3.
   Efter en længere diskussion mellem Nils og Mads om hvor de skulle tage hen, afgjorde Anders sagen.
   "Vi tager ned og besøger Klaus, ikke også Trine? Så må de følge med eller lade være." Han lagde en arm om Trine og trak hende med ud af lejligheden. Han rystede let på hovedet mens de gik ned ad trapperne og kunne ikke forstå, at Nils og Mads fortsatte deres diskussion mens de fulgte efter.
   "Jeg synes nu ikke, at det ligefrem er den bedste idé," sagde Trine lavmælt til ham, da de var kommet ud på gaden. Anders hævede spørgende øjenbrynene. Hvad var der nu galt med hans forslag om at tage på caféen, hvor han havde arbejdet sammen med Klaus en hel sommer?
   "Anders, du har vel lagt mærke til, at Klaus flirter med mig så snart jeg er i nærheden af ham?"
   "Næ, det var jeg faktisk ikke engang klar over. Men der er vel så travlt, at han slet ikke har tid til dig." Anders blinkede til hende. "Han er da ellers en fin fyr."
   Trine fortrak ansigtet. "Ja, og jeg kan lige se Kim for mig, når jeg kommer rendende med en, der er dobbelt så gammel som mig."
   Anders grinte kort og gav så hendes skulder et klem. "Så må du jo bare holde dig til mig."
   Trine sukkede opgivende, men smilede alligevel til ham. Så rullede hun med øjnene, tydeligt irriteret over at Mads og Nils stadig mundhuggedes bag dem.
   "Nils! Jeg gider ikke diskutere med dig længere," lød det irriteret fra Mads. "Ta' dog for fanden og lad det ligge. Det kan jo ikke altid gå efter din næse, vel?"
   "Hva' fanden mener du med..."
   Trine vendte sig om til dem. "Nils, gider du ikke godt? Vi skal i byen og have det lidt sjovt, ikke?"
   Nils mumlede noget, som ingen kunne eller ville forstå og klappede så i. Trine smilte lettere triumferende til Anders.

Caféen var fyldt til bristepunktet med unge mennesker der havde juleferie og ikke skulle på arbejde eller i skole dagen efter. Anders elskede duften af mad, øl, kaffe og mennesker, der straks bragte minder om de travle sommertimer på caféen tilbage. Han så sig om og håbede at der ville være et bord til dem. Klaus havde afgjort hænderne fulde. Alligevel lykkedes det ham at skænke Trine ekstra opmærksomhed, præcis som Trine havde antydet før.
   "Trine! Min yndlingskunde." Han smilte til hende med et blink. "Hej Anders. Jeg har et bord til jer her henne, der bliver ledigt lige om lidt. "
   Trine så opgivende på Anders.
   "Det er da altid noget, at det kan skaffe os et bord," prøvede han at afværge hendes anklagende blik.
   "Lad os håbe at det er dine forbindelser, der gjorde det," sagde hun mens hun trak øjenbrynene ned.
   Klaus stoppede jævnligt ved deres bord for at komme med en kommentar om et eller andet, mens han prøvede på at være morsom og få Trine til at grine. Trine sendte Anders sigende blikke, der ikke helt kunne lade være med at more sig en smule over hendes situation. Da Anders efter et par snaks og en øl syntes, at det var ved at være for meget med den flirtende betjening, foreslog han at tage et andet sted hen. Mads var straks med på idéen og Trine virkede mere end begejstret. Anders så sig om i lokalet og fik øje på Nils, der var fordybet i en samtale med nogle piger ved baren.
   "Hvor skal I hen?" spurgte Nils, da Anders havde orienteret ham om sceneskiftet.
   "Vi tager ned på Den Lille Bar," råbte Mads og prøvede at overdøve Simple Reds "Love is all around", som Klaus lige havde skruet lidt for meget op for.
   Nils vinkede af og sagde at han ville komme derned senere.
   "Åh, hvor var det dog på tide at komme videre," udbrød Trine da de kom ud i den friske luft og tog en dyb indånding. Det var blevet koldere og Trine lynede sin jakke helt op. "Hvad er det for en bar, vi skal på?" spurgte hun.
   "Den ligger ikke så langt herfra. Fem minutters gåtur. Har du aldrig været med der?" spurgte Mads forundret.
   "Nu er jeg jo ikke ligefrem en festabe, vel?"
   Anders og Mads tog Trine i deres midte, da de travede af sted langs de næsten tomme gader. Trine kiggede op i himlen og tog en dyb indånding igen.
   "Jeg håber, det snart skal til at sne," sagde hun og smilte ved tanken.
