Eagly Eye var cowboy i det vilde vest.... Han var en af den slags cowboy, ja lad os sige det som det er, den slags alle de andre cowboys grinede af.... Tynd og ranglet, bukserne stumpede, vesten hang skævt og hatten var alt for lille, og så gjorde det det slet ikke bedre at hans pony1 havde så korte ben at det var lige før hans egne ben slæbte hen af jorden når han red. Så skulle man måske tro at med det øgenavn, Eagle Eye.... Så måtte han da være en fantastisk skytte der ramte alt hvad han sigtede på, men nej heller ikke på det punkt havde Eagle Eye været heldig. Han var bange for at skyde, han brød sig ikke om det høje knald når man skød, han gik selvfølgelig med en revolver, men brugte den aldrig. nææ han havde fået sit øgenavn fordi han var så skeløjet at det nærmest så ud som om øjnene sad ude på siden af hovedet på ham, hjulpet godt på vej af hans kridhvide hår og en ualmindelig stor krum lettere misfarvet tud plantet midt i hovedet på ham, ja så var ligheden med en ørn slående.
   Nej Eagle Eye havde ikke været heldig med de kort livet havde givet ham, men han beklagede sig ikke, han havde det jo godt nok alligevel, når bare han undlod at gøre opmærksom på sig selv og holdte sig ude af ballade, så havde han det fint. Og det var egentlig lykkedes ham meget fint indtil nu. Selvfølgelig havde han da af og til kommet til at stikke næsen lidt for langt frem når whiskyen havde overtaget fornuften, og det havde da også af og til resulteret i at han var blevet banket gul og blå, men som Eagle Eye sagde. "sådan er det jo at leve i det vilde vest" men det skulle vise sig denne dag at nu var det slut med at være anonym, efter i dag ville alle i vesten kende Eagle Eye's navn.
   Stakkels Eagle Eye Jackson.

Eagle Eye vågnede sent den dag, det var blevet lidt sent den foregående aften, han var endt på det største værtshus i Dustville2 "Saloon" hed stedet bare. Han kunne egentlig ikke rigtigt huske hvad der var sket om aftenen han kunne huske han havde spillet poker med et par skumle typer, og efter at have mærket efter i lommerne måtte han konstatere at spillet nok ikke var gået særligt godt for hans vedkommende. Der havde været rigelig whisky på bordet så hvad der var sket efter kortspillet havde han ikke den fjerneste erindring om. Han havde besynderligt ondt i højre hånd og undrede sig også noget over stedet han var vågnet. Han lå og kiggede op i hvad der måtte være undersiden af en trappe, okay vist var han vant til at vågne mange mærkelige steder, men det plejede dog at være steder der var lidt mere bekvemme end lige her, han lå bare på jorden, og det var bestemt ikke særligt bekvemt.
   Da han havde ligget og kommet til sig selv 10 min. Tog han sig sammen og rejste sig for at kravle ud fra hans logi for natten, det blev en beslutning han kom til at fortryde mange gange i løbet af de næste timer. Da han kom ud kunne han konstatere at det var under barberens trappe han havde sovet, hvilket faktisk i sig selv bare gjorde det hele meget mere mystisk for barberen lå i den helt anden ende af Dustville end den bar han havde besøgt aftenen før. Hvorfor i alverden havde han dog gidet gå hele vejen herned, der havde da sikkert været masser af steder han kunne have overnattet tættere på, og hvor kom den smerte i højre hånd fra, det var blevet værre nu hvor han var ved at komme til sig selv, gad vide om han var faldet....

Eagle Eye tænkte at den bedste måde at finde ud af hvad der var sket aftenen før var at bevæge sig ned til værtshuset, de kunne sikkert fortælle ham hvad han havde foretaget sig, og så kunne han jo også lige få sig en whisky til at reparere den bankende hovedpine. Da han nåede frem til Saloon og gik gennem svingdørene fik han en uhyggelig fornemmelse af at et eller andet var helt galt. Der gik et gisp gennem de folk der allerede var samlet i Saloon'en som om de havde set et spøgelse gå gennem dørene. "hvordan tør du vise dig her efter den aften du havde i går" råbte bartenderen omme bag baren.
