"Skåål!" så skal der festes!" råber Emil og smider sig ned i den brede dybe læderlænestol, der ellers normalt er Adams plads. Og da man ikke, ligesom med børn og til dels ægtefælle, kan tillade sig at hundse gæster væk fra sin stol, sætter Adam sig i sofaen ved siden af Julie, som i øvrigt allerede har drukket ud. Det skal nok blive en hyggelig aften.
Adam og Dina har inviteret deres gode venner Emil og Julie - og i øvrigt Alex, som efter skilsmissen er blevet lidt indelukket og har brug for at komme hjemmefra. Børnene er hos deres mormor og morfar. Det er børnene glade for, det er bedsteforældrene glade for, og det er Adam og Dina glade for. Det er ved gud ikke altid, at så meget går op i en højere enhed.
"Holdkæft, det har været en hård uge, jeg trænger virkelig til weekend og ... noget at drikke," siger Adam. "Dina, tager du en lige en omgang med ind til os," råber han, selvom han burde vide, at hans råb drukner i musikken. Men selv om det ender med, at han selv må rejse sig og hente flere øl, har han da haft fornøjelsen af at have ordene i munden.
"Nå, hvordan gik jeres ferie?" spørger Julie, som oplæg til en lang række historier om Syditaliens fantastiske klima, seværdigheder og hotelstandard. Det er dejligt at udveksle ferieminder, hvis bare man har været på ferie. Og selvom Dina og Adam er helt enige om, at de aldrig igen skal på cykel-camping ferie, benytter Dina alligevel lejligheden til at understrege beslutningen.
Da der opstår en sjælden pause i snakken omkring sofabordet, annoncerer Adam, at han har noget vigtig at sige. Han retter sig op i sofaen og venter roligt, indtil han har alles opmærksomhed.
"Jeg har besluttet at melde min chef Camilla for sexchikane," siger han højtideligt.
"Hvad! Sexchikane! Hvad mener du?" Dina stirrer forbavset på sin mand. Hun vil ikke benægte, at hun har haft alle mulige antenner ude, efter at hun til en fest har mødt Adams nye chef, men at problemet skulle vise sig i denne form, ligger helt udenfor hendes fantasi. Resten af selskabet synes tilsvarende chokerede og kigger alle forbavsede på Adam. Selv Alex, som de alle troede allerede var faldet i søvn i lænestolen i hjørnet ved havedøren, kigger op.
"Hvad er det, du siger? spørger Julie. "Bliver du udsat for sexchikane?" Dina bemærker et lille tryk på ordet 'du' og kaster hende et misbilligende blik. En ting er, at hun selv synes, at Adam kan have en tendens til at flirte lidt rigeligt, men det behøver Julie vel ikke blande sig i. Hold du hellere øje med din egen mand, tænker hun og vender igen blikket mod Adam.
"Hvad mener du, Adam?" spørger Dina, som ikke husker, hvornår hun sidst har set sin mand så alvorlig og bedrøvet. Adam lægger ansigtet i sine hænder, men ingen hører ham dog ligefrem græde. Han retter sig efter nogle sekunder op igen og tager en sluk af sin øl.
"Hun intimiderer mig seksuelt," fortsætter Adam og kigger ned i sit ølglas. Emil sætter en hånd på Adams skulder og siger: "Det er virkelig modig af dig at komme frem med det. Hvordan foregår det?" spørger han, mens han undertrykker alle de dumme og latterlige bemærkninger om mænd, smukke kvindelige chefer og sexchikane, der uvilkårligt dukker op i baghovedet på ham. Når Adam vælger at komme frem med det på den her måde, må det være seriøst. "Jeg har faktisk lige læst i avisen, at flere og flere mænd anmelder sexchikane," bemærker han i øvrigt.
"Jamen, hvad gør hun da?" Nu vil Dina have tingene frem. Det kan under ingen omstændigheder være værre end de billeder, der er begyndt at flimre for hendes øjne.
"Jeg føler mig overfaldet, stort set hver dag. Det starter så snart hun møder om morgenen og kommer rundt og siger godmorgen. Så står hun pludselig der lige foran mig, og bang så rammer det mig." Adam kaster sig tilbage i sofaen for at illustrere situationen. "Jeg vil ikke finde mig i det mere!"
