Mad, korrekt og ukorrekt mad, fylder meget i det offentlige rum. I DSB-Bladet, og andre steder, er Apoteket på banen med en reklame, der viser 2 skiver flæskesteg med rødkål, salat og appelsinskiver pænt anrettet på en tallerken. Men overskriften er: Begår din familie selvmord med kniv og gaffel? og resten af siden er fyldt med tekst efter tekst efter tekst om kolesterol.

Er det ok? Næh. Det er tyranni på videnskabens alter. Oven i købet den nuværende videnskab, den nuværende viden om, hvad der er sundt og ikke sundt... som enhver ved, kan ændre sig i morgen. Lige da jeg så reklamen tænkte jeg slet ikke i retning af apoteket, som jeg normalt har et positivt indtryk af, de scorer meget højt på min indre pålidelighedsskala. Nej, jeg troede det havde med muslimer at gøre, som jo ikke må spise svinekød. Men nej... apoteket havde åbenbart et enormt vigtigt budskab, som de mest effektivt ønskede at reklamere for: kolesterol. Jeg regner med, at de sælger piller til sænkning og måske også værktøjer til at måle dette.

Sygeliggørelse af normale mennesker er det. Og i Folkesundhedens navn. Men denne Folkesundhed har nu også altid haft en diktatorisk snert af statsstyre. Vi, Staten og alle vores underafdelinger, er de Oplyste. Vores pligt er at oplyse disse uvidende mennesker, borgerne, og så vidt det kan lade sig gøre, styre dem til at gå i den retning, vi ønsker. Og lige nu ønsker vi altså, at folk holder op med at spise kolesterolholdige ting.

Meget meget usympatisk reklame i mine øjne. Og det var jo ikke blæverfedt og tyk sovs, der lå på den tallerken. Det var bare kød. Og hvorfor lige en flæskesteg? Hvorfor ikke en fed burger, brunch eller noget andet? Hvorfor overhovedet sætte sig til dommer over, hvad folk vælger at spise? Nåjo.. fordi fader ved, hvad der er bedst for hans børn at spise. Og uden ham spiser børnene ikke det rigtige, derfor! Hvem sagde revselsesretten var afskaffet?

For et stykke tid siden læste jeg en artikel om en ny idrætsbørnehave her i omegnen. Den havde som ideologi, at børnene dagen igennem skulle røre sig så meget som muligt. Og det var et hit. I denne institution fik børnene mad, de skulle ikke selv have madpakke med, og den normale mad var man blevet nødt til at ændre. Der var simpelthen ikke nok næring i til børn, der var i bevægelse hele dagen. Man måtte smide de normale magre kostråd ud og genindføre det mere fede, så børnene fik energi nok.

Se, det er ganske tankevækkende.

Sundhedsplejersker, læger og andre med kontakt til børn og deres sundhed er også ved at være på vagt overfor tynde, trætte børn - og er begyndt at spørge ind til hvilken kost de får. Nogle forældre overfører restriktive kostråd til deres børn og fjerner hele fødevaregrupper fra børnenes kost samtidig med den er fedtfattig. Disse børn får heller ikke energi nok.

Andre igen eksperimenterer selv med børnenes kost såsom at fjerne mælken helt, hvis børnene fx får allergi, men børn vokser og kan ikke leve af det samme som voksne kan. Jeg tror ikke det er sundt at sætte normale børn på stramme diæter.

Måltidet, det daglige brød, kan være et samlingspunkt. Det har fra gammel tid været en god gerning at dele sit måltid med andre, et tegn på noget at samles om, et tegn på, at man gerne delte det mest basale man havde, maden. Noget, der kunne inkludere alle, der var i nærheden. I dag er måltidet og spisevaner ofte ekskluderende, det udelukker. En, der holder en stram diæt og kun spiser bestemte fødegrupper, signalerer en udelukkelse.

Nu kan man så hævde, at det i forvejen er noget fis at samles om maden. Kan vi ikke samles uden at spise? Er fællesskabet og samværet afhængig af maden? Nej, det er det naturligvis ikke - på anden måde end den symbolske... og her går der meget tabt, når det grundlæggende symbolske - vi er alle ens på det punkt, at vi alle skal spise for at overleve, for at være mennesker - fjernes.

Enkelte bruger også kosten til at vise hvor de står meningsmæssigt. Det kan være dem, der går ind for dyrevelfærd og derfor ikke spiser kød, det kan være dem, der vil signalere kontrol og derfor kun spiser ganske bestemte 100% garanterede sunde, økologiske, bæredygtige fødevarer og det kan være dem, der ganske i tidens alternative tegn kun spiser let føde fordi de vil signalere åndens renhed og glemmer, at denne intet har med fødeindtagelsen at gøre. Det er trods alt ikke det, vi spiser, der gør os rene eller urene, det kommer ned i maven og ud igen.

Jeg tror hverken på skræmmekampagner eller nogen form for yderliggående spisevaner. Jeg tror på den gyldne mellemvej; at vi kan spise alt, men det er ikke alt, vi skal spise i store mængder. Jeg tror på, at jo kortere fra gård eller jord til bord, jo mere næring indeholder maden. Jeg tror på omegns-maden som det sundeste - at vi skal spise det, der naturligt findes i vores land, men jeg tror ikke på fanatisme. Og først og fremmest tror jeg ikke på, at man skal sætte normale sunde børn og voksne på diæter og ej heller problematisere noget så enkelt som at spise.

Spis, når du er sulten, lad være med at tænke på mad, når du ikke er sulten. Maden er en ganske simpel ting som kun fylder en lille del af livet - ikke værd at bygge sin identitet op på.

Identitetsopbygning omkring maden foregår på mange måder,

Det er anorexia eller bulimi, hvor maden fornægtes eller kastes op.

Det er grovæderen eller den sukkerafhængige, der kaster alt for meget mad indenbords.

Det er den politiske spiser med fairtrade handel og økologiske varer.

Det er den fanatiske diætist, der enten følger andres tanker eller opfinder sine egne regler for spisning.

Det er de åndeligt rene, som føler føden sænke deres energier til noget alt for jordisk.

Det er den dovne, der lever af McD mad og dåsecola og kun har frosne pizzaer i huset.

Og det er den, der hælder kanel i kaffen eller spiser rucolasalat og grøn japansk tang uden at skelne nærmere til om det nu smager, men fordi det er moderne.

Vi har for meget mad. For meget fokus på mad. Alle vegne. I hjemmet, som fastfood, på restauranter, i butikkerne, i bybilledet, reklamerne, aviserne, apotekerne. Mad mad mad. Vi svælger i mad, ideer om mad, rigtig mad, forkert mad, rigtig måde at spise på, forkert måde at spise på.

Jeg har sådan lyst til at hviske: Lad nu maden være. Hiv den ned i jordhøjde. Spis 3 gange om dagen eller hvornår du nu er sulten - og drop så alle tanker om mad resten af tiden. Mad er ikke erstatning for følelser. Mad er ikke identitet. Mad er ikke politik. Mad er ikke opdragelse. Mad er bare føde, som er en nødvendighed for at vi kan overleve. En daglig nydelse.