   Efter en lang forklaring fra bartenderen var det begyndt at komme tilbage til Eagle Eye hvad det var der var sket aftenen før, og nu sad han på en whisky kasse bag Saloon med hovedet i hænderne og rystede som espeløv, Nu var gode dyr virkelig rådne. Det viste sig at det var gået helt galt aftenen før, han havde som sagt været i gang med et spil poker med de der skumle fyre, og som han selv havde regnet ud så havde han tabt hver en dollar han havde på lommen, men som et plaster på såret havde de tre gutter han havde spillet med forbarmet sig over ham og havde købt en flaske whisky til ham inden de havde forladt stedet, og den havde Eagle Eye sat til livs alt for hurtigt. Han var blevet så fuld at han havde stået og sovet ind over baren. Det var jo i sig selv ikke et usædvanligt syn på et værtshus herude på disse kanter, men problemet var at det var det forkerte sted han havde givet sig til at sove. På lige netop dette værtshus havde den mest og værst berygtede cowboy i vesten, Crazy Bill Buchanan3, nemlig sin stamplads i baren. Alle vidste at der skulle man ikke stille sig, det var Crazy Bill's plads, og ingen andres. Og det var så Lige præcis på den plads Eagle Eye havde stillet sig til at sove. Og selvfølgelig lige denne aften kom Crazy Bill, og han var ikke i godt humør.

Han flåede svingdørene til Saloon op, og med et blev der stille i hele barlokalet. Mange havde allerede konstateret at nu ville der blive ballade, og de begyndte langsomt at trække sig tilbage. Man kunne allerede se lynene gnistre i øjnene på Crazy Bill.
   I 4 skridt var han oppe ved baren og stod lige bagved Eagle Eye. "Du har lige nøjagtig 3 sekunder til at få dig flyttet" Tordnede Bill mens han lagde en hånd på Eagle Eye's skulder. "lad mig være" sagde Eagle Eye snøvlende, og det eneste den kommentar gjorde, var at gøre Bill endnu mere rasende end han allerede var. Det der skete i de efterfølgende sekunder ville ingen have kunnet forudse og ingen nogensinde have kunnet forestille sig. Eagle Eye var tilsyneladende så fuld at han ikke havde nogen som helst form for styr på hvad han lavede. Bill tog nu hårdt fat i skulderen på Eagle Eye og begyndte at dreje ham rundt klar til at banke alt liv ud af ham, om det var den fare Eagle Eye fornemmede og handlede pr. instinkt eller om det var en bevist handling må være et spørgsmål der aldrig bliver besvaret, men i hvert fald greb han ud efter sin revolver, og uøvet med den som han var, fik han trykket af inden han havde fået den ud af hylstret. Der lød et brag og der blev stille som i graven i Saloon. Det skulle vise sig at den bane projektilet fra Eagle Eye's revolver havde taget, gik lige gennem Crazy Bill's Højre fod. Direkte gennem støvle, fod og støvle igen.
   Bill Skreg som en stukken gris og hoppede rundt på et ben hvilket hurtigt resulterede i at han væltede omkuld i to stole som med den samme gav efter under ham, det skal siges at Crazy Bill Buchanan var en stor mand, så stolene brast som var de lavet af tændstikker da Bill tumlede omkuld i dem. Der må have været et eller andet i Eagle Eye's hjerne der fortalte ham at nu ville være et rigtigt godt tidspunkt at tage benene på nakken hvis han ville beholde livet i behold. Så han mønstrede det lidt fornuft der på dette tidspunkt var i ham, tog en

dyb indånding og satte i løb mod døren, eller løb og løb det gik jo lidt i zik zak, whiskyen havde sat sine spor i Eagle Eye's motoriske evner. Men det var måske en fordel, for i de sekunder det havde taget Eagle Eye at samle sig sammen til at komme af sted, havde Crazy Bill fået fisket sin revolver op af hylstret og kuglerne fløj nu om ørene på Eagle Eye, utroligt nok ramte ingen af dem, og det sidste Eagle Eye kunne huske var Crazy Bill Buchanans Stemme der skreg ud i nattemørket, "jeg finder dig Jackson, jeg finder dig, og så er du en død mand"
   Eagle Eye havde "løbet" til han ikke kunne mere, hvilket åbenbart ikke var særlig langt, for det klogeste havde nok været at skynde sig ned i stalden til Shadow Dancer og se at komme ud af byen, men den løsning havde åbenbart ikke været den der havde givet bedst mening for Eagle Eye der i nattemørket, for han var jo vågnet under Barberens Trappe, så han gik ud fra at han var kravlet derind for at gemme sig, og så måtte han være faldet i søvn pga. whiskyen. Han undrede sig stadig over hvor den smerte i højre hånd kom fra, et eller andet måtte der være sket med den, for det gjorde virkelig ondt, og blå synes han også den var ved at blive.
