Det var sært som han kunne tro noget var virkeligt, når han drømte indtil han vågnede. Langsomt begyndte Frank at blive klar over virkeligheden.
   Mon de andre var vågne nu? Hans lillesøster plejede at være længe om at vågne, så han regnede ikke med hun var stået op endnu.
   Radioen spillede i køkkenet. Så var hans mor vågen og i gang med at lave morgenmad. Han kom ud af sengen med en højlydt stønnen. Han kunne luske ud til badeværelset uden hun så det.
   Her kom han altid bedre til live. Brusebadet friskede op og dagen blev klarere, for han så alting mere klart. Når man kiggede ud af vinduet lignede vejret sensommer.
   Da han lukkede bruseren hørte han trin udenfor. Det var nok tilpas, at han var færdig nu, for nu kom Jane og stillede sig i kø.
   Større blev køen sjældent, for deres far var skredet for længst og storesøsteren var flyttet hjemmefra. Bare det var mig, tænkte han ofte.
   Da han åbnede døren stod hun ganske rigtig udenfor. - Du er altid så længe om det, Frank, sagde hun.
   - Ja, det siger du jo, skumlede han irriteret.
   Hun sagde sådan hver morgen, så han gad ikke skændes om det mere.
   Ude i køkkenet holdt deres mor øje med kaffen.
   - Nå, så kunne du endelig få dig hevet op, sagde hun.
   - Nå ja, så længe er jeg da vel heller ikke om det, mumlede han.
   Hver morgen skulle hun markere, at hun syntes han var længe om det. Han forstod ikke, hvorfor hun aldrig sagde det til Jane, der ellers altid kom sidst op af de to.
   - Får du ellers nogen nye kammerater på HF? Er det stadig Kim og Mikkel du omgås mest?
   - Ja, for det meste, sagde han kort.
   - Jane er jo vist begyndt at få nogle drengebekendtskaber, sagde hun, men hvad, piger er jo også før modne end drenge ja, altså jeg har jo undret mig lidt at du ikke rigtig viser nogen interesse, for din fætter har jo allerede fundet en pige. Er der ikke nogen i din klasse, der har piger..?
   - Jo, nogen har..
   - Jeg mødte jo din far allerede da jeg var seksten og han var sytten.
   Frank havde en kommentar på tungen om, at det jo også blev en fiasko, men han stoppede den.
   - Men hvad har du ellers for i de forskellige fag? Hvad læser du i dansk?
   - Vi læser Hermann Bangs..
   - Ja, jeg læste jo meget før, men der er jo ikke rigtig tid nu. Hvad skal dine to kammerater efter HF?
   - Mikkel vil vist..
   - Ja, altså, tænk at I skal både lære latin og fransk for at få et arbejde jeg kan jo ikke engang engelsk og jeg har klaret mig udmærket men det var jo noget med at du skulle med til klassefesten i aften? Det glæder mig det er godt for dig at du kommer ud og møder andre unge mennesker og ikke bare sidder hjemme hele tiden jeg har jo været lidt bekymret over om du isolerede dig lidt for meget du kom jo aldrig til klassefester i din gamle skole.
   - De gik for meget op i druk, det..
   - Nå, ja, men unge mennesker skal jo rende hornene af sig. Du skulle også vise bare lidt menneskeforståelse og ikke bare fordømme andre fordi de skejer lidt ud.
   - Sagde du lidt! Sagde han med erindringsbillederne af klassefesterne fra hans skoletid.
   - Ja, altså, Jane hun er jo i byen hver weekend. Og hun har altid nogen med hjem. Jeg ville ønske du også ville få lidt øjne op for virkelige ting i livet..
   Frank gav sig til at lytte henkastet til radioens morgenmusik for at lukke af. Nu kom Jane ud med sit lange mørke hår indsvøbt i håndklædet.
   - Nå, godmorgen Jane, kvidrede moren, hvordan har du det så i dag?
   - Jo, fint mor, sagde hun.
   - Og du skal jo have gymnastik i dag, det kan du jo lide.
   - Ja, det kan jeg. Og ved du hvad, mor, der er måske chance for at jeg skal med til idrætsdagen.
