Flytningen var vel overstået nu, og så stod den på pizza.
   Hulter til bulter stod alle Franks ting, nogen af dem stadig i kasser, i skarp modsætning til den orden, som han altid holdt det med.
   - Dejligt at få sit eget, ikke? udbrød Kim.
   - Ja, det kan du lige tro.
   De faldt alle tre ned i de stole, der var til at ligge i.
   - Sikke tidligt mørkt det bliver nu, konstaterede Mia.
   - Ja, vi er i mørke november.
   Pizzabudet kom, og de tre unge kastede sig over pizzaen med en rovdyragtig appetit.
   - Vi tager os lige en bajer til, sagde Frank og trak tre øl op.
   - Skål, råbte de alle tre og løftede deres flasker, hvorpå de tog alle en god slurk af øllet.
   Pizzaen og den efterfølgende kop kaffe blev indtaget under latter og vitser. Kims muskler rykkede, for han var ikke vant til at slæbe så meget, men han følte sig veltilpas, for under hele dagens arbejde havde han ikke tænkt de triste tanker.
   På et tidspunkt blev de enige om, at de var ved at være trætte efter dagens flytning og tog afsked med Frank. Kim og Mia fulgtes ad op gennem Øster Allé til Trianglen.
   - Hold fast! sagde Mia på et tidspunkt, hørte du hvor Franks mor kæftede op?
   - Ja, det kunne man ikke undgå at høre! svarede Kim med eftertryk.
   - Det er ikke pænt af mig at sige det, men jeg kunne skyde den kælling! Godt for Frank han flytter.
   - Ja, det er lidt underligt, jeg har aldrig mødt Franks far og storesøster, men nu bor de jo også langt væk.
   - Det kan være vi får dem at se en dag.
   Mia fortsatte op ad Østerbrogade, og Kim gik ned gennem Dag Hammarskjölds Allé, der var ved at have nøgne træer.
   Da han trådte ind i lejligheden var der fjernsynsmørkt inde i stuen. Hans forældre var i gang med at se et talkshow. De fik opmærksomheden fra det ved hans komme. De virkede trætte og i dårligt humør. Eller var det sidste noget han bildte sig ind? Han vidste det ikke.
   - Nå, så fik I flyttet, sagde hans far.
   - Ja, han får gratis transmission fra Stadion, det er lige overfor hans vindue, svarede Kim med et smil.
   - Var der kun dig og Mia?
   - Ja, men det gik fint alligevel.
   Han satte sig og kiggede lidt på talkshowet, ikke fordi han var vild med det, men fordi han ville sidde lidt roligt.
   - Har Frank nogen venner i klassen? Spurgte hans mor.
   - Ja, mig og Mia.
   - Ikke andre? Har Mia nogen veninder?
   Kim tøvede lidt. – Jo, da. Bare ikke i klassen, vi har mødt dem ovre hos hende.
   - Hvordan kan det være, hun ikke har nogen i klassen?
   Kim sank et par gange. – Der opstod det der lokumsrygte om hende, da hun kom til klassen, det kan I vel nok huske.
   - Jo, det er også rigtigt, men det er mere mærkeligt med Frank: har han nogen andre venner i klassen?
   - Næ, men det har jeg heller ikke.
   - Jo, Mikkel vel. Hvad med hans kæreste? Kommer du ud af det med hende?
   Det gav et ryk fra maven og op gennem hans svælg. Skulle han fortælle sandheden?
   - Det er sjovt, du kan ikke lide vi kommer ind på dette, indskød hans far.
   Kim blev varm i kinderne. Bare de dog ville lade ham være i fred! Hvad var det egentlig, at de fiskede efter?
   - Hun er ikke den mest... snakkesalige, svarede han.
   - Det er da heller ikke det, som det kommer an på, svarede hans mor indigneret.
   Forkert udtryk! Han vidste ikke, hvad han skulle sige nu.
   - Jeg har vist ikke fået fortalt dig, at jeg mødte Mikkel og Iben i går eftermiddag.
   - Nej, det har du ikke, mor.
   - Jeg synes hun virker meget sød, og det kommer jo ikke an på, at man snakker en hel masse hele tiden.
   Hvad havde Mikkel ellers fortalt?
   - Og Mikkel er jo meget moden af sin alder, det bliver man ofte i hans situation. Hvordan går det med hans søskende?
   - Ja, altså, Mads er begyndt at omgås nogen..
   - Det er da dejligt, at han ikke går alene og bliver mobbet mere.
   - Det er bare nogen mærkelige nogen.
   - Det er en underlig småborgerlig tendens I unge har i dag, begyndte hans far, I synes alle er mærkelige, der er bare lidt anderledes. Vi kunne aldrig drømme om at se ned på Mikkels far på grund af hans rod med alkohol.
