"De ringede lige fra vandværket, og spurgte om du snart er færdig med det varme vand"
   Jeg ruskede i døren til badeværelset, gentog det for god ordens skyld til der langt om længe blev der lukket for badevandet.
   Få sekunder efter dukkede The Phanton Of The Opera's, mørke kåbe, frem af dampen og sagde muntert.
   "Så må du gerne barbere dig far."
   Den morgen, som var første mandag efter nytår, blev hendes morgenmad dramatisk skubbet til side kort efter. Hun rejste sig, stormede ud og kom få minutter senere retur, iført noget helt andet tøj og konstaterede opgivende.
   "Det meste af garderoben er hverken til at holde ud at se på eller ha' på!."
   Jeg så spørgende op. Pladsen i mine benklæder forekom godt nok også lidt mere trang, end det jeg huskede fra november. Overnaturlige forklaringer om tekstiler, der krøb i kulde og mørke ku' sikkert udelukkes, men bevares.
   "La' det hænge et par uger og prøv igen" foreslog jeg.
   Jeg fik det blik, der ville få ethvert normalt træ til at tro det var efterår og smide bladende.
   Det er blevet hverdag igen i et nyt og ubrugt år. Jul og årsskifte var overstået i bedste forståelse med den normale, u-forpligtigende og løsslupne stemning, med julestress, ditto frokoster plus visitter hos venner og familie, uden ret mange tanker på konsekvenserne.
   Det var forløbet, stort set, på fornuftig vis og vi måtte som sædvanlig 'overleve' den første tid på rester og minder fra det gamle år og prøve at overdøve samvittigheden over sidste måneds overdådighed.
   Samtidig forelå saldoopgørelserne i ret konkrete former fra badevægten som blev efterfulgt i skriftlig form fra banken på en mere diskret måde sammen med et par reklamer om lånemuligheder. Ansigtsudtryk, som grev Dracula ville sætte op, ved synet af en tandlægestol, indbød hverken til diskussion eller vittigheder.
   De obligatoriske lommesmerter og nytårsfortsætter blev normalt overstået inden for en tidsramme på en måneds tid, som regel, der ikke var gået endnu.
   Tidspunktet var også kommet til at slå en streg over de projekter vi alligevel ikke fik gjort noget ved. Det talte vi en del om.
   Min far har lært mig at for stor bagage hæmmer bevægelsesfriheden. Man kan lettere forandre sig og skifte mål, hvis der forinden er ryddet ud i gamle hængepartier, der alligevel aldrig blev ordnet. Væk med dem, og start på en frisk, så vidt det lader sig gøre, efter flere ugers vintersolhverv, efter bedste nordiske tradition.
   Selvom jeg prøver at ignorere de forudsigelige konsekvenser af en måneds koncentreret bombardement af kulhydrater og varierende 'skyllemidler' er jannuar blevet tidspunktet hvor man under gruppepres kaster sig ud i fysiske aktiviteter, man normalt har et fornuftigt forhold til.
   Ikke at forglemme at reklamernes oceaner af tilbud om fitness og forslag om slankeretter i overflod, der får selv folk, uden problemer med vægt eller kondi, til at få dårlig samvittighed. Lusket nok er der altid tilbud fra fitness centre i januar. Tre måneder til en måned pris. De to sidste måneder er vel diskret fordelt over de følgende ti, i håb om at energien holder så længe.
   Inden motivationen falmer leverer postbuden - gid fanden havde ham - næste læs dårlig samvittighed, blandet med flere diætforslag og tilbud på indviklede motionsmaskiner, af mærker som Nautilus eller Strongman om hverken Storm P eller den spanske inkvisition, kunne have udtænkt bedre. Som kronen på værket indeholdt lokalavisen store annoncer med tilbud på næsten gratis brug af, og en 'enkel' beskrivelse af løbebånd og Stairmastere, der kunne sætte enhver i stand til at klare Rundetårn på en tid, der ville gøre en galophest misundelig.
   En hel side var også reserveret fitnesscenterets nyanskaffelse af en infrarød sauna. Den kunne alt, undtagen at punktsvejse under vandet eller underholde med nyheder mens man svedte i den alligevel. Reklamer virker s'gu! For en kortere tid, i hvert fald.
   De kongelige embedsmænd, der fordeler regninger og reklamer for Fitness, havde på grund af mængden af begge dele, hverken problemer med vægt eller kondi før i tiden, de bæster. Det ændrer sig nok til solidaritet med os andre når hovedparten af postetaten er blevet motoriseret og alle postkasser er flyttet ud i skellet ved lov.