   Anders smilte også. Trine kunne glæde sig over de mindste ting her i livet. Til gengæld kunne det også være de små ting, der kunne give udslag for et voldsomt humørskift hos hende. Hun havde bestemt ikke haft det nemt de seneste år og han beundrede hendes styrke. Han gav hende et lille puf i siden.
   "Det skal det nok."

Baren var et meget populært sted. Ikke mindst denne aften. Da de trådte ind ad døren, var det som at få et vådt håndklæde i ansigtet. Det var straks sværere at trække vejret i den tykke, røgfyldte luft. Larmen var næsten ligeså overvældende. Der blev snakket, råbt og sunget med på musikken, der drønede ud af højttalerne. Fjernsynet i det ene hjørne prøvede på at være med i konkurrencen om folks opmærksomhed.
   Anders og Mads genkendte flere folk i baren og hilste på dem. Der herskede en god stemning i lokalet som sædvanlig. Bartenderen dansede til musikken, mens han tog imod bestillinger, betalinger og fyldte glas med forskellige drinks. Anders fik øje på et bord, der var ved at blive ledigt og trak Trine med sig. Mads styrede i retning mod bartenderen for at bestille nogle drikkevarer.
   "Der er da godt nok fyldt op her," kom det fra Trine. "Jeg kan ikke helt bestemme mig for om det er hyggeligt eller klaustrofobisk."
   Anders orkede ikke at overdøve musikken og nikkede bare. Da Mads vendte tilbage, havde han tre øl med sig. Han satte sig overfor Trine og Anders i den lille bås. Han lænede sig over bordet mod Anders med et lumsk smil på læberne.
   "Jeg mødte Anette oppe ved baren og inviterede hende til at komme over. Det er vel okay, ik'?"
   "Ja, det er jo for sent nu. Du har jo inviteret hende."
   På trods af sine ord, kunne Anders dårligt skjule sin begejstring. Anette havde været tutor for dem på lærerseminariet da de startede. Anders havde forelsket sig i hende med det samme, men havde aldrig gjort noget ved det. Romantik var ikke lige hans stærke side, måtte han indrømme.
   Han var lige ved at vælte sit ølglas, da Anette dukkede op ved bordet. Hendes stemme var som musik i hans ører. Han elskede hendes lange, røde, krøllede hår. Fregnerne klædte hende utrolig godt, selvom hun sikkert selv tit havde forbandet dem langt væk. Han forbandede sig selv, da han ikke kunne finde på noget at sige. Anette så smilende på Trine.
   "Hej. Jeg hedder Anette."
   "Trine," råbte Trine gennem larmen, der lige var opstået i nabobåsen. Der gik lidt tid, før uroen havde lagt sig igen.
   Anders, Anette og Mads begyndte hurtigt at snakke om hvor dejligt det dog var, at have juleferie, selvom der skulle skrives en opgave eller to. Det gik ikke op for Anders, at Trine faktisk sad og kedede sig en smule, indtil hun lænede sig over mod ham og sagde noget om at hun havde fået øje på en bekendt.
   "Jeg er tilbage lige om lidt," sagde hun til ham og kravlede bag om ham, mens han lyttede til Anettes tryllebindende ord. Kort tid efter fik Anders øje på Marianne, der netop kom ind ad døren og så sig målbevidst omkring. Så slap Mads ikke alligevel. Det måtte sgu være Mads' problem.

Marianne grinte overdrevet højt over den historie, Anders netop havde fortalt. Mads skubbede hende lidt fra sig igen, da hun lænede sig ubehagelig tæt ind mod ham i sit grin. Anders havde næsten ondt af ham.
   "Nå," sagde Anders henvendt til Anette, "men hvis du har lyst, så kan vi da se den film sammen i morgen?"
   Anders nåede ikke at få svar. På den anden side af baren begyndte en gruppe unge at råbe og heppe. Anders og Mads så med ét på hinanden og havde den samme tanke. Hvor var Trine? Mads var hurtigst oppe at stå og styrede hen imod flokken af larmende, berusede unge. Anders var i hælene på ham. De fik øje på Trine, der åbenbart var med i en form for drikkekonkurrence. Anders blev stående, mens Mads trådte frem til bordet, hvor Trine sad.
   "Jeg tror, vi stopper her," sagde Mads bestemt og tog glasset ud af hånden på Trine og satte det tilbage på bordet. Anders iagttog gruppen omkring bordet. De andre holdt op med at grine og så afventende først på Mads og så på Trine. Hun smilte glad ved synet af Mads, selvom han ikke så ud til at more sig besynderligt.
   "Mads, du skal være med! Kom, sæt dig her," sagde hun og rykkede et lille stykke ind på bænken. Hun tog fat i hans arm og trak lidt i ham, for at sætte ham i gang. Mads blev stående. Hvem af de unge mennesker kendte Trine? tænkte Anders. Havde hun ikke sagt noget om, at hun ville hilse på en ven?
