Jeg skriver ikke med tanke på Fyldepennen, mine historier ville blive skrevet også uden pennen, ja, jeg skrev jo længe før pennen eksisterede. Men jeg betragter pennen som en form for udgivelse, og jeg lægger ikke noget ud her uden at jeg føler mig sikker på at det er godt nok. - Men så er der debatten, der får man vendt mange tanker, og i sidste ende inspirerer det også til at skrive fiktion.

Og selvom jeg siger, at jeg ikke skriver med tanke på Fyldepennen, så føler jeg det som et slags hjem for det jeg skriver. Her møder jeg andre mennesker, og jeg får kommentarer og kritik, nogen kommer jeg til at kende temmelig godt, og nogen møder jeg og de bliver personlige venner. Alt dette virker jo inspirerende, så der kommer nogle tekster ud af det. Og så skal man ikke undervurdere hvordan debatterne hjælper til at holde sproget frisk og skarpt.

Jeg er ikke sikker på, om det er noget i denne retning du ønsker, men ellers må du stille konkrete spørgsmål.

Kåemer

Jeg er glad for at kunne lægge ting på Pennen.
Men jeg tror ikke at et eneste komma er sat af hensyn til Pennens læsere.
Teksterne er skrevet som jeg vil have dem. Teksterne er ens hvad enten de kun ligger i en kasse hjemme i kælderen eller her på nettet.

Og så alligevel - - -

Sådan noget som korrekturlæsning føles nok vigtigere, når man ved at nogen måske læser det.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej Herja

Nu kender jeg dig ikke, men jeg er sikker på at din fantasi fejler intet, skrivning er bare ikke en eksakt videnskab og processen er derfor forskellige fra person til person. Det handler om at finde ud af hvad der virker for en selv og det der virker for dig, virker måske ikke for andre. Prøv dig frem, det er mit råd.

Mvh.
Dani

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg må indrømme at min proces på nogen områder er en smule klodset og varierer alt efter om jeg skriver en begyndelse eller en fortsættelse, men den virker for mig.

Jeg starter med at lave en overordnet plan, som jeg så vidt mulig holder mig til. Det vil sige at jeg beslutter mig for hvad jeg gerne vil have der skal ske, laver en umiddelbar rækkefølge og angiver hvilke karakterer der er involveret i hvilke begivenheder. Det gør det nemmere for mig at referer tilbage til en begivenhed og få den til at spille ind i en fremtidig begivenheden. Det gør det også nemmere for mig at slette noget i pågældende begivenhed, da jeg ved præcis hvem der er involveret og hvilke kapitler de er POV for.

Det næste jeg gør, det kan virke underligt, men gør det muligt for mig at holde mine karakterer relativ konsekvente. Jeg skriver frem og tilbage mellem de forskellige begivenheder, hvor jeg ved en bestemt karakter er involveret til jeg får føling med karakteren og til sidste retter efter mit endelige bud. Dette kan kræve et par gennemskrivninger af forskellige plot-tråde og gøres kun for besværlige karakterer, det er nemlig mere rettet mod når noget skal redigeres end egenlig skrives.

Derefter når første udkast er skrevet gennemgår jeg det for at se om der er nogen plot huller. Det kan være noget ulogisk jeg retter, om karaktererne er konsekvente eller om de behandles "retfærdigt", hvilket mest referer til at karakterer ikke kun bruges som brokkehoved, komik eller nej-siger, men er med i historien for andet end det.

Derefter rettes grammatik, hvilket selvom det er kedeligt, kan være med at fjerne tåbelige ting og give en ny forståelse af noget så man får tilføjet nogle gode pointer.

Mere konkret kan jeg næppe gøre det, da jeg ikke selv følger diverse skriveguides man kan finde eller som er blevet udgivet, men føler mig frem. Håber det hjælper.

