Personlig kan jeg godt lide håbefulde slutninger, hvor man tænker, at det nok skal gå. For mig er en cliffhanger en foreløbig slutning, hvor der kommer en fortsættelse. Her er det fint med følelsen "hvad sker der nu?"

Cliffhangers er et af de mest brugte virkemiddel i al litteratur. Egentlig stammer begrebet vel fra da meget litteratur udkom som følgetoner. Det skulle får læseren til at styrte ud og købe næste nummer. Men at slutte romanen med en cliffhanger? Tjah, kan du få det til fungere, kan man jo tillade sig hvad som helst. Men det vil jo få læseren til at forvente en fortsættelse.

Kåemer

For nu at hyppe mine egne kartoffelrækker, vil jeg sige at jeg nok selv har gjort mig skyldig i en sådan. HP står på side 1 foran en skibsrejse. På aller sidste side ser men igen HP ombord på båden, på vej til et land syd for ækvator, tilsyneladende i den hensigt at finde et perspektiv på sit liv og på den måde gøre sit eget liv mindre gådefuldt.
Men der er absolut ingen plan om at realisere en fortsættelse (af historien) der eventuelt kan besvare disse spørgsmål.