Hjælp - det roder
Et Rod-eksperiment
Jeg har foretaget et eksperiment. Et eksperiment som har haft negativ indflydelse på mit humør og min hverdag. Et eksperiment, som masser af mennesker laver hver eneste dag - de kalder det bare noget andet. Jeg har ladet være med at rydde op i mit hjem for at se, hvor længe der gik, før det hele blev kaos.

Eksperimentet starter mandag morgen. Jeg tyvstartede ugen inden ved at lade være med at vaske på min vaskedag, så tøjbunken er allerede til kanten. Jeg har besluttet ikke at røre en finger for at rydde op.
Som ugen går bliver det sværere at komme omkring, men vi klarer det sådan nogenlunde. A3 er for lille til at deltage aktivt med evalueringen, men hun er glimrende som medagent til dannelse af rod. A13 får ikke noget at vide om eksperimentet, så hun giver mig et realistisk nærstudie i teenagepigers uhæmmede adfærd. Hun kommenterer ikke på nogen måde det voksende kaos - lader slet ikke til enten at registrere det eller undre sig.
Hun kan ikke lide at sove alene på sit værelse i øjeblikket. Men det vil hun ikke sige, så det hedder sig, at hun falder bedst i søvn til tv'et. Sådan et er der nemlig på hendes værelse hos farmand. Totalt dårlig vane, men jeg giver mig, da der ligger noget andet under. Sofaen kan hun ikke sove på, og ekstramadrassen er for tynd. Så hun får plaget sig frem til at den ekstra boxmadras, vi har sat til salg, men endnu ikke er kommet af med, bliver slæbt ind i stuen og lagt foran sofaen. Den fylder godt op, men ungerne indtager den straks som "deres" del af stue. Hmmm.
A13 er et kreativt barn og i øjeblikket er det det figurer til tøj, hun laver. På et plastik-charteque maler man med flydende farver, når det tørrer dagen efter, kan det stryges på tøjet. Så der ligger våde malerier på alle højere vandrette flader, så A3 ikke laver ravage. I stuen lige indenfor døren (der er stikkontakten jo) står strygebrættet og fylder op, så man må snige sig forbi. A3 redder sig et blåt mærke i forsøget. Strygejernet står midt på spisebordet, for af en eller anden grund skal det hele tiden køle af.
A13 skal bage kage til klassen og for at være smart, køber jeg for første gang nogensinde to store kartoner med "shake an' bake". Ingen opvask, står der på kartonerne. Bare tilsæt vand og ryst kartonnen. Hæld dejen i muffinforme (engangs- naturligvis, heller ingen opvask der), sættes på plade med bagepapir. Det kan bare smides ud bagefter. Den ultimative bagemetode for rodehoveder med stadig skrumpende køkkenbordsplads.
A13 bliver vild med ideen. Og bager 45 muffins, som hun glad slæber med i skole. Jeg rører ikke køkkenet, men selv det, der skulle være så let, fylder alligevel. Bagepladerne er bare stillet ovenpå hinanden med papir og det hele på komfuret, så det ikke kan bruges. De to fedtede kartoner står på køkkenbordet. Selv rullen med fryseposer ligger der også, selv om dens plads er i skuffen lige nedenunder. Jeg kommenterer det ikke - og næste dag til aftensmad køber jeg en færdigstegt kylling i supermarkedet. Det kniber mere med fantasien til tilbehøret, hvis jeg ikke skal rydde op på komfuret - og det skal jeg jo ikke - så det bliver nogle friske grøntsager. Der er lige plads til en skål og et skærebræt.
Jeg har også købt 3 buketter afskårne roser til en 10'er hver. Om det er prisen eller rodet, der får dem til at miste modet, ved jeg ikke - men næste dag hænger de alle med hovederne.
Heldigvis har A3 alderen til at more sig med at hente de aviser og reklamer, der kommer ind ad brevsprækken, for ellers ville vi ikke kunne åbne hoveddøren.
Hamsterburet lugter. Jeg har undladt at opfordre til rens, og A13 har åbenbart glemt, at det er hendes hamster - eller også har hun bare en mindre følsom næse end min. Vasketøjsbunken lugter også på badeværelset. Fodboldssokker er ikke det lækreste i verden. Og i køkkenet har vi fået bananfluer. Det her er ikke rod - det er ulækkert.
Desuden er sætningen "Hvor er...?" blevet den mest hørte. Jeg observerer hvor fantasifulde væsner, mennesket er. Der findes hele tiden alternative løsninger, hvis rodet dominerer. Der spises yogurt af en madkasse og smøres leverpostejsmadder med en ske. Da A13s dyne får manøvreret sig ned under sofaen bag madrassen, går hun ind og henter ekstradynen i stedet for at flytte madrassen og befri dynen. Hun går afsted med en plasticpose, fordi hendes taske er blevet væk. A3 leger pludselig ikke så godt, som hun plejer, for alle de små Peter Plys ting er blandet sammen med de store legoklodser - og intet er til at finde.
Lørdag morgen eksploderer jeg i raseri, allerede inden jeg har forladt sengen. Jeg vågner til tegnefilm og gnaskende lyde. -HVAD er det, A3 spiser? Det er chips, forklarer A13 uanfægtet. Hvor kommer de fra? Jamen, posen lå jo på gulvet fra i går aftes, mor!!!
Ok, chips til morgenmad. Bunden er nået. Jeg rejser mig og besigtiger skaderne. Ordrer og skældsord smælder, mens jeg hopper rundt på et ben for at tage bukser på. A13 står lige i skudlinien, så hun får hele ladningen af ætsende udbrud.
Kom, vi går i bad, siger hun - og slæber A3 med ud på badeværelset, der midlertidigt er omdannet til en mikroudgave af Vand-Land. Alt vandtæt legetøj er endt herude. Baljen, som agerer A3s badekar er ikke tømt fra i går og der svømmer heste, skibe og frøer rundt. Den er sat midt på gulvet i stedet for i brusekabinen som normalt. Et 80 cm stort 8-tal af et plastik-kanalsystem med vand og småbåde til udendørs brug dækker den sidste rest af gulv og forhindrer effektiv en lige kurs til toilettet. Potten er klemt inde bag toilettet og inden A3 får manøvreret sig helt derhen skriger hun: Jeg tisser i bukserne. Stakkels barn.
Efter badet siger A13 weekendfrisk: Skal vi ikke tage i byen om købe nogle ting. Du har jo et gavekort på 500 kr. Jo. Vi forlader rodet og tager på hyggetur i byen - og jeg lover mig selv, at ingen nye ting overhovedet bliver pakket ud, før der atter er ryddet op. Og sådan bliver det... næsten. Faktisk er der så meget rod, at der først bliver pænt om mandagen, hvor jeg har nogle timer alene, mens børnene er i skole og børnehave.
Jeg sætter mig og ser mig træt, men glad omkring. Pyha - tænk, det er mit gulv. Føler ikke, jeg har set det i en uge. Og hej igen, køkkenbord. Komfuret stråler og er klar til almindelig mad. Jeg har fået mit hjem igen - og ved endnu ikke, hvordan jeg skal evaluere eksperimentet. Det var aldeles forfærdeligt. Aldrig har ungerne fået så meget skæld ud for ligegyldige ting. Forhåbentlig har det været en erfaring, jeg kan bruge til noget, for engang for længe siden var jeg et dagligt rodehoved, hvor ting som disse var hverdag. Ikke helt så slemt, men nok til at eksperimentet bringer gamle minder frem. Det er let at rode - og når først et helt hjem roder, kan det synes uoverskueligt at få det ordentligt igen, men belønningen er besværet værd.

