Det var spændende
at se ordene
løsrive sig fra
mine tankers labyrint
og langsomt
glide ud
af munden på mig
ind i den virkelige verden,
der bestod af
menneskenes fantasi,
se ordene famle rundt
som i mørke,
bane sig vej
gennem mængden af andres
ord,
der aldrig nåede frem
og nu svævede
tyngdeløse omkring
blandt menneskene, der havde
frigjort dem.
Blandt de fredløs dømte ord
på flugt
så jeg
mine egne ord,
der havde løsrevet sig
fra min tankelabyrint,
som kun jeg kunne finde rundt i.
Jeg iagttog dem
fuld af spænding
nysgerrig, om de
ville blive taget imod af nogen,
eller om de
efter lang tids svæven omkring
ville vende tilbage
til mig,
om jeg ville kunne genkende dem
som mine
eller tage imod dem,
som om de var
en andens ord,
der endelig havde fundet én,
der forstod.