   - Det gør vi sgu da heller ikke! Han er en rar mand! Det er jo mest synd for ham selv.
   - Ja, nu var det heller ikke så meget det, jeg tænkte på, men I har så travlt med snart den ene og snart den anden.
   - Ja, og I må jo lære at være lidt tolerante, fortsatte hans mor. Kim gled ned i en åndsfraværende døs, hvor deres ord kun lød som summen. Han overvejede at gøre ligesom Frank og flytte, men hvordan skulle han få råd til det?
   - Kunne du tænke dig at gå til et eller andet i fritiden, spurgte hans far, så vil du møde andre unge mennesker.
   - Jeg har dårligt tid, der er meget hjemmearbejde på HF, og vi skal jo op i alle fag.
   - Men kunne det ikke være godt for dig at få nye kammerater?
   - Jo, måske, men jeg har jo gode kammerater nu.
   - Ja, jo, sagde hans mor tøvende, men når nu jeg møder nogen af dem på gaden, som jeg gjorde i går, så hører jeg noget fra dem, som jeg i hvert fald bliver meget ked af at høre fra andre end dig.
   - Men jeg forstår ikke, altså..!
   - Ja, jeg kan jo forstå, at Mikkel ikke er meget for Frank mere.
   - Nå, nej, det er sandt nok.
   - Han fortalte mig jo, at Frank havde banket hans lillebror..
   Det gav et ryk i Kim fra alle ledder som om nogen trak i hans lemmer.
   - Det er fanden gale mig løgn, det kan jeg godt sige! Bare spørg Mia, hun var sammen med Frank den aften, hvor han påstår det skete!
   - Men hvorfor har du aldrig fortalt det?
   - Men hvorfor kan I dog ikke lade Frank være! Jeg er snart træt af alle de onde sladderhistorier, man skal høre om ham henne i klassen, og nu skal jeg sateme også sidde og høre dem fra jer!
   - Ingen røg uden ild! Sagde hans far mørkt. Og hvorfor skulle Mikkels lillebror lyve?
   - For at redde sin røv, for fanden!
   - Det er ondt og intolerant at være ude efter Mads på den måde, prædikede hans far, han er måske bare lidt anderledes end så mange andre, det behøver man vel ikke tro ondt om ham for!
   - For fanden, jeg har jo aldrig set ned på ham på nogen måde. Tværtimod har jeg da altid syntes han var en sød dreng, indtil han fyrede den løgnehistorie af!
   - Men hvorfra ved du, at han lyver?
   Kim sukkede.
   - Og hvordan har Malene det? spurgte hans mor?
   - Tja, hun har det vist ikke så godt. Hun virker lidt ked af det.
   - Det er jo ikke sjovt for hende.
   Hans far fortsatte nu med en lang tale, men Kim gled tilbage i åndsfraværelsen, han orkede ikke at høre mere. Efter en tid rejste han sig med en vag undskyldning og trak sig tilbage til værelset. Han fandt en bog frem og læste, men han var for træt til at koncentrere sig om det denne aften.
   Havde hans forældre ikke ret? Hvordan kunne han vide, at det ikke var Frank og Mia, der løj? Sæt nu, at Mads talte sandt?
   Han havde jo selv løjet. Hjertet hamrede vildt, det føltes som det snart ville blive vanskeligt for ham at få vejret.

Der var dækket op hjemme hos Mikkel til to personer, for i dag skulle Iben spise med. Mikkel glædede sig nu til en weekend, hvor de var alene i huset. Nu var de andre taget af sted på landet. Mads havde ikke været meget for det, han havde sine kammerater her nu. På den ene side kunne Mikkel godt forstå ham, men på den anden side ville han gerne have en weekend alene med Iben, og han så frem til det.
   Ghita ville invitere til nytårsaften. Det glædede han sig til. Nytårsaften med vennerne var noget af det bedste han vidste.
   Nu dukkede hun op og hjertet hoppede i livet på ham.
   - Nå, sagde han, i det hun kom ind og han omfavnede og kyssede hende, så har vi lidt alene tid sammen.
   - Ja, det bliver dejligt.
   Hun havde det varme, imødekommende udtryk på i dag. Hun var dejlig med det. Det fik bare alt til at blive til intet, alle deres skænderier, alle hendes sammenstød med andre. Gid hun dog også var sådan, når der var andre til steder, ønskede han.
   Men nu ville han nyde at hun var sådan nu. Han trykkede hende tæt ind til sig. Hun var blød og varm under hans favntag.
   For disse øjeblikkes skyld holdt han sammen med hende trods alle besværligheder.