   Frank kiggede ned. Ofte sad han og ønskede far var der.
   - Hold kæft, ham Villy i min klasse er så åndsvag, fortsatte Jane. Han giver sig altid til at slås, hver gang de kommer med en bemærkning om hans far. Her i går fik vi godt nok givet ham en lærestreg. Der var nogen der sad og sagde til ham, om han ikke snart skulle have sig en druktur ligesom hans far. Så gik han amok. Sikke nogen tærsk han fik. Og så smurte de maling i hans ansigt, så han lignede en indianer på krigsstien.
   - Meget morsomt, sagde Frank sarkastisk, du ville også dø af grin, hvis det var dig det gik ud over.
   - Nu skal du holde op, Frank! Råbte hans mor, det er ondskabsfuldt at være så spydig! Du kunne da godt tage at opføre dig lidt som et voksent menneske! Hvad ville du sige hvis det var for tre år siden og Ellen så sad og stak til dig på den måde!
   Han kiggede bare ned i bordet. Hvor mange andre børn og unge, der gik i skole, sad om morgenen og glædede sig til at blive færdig med morgenmaden og komme af sted? Var det kun ham selv?
   Hans tanker gik til de to kammerater. Han kunne godt lide dem begge to. Det gjorde ham altid glad at tænke på, at der dog var to han kunne snakke med i klassen. Hvad der havde tiltrukket ham meget var deres forhold til deres familie. Kim og hans ubesværede kammeratlige forhold til hans forældre. Mikkel, der havde klaret det så fint at være den ældste i en familie, der mistede moren alt for tidligt. Han følte sig varm om hjertet, når han var i nærheden af familier, der havde det godt sammen.
   Et øjeblik forlod han sin tankerække og lyttede lidt til de tos samtale. Nu var de i gang med at snakke om hvilke tv-studieværter, der var kønne og hvilke der var grimme.
   Han så sjældent tv. Hans mor sagde, at han burde se noget mere og lære mere om verdenen og ikke bare sidde begravet i bøgerne hele tiden.
   Han var kommet til ende af brødet og skyllede den ned med den sidste tår kaffe. Han rejste sig.
   - Hvordan har Kim det for resten? spurgte hans mor. Han er en pæn og høflig ung mand ham var der mange der kunne lære af.
   - Han har det godt, svarede Frank tonløst. Han var hurtigt ude og fik børstet sine tænder, sagde afmålt farvel til dem og satte sig på cyklen og af sted.
   Han ønskede sådan at han kunne finde et sted at bo i byen, men der var næsten ikke råd til det på kun SU.
   Det var en nydelse med Øster Anlæg på den ene side. Det var et af de steder i byen han virkelig godt kunne lide og han var glad for at han havde fået plads på netop Øster Borgerdyd, som lå for enden af denne gade.
   Det summede i klasselokalet. Alle snakkede i grupper, sådan var det altid når de kom om morgenen. Det var et stort lokale, et af de største på gymnasiet, men i lighed med alle andre var det malet i hvidt og blåt med brune døre. Bordene stod i en hestesko, det var ikke som i folkeskolen, hvor de stod som enkeltborde og folk sad sammen to og to. Her fordelte de sig mere i grupper omkring hesteskoen. Her på denne tid var solen altid lige på disse vinduer og skinnede skarpt ind på væggen, der var modsat vinduesvæggen.
   Frank kom som sædvanlig fem minutter før tiden, han var typen, der foretrak at komme i god tid. Han placerede tasken på sin plads og gik ud i opholdsrummet for eleverne.
   En mørkhåret fyr kom hen til ham og daskede blidt til ham.
   - Hvad så, Frank? Kommer du til festen i aften?
   - Ja, det gør jeg, svarede han køligt.
   - Skal du have en kæp i øret?
   - Nej, det skal jeg ikke.
   - Åh, hold op, du er altid så rigtig.
   - Det er muligt. Men hvad rager det dig?
   Frank læste i en folder, der lå fremme for bordet.
   - Du er sgu altid så hellig og så kontrolleret? Slår du dig aldrig løs, mand?
   - Det er ikke dit problem.
   Den mørkhårede rystede på hovedet og gik hen og snakkede med en gruppe ved et andet bord.