Hjælp - Det roder
Rod, det er da ingen nyhed!!! var der en, der sagde forleden. Nej, det er det ikke - og dog... Mon ikke vi i Danmark i dag har flere ting pr. person end nogensinde før. Mon ikke vi alle får flere ting indenfor dørene end for 20 år siden. Meget er blevet billigere, af ringere kvalitet - og beregnet til at smide væk, når det ikke duer mere. Det kan være det små - som legetøjstilbehør i et Happy Meal fra MacD eller i Kinderæg - og det kan være de store, som 3x3 m plastikpavilloner til haven til 200 kr, som holder én sæson. Det kan være de billige Netto/Fakta/Tiger/Ikea ting, hvor man kan tillade sig at skifte plaid efter sæsonens farver. Eller værktøj man ikke kan undvære - og som næsten ingenting koster.
Det kan naturligvis også være værktøj, som koster, for dette har ikke meget med pris at gøre. Da Global-køkkenknivene kom på mode til 700 kr pr. kniv, var det den, der blev vist frem for selskabet, men hvis man gik i køkkenskuffen, så lå de gamle knive der stadigvæk. Eller elektriske haveredskaber - en hel verden for sig, som mange ikke kan leve uden - før de får dem ;-)
Vi overdænges alle af ting, tilbud om ting, ting, ting, ting.

Let ind - svært ud
Det er ikke nødvendigvis et problem, men nogle mennesker har en tendens til at være god til at få tingene ind i huset, men rigtig dårlige til at få dem ud igen. Vi lever alle på begrænset plads - og ting, der ikke kommer ud igen efter at have mistet deres funktion, de fylder op. Og jo flere ting, der fylder op, jo mindre plads bliver der at leve på. Ting sluger energi. Ting holder én fast. Ting hindrer fremgang. Mange ting bliver til Rod.
Rod er pinligt. Der findes naturligvis enkelte, der virker ligeglade, men de fleste finder rod pinligt. De ser måske ikke i dagligdagen, hvor slemt det er, men hvis man skal bruge flere timer, før der kommer gæster - og der stadig egentlig roder, så er det på tide at gøre noget.
Men... det kan være så svært at gøre det selv. Rod kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det bygges op over flere år. Alle har et personligt forhold til deres rod. Andre kan ikke bare komme og bestemme, hvad der skal UD og hvad der har en mening. Det kan man kun selv. Det tager tid at få bund i rodet, men det er besværet værd. Tit er tankerne omkring det, at rydde op, mere tidskrævende end selve processen, når man først går i gang.
Rod - det er, når vores liv ændrer sig og det fysiske ikke ændres med.

Man smider da ikke ting ud - personlige eksempler i 3 generationer
Jeg kommer til at tænke på et vennepar, som af forskellige årsager nåede at flytte 4 gange over en årrække. Hver gang var vi den samme flok som pligtskyldigt stillede op og slæbte tingene fra det ene hjem til det andet. Men... sidste gang kom en af vennerne ned af trappen slæbende på 4 hvide hjulfælge. Han så ikke glad ud, men vi tænkte, det skyldtes den trættende tur fra loftrummet på 5. sal og ned i bilen. Det var IKKE derfor. "Er I klar over, at det nu er 4. gang vi flytter de her hjulfælge? Og de hører til en bil, som er så gammel at ingen af os har set den! Hvor skal de hen? Åh, bare smid dem på det nye loft, lød svaret.

Så er der min mor og far. Hvis man kommer på besøg i deres hjem vil ingen kalde dem rodehoveder. De har 300 m2 fordelt på 3 etager og der er rent og ryddeligt overalt. Men hvis man går det efter i krogene, så er den ene stue møbleret med antikke møbler - ikke deres stil, men det er min jyske kusines arvestykker som manglede opmagasinering, da hun læste i København. At hun i mellemtiden er blevet gift og venter sig - og i øvrigt har boet i England i flere år, ændrer ikke på det. Uheldigvis kan stuen ikke bruges imens, for tænk nu hvis der kom pletter på silkebetrækket.

På min mors kontor står min gamle teenage reol - ved siden af søsters ditto, sammen med min morfars skrivebord og andre arvestykker. Det er der jo ikke noget galt i, for de ting bliver brugt - men det forhindrer at min mor skaffer sig de ting hun selv godt kunne tænke sig - for hun har jo allerede. Bevæger man sig ned i kælderen, så er der et ekstra køkken og her er køkkenskabene fyldt med mine og søsters første kopper og tallerkener. Der er garderobeskabe med søsters bamser og elektriske fodbad - og adskillige pladespillere og halve anlæg, som vi også engang har haft - og jeg husker virkelig ikke, hvordan de er endt der, for det er meget længe siden.

Min mor har al min afdøde mormors tøj, og da hun har tænkt sig at sortere i stedet for bare at give det til genbrug, så står det der stadig væk her flere år efter, for det er ikke nogen rar opgave. Når mine egne unger er vokset fra deres udrangerede cykler, så har min fars standardkommentar hver gang uanset størrelse været: Jamen, de kan jo altid sættes i sommerhuset! For sommerhus, sådan et har folk, der gemmer, tit. Sommerhuse, se det er et helt kapitel for sig. Her dukker alle de ting op man ellers havde glemt nogensinde at have set. Den grimme malede gipshane, som jeg i et anfald af vanvid gav min søster til jul for 12 år siden, min barndoms bøger, gamle ugeblade i metervis og køkkenskabene....

