Jeg har spekuleret på, hvad dagbøger egentlig er. Ja, vanligvis er en dagbog noget meget privat, men når man skriver den offentlig som her på Fyldepennen, hvad er den så?
Jeg læser sjældent dagbøgerne her, netop fordi jeg har fornemmelsen af, at det er noget privat.
Men så sker det, at jeg alligevel gør det, og da er jeg stødt på noget der er af høj litterær kvalitet, netop fordi det er så personligt.
Det er som om, at når nogen vil skrive litterært, så skal det være så kunstnErisk, og dermed bliver det let stift og kunstigt, men når de samme mennesker skriver dagbog, så giver de los.
Kan dagbøgernes intimitet overføres til det litterære.
Kåemer