"Hvad er det, der rammer dig, Adam?" spørger Julie utålmodigt og begyndende mistroisk.
"Hendes seksuelle udstråling!" Adam kigger op. "Hendes seksuelle udstråling rammer mig ... bang ... lige i ..."
"Hendes udstråling!" måber Dina. "Hvad fanden mener du med det?" Hun kunne have sagt sig selv, at der var noget galt. "For helvede Adam. Udstråling er ikke sexchikane. Hvad går der af dig?" Hun ryster opgivende på hovedet og tage en meget stor slurk af sit glas.
"Det er jo dig, der laver sexchikane," siger Julie og kigger anklagende på Adam. "Det er dig, der bringer sex på banen, så snart du ser hende. Du bliver åbenbart ophidset af at se hende og begynder at ..."
"Mig! siger Adam forurettet. "Jeg sidder bare og passer mit arbejde. Det er da hende, der bringer det seksuelle ind i rummet med sine høje hæle, korte nederdel og kys-mig-straks-læber."
"Hendes hvad? ... kys-mig-straks-læber! Hvad fanden er det?" spørger Emil forbavset.
"Ja, hendes knaldrøde læbestift," forklarer Adam. "Og så med makeup og nedringet bluse eller skorte. Man kan se hendes brystvorter. Hun har som regel ingen BH på."
"Det er da utroligt, at vi kvinder ikke kan gå i fred, uden at I mænd altid skal hive pikken frem og svinge rundt med den." Julie kaster et opgivende blik op i loftet, som håber hun på støtte fra de højere magter. "Hun har da lov til at være der og se ud, som hun gør, uden at du skal bringe sex på banen. Det er jo det sexchikane handler om."
"Jamen, det er netop det, der er det springende punkt," forsvarer Adam sig. "Det er jo hende og ikke mig, der bringer sex ind i lokalet, jeg reagerer jo faktisk bare tilbage - som en slags spejl."
"Hun har da lov til at være pænt klædt på, det giver da ikke jer mænd lov til at begynde at savle og se hende som sexobjekt," fortsætter Julie.
"Hun ser jo ikke bare sådan ud," argumenterer Adam. "Hun har da brugt hele og halve timer på at gøre sig sexet. Hun har været ude og købe tøj, hun har været til frisør og lagt makeup og kikket sig i spejlet og gjort alt for at gøre sig så lækker og sexet som muligt."
"Jeg ved lige, hvad du mener," siger Emil. "Jeg har det på samme måde med vores sekretær i afdelingen. Når hun kommer igennem vores kontor, går arbejdet lige i stå i et par minutter - og inden vi alle lige har været en tur på toilettet og er kommet i gang med arbejdet igen, kan der nemt gå 20 minutter. Det er dyrt for firmaet."
"På toilettet! Hvad ..." Julie kigger mystificeret på Emil, men fortryder af en eller anden grund alligevel sit ønske om en uddybning.
"Fisse!" Lyder det umiskendeligt fra lænestolen ved havedøren. Ordet hænger som et ekko i luften et par sekunder, mens alle kigger i retning af Alex.
"Hold dog kæft, Alex!" råber Dina. Hun rejser sig og fortsætter med lidt lavere stemmeføring henvendt til det øvrige selskab: "Nu henter jeg noget dessert, og så gider jeg ikke høre mere om sexchikane i aften." Hun kigger Adam i øjnene et øjeblik og tænker: Men vi to tager lige en snak om det her på et andet tidspunkt.
* * *
"Skåål!" så skal der festes!" råber Emil og smider sig ned i den brede dybe læderlænestol, der ellers normalt er Adams plads. Og da man ikke, ligesom med børn og til dels ægtefælle, kan tillade sig at hundse gæster væk fra sin stol, sætter Adam sig i sofaen ved siden af Julie, som i øvrigt allerede har drukket ud. Det skal nok blive en hyggelig aften.