Min mormor mødte i en sen alder sit livs lys. To voksne mennesker, som flyttede fra to store huse sammen i en lejlighed. En gang i mellem faldt snakken på deres kælderrum, men det var ikke noget man talte om. Indtil den dag jeg selv skulle møblere og spurgte om de havde et spisebord, jeg kunne låne. Så kom jeg på sightseeing - i 3 kælderrum. 3 store kælderrum stoppet fra gulv til loft med ting. Overalt. Der var min oldemors ting, min morfars ting, min mormors ting, min papmorfars ting, ting, ting, ting. Der var bla. 4 spiseborde med stole at vælge imellem. Jeg valgte det pæneste i egetræ. Da de flere år efter begge døde med få måneders mellemrum kom familien virkelig på arbejde. Især fordi de også i mellemtiden havde købt 2 kolonihaver fuldt møbleret. Og jeg arvede så resten af spisestuen med 3 store udskårne chartoller. Da jeg flyttede lod det stå hos min ex-mand i huset, men hvor har jeg tit fortrudt, når jeg kommer på besøg og ser hvordan det fylder op. Det skulle bare have været solgt.

Hvor kommer det fra?
Folk, der ikke roder, har en tendens til at tænke - jamen rod, det er ting, der ikke er lagt på plads. Måske, men i rodede hjem, der HAR tingene ingen plads. Det kan være, at tøjmængden er så stor, at det er derfor, der altid ligger snavsetøj og venter - og derfor at strygebunken uanset hvor tit, den angribes, stadig ikke svinder ind til ingenting - for hvis alt var nyvasket og nystrøget, så er der ikke plads til det i skabene. Så man nøjes med at undres over den aldrig svindende mængde, men tænker ikke på at en grundig gennemgang af garderoben, hvor det, der aldrig eller sjældent bruges smides ud, ville løse problemet.
Nu vi er ved tøjet. Jeg har en tidligere str. 46 veninde, der på loftet i flere år havde tøj fra str. 36-44. Hun ventede på, at hun kunne passe det igen. Nu har hun tabt sig. Det har været en sej kamp og belønningen er, at hun har lovet sig selv at bruge 5000 kr på tøj, når de sidste få kilo er smidt. For et hurtigt blik på loft-tøjet viste jo, at hun aldrig ville gå med det igen. Det havde sin tid, men det passer ikke mere, heller ikke selv om størrelsen er ok. Det, der er ved det, er, at hun al den tid hun har følt sig overvægtig har været bevidst om at der lå store mængder tøj på loftet. Godt nok har tøjet været gemt af vejen, men det har stadig svævet i udkanten af hendes bevidsthed. Og ikke på den gode måde. For det mindede hende om at hun vejede for meget, havde brugt for mange penge, og så tog det plads for vigtigere ting.
Hvis hun havde ladet tøjet recirkulere straks det røg ud af klædeskabet, enten til veninder eller i en genbrugscontainer, så havde det været væk.

Gaver og fejlkøb
Så er der gaver. Et ømt punkt hos mange. Folk giver en gave, så har man bare at være taknemmelig. Ja, naturligvis, men taknemmeligheden behøver ikke udtrykkes ved, at man beholder gaven. Hvis det ikke er noget for én selv, så videre med tingen. Byt den til noget andet, sælg den, giv den væk, smid den ud. Problemet med at stille den frem i sit hjem er, at den konstant minder en om at man har noget, man ikke ønsker, men ikke kan skille sig af med alligevel. Det samme med fejlkøb. Der er ingen grund til at beholde noget bare fordi det er dyrt. Det er OK at ærgre sig over, at man tog fejl og brugte penge på noget forkert, men når den erkendelse er nået, så er det bare UD med tingen. Ellers bliver man konstant mindet om det.

Rod - rigtigt rod
Hvad er rigtigt rod? Det er, hvis man åbner skabet under køkkenvasken hos folk, og finder 15 skårne urtepotter og ½ pose jord sammen med gamle rengøringsmidler og en pose med flasker, som skal sorteres i pant og glasgenbrug.
Det er at kigge under sengen og finde en gammel madras, ekstrahovedpuder og 10 plakater, som desværre er mast flade sammen med nogle bamser og svigermors overleverede samling af duge, som bare er for grimme, men ikke kan være andre steder.
Det er, hvis der en sommerdag ikke er plads i garderoben til gæsterne overtøj og sko, fordi der er fyldt op med vinterjakker og ungernes alt for små støvler for 2 sæsoner. For ikke at tale om teenagedatterens taskesamling.
Det er, hvis dørene ikke kan åbnes helt op, fordi der står opbevaring bag dem. Nogle steder måske uheldigvis et sammenklappeligt tørrestativ og strygebræt, som man risikerer at få i nakken, hvis man ikke er forsigtig.
Det er at finde 2 meter hyldeplads optaget af lp'er hos folk, som ingen pladespiller har.
Det er at blive tilbudt gæsteværelset, hvor man kan dele plads med folks støvede sportsinteresser gennem tiden. Oftest mere eller mindre sammenklappelige motionsapparater blandet med golfkøller og batmintonketchere.
Rigtigt rod er også opvasken på køkkenbordet, vaskebunden, udslidte ting, der stadig ligger i et skab eller i en pose eller midt på gulvet. Gamle cykler som måske kan anvendes som dele, men indtil videre bare står i regnen og ruster. Ting, der er gået i stykker, hvor man har købt en ny erstatning. Skabe, hvor tingene bare er presset ind, så ingen kan tage en enkelt del ud uden at det hele falder på gulvet. Ting, der for at rydde op, er gemt væk i kasser uden at være sorterede.

Hvad kan man gøre ved det?
Man kan gøre det selv - eller man kan få hjælp. Denne tekst hjælper dig i gang med atter at få herredømmet over dit eget hjem. At blive rodløs på den gode måde.

Rod-typer
Det kan være svært at sige hvad der kommer først, hønen eller ægget, men indre og ydre rod hænger sammen. Der er mange former for rod.
Rod er et problem, fordi det simpelthen bremser livsenergi. Rod får energi til at hænge fast, stå stille, så nye fremskridt til sidst synes umulige.

