Pigen arbejdede mindre end halvandet år i virksomheden. I den tid nåede kollegaen Peter Præcis at møde, gifte sig med og blive skilt fra en brasiliansk passionsfrugt, med hofter og temperament af det pureste samba. Peter Præcis var ikke samba. Han var gavmild med sine spydigheder, som dog altid blev fulgt op af et par hektisk blussende kinder. Som om blodkarrene i hans ansigt skammede sig på resten af kroppens vegne. Pigen undrede sig overhovedet ikke over deres skilsmisse. Hun var helt sikker på, at Peter Præcis en dag ville springe ud af et eller andet slags skab, som han endnu ikke vidste, at han sad i. Det skal han nok opdage engang, tænkte hun og ringede til Mønsterås Kommune, for at spørge, om de havde brug for en sökmaskin til deres hemsida.

Chefen for virksomheden hed Chas Charlatan og slog om sig med penge. Han havde solgt sin første it-forretning for en ordentligt vognfuld dollars og nu fodrede investorerne ham med endnu flere, i en forvoven tro på, at han igen kunne forvandle nørdede algoritmer til guld. Det var ham en stor fornøjelse at brænde deres investering af, helt hovedkulds.
   "Jo hurtigere vi bruger pengene," sagde han mere end en gang; "jo mere tror de vi knokler."
   Derfor gik hele virksomheden tit ud og spiste. Fik nye møbler og bærbare. Eller skiftede til en frokostleverandør, som kostede det dobbelte af den forrige. Og teambuildede, med kurve fulde af blinis, kaviar og udsøgt vine, på en speedbåd i en sø, tæt ved Hillerød. Chefen brændte selvfølgelig også sine egne penge af. Nye tænder til ham og hans gamle mor i Avedøre; en tung motorcykel, lejlighed i det centrale London, et hus i Nordsjælland, hvor han plantede kone nummer to og den yngste søn. Hans lystyacht lå fortøjet i en af de havne mod nord, hvor der smuttede undslupne mink ind og ud af stenmolerne, i stedet for rotter. Chas Charlatan havde endda en voksen søn fra sit første ægteskab, som var rodløs og tog stoffer. Hans liv var den helt rigtige blanding af luksus, ansvar og standsmæssige bekymringer.

Da Chas første gang hilste på pigen, tænkte han: sexet, små bryster, hovedet i skyerne. Hun smilede tilbage og præsenterede sig. Hendes blå øjne virkede ikke glubske. Om Chas tænkte pigen: hvem har dog Tom Selleck-overskæg i vore dage? Chas trak sig hurtigt tilbage til sit kontor og lod sin sekundant, Søren Smøg, vise hende rundt i de små kontorer, der stak ud som blade på hver side af herskabslejlighedens lange, stilkede gang.

Til at begynde med passede pigen telefonen. Søren Smøg forklarede hende, hvordan hun stillede om til de forskellige afdelinger. Så gik de ned i gården og røg. Da de kom op igen, ringede telefonen, som på kommando og pigen svarede. Søren Smøg fik et roligt nik, før hun stillede linjen videre til supporten. 'Gudskelov', tænkte Søren Smøg. 'Hun er ikke helt defekt.'

Når frokosten ankom med bud, rettede hun an i køkkenet. De fik mango-advocadosalat med spicy hytteostdressing, couscoussalat med kørvelgremolata, små kolde kålretter og rimet laks med grillet agurk, syltet løg og rygeost. Den lune ret var spinattærte med æg og ricotta. Poul Plebs var den første i køkkenet. Han stønnede lavmælt, da han så opdækningen. Så vendte han opmærksomheden mod pigen og drejede over i et smil.
   "Jeg drømte om cocktailpølser. Og nu får vi damefrokost. Igen."
   Pigen smilede forsigtigt og trak let på skuldrene.
   "Nej, nej," undskyldte Poul Plebs, "- det er ikke din skyld. Jeg kan bare ikke forstå, at vi ikke kan vende tilbage til den gamle leverandør. De lavede indbagt mørbrad, svensk pølseret og brændende kærlighed," sagde han henført.
   Pigen så ud af vinduet. Poul satte sig ned ved et af de runde borde og gav sig til at bladre i Børsen. Bella Bella slog hænderne sammen, da hun kom ud i køkkenet.
   "Skønt," sagde hun. "Er det ikke dejligt, at vi fik ny leverandør?"
   Poul Plebs fnyste.
   "Mmmm!" sagde Peter Præcis, lige bag Bella Bella. "Hvor det ser delicious ud."