   Hvad skulle han gøre, han kunne ikke blive i byen det var helt sikkert, han kunne faktisk ikke rigtigt vise sig nogen steder overhovedet, for det var jo ikke til at vide hvor Crazy Bill befandt sig, og et var helt sikkert hvis Bill fik øje på Eagle Eye, så var han en død mand. Han måtte på en eller anden måde forsøge at komme ned til Shadow Dancer få smækket sadlen på ham og så ellers se at komme ud af byen. Men hvor skulle han tage hen..? han kunne ikke tage videre til den næste by, eller den næste eller næste for den sags skyld, der var meget han ikke vidste noget om men han vidste dog at Crazy Bill Buchanan havde mange tilhængere rundt omkring i vesten og rygtet om hvad der var sket aftenen før havde med garanti allerede spredt sig. Han kunne lige så godt

indse det, han var eftersøgt af den værste forbryder af alle Crazy Bill Buchanan, og kom man på hans liste, ja så var man i sagens natur, En død mand.
   Der var kun en ting han kunne gøre, han måtte tage ud til Indianerne, ja nu tænker du nok, "indianerne...?" det må da være en fejl, men nej. Eagle Eye havde, måske som den eneste cowboy på det tidspunkt, et godt forhold til en lille indianerstamme som holdte til ude ved Bear creek.4 Han måtte tage ud til Tangakwundu5, hans stamme kunne gemme ham eller hjælpe ham væk, langt væk fra Crazy Bill. Han måtte snige sig bagom byen, og om til stalden hvor Shadow Dancer stod, skynde sig at smide sadlen på ham, og så bare se at komme afsted. Der var godt nok et stykke vej ud til reservatet hvor Tangakwundus Stamme holdte til, men det var der ikke noget at gøre ved, det var den eneste løsning, og han måtte presse Shadow Dancer så hårdt han kunne.
   Da han nåede frem til stalden kunne han til han store lettelse se at Shadow Dancer stadig stod der, og der var ikke et øje i sigte. Hurtigere end nogensinde før fik Eagle Eye smidt sadlen på Shadow Dancer, svinget sig på ryggen af ham, og afsted det gik. Da han nåede kanten af byen var han sikker på at det var lykkedes ham at slippe væk, men der tog han fejl, Crazy Bill havde sat udkigsposter ved begge veje ud af byen og ham i den ende hvor Eagle Eye netop var redet ud, var nu på vej efter ham med hævet riffel. Eagle Eye havde ikke opdaget hans forfølger før den første kugle susede forbi hans højre Øre, og få sekunder efter kom den næste kugle, men denne gang forbi venstre øre. Eagle Eye sparkede alt hvad han kunne til Shadow Dancer, og det var som om Hesten forstod alvoren i situationen , for han havde sat farten op til et tempo som Eagle Eye aldrig havde oplevet før, det plejede at knibe med at få Shadow

Dancer til at sætte det ene ben foran det andet, men nu nærmest fløj han afsted ud over stepperne. Det gik så stærkt at Eagle Eye til sin store lettelse kunne se at manden bag ham havde opgivet forfølgelsen, det var selvfølgelig godt, men Eagle Eye vidste jo samtidig at det udelukkende betød at om få minutter ville der være et helt kobbel af banditter på vej efter ham, og uden tvivl med Crazy Bill i spidsen med hævet pistol. Så Eagle Eye lod ikke Shadow Dancer få ro, han sparkede til ham så hårdt han kunne og Shadow Dancer fortsatte ufortrødent i samme tempo som før, de passerede floder hvor Shadow Dancer nærmest sprang fra sten til sten for at komme tørskoet over, og ved et mindre vandløb de skulle passere balancerede han over en træstamme. Jo Shadow Dancer var bestemt en speciel hest.