Min egen rod-type - Handlingslammelse og prioriteringsrod
Nogle siger, at man underviser i det, man selv har brug for at lære. Det gælder vel også for skriv. Altså er jeg nødt til at se lidt dybere på mig selv. Jeg er godt nok et æstetisk, perfektionistisk organisationstalent - men en eller anden del af mig er et rodehoved. Jeg blev født sådan og jeg er stadig sådan. Jeg kan holde det i ave, men det er en del af mig.

Og hvilken rod-type er jeg så? Tja, mit rod kommer som regel af prioritering og handlingslammelse. Prioritering, det er, når jeg sætter fx pc-arbejde højere end oprydning - og handlingslammelse, det er, når der er indre rod, som jeg ikke evner at få styr på.
I stedet for at begynde fra en ende af med at løse problemerne, mens de er små, så stivner jeg og gør ingenting - og pludselig er problemerne vokset til store mørke skyer, som hænger truende over mig. I disse periode - som der heldigvis er langt imellem, ja da begynder rodet omkring mig også at gro. Hvis jeg får styr på handlingslammelsen, får revet mig selv løs, starter fra en ende af, ja så løsner det sig. Jeg bliver i forløbet atter mit "naturlige" aktive (nogle vil sige overaktive) jeg, der med fuld fart træffer beslutninger til højre og venstre og i en håndevending får styr på det hele. Når jeg arbejder, så arbejder jeg hurtigt og effektivt - og når en masse. Hvis jeg har stille periode, så når jeg ingenting. Enten er jeg oppe i gear, eller også er jeg ikke. Som et lokomotiv tager det lidt tid både at komme op i fart - og at køre langsomt igen. Fremdriften bliver ved et stykke tid efter brændstoftilførslen er lukket af.

Et eksempel:
Jeg købte et nyt fjernsyn med video. Jeg evnede fint at få det hjem fra butikken og installeret i stuen - men der holdt aktiviteten også op. Jeg bor på 3. sal, mit kælderrum er pt. fyldt, og jeg kan ikke selv bære det gamle tv og videoen ned af trapperne. Så nu har jeg i en måned haft et tv med en video ovenpå stående foran klædeskabet. Dette skyldes udelukkende handlingslammelse. Jeg stivner ved tanken om ikke umiddelbart at kunne løse problemet - og gør ingenting. Der ER jo enkelt at løse. Hvis jeg ikke selv kan klare det, så kan jeg ringe til en bekendt eller noget familie, som kan hjælpe med at slæbe det ned af trappen, ud i bilen og få det kørt på genbrugspladsen. Rent teoretisk piece of cake. Rent praktisk åbenbart uladsiggørlig. Og det er jo ikke kun fjernsynet. Det er også den gamle boxmadras, da datteren fik ny sovesofa osv. Stakkels, strandede ting, som er for tunge eller besværlig til at få væk. Og det skaber rod. Jeg ser på det hver dag - og ærgrer mig, men evner alligevel ikke at gøre noget ved det.
Prioriteringsrodet er ikke så slemt. Det er bare at prioritere om, så jeg rydder op i stedet for at lave alt muligt andet spændende. Det er i bund og grund et spørgsmål om disciplin og da der ikke er nogen underliggende psykologiske faktorer, der ligger og roder rundt, så kan det nemt ændres.

Det kreative rod
Et kreativt menneske er tit i gang med en masse spændende projekter. Det er almindeligt accepteret, at kreative mennesker sysler er OK, fordi der kommer et brugbart resultat ud af det. Til forskel fra det-gør-jeg-i-morgen mennesker, hvor alt omkring dem forfalder, fordi reparation og oprydning altid kan foretages i morgen. Der er jo altid en ny i-morgen.
Men kreative menneskers rod kan fylde lige så meget. En kreativ bekendt havde det med altid at betragte en ren vandret flade for udfoldelsessted for kreative sysler. Så snart et bord var blevet ryddet, gik han i gang. Det kunne være fremstilling af gipsfigurer til julepynten, træskærerarbejde, malerier, håndværksmæssige finesser, hvad som helst. Alle de dertil hørende ting blev slæbt frem anbragt på bordet og så blev der ellers fremstillet. Uheldigvis glippede den del med at lægge tingene på plads, når han var værdig, så nye kreative sysler voksede ovenpå den gamle - eller de gamle ting blev samlet sammen i en kasse, som blev stillet ned under bordet. Ved siden af de andre kasser, der allerede stod der. Når der ikke var plads til flere kasser, blev de stillet i kælderen og stablet.
Problemet dukkede først virkelig op, når der var noget, han ikke kunne finde.

Samleren
Min ex-mand er håndværker og går med T-shirts. Det startede med, at han fik nogle reklame t-shirts, som han glad og gerne gik i. Så fik han flere, da folk fandt ud af, at han gerne ville have dem. Flere og flere og flere. Folk, der var bedre til at rydde op, havde fundet en taknemmeligt holdeplads for deres egne reklame t-shirts, som var ubrugte, men som de aldrig selv ville gå med. Det er der heller ikke noget galt med, men en dag jeg havde vasket i bund tog jeg mig sammen og talte dem. Der var 68. Hvem har brug for 68 t-shirt? Jeg kan da se fordelen i ikke at behøve at vaske i 2 måneder, og stadig kunne tage en ren t-shirt på hver morgen, men det tog bl.a. pladsen i skabet for det andet tøj. Det, man havde på i fritiden og til fest. Desuden var det jo ikke kun t-shirt. Det udvidede sig hurtigt til kasketter og sweatshirts. Er man samler af natur, så er man samler.
Der er mange grunde til at samle, det kan være, man gerne vil have en samling, som man kan se på/vide man har. Det kan også bare være, fordi man ikke kan lide at se ting blive smidt ud, som måske kan bruges... en dag. Fx arbejdssko - for nu lige at blive ved ovenstående eksempel. Jeg købte nye sko, når de gamle var slidt. Jeg troede, de var blevet smidt ud, men en dag kunne jeg smide 10 par hullede og slidte sko ud igen. Han forsvarede sig med, at de jo kunne bruges en dag, de andre var blevet våde - bare sådan i reserve. Jo tak. Sådan er der også nogle, der samler - det kunne jo bruges en dag.