Chas begyndte at synkronisere sine rygepauser med pigens. Thi dengang måtte man endnu ryge indendørs i dertil indrettede glasbure med begrænset udsugning. Hun sad derinde sammen med Heino Hyæne. Heino var ved at fortælle hende om den nye lædersofa, som ham og kæresten lige havde købt. Hvor lækker den var. I dyreste kvalitet. Og hvor benhårdt Heino her havde presset prisen ned.
   "25 procent i rabat," sagde han selvsikkert. Pigen studerede sine neglerødder. På alle måder primitiv, tænkte hun og gøs indvendigt. I det samme gik døren til buret op og Chas trådte ind. Han nikkede til Heino uden at fjerne blikket fra pigen.

"Har du ild?" spurgte han. Hun fandt sin lighter. Chas vippede med smøgen og pigen tændte den for ham. Han søgte hendes øjne, men det opdagede hun ikke.
   "Hvordan går det med specialet?" Han satte sig ved siden af hende og smækkede det højre ben over det venstre, så knæet pegede direkte mod hende. Det opdagede hun heller ikke. Heino Hyæne skoddede sin cigaret med sammenknebne øjne.
   "Åh," sukkede pigen. "so-so." Det var ikke et emne hun havde lyst til at tale om.
   "Vi skal i TIVOLI til julefrokosten," sagde Chas med honning i stemmen.
   "Jeg håber bare de laver en god risalamande," sagde pigen. "Jeg el-sker risalamande."
   "Det kan man ikke se på dig," bemærkede Chas og sendte blikket op og ned af pigens slanke krop. Hun skoddede sin cigaret.
   "Nå, nu vil jeg ind og ringe til nogle flere svenskere," sagde hun. "Det er skönt at træne mit svenske."
   You betcha, tænkte Chas.

"Den er ikke så god, som jeg havde turde håbe," sagde pigen eftertænksomt til Chas. De sad på Påfuglen og hun var næsten færdig med sin dessert. Hun drak behersket. Det gjorde Chas og resten af selskabet ikke. Peter Præcis havde fundet mandlen minutter tidligere og havde ivrigt flået papiret af den store pakke. I æsken lå en julemand med en skinnende plastiksaxofon. Peter Præcis tog straks Santa ud af æsken og tændte. En skrattende diskant udgave af 'Rockin' around the Christmas Tree' blæste ud over deres bord. Peter Præcis lo også skrattende diskant og blev øjeblikkeligt pæonrød i kinderne. Pigen holdt sig for ørerne. Hun havde taget en ærmeløs, grøn kjole på der smøg sig ubesværet om hendes krop. Over kjolen bar hun et løst, strikket sjal. Chas fandt kjolen gennemblødt sexet og sjalet hæsligt.
   "Ta' sjalet af," bad han.
   "Jeg fryser lidt," sagde hun. "Måske senere."
   Ser hun da ingenting?, tænkte Chas og mærkede jagtinstinktet brede sig i brystet, som varmen fra en varm, fed lumumba.

Selskabet stavrede videre til Laurits Betjent. Hele tiden havde pigen Chas' udelte opmærksomhed. Det var trygt, syntes hun, med en gift kavaler som fodrede hende med cigaretter og drinks. Hun sludrede med receptionisten, Mette Makro, der behandlede hende moderligt. Mette havde arbejdet med Chas i en årrække, men var ikke blevet rig på hans første it-virksomhed. Så nu havde han lovet hende aktieoptioner. Chas bød Mette op til dans. De fik en begejstret svingom. Pigen sad og iagttog dem, mens de dansede. Chas søgte hendes blik, hver gang han vendte ansigtet i hendes retning. Mette blev eskorteret tilbage til sin plads, hvor hun satte sig, tungt og beruset. Smilet blev siddende på hendes ansigt. Så bød han pigen op. De trådte ud på dansegulvet. Chas trak pigen ind til sig og begyndte at føre hende rundt. Hun så glad op på ham.
   "Vil du med mig til London?" spurgte han.
   "Hvad?" sagde pigen som troede hun havde hørt forkert.
   "Han trådte et lille skridt tilbage og så hende i øjnene.
   "Vil du med mig til London? Og købe julegaver?"
   Pigen vidste ikke, hvor hun skulle se hen. Chas førte hende tilbage til Mettes bord og forlod hende, til fordel for Søren Smøgs selskab.
   "Han spurgte mig, om jeg ville med ham til London," sagde hun omtumlet til Mette. "Mener han det?"
   Mette Makro så på pigen.
   "Sådan har jeg aldrig set ham før," sagde hun, mens det berusede smil blegnede.

