Han er som en dressør i cirkusarenaen.
Vi har betalt tusindvis af kroner, for at se ham udføre sit job.
Han bevæger sig adræt og scenevant rundt.
Ellers, ser han ikke ud af noget særligt.
En lille ældre mand, med fine rynker i ansigtet, og grå stænk i håret, iført gabardinebukser, en nydelig blå pullover med v-udskæring, og hvid
T-shirt under.
"Nå, men han er også amerikaner".

Lokalet, vi kommer ind i, lugter surt af gammel sved.
Der er ribber rundt langs væggene, og et slidt gråt linoleumsgulv, hvor der ligger blå måtter, i en stor cirkel.
Mange unge kvinder smyger sig rundt i lokalet.
Iført smukke gevandter, genner de os på plads på måtterne.
Det er hans frivillige harem, som arbejder gratis.
Roen sænker sig - 100 mennesker, der er så stille, at man kan høre en knappenål falde.
"Det er altså lidt skræmmende".

Nu taler han, der vælter ord ud af munden på ham.
Amerikanerord.
Jeg forstår absolut intet.
Men heldigvis, har han en smækker, langbenet overharemskvinde,
på sin side, der langsomt og tydeligt på dansk, gengiver de talte ord.
Ingen taler her udover mig - eller når jeg giver lov.
"Okay, det er vist en mand med et kraftigt ego".

Vi starter med en fantasirejse.
Bagefter skal vi fortælle hvad vi så.
Jeg forholder mig tavs. Det eneste jeg så, med lukkede øjne -
Var sofaen derhjemme.
Måske fordi, jeg hellere ville have ligget på den,
End et hårdt, beskidt gulv med træk.
"Nå, hvad fanden, jeg har betalt, jeg må sku få det bedste ud af det".

Nu er jeg på vej op til guruen.
Han skal heale mig, og give mig et lede ord med på vejen, inden vi slutter dagen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro om det, men mens jeg langsomt bevæger mig af sted, sænker der sig en højtidelig stemning over mig.
Han er præsten trods gabardinebukserne.
Han fik mig til at tænke over mit liv, og bragte mig sammen med 99 andre med samme lyst til mening.
Det gør et stort indtryk.
Han lægger en hånd på min skulder, og siger et ord.
Ordet er meningsløst.
"Hvad har han lige tænkt sig, er det en rebus, eller hvad?".

Jeg går ud af lokalet, ud af bygningen, ud i solen.
Jeg er gladere, mere samlet, mere mig, end før.
Er det guruens fortjeneste, de 99 andre jeg var sammen med, eller min egen?
Hvem kan sige det, og betyder det noget?

"Bortset fra, at jeg aldrig besøger, en guru igen!"