   Eagle eye vidste at den hurtigste vej til reservatet hvor Tangakwundu holdte til var over den gamle bro over slugten Dead Man's Canyon, så det var der han var på vej hen, og om ikke længe ville han være der og passere den og være i sikkerhed hos hans gode ven, indianeren Tangakwundu. Men.....
   Da Eagle Eye nåede frem til den gamle bro, så han til hans store skuffelse at der ikke var så meget bro tilbage. Broen måtte simpelthen være blevet for rådden og var faldet totalt fra hinanden. Alt der var tilbage var de to stykker reb der havde udgjort den ene side af broen. Eagle Eye hoppede af hesten og stod nu og kiggede ud over skrænten, og tænkte så det knagede. Hvad skulle han nu gøre. Hvis han skulle tilbage og videre til den næste bro han vidste der var en mulighed for at komme over ville det tage meget meget lang tid, og chancen for han ville rende i Crazy Bill og hans bande ville være usandsynlig stor. Mens han stod der og tænkte, skete det værste der kunne ske. I det fjerne kunne han høre heste komme stormene, og gevær og pistol skud i et væk. De var tæt på ham, det kunne han høre. de måtte have kunnet følge hans spor, på trods af
   I Eagle Eye Jackson's fodspor
   han havde krydset indtil flere floder. Nu var gode råd virkelig dyre, hvad i alverden skulle han gøre, han kunne ikke ride tilbage, han kunne høre de var for tæt på, og hvis han red langs med kanten ville de helt sikkert fange ham inden længe. Nej der var kun en ting at gøre, han måtte lade Shadow Dancer stikke af alene, og så måtte han kravle over den den dybe Canyon på de to tilbageværende reb fra den gamle bro. Han tog de ting fra sadeltaskerne han skulle bruge, noget ekstra reb, lidt mad, en flaske whiskey, et par handsker og så riflen. Han var ikke glad for det, men han måtte have en eller anden måde at forsvare sig på hvis det blev nødvendigt.
   Han kunne tydeligt høre at lydene bag ham kom tættere og tættere på, så der var ikke tid til at stå og samle mod til sig, han måtte krydse, og det skulle være nu. Han puttede tingene i lommerne, smed riflen over skulderen tog handskerne på og begav sig ud på rebene. Det passede med at han kunne gå på det ene reb og holde ved det andet over hovedet, og på den måde bevæge sig sidelæns over den dybe forhindring. Lige som han nåede over på den anden side, kom Crazy Bill og hans bande til syne på den anden side. Bill var rød i hovedet af raseri og da han fik øje på Eagle Eye Skreg han så man må have kunnet høre ham mange mil væk, "DER ER HAN.... SKYD HAM" og med det samme føg kuglerne igen om ørene på Eagle Eye. Han sprang for livet om bag den kæmpe sten som rebene fra den gamle bro var bundet fast til. "EFTER HAM" kunne han høre Crazy Bill brøle på den anden side. Det kunne kun betyde en ting, at de var på vej ud på rebene og på vej over til ham. Eagle Eye reagerede instinktivt, hvilket faktisk overraskede ham selv meget, trak kniven op af skeden i siden og skar rebene over. På den anden side af stenen kunne han nu høre hvad der lød som to cowboys der var midt i et 50 meter fald mod den sikre død.

På den anden side kunne han nu høre at de andre banditter gik fuldstændigt amok, de råbte og skreg "DU ER EN DØD MAND EAGLE EYE, VI SKAL NOK FÅ FAT PÅ DIG" Eagle Eye sad med riflen i hånden og nu spændte han hanen, og før han vidste af det var han kravlet frem fra sit skjul og skød nu over mod Crazy Bill og hans slæng, han kunne se de sprang for deres liv, og det var det han havde håbet på, dette var hans chance for at slippe væk, så i to spring var han afsted. Han løb så hurtigt hans ben kunne bære ham, han vidste han bare skulle give den alt han kunne indtil han var udenfor rækkevidde af banditterne på den anden sides rifler og pistoler, og efter lyden at dømme ville han tro at han var ved at være nået så langt væk at han godt kunne sætte tempoet lidt ned, og det var sådan set heldigt, for der var snart ikke flere kræfter at løbe med, Kondi var vist heller ikke ligefrem det Eagle Eye kunne prale med at have mest af.