Da Chas ville følge hende hjem, blev det alligevel for virkeligt. Han insisterede. Pigen protesterede, men høfligt. Hun havde behov for at tænke situationen igennem og nægtede alt andet, end at Chas brugte sit TAXA VIP-nummer til at skaffe hende en vogn foran alle de andre julefrokostbranderter som også gerne ville hjem. Hun følte sig lidt som askepot, da hun smuttede ud af bilen på Østerbro og de få skridt op i lejligheden. Hun krængede kjolen af, børstede hurtigt tænderne, pillede sine kontaktlinser ud, lagde dem i det gennemsigtige plastikhylster og hældte linsevæsken ned. Den løb over. Lidt fuld var hun trods alt. Soveværelset flød med tøj, undtagen en lille plads på midt i dobbeltsengen, hvor hun smed sig og faldt uventet hurtigt i søvn. Hun drømte, at en sælger med overskæg og lynende brune øjne forhandlede med en hovedrig sheik om, hvor mange kameler hun skulle koste.

Den efterfølgende mandag syntes pigen hun kunne mærke Chas' mørke øjne kravle rundt på hendes krop, hver gang de var i nærheden af hinanden. Hun følte, at hun burde være en lille smule stødt over tilnærmelserne. Han var trods alt gift. På den anden side, tænkte hun. Jeg er ikke gift. Så jeg har ikke noget i klemme.

Vinteren kom og gik. Chas lod hende ryge sine smøger og tændte dem gerne med zippoen og sit glødende blik. De fyldte begge år. Lige efter hinanden, faktisk. Langsomt begyndte hans vedholdende opmærksomhed at interessere hende. Et blik fra ham kunne starte et lille lyn, som skød rundt i kroppen på hende. Men var det pengene, eller ham, tænkte pigen som ikke ubetinget brød sig om at være en der faldt for rige alfahanner.

Chas slog til, en dag hun sad alene og røg. Han åbnede døren til rygeburet og trådte ind.
   "Mød mig på fredag i terminal 2. Kl. 14. Husk dit pas." Tonen var bestemt. Så nikkede han og gik ud af buret igen, uden at ryge. Nådada, tænkte pigen, mens lynene for rundt i kroppen, som fluer i en flaske.

***

"Jeg var ikke sikker på, du dukkede op," hviskede han nær hendes øre, da de fandt hinanden i Kastrup.
   "Det var jeg heller ikke," henåndede hun.

Det var blevet mørkt, da de gik hånd i hånd ved St. Katharine Docks nogle timer efter de var landet i Heathrow. En duft af forår hang i luften, iblandet lugten af brændstof fra de lange yachts der lå side om side ved kajen. Så tæt lå de, at gadelyset end ikke spejledes i det sorte vand. Pigen havde fået et glimt af englænderne i lufthavnen. Små, tætte og ikke ligefrem kønne. Men her mødte de slanke og selvsikre verdensborgere med glansfuldt hår, stilfuldt tøj og elegante bevægelser. Chas trak pigen hen til en seafood restaurant.
   "Kan du lide fisk?" spurgte han, ganske nær ved hendes øre.
   "Mmm," nikkede pigen, mens hun granskede menukortet.
   De gik indenfor. Restauranten hævede sig i tre plateauer, hver adskilt af et par brede trappetrin. Pigen og Chas fik et bord øverst ved vinduet med udsigt over de blidt duvende yachter. Chas bestilte moules frites. Pigen var helt uden erfaring med både muslinger og østers. Torsk forekom hende kedelig og tør. Laks derimod, syntes at være et sikkert valg. Egentlig var hun heller ikke meget for vin. Men Chas valgte klogt. En frisk New Zealandsk Sauvignon Blanc, med toner af stikkelsbær og tropisk frugt.
   "Den er fan-tastisk," gentog hun, efter det 3. glas og Chas følte sig endelig sikker på, at pigen ville blive hans den aften. Endnu havde de ikke udvekslet kys på munden.

Hun havde købt nyt undertøj i H&M. Som klædte hendes slanke krop. Chas var ligeglad med hendes undertøj. Eller mærket for den sags skyld. Hjemme i Skodsborg gik hans kantede hustru i aubade og la perla og det rørte ham ikke længere. Folk skaber klæder, ikke omvendt. Vist var hans hustru stadig smuk. Men pigen var anderledes. Han tænkte ikke anderledes, som i yngre, men det var, hvad hun var. En yngre kvinde. 15 år yngre end ham. Det var virilt. Han kunne godt lide at tænke på sig selv som viril.