   "Vi går," sagde Mads bestemt.
   "Jeg har slet ikke fået drukket op endnu," protesterede Trine.
   Allerede da Anders så Trine tage sit ølglas fra bordet, vidste han, at det måtte ende galt og der gik da heller ikke ret lang tid før Mads' forsøg på at tage glasset fra hende endte med spildt øl på både Mads og Trine. Alle ved bordet grinte. Igen prøvede Anders at se på ansigterne i håb om at kunne genkende nogen. Mads stod tålmodigt og så indgående på Trine. Hun havde åbenbart fået mere at drikke end de lige havde regnet med.
   "Kom," sagde Mads og lagde en hånd på hendes skulder.
   "Nej, nu er jeg jo nødt til at få en ny øl." Hun skubbede hans hånd væk og så sig søgende om på bordet. Fyren ved siden af hende tilbød generøst sin egen øl med et stort smil.
   Bingo! tænkte Anders. Ham har jeg set før. Men hvor fa'en... Hans hjerne arbejdede på højtryk uden at han kunne placere den lyshårede gut.
   "Skål!" råbte Trine og løftede glasset. De andre stemte i og skålede. Mads tog glasset fra hende igen.
   "Kom så," sagde han igen og ville hjælpe hende op.
   "Det ska väl inte du bestämma," blandede fyren ved siden af Trine sig nu. Han havde rejst sig op og så meget fjendtlig ud.
   Svensker, svensker, tænkte Anders utålmodigt og var ved at være irriteret over, at han ikke kunne komme i tanke om sammenhængen.
   "Det kan du tro, jeg skal," sagde Mads sikkert og havde fået Trine op på benene.
   "Jeg skal nok følge hende hjem," sagde svenskeren og hældte den sidste shot ned og skulle til at tage sin jakke på.
   "Ikke en skid skal du," sagde Mads koldt og skubbede ham tilbage på bænken.
   Anders havde været for optaget af at rode i hukommelsen til at kunne gribe ind, inden det gik galt. I et splitsekund var svenskeren på benene igen og langede ud efter Mads med en knytnæve. Det lykkedes Mads at undgå det første slag. Det andet slag ramte ham hårdt. Mads hev et øjeblik efter vejret, mens han krummede sig sammen og tog sig til maven.
   "Hvad fanden har I gang i?" peb Trine.
   "For helvede," stønnede Mads smertefuld.
   Ud af øjenkrogen registrerede Anders, at knægten var ved at gå til angreb igen.
   "Mads!" råbte han som en advarsel.
   Inden den navneløse svensker kunne placere sit næste slag, brugte Mads sin kropsvægt til at vælte ham bagover med skulderen. Drengen mistede balancen, prøvede at tage fra ved bordet, væltede glas og flasker og endte på gulvet mellem bænk og bord.
   I det samme trådte bartenderen til og hev fat i kraven på knægten, der lå på gulvet og bandede på svensk.
   Anders sendte et advarende blik til Mads om, at de skulle se at komme af sted og begyndte at føre Trine mod udgangen.
   "Hey," protesterede Trine, "jeg fik ikke den øl."
   "Du får en derhjemme," sagde Anders diplomatisk mens han prøvede på at give hende jakken på, som Anette var kommet med.
   "Åh, jeg elsker dig, Anders," sagde Trine storsmilende. Hun lagde armene omkring ham og ville kysse ham. Anders drejede hende en halv omgang i retning mod døren.
   "Afgang."
   Han takkede Anette for hjælpen og sagde et forhastet farvel, mens Trine vaklede hen mod udgangen. På vej ud af baren snublede Trine ned ad de få trappetrin, der var og havnede på fortovet. I stedet for at ømme sig, rullede hun om på ryggen og begyndte at grine hysterisk. Der var åbenbart ikke sket noget særligt, konstaterede Anders lettet. Han henvendte sig til Mads, der prøvede på at komme sig efter det uventede slag i maven.
   "Er du okay?"
   Mads tog en dyb indånding og nikkede.
   "Jeg kommer op at slås med den idiot og hun elsker dig?"
   Anders smilte bredt.
   "Lad os få hende op af det kolde fortov."
   De gik hen til Trine og tog fat i hver sin arm og hjalp hende op. Trine var holdt op med at grine.
   "Jeg ka' godt selv," sagde hun og fejede drengenes hjælpende hænder væk. Hun lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding. Mads holdt fast i hende, da hun begyndte at svaje faretruende.
   "Hold da op. Hvor meget har hun lige fået? At I gider være barnepige for hende."
   Anders vidste med det samme, at Marianne ikke ville slippe godt fra den hånlige kommentar, der var efterfulgt af en ondskabsfuld latter.