Folk samler alt muligt, fra nipsting til møbler, fra tøj, til musik, fra værktøj til dimser, alt. Det starter ofte helt uskyldigt - og her kan jeg selv tale med... Jeg startede med at samle på elefanter.
Jeg havde fået en 40 cm høj udskåret træelefant af en bekendt, og jeg var så glad for den, at jeg begyndte at samle andre elefanter, når jeg var nogle steder. Mindre, skal det lige siges. Pludselig var min elefantfamilie udvidet til 90 individer. For jeg samlede selv de første 5 - resten samlede andre mennesker for mig.
Det er da rart at vide, at andre tænker på en, for det var altid ordlyden, når en ny elefant blev overrakt. "Jeg var der og der, så denne elefant, og så tænkte jeg lige på dig." Og jeg sagde bare tak og smilede - og taknemmelig var jeg, og evnede ikke at sige, at elefanter helt ærligt hang mig ud af halsen. Så vi byggede specielle hylder i huset til alle elefanterne, efter at vindueskarme og overskabe var blevet befolket. Pyhh.
Da jeg flyttede og lod elefanterne blive i 2 flyttekasser i stedet for at stille dem frem det nye sted, var det en total lettelse. Ganske ubeskrivelig. Jeg følte, jeg atter kunne trække vejret frit - uden at se elefanter alle vegne. Jeg annoncerede til familie og venner, at det eneste jeg fremover ville samle på var Fabergé-æg, og det har da heldigvis udryddet enhver samlermani på mine vegne.

Lyst-handleren eller kick-køberen
Jaja, det jokes med at dette er en kvindeting. Jeg er nu ikke så sikker, men sikkert er det, at mænd og kvinder køber forskellige ting.
En lysthandler er en, der handler ind af lyst, som får et kick ud af at købe. Det kan være noget meget ulykkeligt noget, som enhver moderne psykologibog med respekt for sig selv medtager et kapitel om. "Købet som erstatning for kærlighed". Det er sikkert ikke urigtigt, men her er der - som med alt andet - mange variationer og grader. Naturligvis er det for de fleste mennesker fedt at købe noget nyt. Man glædes i processen over at ose og vælge ud, handle og hjembringe tingen. Det er der ikke noget galt med, men glæden ved den efterfølgende brug af tingen, skal helst være større end kicket ved at købe den.
En lysthandler har ofte et hav af lækre ting, som har været fantastiske at købe, men som de har mistet interessen for efter et stykke tid. Det behøver ikke være noget problem, hvis man vel at mærke er lige så god til at få tingen ud af huset igen, som man var til at få den ind. Så er der bare en hurtigere gennemstrømning af ting i ens hjem end der er i de fleste andres. Men... hvis man springer sidste trin over - at skille sig af med en gammel ting, hver gang man køber en ny, ja så har man hurtigt et problem - et rodproblem. Og så skal der gøres noget.
Der er naturligvis også de mere grelle eksempler, som hvis man åbner klædeskabet og finder metervis af bøjlestang fyldt med tøj, hvor prismærkerne stadig sidder på. Så kan man være sikker på at befinde sig i hjemmet hos en lysthandler.

Rodehovedernes myter
En myte er en idé, man er sikker på er sand - uanset om den er bevist eller efterprøvet i praksis. Der findes mange, men her er de 3 største.

Myte nr. 1 - Vi bruger tiden på at hygge - ikke rydde op
Ja, man kan jo tydeligt se, hvis en familie prioriterer på denne måde. De sidder der midt i rodet og hygger, mens legetøj, blade og popcorn vokser på gulvet og fjernbetjeningen klistrer til. Ih, hvor de hygger !!!
Myten går ud på, at tiden skal bruges ordentligt, og hvis man tvinger familien til at tage oprydningen og rengøringen først, så når man aldrig - eller kun i begrænset grad - til selve det at Hygge.
Ofte en overbevisning, man har dannet sig som barn ved at vokse op i et rent hjem med mindre hyggetid, end man kunne ønske sig dengang. Så er det nemt at love sig selv, at det så sandelig nok skal blive anderledes, når man selv får børn.
Der er ingen, der siger, at man skal overtage sine forældres måde at leve på for selv at lykkes som voksen, men man skal skabe sit liv ud fra fakta, ikke myter. Det kan man fx gøre ved i 3 uger at lave et forsøg. Man rydder op først - og hygger bagefter i rene omgivelser. Når de 3 uger er gået, kan man evaluere sammen med familien; Hvordan var det? Var det uoverkommeligt svært og tidskrævende at lave det kedelige før det sjove, eller var det rent faktisk mere hyggeligt at være sammen om noget i et rent og ryddet hjem? Eller landede det midt i mellem?
Dette er en effektiv måde til aflivning af myter; selv at prøve dem af - de fleste kan overkomme en begrænset test-periode - og så bagefter tage stilling til fakta.

Myte nr. 2 - Det tager kun et øjeblik at rydde op & gøre rent - så det kan jeg gøre lidt senere
Rigtig mange ordensmennesker er ufrivilligt med til at udbrede denne myte. "Hvis du tager det med det samme, så tager det kun et øjeblik". Det er også sandt, hvis det drejer sig om at fjerne to kaffekopper og et blad fra sofabordet, inden man går i seng, men rodehoveder hører kun den halve sætning. Og hos rodehoveder bliver det til en myte, de kan bruge til at udskyde tingene med. Det tager kun et øjeblik at rydde stuen, så jeg venter lige til ½ time før gæsterne kommer. Eller.. jeg ser liiiige den her film, så rydder jeg op, inden jeg skal i seng.
Men et rodet hjem tager tid at komme igennem. Det er lag på lag på lag. Vel tager det 3½ minut at vaske to kaffekopper op, men hvis vasken er fyldt af gammel opvask og køkkenbordet dækket af hvad ved jeg, så tager det meget længere.
Eller sagt på en anden måde; hvis A er totalt rod og Å er total orden, så går et ordensmenneske hele tiden fra Ø til Å - hvis de har holdt børnefødselsdag måske fra P til Å - men et rodehovedet skal hver gang fra A til Å. Og det tager immervæk længere tid at gå hele alfabetet igennem end at hoppe mellem to bogstaver.
Og ofte giver rodehovedet op, når de når omkring E; når myten endnu engang viser sig ikke at holde stik i dette personlige tilfælde. De tænker; okay, lidt længere tid tager det åbenbart, men det har jeg ikke lige nu, så det bliver i morgen, i morgen, i morgen.