Hans lejlighed lå centralt og med udsigt over Themsen. Den var møbleret i engelsk stil, med tunge møbler der fyldte lidt for meget i de to små stuer med front mod floden. To badeværelser, tænkte pigen, til to soveværelser. Det er vi-ildt luksuriøst.

Chas fyldte jacuzzien med vand og lod proppen springe på en flaske Moët & Chandon champagne. Den smagte endnu bedre end vinen på restauranten, mente pigen og lappede den i sig. Særligt fordi den tilstundende hyrdetime nærmede sig og hun ikke havde afgjort med sig selv, om Chas i bund og grund var tiltrækkende, eller det var hans penge og position som havde sænket hendes parader. Hun krøb ned i badet, iført sit nye, violette undertøj. De skålede, mens Chas sad på kanten af karret og beundrede hendes krop.

Han stod parat med et håndklæde, da hun steg op af badet. Duppede hende tør, mens hun lidt genert og temmelig svimmel så ned i gulvet. Han omfavnede hende forsigtigt og åbnede hendes bh. Den faldt til gulvet. Våd. Chas skubbede hende blidt fra sig. Så på hendes bryster og begyndte forsigtigt at trykke på de små brystvorter. Pigen fandt det behageligt og en smule fjollet. Som om han betjente en følsom maskine. Hvilket er både forkert og rigtigt på samme tid, tænkte hun og fnes ved tanken. Chas spidsede læberne og plantede et let kys på hendes mund. Ku' være værre, tænkte hun og gengældte kysset.

I årene efter havde hun ingen erindring om sexakten i London. Så det var vel hverken alt for pinligt eller alt for fantastisk, som hun forklarede det til en veninde flere år senere.
   "Jeg kan huske tre ting; at han viste mig sin motorcykel i parkeringskælderen. Han var helt vild med den motorcykel, men det eneste jeg tænkte var 'nå'. Jeg kan huske, at jeg havde medbragt noget kosmetikproducenten kaldte 'askepot-ampuller', som jeg skyndte mig at smøre i hovedet, så snart jeg vågnede. Og at jeg ødelagde bruseren i det ene badeværelse."
   "Hvad fanden tænkte du på?" spurgte veninden, som selv var gift.
   "Jamen, jeg vidste ikke, hvordan et engelsk blandingsbatteri virkede," mumlede pigen.

Da de sad i taxaen tilbage til Heathrow, fik Chas tungen på gled.
   "Jeg vil se dig igen," sagde han.
   "Det kan være jeg kan skaffe dig en bedre lejlighed," fortsatte han.
   "Det er okay," sagde pigen.
   Hun var mere afklaret nu. Det var hans penge og position, havde hun afgjort med sig selv. Men så længe det ikke var værre end det her, gad hun godt fortsætte.

Deres næste møde var mere provinsielt. Hun havde indvilget i at se hans båd, som lå i Skodsborg havn. De kørte langs strandvejen. Hun sad på forsædet i hans muskuløse stationcar og beundrede det glimtvise syn af Øresund. Det var den 17. maj. Hun fortalte Chas, at i dag fyldte hendes morfar 83.
   "Jeg har ikke set ret meget til ham, siden jeg var 10-12 år," forklarede hun.
   "Men jeg savner ham alligevel. Eller måske snarere ideen om at have en morfar."
   Chas nikkede.
   De parkerede nær havnen og han viste hende vej til sin båd. Han hjalp hende ombord. Viste hende soldækket, køkkenet og det diminutive toilet og bad. Turen endte i bådens master bedroom. På sengen lå et beige sengetæppe i noget stof der mindede om nervøst fløjl. Hun satte sig på kanten af sengen. Chas så væk.
   "Ikke her," sagde han.
   "Det er ok," sagde pigen. "Jeg har alligevel også menstruation."
   De gik tilbage til bilen. Chas bød hende en cigaret. De sad og røg, mens de så ud over den mennesketomme parkeringsplads. Pigen lukkede bildøren, da hun havde skoddet sin cigaret. Chas vendte sig mod hende og tog hendes ansigt mellem sine hænder. De kyssede. Et kys som steg i intensitet, med en eftersmag af tjære.
   "Jeg er ligeglad med at du bløder," sagde Chas og krammede hende hen over gearet.
   "Bagsædet," gispede pigen.
   Det føltes både åndsvagt og rigtigt at krænge underbukserne med det blodige bind af. Chas rullede hurtigt et kondom på og stødte til, hidsigt og taktfast. Han kom hurtigt og var adræt nok til at fiske en køkkenrulle ud af handskerummet, så hun kunne tørre sig og tage underbukserne med bindet på igen. Bilen lugtede af blod og sæd, da de kørte tilbage mod København i det tiltagende tusmørke.

