få en kop kaffe eller sodavand.
   Solen bagte ned på den varme asfalt og varslede en god sommerferie for de unge, der nu var startet på den.