Mvh.
Dani

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg har altid skrevet noveller, eller snarere fortællinger. Jeg har tidligere forsøgt mig med en roman, men livet har altid grebet ind og gjort det umuligt. Jeg har aldrig kunnet finde tid og ro til det lange stræk en roman kræver. Men novellen passer mig fint, der kan jeg fabulere, udvikle og skærpe sproget og formen.

Jeg har altid haft det princip, at der skal skrives tusind dårlige sider for at kunne skrive én god. Selvfølgelig har tiden og øvelsen nedbragt antallet af mislykkede sider en hel del, men egentlig gælder princippet stadig for mig.

Hvor kommer idéer fra? Jeg har spekuleret på det, men ved det stadig ikke. Ud af luften eller ud af min egen navle. Det er sjældent jeg skriver ud fra en bestemt sag, har jeg noget jeg skal forklare eller forsvare - eller angribe - så skriver jeg hellere et essay. En historie opstår spontant, det kan være noget jeg hører andre taler om, eller noget i en bog der sætter fantasien i gang. Nå personer så dukker op, så begynder de at handle på egen hånd, og fører mig hen hvor jeg slet ikke har tænkt. - Jeg skriver forresten ofte på erindringer, det er nok et alderdomstegn, at erindringsbilleder dukker op som historier. Men erindringerne bliver behandlet helt frit, begivenheder og personer bliver blandet sammen.

Når jeg ser tilbage på hvad jeg har skrevet, og prøver at overskue det, så kan jeg da godt se, at det er et selvportræt jeg har malet. Det har jeg ikke været bevidst om mens jeg skrev, men hvordan kan det være anderledes, alt er jo hentet ud af mit eget indre.

Tove Ditlevsen sagde engang, at hun kun var lykkelig når hun skrev. Så vidt vil jeg ikke gå, jeg synes jeg har været lykkelig - og ulykkelig - på så mange måder, men det er rigtigt, at når inspirationen tager mig, og tankerne strømmer ud gennem armen, ned gennem min fyldepen og ned på papiret, når historien vokser frem, ja, så er jeg virkelig lykkelig.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Undskyld misforståelsen. Måske er jeg blevet vant til at man i det du vil tilkendegive bruger ordet "tastaturet" i stedet for pennen.

Jeg har også bemærket forskellen på novellen (den korte form) og romanen, den meget længere.

Novellen har en enkelt og ret skarpt afgrænset idé.
Romanen er ofte et anderledes langt forløb, med mange personer og ofte forskellige tider, hvori tingene udvikler sig forskelligt.
Novellen er et skarpt "Tjiinnnggg," et flash, et brag, kort og stærkt.
Romanen kræver en disposition. Hvor novellen er som en skulptur, er romanen et stort hus, hvor der skal tages mange hensyn undervejs.
Men kan man få selv romanen til at ligne en stor skulptur, hvor hver eneste mursten er helt rigtig og hævet over kritik - så er det perfekt. Og desværre hundesvært.

Jeg mener at dispositionen er et væsentligt punkt i konstruktionen. Det er ikke nok at bygge et stort hus med mange værelser. Huset skal give mening i sin arkitektur. Alle rum skal være i balance og have nøje overvejede størrelser. Et mindre vigtigt pigekammer må ikke beskrives så udførligt at det vokser i sidetal, så det i betydning og fylde i læserens bevidsthed overgår herskabets opholdsstue.