   Nu var der kun en vej, og det var fremad, han måtte så hurtigt som muligt komme frem til Tangakwundu, han var den enste der kunne hjælpe ham, han og hans stamme kunne beskytte ham fra Crazy Bill, han håbede virkelig de ville hjælpe ham, ellers var han en død mand.
   Det føltes som om han havde gået i flere dage, men solen stod stadig højt på himmelen, så det kunne jo ikke være mere end nogle timer, men Eagle Eye var udmattet som aldrig før, måske det hang lidt sammen med at han aftenen før jo så langt fra havde været ædru, og derfor med rimelig sikkerhed lige nu var forholdsvis meget dehydreret, og ja meget plaget af tømmermænd. Da han havde gået i hvad der føltes som endnu et par dage, men som jo faktisk kun var nogle få halve timer, var han lige ved at give op, han satte sig ned i skyggen af et træ, og bestemte sig for at nu gad han ikke gå længere. Han åbnede whiskyen, for var det nu han skulle dø, så skulle han dælme ikke efterlade sig en hel flaske whisky. Lige som han satte flasken til halsen og skulle til at tage den første slurk,

blev der pludselig mørkt, som om noget skyggede for solen, og da Eagle Eye kiggede op, så han til hans store glæde at der sad Tangakwundu på ryggen af sin hest, i den ene hånd holdt han tøjlerne til sin egen hest, og i den anden et andet hold tøjler, og da Eagle Eye fulgte tøjlerne så han til hans store forbløffelse at der for enden af tøjlerne stod Shadow Dancer. "Tangakwundu, hvor er jeg glad for at se dig" sagde Eagle Eye mens han sprang op fra sit sæde op af træet med fornyet energi. Efter en lang forklaring om hvad der var sket den foregående aften, og alle de begivenheder der denne dag havde ført frem til at han nu sad her mutters alene under et træ, midt inde i et indianerreservat, sagde Tangakwundu. " Ugh min lange hvide ranglede ven, Vi de store Accohannocks og ikke mindst jeg Tangakwundu vil hjælpe dig, Ugh... vi har i mange lange år haft stort had til Crazy Bill Buchanan, efter han og hans bande en nat stormede ind i vores lejr, slog flere af vore kvinder og børn ihjel og brændte alle vore Tipi'er til grunden. Vi vil hjælpe dig med at besejre denne onde hvide mand en gang for alle. Nu rider vi til min stamme og så vil jeg forklare for vores høvding hvad der er sket, og så hjælper vi dig"
   Da Tangakwundu havde berettet for høvdingen hvordan han havde fundet Eagle Eye, og hvad der var sket, kunne man nærmest se ilden brænde i øjnene på høvdingen. Og nu brølede han ud over hele lejeren. "Alle mine krigere... gør jer klar, vores fjende nummer et er på vej til lejren, Crazy Bill Buchanan er på vej, og vi vil nu endelig efter alle disse år få vores hævn, gør jer klar til krig, beskyt vore kvinder og børn og beskyt jer selv, gør vores stamme ære, og gør vore forfædre stolte ved at tage hævn for de uskyldige liv denne onde hvide mand har taget. I dag gør vi regnskabet op."