   Hos os starter 'Operation Pondus' som regel midt i januar. Kritiske blikke I spejlet i entreen fra forskellige vinkler ender, slutter efter lidt tilløb med at man diskret nærmer sig badevægten med samme forsigtighed som de efter sigende gør med landminer i Afghanistan.
   Men ok - konklusionerne var klare i løbet af tre sæt reklamer og der blev truffet beslutninger, jeg ikke afventede med særlig interesse. Carina var ligeglad for hun levede stort set af knækbrød og grøntsager i forvejen, og Christoffer brugte kun badevægten når han manglede et par centimeter i at skifte en pære.
   Når jeg kommer hjem efter arbejde er rækkefølgen fast. Hund og familie - dem der er hjemme - middag, fjernsyn, hund og godnat, og måske en god bog.
   Hunden er som regel i godt humør og opfordrer til regelmæssige motionsvaner og vores deler heldigvis sin herres manglende interesse for regnvejr og kan overstå det obligatoriske på rekordtid i haven, når der er den slags pjat i luften.
   Desværre er den også en kryster, og vil ikke alene ud i haven, når det er mørkt.

Men alt var ændret næste dag. Ingen hund stod og logrede og huset var tomt som en ministerhjerne. Et hurtigt opkald til mobilen blev opgivet, da hendes mobil ringede fra sin sædvanlige plads i køkkenet.
   Det mysterium fandt en afklaring efter en halv time da hund og frue kom hjem iført diverse indkøb, og en madplan der viste sig hovedsageligt at bestå af pasta og grønt.
   Kort efter ringede henholdsvis Carina og Christoffer og meddelte de tilfældigvis spiste henholdsvis i klubben eller hos en kammerat. De havde lugtet lunten. Møgunger!
   Under noget der vidst nok skulle gøre det ud for mad oplyste hun at der var en billig kondicykel i supermarkedet og ville høre om vi kunne se på den på lørdag.
   "'Der er mig bekendt ikke noget i vejen med din almindelige cykel. Det er en normal model med indbygget aircondition og 16 gear, så vidt jeg husker. Den står i garagen bag min, som jeg bruger regelmæssigt. Den skal bare smøres'.
   Hun lignede oppositionens reaktion på en normal finanslov.
   Hunden sad artigt og ventede på resterne fra de riges bord. De næste fjorten dage, blir' den rene dyremishandling hvis ikke bæstet vil overveje et 'hundeliv' på pasta og grønt.
   De betænkeligheder fik kun kort levetid.
   "Du får dåsemad om et øjeblik" sagde hun og kløede Fru Zeus bag øret.
   "Der sneg sig vel ikke, ved et uheld, en hakkebøf på dåse, ind mellem den hundemad?"
   Den beskedne drøm fik kort levetid.

Det skader vel ikke at prøve noget andet. Grønstagslasagne og kolesterolfattige kost har mig bekendt ikke taget livet af nogen endnu, og et hurtigt overslag resulterede i der var femten pølsevogne og grill-barer mellem mit arbejde og hjem. De værste abstinensproblemer i fordøjelses systemet kunne sikkert afværges med lidt diskretion.
   Efter afrydningen fordybede hun sig i en kæmpestak reklamer. Den årlige Operation Pondus falder lusket nok sammen med udsalget, som reklamerne ret 'diskret' gør opmærksom på med oceaner af stærkt nedsatte tilbud..
   Jeg bemærkede snart, at det, hverken var kostråd eller diætretter der tiltrak sig størst opmærksomhed.
   "Man ka' vel orientere sig" hævdede hun efter at have noteret et skeptisk blik.
   "Men søde. Inden du kender den rigtige størrelse, er de udsolgt, og næste læs er lagt på hylderne"
   Jeg synes selv det lød overbevisende.
   "Selvfølgelig. Hvad er tendens og mode. Hvordan ser det ud, og hvilke farver er in?".
   Stillet overfor de perspektiver måtte jeg overgive mig. Mon ikke der var et par småting, der også kunne supplere min garderobe.
   Turene med hund var uundgåelige, selvom det var weekend. Vejret var rimeligt så vi nød begge en tur til et grønt område hvor hundene kunne løbe løs, og vi undertiden vekslede et par ord med de hundeluftere, der kendte hinanden i forvejen.
   Turene var ikke lange nok i januar for efter fjorten dage viste det sig operation Pondus langtfra opfyldte den ønskede ambition.
   "Hanne og hendes mand svømmer to gange om ugen og har spurgt om vi vil med" sagde hun.
   Selvom der uden tvivl også, kan siges meget godt om det, foretrak jeg tør tilstand, og opfordrede hende til selv at la' det komme an på en prøve.
   Hvad angik vand og lignende havde vi stiftet bekendtskab med en såkaldt Nicoise salat der ud over grøntsagerne gik ud over et par æg og uskyldige tunfisk.