Myte nr. 3 - Alle ved, hvordan man gør rent & rydder op
Hmmm, alle børn har sikkert fået at vide af deres forældre, at de skal rydde op på deres værelse og rydde op efter sig. De har sikkert også fået stukket en opvaskebørste og en gulvklud i hånden, men det er ikke det samme som, at man automatisk ved, hvordan man gør.
Rengøring skal læres. I hvertfald hvis man ønsker at gøre det bare en smule lettere for sig selv. Det meste skidt kommer i sidste ende væk, bare man bruger knofedt & tid nok, men det er noget lettere, hvis man ved, hvordan det fjernes på den mest effektive måde. Det er hurtigere, mere smertefrit og bedre for ens ting. Desuden har mange også en tendens til at falde for reklamernes mirakelmidler, som igen og igen kører på, at det med netop dette mirakelmiddel kun tager et splitsekund at gøre rent - skinnende rent! Noget virker - andet gør ikke. Nogle midler til rengøring reklameres der slet ikke for, fordi de næsten ikke koster noget; brun sæbe, natron og eddike fx.

Hvor er UD?
For at holde orden er det, som jeg nævner flere steder, nødvendigt at skille sig af med nogle ting. De skal UD! Men hvor er så ud? Hvordan kommer man af med sine ting på en ordentlig måde? Nedenstående er en oversigt over hvordan man kan komme af med sine ting i Danmark. Der er hovedsagelig 3 måder; sælg det, giv det væk, smid det ud.

Sælg det
Alt efter hvad værdien af tingen er, er der forskellige måder at sælge på.

Den blå avis/lokalaviser. Almindelige brugsting kan med fordel sættes i den blå avis. www.dba.dk . De sælger det meste. Man kan med først se om der er andet til salg magen til det, man gerne vil af med, for at finde ud af prisniveauet. Herefter er det at indrykke en annonce. Det kan gøres via nettet, hvor man kan oprette en konto, som man med sit dankort sætter penge ind på. Fordelen er her, at man ikke har en dårlig undskyldning med at skulle udfylde og sende diverse kort, være hjemme på bestemte tidspunkter for at ringe osv.
Man kan også sætte tingene i den lokale avis - det fungerer på samme måde.
Mht priser, så er der geografiske forskelle. Jeg har tit undret mig over folks mentalitet, når jeg har haft ting til salg. Hvis det er en jyde, der ringer, så siger de ofte: Jeg kan se, du har sat det til salg for 700 kr. - og hvad skal du så have for det? Hallo... 700 kr. naturligvis, hvorfor tror du ellers jeg har skrevet den pris? Men det er den nemmeste måde at fornærme den slags mennesker på. Det er sådan en går-den-så-går-den mentalitet. Sååå, hvis du forventer at jyder køber dine ting, så læg 25% oveni prisen inden du sætter tingen til salg, så er der lidt at forhandle med.

Internetauktioner. Lidt dyrere ting kan man sætte til salg på en auktion. Det er med internettet blevet meget nemt. Brug fx www.lauritz.com. De har et godt renomme for vurdering af deres ting og er landsdækkende med indleveringssteder. Det foregår på den måde, at man indleverer de ting, man vil sælge på et lokalt kontor. Her bliver de vurderede. Man kan vælge at sætte en mindstepris på eller man kan lade være. Så kommer et billede af tingen på nettet med en vurderingspris, og folk kan via internettet byde i den periode, der er fastlagt fx 4 uger. Den højestbydende køber tingen. Der er på denne måde ingen direkte kontakt mellem køber og sælger. Auktionshuset klarer det hele. De opkræver penge af køber og betaler sælger. De tager sig det naturligvis betalt. Som sælger opkræves 10% af købssummen i gebyr. Men det er nemt - man indleverer tingen og kan så glemme alt om den, indtil pengene dumper ind på ens konto - og man opnår næsten altid en bedre pris end hvis man selv prøver at sælge tingen. Regn som udgangspunkt med, at de ikke optager ting som vurderes til under 1000 kr.
Det er faktisk en temmelig spændende verden, når man ser på auktioner. Der er næsten altid nogen, der vil betale penge for en ting. Ting, som man selv anser som ragelse er penge værd for andre. Brug lidt tid på at suse omkring på nettet - du vil blive overrasket.
Ting, der typisk kan sælges på en auktion er smykker, arvegods, kunst, porcelæn, sølv, ældre møbler, nyere designermøbler, lamper, lysestager, spejle, gammelt legetøj, andet design, ældre telefoner og fx B&O-anlæg, alle former for antikviteter, samlerobjekter af forskellig art (og der findes næsten altid nogen, der samler det samme, som du har samlet på).

Andre internetauktioner. Internetauktioner lader til at være et voksende marked. I USA er E-bay kommer stærkt frem. Det kan også bruges herhjemme. Fordelen er her, at man kan sælge ALT, simpelthen alt. Her er det hvad folk vil betale for tingen nu og her, der bestemmer prisen. E-bay har et fint nok omdømme, men jeg har endnu ikke selv prøvet det, så hvordan det fungerer med levering osv. ved jeg ikke.

Hold dit eget loppemarked. Hvis du holder af at prutte om prisen og selve stemningen på et loppemarked, så gør det.
Hvis du overvejer at afholde et loppemarked over dine egne ting, fordi du tror det er en effektiv måde at komme af med det på, så lad være. Man sætter en annonce i den lokale avis, tager alle tingene frem og liner dem op - oftest ude på gaden, i indkørslen, haven, garagen. Enten kommer der ikke et øje eller også vælter det ind med folk, der går omkring og piller, kommenterer ens ting, oftest på en negativ måde for at prutte prisen ned. Hvis man ikke er loppemarkeds-entusiast, så kan det være en rodet, deprimerende og lidet givende måde at komme af med tingene på. Oftest er det svært at sætte pris på sine egne ting, så man tager alt for lidt for dem - og skal regne med at der er en stor mængde tilbage, som man alligevel ikke kom af med, som så skal væk på anden vis.

Bøger kan man som regel sælge hos den lokale bogantik. Det er måske ikke så mange penge, man får ud af det, men om ikke andet får andre glæde af bøgerne.