   Nu gik det stærkt, der var indianere overalt, Eagle Eye kunne knapt følge med til at opfatte alt det der skete rundt omkring ham. Der blev sat barrikader op, store spyd blev gravet ned i jorden så den spidse

farlige ende faretruende pegede væk fra lejren. Der var nogle der spændte nye stærke strenge på buerne, nogle snittede pile i bunkevis, nogle var i gang med at grave dybe huler, som kvinderne og børnene kunne gemme sig i. På ganske kort tid var lejren blevet totalt forvandlet, fra et meget idyllisk sted, til hvad der nu bedst kunne betegnes som et fort. Og det var heldigt at indianerne var så hurtige og effektive, for ude i det fjerne kunne man nu skimte en røgsky, en røgsky som helt sikkert kom fra de galoperende heste som Crazy Bill og hans slæng kom ridende på. Så var det altså nu, tænkte Eagle Eye, det var nu det skulle afgøres om han skulle leve eller dø. For ikke ret mange timer siden havde han stået og hygget sig i Saloon, godt nok havde han tabt alle sine penge i poker, men det var bestemt ikke første gang det var sket, og forhåbentlig heller ikke sidste gang, tænkte han. Og alt hvad der så var sket siden han vågnede under barberens trappe i Dustville, virkede helt uvirkeligt, det ville ræs ud over stepperne på Shadow Dancer, kugler der fløj om ørene på ham, klatreturen over Dead Man's Canyon, og nu hele virvaret i indianerlejren. Hvordan havde han dog fået sig rodet ud i al den ballade. Nu var der ikke længere tid til at stå og tænke på alle disse ting, for røgskyen havde lynhurtigt nærmet sig lejren, og nu stod der 20 heste med 20 mand på ryggen, alle med hævede pistoler og geværer. Crazy Bill sad i midten, og begyndte nu langsomt at skridte frem på hans hest mens han brølede. "ER DET HER DU GEMMER DIG EAGLE EYE.... HOS EN FLOK FEJE INDIANERE.... SPØRG DEM OM IKKE DE KAN HUSKE HVAD DER SKETE SIDSTE GANG VI BESØGTE DEM" , den kommentar udløste jubelråb, pift og højlydt latter fra banden bagved Crazy Bill. Indtil Bill stak en hånd i vejret som tegn til at de skulle tie. "KOM UD NU, OG TAG DIN SKÆBNE SOM EN MAND, OG SÅ KAN DET VÆRE VI LADER INDIANERNE I FRED FOR DENNE GANG" denne kommentar fik blodet til at koge så meget i høvdingen at nu kunne han ikke holde vreden tilbage længere, han var

ikke bange, han frygtede ikke noget, han var opkogt af vrede og ville bare have hævn. Hævn på den mand der havde gjort så meget ondt mod hans familie og hele hans stamme, så nu rejste han sig, og trådte ud på den anden side af de opsatte barriere, tog 3 skridt frem, og begyndte at tale, "Vi kan sagtens huske hvad der skete sidste gang du besøgte vores lejr Crazy Bill Buchanan. Og vi kan sagtens huske dig, Eagle Eye er vores ven, og havde det ikke været for andet end det, så havde vi stadig hjulpet med at beskytte ham her i dag. MEN... det er af helt andre grunde vi har valgt at trodse dig i dag. Du har bragt så meget skade og ulykke til vores lejr efter den nat du besøgte os sidst. Og hvis du tør nærme dig vores lejr mere end du allerede har gjort, vil det blive dit endeligt. Jeg giver dig chancen nu... vend om og kom aldrig tilbage til dette sted, så vil vi lade dig leve, for vi er ikke onde mennesker som du selv. Vi kan ikke tilgive dig for det du har gjort mod os, men vi ønsker ikke mere blod spildt på denne plads hvor vore forfædre har boet i mange 100 år. Vend om, og kom aldrig tilbage, eller DØ" nu var det den anden side af kamppladsen der brød ud i råb og skrig. Alle indianerkrigerne råbte og skreg og viftede bed buer og pile.
   Crazy Bill Buchanan var ikke vant til at folk trodsede ham, som regel når han sagde noget, så blev tingene sådan. Så der gik lige et halvt minut før han rigtigt havde opfattet hvad det var der lige var sket, havde den satans indianer virkelig lige sagt at han skulle vende om og aldrig komme tilbage eller også ville han dø. Nu skulle han en gang for alle sætte de indianere på plads, så alle, ALLE ville vide hvem Crazy Bill Buchanan var, og at ham skulle man ikke trodse. "SPRED JER UD, OG SÅ ANGRIBER VI FRA ALLE SIDER" brølede han tilbage over skulderen, og så var kampen i gang. Kuglerne fløj igennem luften, efterfulgt af 100 vis af sylespidse pile, Eagle Eye som den kylling han var, var krøbet i ly bag den største barrikade han kunne finde, måske burde
   I Eagle Eye Jackson's fodspor
   jeg hjælpe dem, tænkte han, men den tanke blev efterfulgt af den at hvis han stak hovedet for langt frem, ville Bill sikkert få øje på ham, og så var han færdig. Han kunne fra sit skjul se mænd fra Bill's bande falde af hestene mens de holdte fast i pilene der stak ud fra deres maver, indianerkrigerne faldt til jorden pga. kugleregnen, det var en massakre der var i gang tænkte han, men hvem ville ende med at vinde.