Jeg holder af at tænke som var bogen et stykke musik. En intro, præsentation af vigtigste temaer, udvikling og gennemførelse, koda, reprise og slutning.
Hvor godt jeg så selv slipper fra sagen er en anden sag.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er nok altid drevet af noget dybt inde i mig selv, når jeg skriver en roman, som jeg er i gang med nu. Jeg begynder med tanker, og et eller andet bliver langsomt formet og tager fart. Efterhånden viser handlingen og personerne sig, og tiden bliver sat i perspektiv. Jeg lever nok meget i nuet, når jeg skriver, efterhånden kan jeg begynde at se personerne som levende og holde af dem. Jeg har lært mig selv at slå en ordentlig bremser i, når følelserne styrer for meget/kører for langt ud, så skal jeg tilbage og have fat i der, hvor jeg slap det mere konkrete handlingsforløb, uden følelserne lider nederlag. Jeg skal styre manuskriptet, og ikke omvendt. Det er rigtigt, at en roman kræver meget koncentration, og jeg skal rette tilbage efter et par sider, for at kunne komme videre og være nogenlunde tilfreds. - Men det kan være svært at skrive, de dage hvor man er træt eller hovedet er tomt eller uklart, der har jeg opdaget, at nogle få sætninger til f.eks. at sætte en ny handling i gang (altså, der skal SKE noget) kan gøre underværker og hjælpe mig tilbage til de konkrete udgangspunkter, og så kan jeg begynde igen, med at fortsætte romanen. Det kræver TID og omtanke. I dag skriver jeg meget mere med forstand, end jeg gjorde da jeg var ung, dengang løb følelserne sine egne veje med tekster, selvfølgelig udsprunget fra virkeligheden og min egen indre verden, men jeg bremsede dem ikke. Og det var faktisk lidt farligt for mig selv, også selvom andre syntes, det var godt. - I dag har jeg lært at styre det i en bestemt retning, og holde det indenfor bestemte tidsrammer, forme personer osv., finde kærligheden til personerne undervejs ved at levendegøre dem, osv. Det er svært at skrive om at skrive en roman, - min bliver delt op i 3 afsnit, 3 tidsperioder, og spring fra nutid til fortid med handlinger og mange replikker, kontra tanker. Dispositionen har jeg i mit hoved, men kun overordnet og ikke skrevet ned. Nu er jeg snart nødt til at notere ned for at huske bestemte sider osv. Alt det kræver papir, og det giver let en masse rod, så også det skal helst tilrettelægges, PUH ... husk sidetal når du udskriver ... ellers ender alt i rod uden lige, når du først er i gang. -

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Hej igen

Jeg ikke sikker på hvad der menes med, at det kan være farligt at skrive, så jeg håber på lidt på en forklaring, da det eneste jeg kan komme i tanke om er man sidder for meget på sine flade foran en skærm.

Mvh.
Dani

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg har læst citatet fra den omtalte forfatter, men kan selvfølgelig ikke huske navnet, men han hentydede vist til, at det er et hårdere arbejde at skrive en bog, end mange er klar over, og at der er mange frustrationer undervejs. Og at arbejdsindsatsen sjældent står mål med det økonomiske udbytte. Altså, der er nemmere måder at få brød på bordet på.

Så, Herja, de vanskeligheder, du oplever nu, er kun de første i en laaaaang række frustrationer, du vil opleve, selv hvis du knækker koden i denne omgang. :-) Hvis du stadig har mod på det, kan jeg godt dele min arbejdsproces.

Jeg gør mig i romaner og noveller, og planlægningen er ret ens i de to former. Noveller til konkurrencer har gerne et specifikt krav på antal ord og skal derfor styres forholdsvis stramt, hvorimod der er mere plads til at lege lidt i romanerne.

Jeg skriver historisk fantasy og bliver ofte inspireret af et eller andet fund eller en begivenhed i en bestemt tidsperiode. Derefter kommer der en hovedperson, men selve historien skal brainstormes frem. Personer og historien vokser frem og påvirker gensidigt hinanden.

Derefter laver jeg en fin sceneoversigt, som jeg er rigtig god til at holde mig til - i starten. Efterhånden som jeg får skrevet, finder jeg ud af, at planlagte scener ikke giver mening længere eller skal ændres lidt, og som regel får jeg skrevet mig frem til en helt anden slutning end planlagt. Men jeg ændrer løbende min sceneoversigt, for jeg kan heller ikke undvære den. En roman er et langvarigt projekt, og det er godt at have bare lidt at styre efter på den lange færd.