Smid det ud
Ting, der ikke længere har værdi skal smides ud. Lad være med at pådutte andre mennesker dit gamle skrammel - og lad især være med først at forhøre dig hos en samler. om det kan bruges eller ej. For en samler kan bruge ALT - eller kender nogen, der kan.
Alt efter hvor du bor, er der forskellige måder at komme af med tingene på. Nogle steder kan man simpelthen stille det ud på gaden - uanset stand, så er det væk næste dag. Andre steder må man benytte sig af den kommunale genbrugsstation. Jeg bor fx i Roskilde. Her får hver borger et kort, som giver en ret til at smide 500 kg ud om året gratis, resten koster kilopris. Man skal selv aflevere det på genbrugsplads, hvor det skal sorteres i forskellige containere (brandbart - jern osv). Alle hårde hvidevarer, tv osv kan frit stilles udenfor. Her er altså ingen undskyldning for ikke at smide sine ting ud. Andre kommuner har andre systemer.
Hvis man er i gang med hovedoprydning, så er det måske ovenikøbet en idé at leje en container. Så skal tingene kun bæres fra hjemmet ud på vejen. Hvis man lader den stå åben om natten, sker der ofte det, så tingene lige så stille forsvinder.

Giv det væk
Her lyder rådet: tænk dig godt om. Giver du det til et rodehoved, som allerede har for mange ting, for så er det måske en barmhjertighedsgerning at lade være med at friste med dine ting.
Ellers er det en god idé at forære ting videre til andre. Tøj, fx . Mange kvinder holder aftener, hvor de mødes nogle veninder med alt deres aflagte tøj. Det bliver lagt frem, så man kan vælge og vrage. Ulempen kan her være, at man kommer hjem med mere end man slap af med. Det er ok, hvis det er ting, man vil bruge, men ikke ok, hvis det er ting, som bare fylder op i skabet. Så kunne man jo lige så godt have beholdt sit eget.
Man kan vælge at smide det i en tøjcontainer. Her er det velgørenhedsorganisationer, som indsamler det og sælger det videre. Det er en god og nem måde at komme af med tøj og sko på - oveni købet samtidig gøre en god gerning.

Blade og magasiner. Jeg giver mine til ungernes institutioner, så de kan klippeklistre. Alle med sommerhus er også taknemmelige aftagere. Det gør ikke så meget, at man læser gamle sladderhistorier, hvis det regner en sommerdag. Ældre personer, naboer, ja, næsten hvem som helst er villige aftagere, hvis det er blade, de ikke selv holder. Der er meget få magasiner, der er værd at gemme. Gem kun dem, du ved, du vil kigge i igen. Giv resten væk - og smid de blade ud, som ingen vil have. I papircontaineren, naturligvis.

Møbler. Hvis man ikke vil sælge sine møbler, kan man give dem til et lokalt loppemarked. Her er ulempen, at disse oftest har indsamlinger på bestemte tider af året, så man kan risikere at skulle opbevare sine ting i en længere periode. Dette er en dårlig ide for rodehoveder, for der er en vis risiko for at tingene atter får en fast plads - bare et andet sted på matriklen.
Man kan også ringe til en velgørenhedsorganisation. Der er flere, der også tager møbler, og de henter dem med det samme, fx Røde Kors.

Dine værktøjer
Hvad får man brug for, når man skal i gang med at rydde op?
Hvis man er et rodehoved har man i forvejen et problem med for mange ting. At få orden i sit hjem og sit liv er ikke som en ny motionsgren, hvor man ikke kan starte før man har det rigtige udstyr. Du kan bare gå i gang, så snart du er motiveret, men... der er her en liste over småting, som vil være en hjælp i processen.

Æggeur, flyttekasser, sorte skraldesække, en liste godt humør

Æggeuret skal du bruge, fordi man tit lader være med at gøre tingene, fordi man tror, de tager meget længere tid, end de gør. Det bliver uoverskueligt. Et æggeur er en dejlig jordnær måde at gøre oprydning realistisk på. Sæt det til 30 minutter. Gå i gang med at rydde op i det område, du har valgt, og stop, når det ringer. Se herefter hvor meget du har nået.
Det er en god idé at sætte æggeuret hver eneste dag på 15 minutter. Bare 15 minutters daglig oprydning gør underværker. Og helt ærligt - 15 minutter kan man vel klare.

Flyttekasserne er en god ide, fordi de er ens i størrelse og kan klappes sammen, så de bliver flade og ikke fylder så meget. Lad være med at alliere dig med det lokale supermarkeds papkasseafdeling. Papkasser i forskellige størrelse roder automatisk. Køb 10 eller 20 flyttekasser små flyttekasser (de store kan ikke løftes, når de er fyldte og af en eller anden grund har de fleste mennesker modstand mod at nøjes med at fylde dem halvt), så kan de også stables. Flyttekasserne SKAL der skrives på, for kasser uden indholdsfortegnelse går i glemmebogen, og så er det bare endnu en opbevaringsplads for dit rod.

Sorte skraldesække kan bruges til ting, der skal kasseres. De SKAL være sorte og ikke gennemsigtige, for en pose man kan kigge ind i, er for mange rodehoveder så spændende, at de er nødt til at åbne den igen for at tage nogle af tingene ud. Nejnejnej - når det er kommet ned i sækken, så skal det ikke op igen. Sorte sække er også glimrende til sortering af tøj.

Sortering. Start med 3 flyttekasser, skriv UD, GEM og MÅSKE på. UD kan deles op i flere allerede nu, hvis det er smartest, men alle kasserne skal alligevel gennemgåes en gang til. Start fra en ende af og bevæg dig gennem dit hjem, mens du fylder kasserne. Du tager hver ting i hånden en ad gangen og beslutter dig for, hvilken kasse den skal i. Når du har fået clearet en område eller et rum, så kan du efter rengøring tage GEM kassen og flytte tingene på plads.

Listen skal du bruge til at holde dig selv fast på dine beslutninger. For at rydde op skal man tage stilling til hvad der skal gøres med tingene. Når du har besluttet dig, så skriv det ned. Skriv fx tøjcontainer, losseplads, sælg via, giv til blablabla osv, og så kan du mærke dine kasser og poser efterhånden, som du når igennem dem.