   Carina spiste for en gangs skyld hjemme den dag og var vild med den mens Christoffer efterlyste rigtig mad eller flere lommepenge. Jeg manede til medlidenhed med flere uskyldige fisk og blev beroliget med et alternativ til næste dag ville bestå af en variant med kylling og græskarkerner.
   Jeg holdt kæft og spiste tun med æg og oliven, og støttede gerne hendes svømmetur. Mit motionsbehov lå stadig i hundens sikre poter, mente jeg, hyppigt sammen med Christoffer som altid så nogen han lige måtte tale med når vi passerede en af de lokale grillbarer.
   Principielt har jeg ikke noget mod motion og har for år tilbage spillet både fodbold og tennis. Om det var det motionen der trak eller det sociale liv før og efter det obligatoriske, har jeg aldrig ofret mange tanker. Dengang nød jeg det hele fordi det var sjovt at være med, hvor der skete noget. Vi havde haft det herligt, og nogle af den gamle flok, holdt stadig forbindelsen ved lige.
   Fysisk aktivitet er åbenbart blevet en samfundsmæssig forpligtigelse, på linje med skattebetaling og tilsvarende ubehageligheder. For et par år siden blev vi inviteret til opvisning i holdgymnastik, hvor snorlige rækker af piger - herunder Carina - udførte forskellige indviklede bevægelser. Vi talte med lærerinden i en pause. Hun boblede over af entusiasme over den gavnlige virkning ved de forskellige øvelser, og sukkede over at forældrene ikke motiverede børnene ret meget til sund livsførelse, samtidig med hun så bebrejdende på os.
   Jeg følte trang til at berolige konen med, det nok kom naturligt, på et tidspunkt. Hun sukkede skeptisk og følte sig langt fra sikker på denne forældres positive indstilling til hendes anstrengelser, og ville, høre hvorfor jeg troede det.
   "Flere af øvelserne fik mig til at tænke på hækklipning, støvsugning eller vinduespudsning. Det kommer skam på et tidspunkt".
   Der var ingen tvivl i lærerindens sind om at denne forældre for evigt var tabt for den pædagogiske hensigt, med hendes anstrengelser.
   ***
   Ikke engang på jobbet var man fredet. Til alt uheld havde Skipper set nogle undersøgelser der tændte ham på motion til alles og firmaets bedste.
   Nogle virksomheder indrettede kondirum til medarbejderne, og tilbød tilskud til motion til gavn for effektivitet i arbejdsdagen og almindeligt velbefindende.
   "Og så kan det oven i købet trækkes fra" meddelte han åndsfraværende og fortsatte med at "Sunde medarbejdere er en investering" var det nyeste mantra, efter henstilling fra højere sted.
   Han delte brochurerne ud og Mac fik ved en fejl prislisterne. Efter tre minutter med regnemaskinen var hans konklusion klar.
   "På nær frugtordningen og lidt ændringer i kantinen, kan vi ansætte en medarbejder for det samme, og så lade alle dyrke den motion, de faktisk har lyst til." meddelte han.
   Skipper snuppede prislisten og meddelte at projektet var under overvejelse, og at Mac godt kunne tåle at tabe sig.
   Tre dage efter insisterede han på at få rapporteret alles BM-index, med en medfølgende formel for, hvordan man fandt frem til det. De fleste klarede sig normalt glimrende uden den viden men brugte alligevel et par dage på at diskutere, hvordan den formel skulle fortolkes og udregnes.
   Et par dage efter uddelte Skipper skridttællere så vi ku' få et indblik i hvor lidt vi bevægede os. Han truede med at offentliggøre resultaterne.
   "Jeg sætter den sgu på hunden, når vi går tur"' sagde Mac og kikkede skeptisk på tingesten. "Den tar' flere skridt end jeg"'
   Efter vi havde levet med den situation et par dage kom Mac over til mig.
   "Er du klar over vi, på en normal arbejdsdag, render tre til fem kilometer, bare her i huset?"
   Han var rystet i sin grundvold.
   "Sig det for guds skyld ikke til nogen" sagde Holger. "Så kommer vi til at betale nye tæpper'.
   "Dem må de tage fra Skippers bonusordning" mente Mac.
   Hvorom alting var, blev det heldigvis også ved, tanken fordi Skippers skridttæller ikke fungerede, mente han selv. Flere på kontoret mente, der var en mere nærliggende forklaring.
   Hjemme havde de gamle kogebøger så småt erstattet diætplanerne så ungerne, vovede sig regelmæssigt hjem til spisetid igen. Hunden genoptog sit fedteri efter rester med største succes.