Hej Steffen
Din historie lyder spændende
Jeg tænker ville der være noget galt i at dele den i kapitler/afsnit. og se hvordan det fungerer? Og ville det gøre noget at sætte tid på hvert afsnit, det ville da hjælpe læseren? Måske er du på vej ud i en kortroman? Det lyder som du har meget stof at arbejde med? Jeg har skrevet en novelle på et tidspunkt hvor jeg skrev årstal på de enkelte afsnit I min farfars hus hed den. Håber du måske kan bruge dette god skrivelyst fra Ulla

Ved ikke om den kan snige sig op til en kort roman, kender ikke det format så godt, men den bliver ihvertfald længere end mine andre noveller. de versioner jeg har skrevet ligger mellem 3500 og 4000 ord, men plejer at skære lidt af når jeg arbejder med teksten til sidst.

Jeg kunne evt bygge novellen op omkring drengens fødselsdage, vil rigtig gerne have at indikationen af tid er inkorporeret i teksten. Det bliver meget mere flydende at læse på den måde.

En kortroman er jo netop en tekst, der er for lang til at være en novelle, men for kort til at bare kaldes en roman. De er ofte delt i kapitler og indgår som dele af novellesamlinger, hvor noveller så fylder bogen ud.

Du har skevet novellen igennem tre gange, skriver du. Måske skal du skrive den en fjerde og femte gang med. Det virker som at være tungt, psykologisk stof. Det kan vist ikke andet end være svært. - Det er en god ting, at du har fået den skrevet igennem, så har du i hvert fald gangen i historien. Så skal du måske lægge den til side et stykke tid, så den kan "lagre" i dit hoved, og så du kan gå løs på den med friske øjne. Når man arbejder for meget med en sag, er det som om man graver sig dybere og dybere ned, så man ikke mere kan bevæge sig og få overblik. Du må op af det hul du har gravet dig ned i.

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke må være kapitler. Det er vel historien selv der bestemmer hvilken form den skal fortælles i. Om den så skal kaldes novelle, kortroman eller noget andet er da lige meget..

Kåemer

Meget interessant. Så det passer måske i virkeligheden til det projekt som jeg har gang i. Selvom jeg kan frygte at den ikke ville være så let læselig.

Er der nogle regler eller andet jeg skal være klar over, hvis jeg vælger at skrive den som kort roman?

Er der nogen der kan anbefale en bog som indeholder information om de forskellige formater og novelle/kort roman opbygning? Syntes det er meget blandet information jeg finder når jeg søger på nettet. Det bygger tit på personlige holdninger.

Kåemer - det er med tanke på læseren at jeg gerne vil have det som en novelle. Ideen er at skrive samlingen til pårørende til veteraner, veteraner og veteraner med PTSD.

Drømme scenariet er at den står på veteran centre i danmark, hvor folk kan gribe den og læse den i "nuet".

Hvis man har PTSD diagnosen er problemet tit at fokusere i længere tid af gangen. Derfor vil jeg gerne holde det forholdsvis kort. Især fordi mine noveller har den karakter som de har.

Det skal være let læseligt i den forstand at jeg er bange for at tabe folk inden slutningen, fordi det kan ramme et sted hvor folk har "ondt".
Håber at det giver mening.

Mit problem er også at når jeg får lysten til at skrive, så er det når mit eget PTSD banker mig i hovedet. Så kommer jeg ligesom ind i stemningen og det kan virke begrænsende.
Men kan godt se din pointe i at jeg bare skal skrive den igen og igen, indtil at jeg måske får den inspiration som jeg har brug for.

Hej Steffen

Det lyder som et rigtig godt formål med din historie, men historien må jo alligevel leve på sine egne litterære betingelser.

Naturligvis er der regler for de forskellige genrer, men de er snarere definitioner. Reglerne kan hjælpe dig med at få form på din historie, men det er dig og historien selv der bestemmer formen.

Det er ligesom med grammatik. Det er godt at kende de grammatiske regler, men efterhånden glemmer man reglerne og kan lade sprogfantasien spille frit.

Man kan selvfølgelig skrive en novelle på mange raffinerede måder, men det lyder for mig, som om din historie skal fortælles ligefremt og uden særlige kunstgreb. Så hvad med at forestille dig at du sidder over for en der tilhører din målgruppe, og fortæl din historie så levende du kan. Tal direkte til personen.

Kåemer

Du kommer med mange guldkorn, dejligt.

Ang direkte tale: Den vil jeg tage til mig. Har ihvertfald fået en ide om hvordan næste version skal anfægtes.
Tak.