Kroppen er kvindekroppen og fylde er faktisk det modsatte af hvad man ellers hører om det meste af tiden. I den tid vi lever i. En tid, som jeg i mine sure stunder tænker på som infantil-fokuseret. Her efterspørges ikke ægte levende voksne kvinder, men tynde uudviklede, hårløse stankelben, der mest af alt leder tanken hen på den umodne barnlige krop.
På nær altså brysterne, der fra naturens side på denne udsultede kvindetype oftest er nærmest ikke eksisterende, hvorfor kombinationen c+ skål nemmest opnåes med silikoneindlæg og kirurgi. Men.. det signalerer lige så meget på det underbevidste plan: Let og ufarlig at styre for manden.
What you see is what you get! Bare talkumpudret synlig hud. Ikke nogle gemte hudfolder, hårbeklædte områder eller hemmelige dufte- ingen mystik, ingen magi, ingen forskel.
Anyway... det er bestemt ikke sådan generelt i tidens ånd at 'lade kroppen fylde', men hvor er det smukt og befriende, når det finder sted. At lade kroppen fylde er at glemme alt om slankekure eller mangel på hofter, alt om hvordan det ser ud for andre og bare lade kroppen følge sin egen livsglade frit roterende rytme. Måske sensuel, måske ikke.
Og dog... at bevæge kroppen og især underlivet frit er bestemt altid sensuelt. Men det kan være sensuelt på en måde, så det bliver en livsbekræftende glæde for en selv - ganske uden deltager og ganske uden pornografiske under- eller overtoner. Det handler dels om at give kroppen lov at fylde og dels om det, at give slip. For at give slip må man slippe tanken om andet end sig selv og hvad der sker lige nu. Give slip på tanken om det perfekte, det der er 'normalt' osv. Bare tænde for sig selv og slippe alt andet.
Det er bare.. frit. At lade kroppen udfolde sig frit i glidende bevægelser. Og ja... det er 1.000 gange bedre end en løbetur - selv om det også giver en masse god motion.
Noget helt andet - men bestemt i samme stil - læste jeg idag i berlingske, hvor en kvindelig journalist skulle skrive om 'boudoire-billeder'. Dette er en genre, der er vokset frem de senere år, hvor en professionel fotograf tilbyder at tage lækre nøgenbilleder af kvinder. Billeder, som bestemt ikke skal bruges til andet end egen fornøjelse eller i hvert fald holdes indenfor hjemmets 4 vægge.
Kvinder, almindelige kvinder, hvor den nøgne krop er i fokus. Taget af en specialist, fordi det sikrer, at det bliver lækkert fremfor lummert, professionelt fremfor pornografisk og - måske - æstetisk fremfor 100% ægte. I hvert fald kan der gøres meget med skygger og lidt efterfølgende retouchering... hvis det ønskes.
Anyway... min pointe er denne: Den kvindelige, generte journalist smider alt andet end trusserne og skal så selv prøve at få taget billeder. På et tidspunkt siger fotografen: Flirt med kameraet.. hvor til hun svarer: Det kan jeg ikke, jeg har alt for travlt med at trække maven ind!
Og hvor er det dog synd. Tjo... jeg ville sikkert gøre det samme i sådan en uvant situation som ovenstående, men alligevel. Hvor ligger det stereotype kvindebillede bare dybt i mange af os. Maven for eksempel. Den skal trækkes ind for at vi kan se attraktive ud. Men det er jo sååå meget tids- og kulturbestemt. Der har været andre tider og andre kulturer, hvor en rund mave var sensuel og det modsatte blev betragtet som ukvindeligt.. hvis det skulle være nogen trøst.
Nej... at lade kroppen fylde betyder naturligvis at bevæge den frit. Og det betyder at lave maven have den størrelse maven har. Energi kan ikke flyde frit i en låst eller kontrolleret krop. Og mon ikke det ofte er kropsenergien vi ser som smuk hos andre.
I den lille blok jeg bor i, bor der en lille rund kvinde lidt ældre end mig. Vi holdt en hygge-grillaften i haven her i sommer, hvor de fleste var med. En af de unge tog billeder - uvist af hvilken grund, men der er jo næsten altid nogen, der tager billeder, ligemeget hvad man så laver. Da hun ville tage af denne kvinde, sagde hun: Nej nej og viftede med hænderne. Ingen billeder af mig. Så strakte hun elegant sin små arme koket i vejret og udbrød spontant: -Jeg er smukkest i bevægelse.
Vi andre omkring bordet var flade af grin... på den gode lattermilde, ikke nedværdigende måde, men hun har måttet høre lidt for det efterfølgende. Alligevel har hun og jeg talt om det sande i hendes udsagn. Ikke at hun er grim på billeder, men at hun er smukkest i bevægelse, for bevægelse får hendes indre til at flyde frit og vise sig i det ydre på en måde, som er rigtig svært for andre end professionelle at fange med et kamera.
Hmm.. ja, det var så lidt om at lade kroppen fylde ;-)