De foruroligende Audrey Hepburn-noter


10 år siden 5 kommentarer Blandede tekster filosofi besættelse dagbog

6Henfaldne dage
Morgenernes punktvise kulde · Smog der bølger i varmen · fra den fors... [...]
Digte
9 år siden
8Sprød natur
Sorgens karavane · salter din kind · Den varme tunge · fanger smagen · af... [...]
Digte
9 år siden
7Giftblanderske
Farver håret · Sprayer huden · Suger lungerne sorte · Injicerer botox. ... [...]
Digte · incest, selvhad, misbrugt
9 år siden
3Barndommen er et sted
Mit fritidshjem. Først husker jeg ikke andet, end at det lå på de... [...]
Livshistorier
9 år siden
4Et sted midt på sommeren
Hvor solen kysser min krop · Mærker mig med sine læber · Hvor havet b... [...]
Digte
9 år siden
6En aften så tyst, at jeg hørte svalernes vi...
Fra mit værelse · bredte tusmørke sig · til resten af verden
Digte
9 år siden
8Genfærd i august
Duggen lander svalt i græsset · Skygger driver mørket ind · Står for ... [...]
Digte · sensommer, sorrig, sansende
9 år siden
7Forpasset højtryk
I tre uger har jeg budt sommeren op til dans. · I tre uger har den ... [...]
Digte
9 år siden
4Den vanskelige kunst
Jeg skulle i hvert fald ikke være kunstner. · "Kunstnere mangler sa... [...]
Livshistorier
9 år siden
6En lomme fuld af drømme
På aftener så tyste, · at hun hørte · svalernes vinger slå - · malede h... [...]
Digte
9 år siden
2Sommer i nord og vest
Værten hed Mark. Det var airb'n'b. I et prisleje, hvor vi lader s... [...]
Blandede tekster
9 år siden
2Besværlige kvinder
For et par år siden meldte jeg mig til et skrivekursus hos FOF. U... [...]
Blandede tekster
9 år siden
9Min ballast
Vi er vel · efterhånden · 11.000 dage · ude af sync · Alligevel har · jeg a... [...]
Digte
9 år siden
3Forholdets entropi
Fra halsen og ned · Din krop alabasterhvid · Brystmusklerne svulmer · S... [...]
Digte · fysik, inerti, tiltrækning
9 år siden
15Den trettende sommer
Mit lange hår havde fulgt mig op igennem barndommen, mens farven ... [...]
Livshistorier · erindring, erkendelse, stemninger
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Olivia Birch (f. 1970)
Katten sad på plænen og stirrede stift på en græstue. I går sad den det samme sted. Og dagen før. Diana havde undersøgt tuen, for at se, om der var et musehul, men havde ikke fundet noget. Nu iagttog hun katten, som gloede på en tue uden mus.
Hoop Heemstras værker syntes langt væk. Og så alligevel ikke. Lige før hun tog ud i sommerhuset, havde hun fået endnu et afslag. Afdelingen for Filosofi kunne ikke bevilge hende en ph.d., da de vurderede, at Heemstras tanker lænede sig for meget op af Husserls og Benthams. Hvis Diana havde mod på en ph.d. om en af disse herrer, ville de med glæde modtage en ny ansøgning. Sådan omtrent havde de skrevet.
Med andre ord, havde hun tænkt; de kalder min Hoop for en gemen kopist.

Bagefter havde hun ringet til universitetet, for at få uddybet afslaget og fik fat i en Jørgen eller Jørn Meiding, som roligt forklarede hende, at antallet af ph.d.-studerende på filosofi var reduceret kraftig, på grund af nedskæringer. Han spurgte ind til hendes projekt. "Jeg vil skrive om mellemkrigsfilosoffen Hoop Heemstra særlige fænomenologiske nyttelære..."
"Åh, ja, det er jo dig med ham Heemstra," afbrød Meiding. "Han er et overset kapitel. Der er forbløffende lidt litteratur om ham. Nogle gange spekulerer jeg på, om manden overhovedet eksisterer?" Han afsluttede sætningen med et grynt, der kunne tolkes som et grin. Diana visnede indeni. "Jeg bliver nødt til at løbe," mumlede hun og lod sig falde ned i den nærmeste stol. Tårerne brændte i øjnene. Hun tog hænderne op for ansigtet og hulkede kort og heftigt.

Uden mindste varsel, listede katten på rappe poter ud af hendes synsfelt, i en glidende bevægelse, som hun næsten ikke ænsede, før den var væk. Diana rettede igen blikket mod sin skærm. Hun mærkede en uventet modstand mod at gå i gang med den nyeste del af projektet; en redegørelse af Hoop Heemstras sene flirt med biosofien. Hun skænkede sig en kop kaffe fra termokanden og hældte rigeligt med minimælk i, selvom hun egentlig først måtte igen om en time. Sommerhuset lugtede af efterårsløv.