   Da der var gået hvad der for Eagle Eye føltes som laang tid, men nok egentlig kun var nogle ganske få minutter, blev der stille. Den der larmende stilhed der følger tusinder af høje brag fra gevær og pistoler der bliver affyret i en stor samhørighed. Da der havde været stille nogle minutter tog nysgerrigheden over, og Eagle Eye stak hovedet frem. Han kunne ikke umiddelbart se nogen, så han kravlede helt ud fra sit skjul og rejste sig op. Og det syn der mødte ham var ikke noget man ønskede at se, der var blod overalt, folk der kravlede rundt på jorden, og nogle der lå helt stille. Men det der fangede hans opmærksomhed mest var det der skete udenfor lejren. Her stod den store høvding, bum stille og ti meter foran ham stod Crazy Bill med hævet pistol, han så ikke så godt ud, og forklaringen var måske de to pile der stak ud fra hans højre lår. Eagle Eye sneg sig nærmere så han kunne høre hvad de sagde, "nu er du færdig høvding, jeg vinder. Når jeg har slået dig ihjel vil resten af din stamme frygte mig, og jeg kan finde Eagle Eye, slå ham ihjel, og ride herfra med livet i beho...." her sluttede sætningen pludselig brat, og Eagle Eye gættede på at den tomahavk der nu stak ud fra ryggen af Crazy Bill nok var en del af forklaringen. Bill faldt sammen på jorden, og var død. Da Eagle Eye kiggede op for at se hvem kasteren var så han Tangakwundu komme frem bag et træ med endnu en tomahavk hævet, i tilfælde af den første ikke havde klaret jobbet. og sådan blev enden på Crazy Bill Buchanan's liv.

Alle de medlemmer af Bill's Bande der ikke var døde, det var ikke mange, men dog var der nogen, fik lov at stikke af, bare de tog deres døde kammerater med sig. Det gjorde de, og inden længe havde de forladt lejren, og der faldt ro på det hele. Forbløffende nok var der ikke nogen af indianerne der var døde, der var mange der var hårdt sårede men de skulle nok overleve alle sammen, og det var faktisk det der trøstede Eagle Eye mest, at der ikke var nogen af hans venner der var døde fordi han havde dummet sig overfor Crazy Bill. Det, og så det fact at nu var Crazy Bill død, nu var der ikke længere nogen der skulle frygte ham længere, nu var der en mindre bandit der kunne terrorisere den dejlige by Dustville, og Eagle Eye ville kunne vende tilbage og leve sit liv videre, men lige denne aften ville han blive og fejre med indianerne.
   Da han og Tangakwundu senere den aften/nat sad i Tangakwundu's tipi og delte "ildvand" som Tangakwundu kaldte det, takkede Eagle Eye Tangakwundu for at have reddet hans liv, og de skålede mere end en gang på at denne dag skulle huskes som den dag de blev fri for Crazy Bill Buchanan. De grinede og festede resten af natten, med rigeligt "ildvand", bisonbøffer over bålet og der manglede ingenting.
   Nu blev alt godt igen, var det sidste Eagle Eye tænkte den nat før han fordrukkent lukkede sine øjne og faldt i søvn. Nu var han ikke længere Stakkels Eagle Eye Jackson, nu var han Eagle Eye Jackson, ham der "besejrede" Crazy Bill Buchanan, eller han var der hvert fald da Bill blev besejret, men det andet lød bedre, og sådan skulle han nok sørge for at historien kom til at lyde når den skulle fortælles videre.
   Eagle Eye Jackson, Crazy Bill Buchanan's Overmand.
   Det lød godt.