Godt humør. Det er dit liv, hvorfor bruge så meget som eet sekund på at være i dårlig humør. Ja, det roder. Ja, du er ved at rydde op, men det er jo ikke en begravelse det her. Prøv at gøre det morsomt. Sæt noget musik på, du kan lide. Vær flere sammen og overøs hinanden med vittigheder. Alt arbejde går lettere og hurtigere, når man har det sjovt.

c=fed>Hvor skal man starte?
Tja, start med det område, der irriterer dig mest i hjemmet - med mindre dette er totalt uoverskueligt. Så er det bedre at starte med et mindre område for at holde selvtilliden lidt oppe i starten.
Det skal helst være et område, hvor man kan se en forskel bagefter. Det plejer jo ikke at være noget problem at finde i et rodehoveds hjem, men tøjskabet fx er måske ikke det bedste sted, for det gemmes alligevel bag skabslåger.
Hvis det hele er uoverskueligt, så start med de ting, der skal smides ud. Det kan være pap, plastik, aviser fx.
Hvis der står køkkenting over hele stuen, så start med at flytte det hele ud i køkkenet og gå derefter i gang med stuen.
Mindre oprydning startes bedste indefra og ud, oppefra og ned. Så er man sikker på at få hjørnerne med, når det hele kommer frem i lyset.

Roderegler
Det kan være nyttigt med nogle regler - selv om disciplin ofte er et fy-ord for rodehoveder. Her kommer mine forslag.

Regel nr. 1
Gå efter det skrabede, rene, enkle look. Hos en perfektionist vil det virke koldt, men jeg garanterer dig, at hos et rodehoved vil der lynhurtigt komme liv og personligt præg. Det rene look har den fordel, at det er nemt at putte andre ting ind i uden det virker overvældende.

Regel nr. 2
Fyld ikke flere ting ind i dit hjem end du har brug for. Dette er en regel som pr. definition er umulig at overholde for rodehoveder, men den er alligevel god at have i baghovedet som udgangspunkt.

Regel nr. 3
En ting ind - en ting ud. Det gælder for ALT. Når man vel at mærke først har én af hver. Hvis man køber en ny bluse, så ofrer man en af de gamle til containerguden. Hvis man køber en ny lænestol, så skal den ikke stå ved siden af den gamle, men i stedet for. UD med den gamle. Hvor UD er, se separat kapitel.

Regel nr. 4
Tag stilling. Alt, hvad du har i dit hjem, skal være noget, du har lyst til at have - eller også er det en midlertidig ting, til du får den erstatning, du gerne vil have. Hver ting i dit hjem kan du se på en efter en og fuldføre sætningen: "Denne ting har jeg i mit hjem, fordi..."

Regel nr. 5
Hvis sætningen afsluttes med øhhh eller Tante Olga har givet mig den og jeg kan ikke lide at såre hende eller engang, så... eller den har altid været der, så er det tid at overveje, om du ikke skal skille dig af med tingen.

Regel nr. 6
Du fortjener det bedste. Der er nok til alle - også dig. Samtidig er det nærmest en naturlov, at en fuld hånd ikke kan rumme mere. Skil dig af med de ting, du ikke har et godt forhold til, alt det næstbedste - så er der plads i dit liv til nyt kan komme inde - det bedste.

Regel nr. 7
Ting, penge og kærlighed er energi. Energi er kun livgivende, hvis det cirkulerer frit. Vær ikke en stopklods i livets energistrøm. Giv slip på det, du ikke længere har brug for, så det kan cirkulere videre til andre, der kan bruge det. Så vil du også selv få.

Regel nr. 8
Lav en årlig hovedgennemgang af dit hjem. Skil dig af med det, der ikke længere er tidsvarende. Reparer det, der er gået i stykker, eller kasser det. Så bliver det aldrig helt uoverskueligt igen. Regel nr. 8 siger, at det er FORBUDT at lade en samler deltage i oprydning. En samler kan bruge alting - eller kender en, der kan. Allier dig med en, der kan spørges til råds, hvis det er nødvendigt, men helst en, der har et realistisk forhold til mængden af ting.

Indretningsregler
Regel nr. 1
Indret dit hjem efter hvordan du og din familie lever i hverdagen. Alt fra indhold af køkkenskabe til møbler, skabsplads og reoler bør indrettes herefter. Det gør hverdagen mere enkel. De ting, der bruges få gange om året har det bedst med en ikke for synlig plads i hjemmet.

Regel nr. 2
Køb ikke 2 - køb 10 ens. Det kan lyde som et underligt råd, men rodehoveder har det med at have 10 forskellige versioner af hver ting. Indretningsmæssigt ser dette rodet ud, så med mindre tingene passer sammen i stil eller farve, så sørg fra starten for, at du har rigeligt. Har man nok, så er det nemmere at sige nej til nyt.
Altså, vil du have vaser som rummer en enkelt blomst, så find den, du kan lide og køb 10 på én gang. Så kan de stilles hver for sig eller sammen, og det ser stadig godt ud.
Urtepotteskjulere. Køb 10 når du finder nogen der passer dig. Og husk nu at købe dem nummeret større end du tror de skal være for at passe planten. Planter vokser - og så er det surt at stå med 10 lækre urtepotteskjulere som er for små.
Bøjler skal der også købes rigeligt af. Næste gang du skal udvide bestanden, så kan du måske ikke få nogen magen til, så du kan lige så godt lægge ud med at købe rigeligt.
Lamper, ja her siger jeg ikke at du altid skal købe 10 ens, men også lamper ser bedst ud, hvis der er flere af de samme. Med mindre du vælger at indrette med fx en PH kogle som er et pragtstykke i sig selv. Folk har det med at købe én lampe, men fx en lang entre, her ser det bedst ud med flere ens lamper på linie. Det samme med væglamper. En væglampe giver ikke særlig meget lys, så generelt skal der ophænges en alle de steder, man gerne vil sidde i stuen med lys bag sig. Over de fleste spiseborde passer det sig også bedst med to lamper forskudt. Hvis man ofte trækker bordet ud, så der kan sidde mange, så kan man montere en skinne i loftet, så lamperne også kan trækkes længere fra hinanden.

Regel nr. 3
Få tingene til at passe sammen. Dette gælder både stil og farve. Hvis du har noget, du gerne vil beholde, som slet ikke passer med resten, så kan det måske laves lidt om, så det passer ind i. Fx vha. maling. Dette er naturligvis hovedregler. Hvis du har et rimelig ens hjem stilmæssigt, så ser din ene magiske pragtting fantastisk ud selv om den er nok så forskelligt, fordi den folder sig ud på baggrund af resten. Men 15 sammenbragte unikke pragtting drukner ofte i hinanden.