   Mikkel kom hen og satte sig overfor Frank.
   - Hejsa!
   - Godmorgen, Mikkel. Frank smilede og klaskede lige kammeraten på håndfladen. Du regner vel også med at komme i aften, formoder jeg.
   - Ja, jeg håber det, svarede Mikkel, men du ved.. jeg ved jo aldrig..
   - Ja, jeg ved det, sagde Frank alvorligt og nikkede. Men din far er da ikke plumpet i et stykke tid, altså siden første skoledag?
   - Nej, men man ved aldrig.. og..
   - Uf ja, jeg ved hvad du mener. Tommy har lige spurgt mig om jeg skulle have en kæp i øret i aften. Der er sgu nogen i vores klasse her, der aldrig tænker på andet.
   - Jeg har fået druk nok i mit liv, sagde Mikkel og rystede på hovedet.
   Kim ankom nu og satte sig hos dem.
   - Godmorgen, Kim, råbte de begge og klappede ham på skulderen.
   - Hej med jer! Så er det jo i aften det går løs.
   - Jeg håber, jeg kommer, sagde Mikkel.
   Kim nikkede indforstået. - Vi håber bare ikke der sker noget, sagde han alvorligt.
   Klokken ringede. - Nå, nu skal vi så til at have tysk, sagde Frank, hvilken dårlig timing at lægge det fredag morgen.
   Hans to kammerater nikkede. De rejste sig og bevægede sig ind i klasselokalet. De tre havde deres faste plads nede i bunden af hesteskoen, hvor læreren fra sit kateder havde frit udsyn til dem. Det summede stadig af snak i klassen, indtil en lærer omkring de tredive trådte ind og sagde Guten Tag. Deres sproglærere hilste altid på det sprog de underviste i, når de ankom. De tog deres tyskbøger frem og slog op på lektien.
   - Ja, vil Mikkel læse det første afsnit og oversætte? Sagde læreren.
   Mikkel nikkede og begyndte at læse. Da hans udtale ikke var helt korrekt, stak flokken på langsiden i et samlet hyl af latter.
   - Hold så op med det pjat! sagde læreren bestemt.
   Mikkel var nu blevet usikker og hans videre oplæsning blev skæmmet af stammen. Det fik flokken til at hyle endnu højere.
   - Hold jeres kæft! råbte Frank!
   Mikkel nåede til ende af afsnittet og blev så bedt om at oversætte. Det gik stille og roligt fremad, men da han oversatte schützen med skyde ville latteren ingen ende tage. Mikkel rødmede.
   - Hvor er de åndsvage, hviskede Kim. Frank nikkede.
   Deres lærer kiggede med et olmt blik på langsiden, som de højlydte latterbølger kom fra. - Så kan vi jo passende høre Birgit, sagde han skarpt til den der havde grinet højest, og husk lige for en ordens skyld, at der ikke står ha ha i teksten!
   Den bemærkning udløste en vis fnisen i klassen, der snart fortog sig.
   Birgit klarede oplæsningen rimeligt, men da hun oversatte var hver eneste sætning forkert.
   - Mon du ikke skulle koncentrere dig bedre om at lære det frem for at sidde og gøre nar af andre, sagde læreren brysk.
   Hun kiggede ned i bordet. Timen gik nu som sædvanlig med at den nye lektie blev gennemgået. Da klokken ringede ud, blev de fleste siddende på deres pladser. Der var ingen grund til at gå så langt, første frikvarter var meget kort.
   - Hvorfor skal de kællinger dog altid sidde og fjante i timen, sagde Kim.
   - Jeg er helt kold i røven overfor dem, svarede Mikkel. Men jeg synes da vi er for store til det nu..
   Tommy nærmede sig nu med et smøret grin Mikkel.
   - Nå, Mikkel, skal du have en kæp i øret i aften.
   - Nej, det skal jeg ikke, svarede Mikkel afvisende.
   - Det må du da skulle. Æblet falder ikke langt fra stammen.
   Mikkels øjne blev blanke.
   - Hold kæft, din lort! råbte Frank.
   - Nåh, kan lille Mikkel da ikke svare for sig selv, sagde Tommy.