Derefter lader du den hvile lidt, så du kan se på den med nogenlunde friske øjne. Betalæsere er guld værd og kan desuden forberede dig psykisk på en redaktørs skarpe kommentarer. Så redigerer du - og igen - og igen - og igen - og igen og når historien hænger dig langt ud af halsen, og du virkelig ikke magter at læse 266 wordsider endnu engang, skal den korrekturlæses. Så bliver den sendt til tryk og du får en trykfil, du skal læse ... og godkende. Det sidste gælder selvfølgelig, hvis den bliver udgivet, og det er nok noget af det, førnævnte forfatter hentydede til. :-)

Hvordan man klarer at skrive på dage, hvor man ikke har lyst? Planter sin røv i stolen alligevel. :-) Og prøver at undgå alt for mange overspringshandlinger som f.eks. denne. :-) Tilbage til redigeringen, Signe ...

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jo, jeg er i gang med en serie. Det var ikke oprindelig planen, men jeg har forelsket mig i mine personer og min fiktive verden. Mine inspirationskilder er de danske folkesagn fortalt gennem århundreder og vores historie menneske og natur imellem. Det er vanvittigt spændende, og der er så meget at øse af, så jeg løber skam ikke tør for idéer foreløbig. Susanne har jo alle vores sagaer og rige historie fra vikingetiden at skrive på, og er er jo også mere end nok at tage fat på.

Det er jo sådan med idëer, at de avler nye idéer. Når først man tager dem alvorligt og begynder at skrive, så vokser det på en eller anden måde. At blive antaget af et forlag og få en deadline at forholde mig til, har kun forbedret min skriveproces. At nogen forventer noget af mig, tvinger mig i gang, og kreativitet kan faktisk godt fremtvinges, er min erfaring.

Selvfølgelig tænker jeg lidt ekstra over, hvordan læsere og anmeldere vil modtage den næste bog, nu når jeg ved, at andre rent faktisk kommer til at læse den. Det kan godt give lidt kvababbelser, men det er et vilkår, man må lære at leve med.

Var det sådan noget, du efterlyste?

Jeg er enig med Signe i mange af hendes pointer, jeg vil dog ikke udtale om mig forventninger fra et forlag, da jeg aldrig har udgivet noget og hvis statistikken holdes i mente nok næppe kommer til det. Ikke destro mindre skriver jeg på en serie, jeg planlægger skal vare 5 bøger og som jeg vil skrive om det så kun er mig og mine betalæsere der kommer til at læse dem; alle har brug for en hoppy og regner med at blive gammel. Hehe.

Som Signe meget rigtigt skriver: idéer avler idéer. Så måden jeg holder orden i mine er ved at relatere dem tilbage til en bogs overordnede tema. Det har virket rimelig godt indtil videre uanset om jeg retter bog nr. 1 eller småskriver på bog nr. 2. Det er også en måde for mig at holde styr på karakterernes personlige udvikling gennem serien, da karakterer ligesom mennesker udvikler sig hele livet og forventes at lære noget.

Så hvis det er kan du prøve at vælge et overordnet tema, noget du gerne vil "undersøge" i din historie og se hvad der kommer ud af det. Jeg valgte for eksempel at "undersøge" temaer som ærlighed, sandhed og rygter og fik noget rimeligt interessant ud af det, der til tider drev historien frem.

Håber det hjælper.

Mvh.
Dani

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er en meget normal følelse af blive ivrig og ville være færdig hurtigt, men det at skrive en bog er ikke noget man bare gør. Det tager for de fleste årevis og mange bliver aldrig færdig og skifter projekt undervejs. Så op med humøret, husk at øvelse gør mester, tålmodighed er en dyd og prøv dig frem, så skal du nok se fremgang. ;)

Mvh.
Dani

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]