Ludvig passede børnene denne weekend, så hun havde fået to dage alene i Heemstras selskab. To dage til at præstere, producere. Nu overvejede hun at gennemgå Heemstras noter om Audrey Hepburn, selvom en svag alarmklokke ringede ved tanken. Faktisk var det ikke ret længe siden hun havde skimmet disse tekster, men selv ikke når hun tænkte virkelig godt efter, kunne hun huske, hvad der stod. De var også svære at tyde. Heemstra havde skrevet dem i hånden, selvom alt andet han havde forfattet, var skrevet på en gammel Underwood skrivemaskine. Skriften var yderst spinkel og skrå. Diana kom til at tænke på forladte spindelvæv, med tilfældige huller i de regelmæssige spiralmønstre, når hun så ud over noterne. Hun drak et par slurke af kaffen og lyttede til vinden, som brusede i bladene. Så gav hun sig til at læse.

8. marts 1954.
Lige før vi ankom til Pathé Tuschinski biografen i Amsterdam, var jeg blevet fortalt, at den kvindelige hovedrolle i denne komedie var en fjern slægtning af mig (...). Nuvel, vi satte os vel til rette i de dybe plyssæder og lod os overvælde af det store lærred og den voldsomme lyd. Filmen hed 'Roman Holidays'. Jeg husker at have set hovedrolleindehaveren, Hr. Gregory Peck i et psykologisk drama, hvori han får angst, hver gang han ser parallelle linjer, mens min fjerne slægtning, frøken Audrey Hepburn (née Heemstra), var mig et ganske nyt bekendtskab.
Hun var be-dår-en-de.

Den sidste sætning havde fået en linje for sig selv og adjektivet var pertentligt inddelt i stavelser.
Jeg kunne ikke stirre mig mæt på dette spinkle legeme, som formelig emmede af æterisk ynde. Hendes ansigt besad en grafisk skønhed, så ren og klar, som en Schweizisk bjergbæk. Jeg kunne skitse dette ansigt med nogle få, nøjagtige streger; så enkelt og skønt har skaberen kreeret dig, Audrey.
Diana stavede sig møjsommeligt gennem Heemstras spindelvævstynde skrift, mens hun samtidig oversatte til dansk. Var der materiale i disse noter til en artikel i et anerkendt tidsskrift? Med et slog det hende. 'Skaberen' - måske lå der en implicit tilnærmelse til kristendommen i denne formulering? Hjertet bankede pludseligt lidt hurtigere i brystet på hende og med fornyet iver læste hun videre: Det prikkede i huden på mine arme og jeg fik kuldegysninger, da du omfavnede Hr. Peck, og i det samme udstødte et undertrykt, lille hulk, som syntes at rumme al din dårende, ungdommelige længsel. At være vidne til dette øjeblik, var som at modtage et meget langsomt, elektrisk stød.
Når du smiler, Audrey, er det som at se den skønneste rose folde sig ud.

Diana begyndte at sidde lidt uroligt i stolen. Hun tvang sit blik tilbage til noterne.

13. marts 1954.
I nat drømte jeg om Audrey Rose, som jeg kalder hende. Hun tog mig ved hånden og førte mig ned gennem dunkle, labyrintiske gader. Hendes hånd var så brændende varm, at jeg næsten måtte slippe den, men jeg ønskede ikke at give slip; den brændende varme føltes overmåde livgivende. Hun førte mig helt ned til 'Sandhedens mund', Bocca della Verità, ligesom den i filmen, og bønfaldt mig om at anbringe min hånd i den sorte sprække. Først slog tanken mig med rædsel, men disse hede, brune øjne borede sig bønfaldende ind i mine og jeg følte mig pludselig forvisset om, at det var det eneste rigtige at gøre. Da jeg stødte min hånd ind i det dunkle hul, var det som om en brinteksplosion blev udløst i mit legeme.


Hun rullede sin stol væk fra skrivebordet og sad med løftede øjenbryn. Måtte et geni ikke have lov at overgive sig til følelserne, kunsten? Til intellektuel ekstase, når blot det var i en drøm? Jo, mente hun nok, og tog en lang slurk af kaffen. Hun så ud af vinduet. Katten var vendt tilbage. Den sad og slikkede sin pote ren, midt i hendes panoramaudsigt.
Forfatterbemærkninger
Dette er en uafhængig fortsættelse af 'En aften med højtlæsning', som med fordel kan læses, hvis nogle ønsker at vide en smule mere om Diana og filosoffen Hoop Heemstra. Og igen en lille bøn, hvis du er nået helt ned til disse linjer - smid et par ord om tanker og indtryk. Du og jeg er på en lille rejse sammen. Du ved, hvad jeg ser - men hvad ser du?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/11-2014 10:41 af Olivia Birch (Humlebi) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 998 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.