Morfar gav mig en sort radio. Som min mor annekterede.
Morfar gav mig en sækkepude i denim. Som min far beslaglagde.
Morfar gav mig et nopret LEGO tog.
Når jeg tændte for det, kørte det af sig selv.
Togets fri vilje fyldte mig med lavmælt rædsel.
Mormor brugte flyglet. Til at musicere sindets farver.
Mormor brugte kattene. Til den ukunstlede kærlighed.
Mormor brugte hjemmet, som sit univers.
Mormor hvæsede, når hendes følelser svang pisken.
Over hendes brede, lave ryg.
Mor gav mig livet. Mellem smøger og kærlighed.
Mor gav mig ar på sjælen. Uden hendes dybe sår underneden.
Mor gav mig dulgte floder. Af følelser.
Som jeg skyllede skammen ud af.
Og viste lyset.
Far brugte mørkets suggestioner. Til dagens udtryk.
Far brugte hænderne. Til at modellere de ubærlige tanker.
Far brugte sine følelser. I alt hvad han lavede.
Og gav dem alle videre.
Til mig.