Alle steder fra. Fra mit eget liv Alle mennesker har en skatkiste i deres eget liv. - Fra læsning enten det er avis eller litteratur. Man må læse meget. Kommer der ikke noget ind, kommer der heller ikke noget ud. - Noget kommer lige ud af luften, det er hvad nogle har kaldt guddommelig inspiration. Jeg mener nu snarere det kommer fra underbevidstheden. - Fra drømme. - I hvert fald dukker en historie pludselig op og forlanger at blive fortalt. Men det sker også at man møjsommeligt må konstruere den.

Eksempel: Jeg gik i bad, og kom da se på et ar jeg har på foden, og jeg kom til at tænke på hvordan jeg som dreng fik det ar. Derfra kom jeg til at tænke på tiden som var lige omkring befrielsesdagene i 45. Jeg tænkte på min mors røde kjole, som hun syede af en faldskærm. - Alt dette løb sammen og blev til historien "Den røde kjole", som jeg for nylig har lagt her på Fyldepennen.

Kåemer

Jeg ved ikke, om jeg som sådan søger inspiration. Den plejer i højere grad bare at komme sådan i momenter - tit er det fordi, jeg får et mentalt billede af et eller andet ret specifikt, så vokser historien ud af det. F.eks. fik jeg ud af det blå et billede af en kvinde, der solgte glaskugler med folks skæbner indeni - den udviklede sig til Damen Atia (selvom grundbilledet stort set forsvandt undervejs). Det samme med Pels - der fik jeg et virkelig tydeligt mentalt billede af en mand, der udstoppede rigtige dyr og behandlede dem som tøjdyr.

Jeg tror, mine noveller vokser ud af nogle grundfølelser, som jeg nogle gange får udløst uden helt at vide hvordan. :) Derfor skriver jeg også meget sporadisk; det er lidt som det kommer.

Mit og Syrenes City-univers opstår efterhånden, som vi falder i snak om karaktererne - det kan være alting, fra hverdagssituationer ("Hvad hvis det her skete i City - hvad ville de gøre/hvordan ville de reagere") til ting vi ser på TV.

Hvordan med dig selv?

#1 (Kåemer):
Eksempel: Jeg gik i bad, og kom da se på et ar jeg har på foden, og jeg kom til at tænke på hvordan jeg som dreng fik det ar... Kåemer


Tak for dit svar, og tak for dit eksempel. Det hjalp mig med at sætte nogle ting i perspektiv. Tak for det. Vh. Nevstrup

#2 (polina s): Jeg tror, mine noveller vokser ud af nogle grundfølelser, som jeg nogle gange får udløst uden helt at vide hvordan. :) Derfor skriver jeg også meget sporadisk; det er lidt som det kommer.
Hvordan med dig selv?

Tak for dit meget brugbare svar. Jeg er den type, som er hyper-bevidst og hyper-opmærksom. Jeg søger alle steder og alle vegne ! Der er, næsten, ingen detalje(r), som undslipper mit indre øje, og defter analyseinstituttet !
Jeg vil øve mig på at momentvis lade inspirationen flyde, og lade den komme til mig.

Inspiration ! 'Kom og tag mig, og løb afsted med mig...'

Finder tit inspiration fra min barndom. Det kan være et minde som jeg "besøger" og dertil kommer et digt eller en tekst. Sommetider kan det være et skænderi med kæresten som gør at jeg bare skal have noget ud på papir, så skriver jeg bare, og får ligesom ro den vej.

Så... minder, fortiden, kæresten og livet. Det jeg møder på min vej, som skaber en eller anden interesse, så skriver jeg løs... :-)

SN

Som H C Andersen sagde
Der var engang...
-man ska bare komme i tanke om det...
Måske der indtræder mindre erindringsforskydning, men pyt...
- bare historien er go

Hilsen levi