Adam og Dina har inviteret deres gode venner Emil og Julie - og i øvrigt Alex, som efter skilsmissen er blevet lidt indelukket og har brug for at komme hjemmefra. Børnene er hos deres mormor og morfar. Det er børnene glade for, det er bedsteforældrene glade for, og det er Adam og Dina glade for. Det er ved gud ikke altid, at så meget går op i en højere enhed.
"Holdkæft, det har været en hård uge, jeg trænger virkelig til weekend og ... noget at drikke," siger Adam. "Dina, tager du en lige en omgang mere med ind til os," råber han, selvom han udmærket godt ved, at hans råb drukner i musikken. "Dina, tag for helvede lige en omgang med ind til os," råber han igen - endda måske lidt højere - bare for at nyde at have ordene i munden.
"Nå, hvordan gik jeres ferie?" spørger Julie, som oplæg til en lang række historier om Syditaliens fantastiske klima, seværdigheder og hotelstandard. Det er dejligt at udveksle ferieminder, hvis bare man har været på ferie. Og selvom Dina og Adam er helt enige om, at de aldrig igen skal på cykel-camping ferie, benytter Dina alligevel lejligheden til at understrege beslutningen.
Alex, der ellers plejer at sidde lidt for sig selv i lænestolen ved havedøren, kommer hen og sætter sig mellem Julie og Adam. "Jeg var faktisk på date forleden dag med en rigtig sød pige," siger han højtideligt og ser usædvanlig glad ud. Sådan er der ingen, der har set ham længe.
"Nå, det lyder da dejligt, at du har været på data, Alex." Julie kigger undersøgende på ham og smiler. "Du ser vitterlig også glad og oplivet ud. Det gik godt, kan jeg forstå?"
"Det gik rigtig godt, selvom jeg var lidt nervøs i starten. Jeg har ikke prøvet sådan en date før."
"Fedt Alex! Det var på tide, at du får gang i kærlighedslivet igen. Og hun er sød og dejlig eller hvad?" Dina er oprigtig glad over nyheden. Det har ikke været let at være i Alexs sko det sidste år, det ved hun. Det ved de alle sammen, selvom de egentlig ikke har snakket så meget med ham om det.
"Hun er virkelig sød og vi snakkede rigtig godt sammen. Det er lang tid siden jeg har oplevet en kvinde jeg passer så godt sammen med." Alex fortæller begejstret og fortsætter: "Vi havde en dejlig varm og kærlig kontakt, jeg aldrig har oplevet med en kvinde før, tror jeg."
Dina lægger en hånd på Adams arm. Det er også lang tid siden, hun har haft den følelse, opdager hun og planlægger på stedet en romantisk kæresteweekend.
"Du skulle da have inviteret hende med her i aften." Det kunne være helt rart med lidt fornyelse i vennekredsen, tænker Dina. Hun er selvfølgelig virkelig glad for sin veninde Julie, men hun er også virkelig træt af Julies ferieminder. Og hun forstår virkelig ikke, hvordan de kan få råd til at holde ferie fire gange om året. "Hvad hedder hun?
"Hun hedder Sanne," svarer Alex med et drømmende udtryk i øjnene og sukker, men tilføjer straks efter: "Det sagde hun i hvert fald."
"Hvorfor skulle hun lyve om sit navn?" Adam kigger forbavset på Alex.
"Tja, måske for at beskytte sig selv, " svarer Alex.
"Beskytte sig! Hun behøver da vist ikke være bange for dig, Alex. Det værste du kunne finde på, er da at fri til hende. Ha, ha," ler Julie, hvorefter de alle bryder ud i latter.
"Ja, det ville være lidt upassende," siger Alex.
"Upassende! Hvorfor det? Kvinder kan godt lide, når vi mænd melder klart ud," siger Emil. Nå, noget har han da lært af vores snakke, tænker Julie og sender Emil et anerkende blik.
"Hvor har du mødt hende?" spørger Emil, der husker tilbage på sin egen tid som single og ser billeder af en lang række knapt så vellykkede dates.
"Jeg fandt hende på nettet. Hun havde nogle rigtig gode billeder liggende af sig selv. Ja, så kontaktede jeg hende, og så lavede vi en aftale. Det gik meget nemt." Alex lyser af selvtilfredshed, læner sig tilbage i sofaen og tømmer sit glas.