Chas besøgte hende i lejligheden. Han havde en gave med til hende. Hun pakkede den spændt op. Det var en espressokande.
   "Men jeg drikker jo ikke kaffe."
   Chas så lidt mat på hende.
   "Men det gør jeg," sagde han med et lille smil.
   "Nå, men tak," sagde pigen og smed sin trøje. Chas skubbede hende ind i soveværelset og aede hendes brystvorter i cirklende bevægelser med tommelfingrene.
   "Hvorfor gør du det der?" spurgte hun med et undrende smil.

Han lå splitternøgen i hendes seng, på siden, med hovedet hvilende på den højre hånd. Han var ret behåret. Lidt tung omkring maven. Egentlig havde hun lyst til at se, hvordan hans læber så ud under overskægget. Han tog et drag af cigaretten, pustede veltilfreds røgen ud og smilede til hende.
   "Jeg kunne godt tænke mig lidt større bryster," sagde pigen. "Men det er også lidt taberagtigt at få dem lavet."
   "Det må du ikke," bad han. "Der er så mange små, smukke pigebryster, som er blevet ødelagt af silikone allerede."
   "Det er et validt argument," sagde pigen. "Men også et liderligt argument. Når du nu tænder på små gajoler."
   Chas grinede. Imellem flere af tænderne sad der små, blege madrester. Måske kan han ikke mærke, at de sidder der, tænkte pigen. Måske bruger han gebis?

Den sommer skrev hun sit speciale færdigt, i en rus af smøger, svømmeture og uventet selvdisciplin. Indimellem så de hinanden. Når han igen trængte til hende, kunne hun se det på ham. Han fik et insisterende blik i øjnene og helmede ikke, før de havde aftalt et nyt møde. Undertiden afslog hun og undskyldte sig med specialet. Undertiden var undskyldningen sand.

I august afleverede hun. Og var i timerne bagefter så befippet, at hun glemte, hvilket cigaretmærke hun røg, da hun stod i en kiosk nær universitetet. Ekspedienten så op og ned af hende og forsøgte at hjælpe lidt på gled.
   "Blå kings?" foreslog han. Hun rystede på hovedet.
   "Gule Kings? Marlboro? Prince? Prince light?" Hun nikkede lettet, fik pakken med prince light og pillede cellofanet af, mens følelsen af dyb tilfredshed og hovedpine langsomt blev afløst af en snurrende mathed i hele kroppen. Ekspedienten tændte cigaretten for hende. Den smagte som de andre. Ikke som den første magistersmøg.

Chas virkede oprigtigt glad, da hun fortalte ham om afleveringen.
   "Jeg kommer forbi med en gave," sagde han i telefonen.
   "Dejligt," svarede hun.

Det tog længere tid end det plejede for ham at gå op på første sal. Han slæbte på en stor, tung papkasse og en flaske Moët & Chandon.
   "Hvad er det?" spurgte pigen og pegede på kassen.
   "Luk nu op," bad Chas.
   Hun hentede en kniv og skar pakketapen over. Fik låget op og kiggede ned. Det var en Trip Trap liggestol. I teak.
   "Har du købt et sommerhus til mig," spurgte pigen, halvt i spøg.
   "Jeg tænkte den kunne stå her," sagde han og kastede et blik rundt i den lille stue. På den anden side af sofaen, måske?"
   Pigen skar kassen op og lempede den tunge stol ud.
   "Den er pæn," sagde hun. "Tak." De stillede stolen op.
   "Man sidder godt i den med en hynde," sagde Chas.
   "Har du en hynde med?" spurgte pigen.
   "Den må du få næste gang," sagde Chas. "Tillykke med specialet. Er du tilfreds?"
   "Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det er jeg har skrevet," sagde pigen ærligt. "Men lige nu er jeg tilfreds med, at jeg har afleveret."
   Chas gav hende et lille kram.
   "Vi ses." Han kyssede hende på næsen.
   "Ja vi gør," sagde hun og låste ham ud. Hun gik de få skridt tilbage til stuen. Liggestolen lignede det den var. Et stort, kantet havemøbel. Det er fandme en mærkelig gave, tænkte hun.