   "Barnepige," kom det lidt mat fra Trine, "hvem er det lige, der render i hælene på Mads hele tiden, hva'?"
   "Hva' fanden..."
   "Åh, hold op, Marianne," afbrød Mads. "Du har sgu også haft dine branderter."
   Anders så undersøgende på Trine, der tog sig til maven.
   "Er du okay?"
   "Jeg har det ikke så godt."
   I det samme bøjede Trine sig forover, mens hun stadig støttede sig til Mads og brækkede sig midt på fortovet - og Marianne, der i rædsel sprang til side.
   "Din fucking bitch," begyndte Marianne og så ned på sine sko, som det var gået værst ud over. Anders prøvede på at undertrykke et grin.
   "Lad os se at få hende hjem," sagde Mads til Anders inden Marianne kunne nå at hidse sig yderligere op.
   Med Trine i midten gik de tre hjemad. Marianne traskede af sted et stykke foran dem og var åbenlyst fornærmet. Trine havde øjnene lukkede og hvilede sit tunge hoved mod Anders' arm, mens hendes ben fulgte drengenes tempo.
   "Nu må du ikke falde i søvn. Vi bærer dig ikke op på anden sal," sagde Anders. Da de nåede frem til deres opgang, prøvede Marianne på at låse den genstridige hoveddør op. Trine løftede hovedet, da Marianne begyndte at bande over døren, der voldte hende problemer.
   "Nils' onkel skulle ta' og investere i nye låse. De er fandme så slidte at ..."
   "Er du bange for at knække en negl, eller hvad?" Trine kunne simpelthen ikke fordrage Marianne og lagde heller ikke skjul på det. Det strittede imod Anders' stræben efter fred og fordragelighed.
   "Nu skal jeg," brød han ind. Han tippede Trines vægt over mod Mads. "Nu holder du godt fast i ham," sagde han til Trine og kom så Marianne til undsætning. I en fart havde han låst døren op.
   "Fingerspitzengefühl," sagde han smilende og viftede med fingrene, mens Marianne hovedrystende gik forbi ham ind i opgangen og tændte lyset.
   Da de var nået til anden sal, låste Anders op til deres lejlighed. Mads overlod Trine til ham igen.
   "Jeg kommer ind om lidt," sagde han og vendte sig om mod Marianne.
   Anders førte Trine ved skuldrene ind i entréen. Han lod døren stå på klem ud til trappeopgangen. Mens Trine stod med lukkede øjne og lænede sig op ad væggen, tog han sin frakke af og hængte den pænt på knagen.
   "Du lovede mig en øl," sagde hun og åbnede øjnene en smule.
   Anders smilte og rystede let på hovedet. "Det mener du ikke for alvor, vel?"
   Trine så uforstående på ham.
   "Selvfølgelig gør jeg det," sagde hun trodsigt og prøvede på at tage venstre sko af. Hun kunne ikke holde balancen på ét ben og greb fat i Anders. Han prøvede på at styre både hendes og sin egen vægt, men måtte give op.
   "Trine, for fanden," råbte han, mens de faldt. Hun havnede oven i vasketøjskurven, der stod i entréen. Anders endte på gulvet. Trine var ved at flække af grin og smittede Anders. De lå et øjeblik og grinte. Så sukkede Anders dybt og rullede om på ryggen. Trine lå stadig i vasketøjskurven.
   "Anette virker sød," sagde hun og så ned på Anders, der kiggede op i loftet med hænderne foldet i nakken. "Hun så da ud til at være glad for at se dig."
   "Jeg har inviteret hende med i biografen i morgen aften," sagde han med et smil på læben.
   "Er det rigtigt?"
   Anders så på hende og kunne mærke at han blev rød i hovedet.
   "Hun fortalte om den her film, som hun skulle have set sammen med sin veninde i søndags. Men Anette havde været nødt til at aflyse. Jeg spurgte, om hun havde lyst til at se den sammen med mig i morgen."
   "Der kan man bare se. Får jeg så den øl nu?"
   Anders rejste sig op fra gulvet og rakte Trine en hjælpende hånd.
   "Først skal jeg ud på toilettet. Så kan vi snakke om den øl bagefter. Kan du selv få de sko af?"
   Trine nikkede. Anders forsvandt ind på badeværelset. Da han kom ud igen, kom Mads samtidig ind fra trappeopgangen. Anders ville gerne have spurgt til, hvad Mads havde snakket med Marianne om, men han fulgte i stedet Mads blik hen mod Trines værelsesdør. De stod et øjeblik med et smil på læben og betragtede Trine siddende på gulvet, lænet op ad den lukkede dør. Hun var faldet i søvn. Stadig med frakken på.
   "Ikke et ord om det her til Nils," sagde Mads stille.
   "Eller Kim," forsikrede Anders.