   - Han kan i hvert fald give dig nogen på hovedet for sig selv! råbte Mikkel og for med lynende øjne og knyttede næver mod Tommy. Frank og Kim tog fat om ham og holdt ham tilbage.
   - Lad være, Mikkel, det bliver det ikke bedre af!
   Den næste time var geografi, der altid plejede at løbe rutinemæssigt: læreren hørte udvalgte elever i den gamle lektie og gennemgik den nye. Først efter denne time havde de et længere frikvarter og satte sig ud i opholdsrummet på deres stamplads. Når man kom der hver dag kunne man se, hvordan alle klasser og kliker i klasserne havde deres stambord, hvor de altid slog sig ned. De tre havde også deres.
   - Nå, skal vi følges til festen i aften? spurgte Frank.
   De andre nikkede.
   - Mon Tommy virkelig er ude på at drikke os under bordet? spurgte Kim.
   - Det skulle ikke undre mig - ham og så Simon.
   - De har en ulidelig overlegen facon.
   - Bare spring op og fald ned på dem, sagde Frank.
   De satte sig ned og aftalte tid og sted at mødes.
   Det var slut på dagens skema nu, og klokken ringede ud. En strøm af unge mennesker gled ud af porten, klædt let på til den indian summer, der var over byen.
   De tre store drenge skilte sig ud fra den livligt snakkende flok og gik sammen hen ad parkens gærde og ind ad den ad den næste låge. De satte sig på en bænk og trak hver sin sodavand op.
   Der var så meget forskel på deres højde, at det kunne være svært umiddelbart at se, at de var lige gamle og gik i samme klasse, men det lod sig dog let afsløre ved at se på deres ansigtstræk, der uanset deres højde stadig var drengeansigter. Dog ville mange snarere kalde dem unge mænd.
   Mikkel gav sig til at efterligne en skabagtig fnisen, der fik de to andre til at le.
   - Du lyder sgu ligesom dem, Mikkel, sagde Frank.
   - Altså, Frank, du må ikke sige sgu, sagde Kim med diskantstemme. De to andre lo. Frank begyndte at snakke engelsk med bevidst dårlig udtale, og Mikkel optrådte med den skabede pigelatter.
   - Uuh, jeg har knækket en negl, sagde Mikkel diskant, så må jeg hellere blive hjemme, jeg ser ikke rigtig ud.
   De andre grinede endnu mere.
   - Mon mit hår nu også sidder rigtigt. Hvis nu jeg skulle blive hørt i lektien i dag.
   Høj latter. Kim begyndte at sige noget, der helt tydeligt var forkert og Mikkel lavede igen den skabagtige latter.
   Mikkel satte sig ned og blev alvorlig igen. De andre kiggede på ham.
   - Det kan jo ikke blive ved med at gå, sagde Mikkel, dem på min gamle skole der pjattede, de fik at vide at hvis de opførte sig sådan når de kom på gymnasiet, så blev de strittet ud.
   - Mon man tåler mere i københavnske skoler end på nordsjællandske? Sagde Frank.
   - Det kunne tænkes.
   - Der kommer Malene, sagde Kim.
   Hans to høje kammerater kiggede ned ad stien. Ganske rigtigt, hun kom løbende op ad stien, hendes lange hår flagrede. Da hun kom tæt på kunne man se at der havde løbet en strøm af tårer ned over hendes kinder.
   - Mikkel, du må komme hjem, Mads har fået tæsk igen, han er ikke til at berolige.
   Mikkel rejste sig. - Jeg kommer med det samme, sagde han.
   - Hvordan har far det?
   - Han er ikke ædru.
   Mikkel bandede og sagde hej til sine to kammerater.
   - Det er ikke sjovt at miste sin mor så tidligt, sagde Kim.
   Frank nikkede.
   - På den måde er det vist ikke sikkert, at Mikkel kommer til fest i aften.
   - Desværre nok ikke. Kim sukkede.
   - Hans far er sgu flink nok. Det er rigtig synd at han ikke kan styre det der med flasken.
   De blev hurtigt enige om at gå hjem og nette sig til festen Det sagde hej og gik hver til sit.