"Ja, det er jo på nettet folk mødes i dag, " siger Adam og kigger ubemærket endnu engang på den der lille fantasi, hvor han lægger en profil op, for efterfølgende at sidde og bladre i alle de mange frække tilbud fra dejlige kvinder, der allerede få dage senere ligger i indbakken.
"Jeg er nok lidt forelsket i hende," konkluderer Alex og åbner en ny øl.
"Hvad Alex ... ja, det er ikke fordi det egentlig rager mig, men ... fik du så pudset ettallet eller hvad? Emil kigger drillende på Alex.
"Emil ... slap dog af!" Julie kigger bebrejdende på sin mand. "Hvor er du vulgær!" Men hun er naturligvis også nysgerrig og fortsætter henvendt til Alex: "Lad os høre - kyssede du hende?"
"Jaa, hun var faktisk ikke så meget for at kysse. Men vi gik en lang tur, og så gik vi hjem, og så bollede jeg hende godt og grundigt. Det trængte jeg virkelig til." Alexs øjne er vidt åbne og stråler, som var det blot få minutter siden, at han havde afsluttet dette åbenbart hans livs knald. Adam og Emil kigger begge imponerede på Alex, mens Julie og Dina mere er forbløffede. Der går nogle sekunder, hvor ingen ved, hvordan de skal reagere på den ligefremme fremstilling.
"Nå, det må jeg nok sig. Hvad, skal du så se hende igen Alex?" Spørger Emil optimistisk på Alexs vegne.
"Jaa, det ved jeg ikke ..." Alex kigger lidt eftertænksomt på sin øl.
"Vil hun ikke eller hvad? Fortsætter Emil.
"Jo, det vil hun vel gerne. Det er vist helt op til mig," svarer Alex stadig lidt tøvende.
"Jamen, så er det da bare at klø på mand - hvad holder dig tilbage? Nu er det tid til at være modig Alex. Alle kvinder behøver jo ikke være ligesom Louise." Alex har virkelig nogle skræmmende erfaringer med kvinder, det er de alle klar over.
"Ja ..., men det er jo ikke helt billigt," siger Alex og sukker igen, denne gang dog uden den salige overtone.
"Billigt! - nej, kvinder er ikke billige i drift, men en god middag og en biografbillet har du da råd til din gamle gnier," griner Emil.
"Jo, men hun skal jo have 4000 for en aften. Det er altså en del penge," forsætter Alex.
"4000 kroner! Hvordan det?" Dina kigger forbavset på Alex. Også resten af selskabet stirrer forvirrede på Alex.
"Ja, hun tager 4000 for sådan en aften. Og det er endda forholdsvis billigt. Der er mange der tager 6000," forklarer Alex og fortsætter: "Det er jo en hel aften, vi snakker om." Men efter et par sekunders tavshed, tilføjer han: "Men hun var mindst 8000 kroner værd."
"Du har været sammen med en luder!" Dina stirrer på Alex. "For helvede Alex ... det er da ikke en date ... og det har sgu da ikke noget med kærlighed og varme at gøre. Hun lader jo bare som om ... du er blevet snydt ... Alex, din idiot."
"Det føltes altså meget ægte," fastholder Alex. "Jeg er da godt klar over, at det foregik i en professionel ramme, men derfor kan følelserne inde i rammen vel godt være ... ja lad os sige ægte. Det var de i hvert fald fra min side. Selvfølgelig er det ikke den slags kærlighed, der handler om at flytte sammen, blive gift og få børn, men det er jo heller ikke det, jeg vil have. Jeg vil bare have rar, kærlig og varm ... og fræk ... kontakt en aftens tid."
"Jamen for helvede Alex, hun gør det jo kun for pengenes skyld," råber Dina ophidset. Det er godt nok en skuffende drejning, sagen har taget. Og af en eller anden grund aflyser hun derfor også straks kæresteweekenden med Adam.
"Ja, der er altså mange ting vi kun gør for pengenes skyld," siger Emil, der åbenbart ikke er ramt helt så hårdt som Dina. "Når jeg serverer henne på restauranten, farer rundt mellem bordene og smiler pænt til gæsterne, så er det sgu for pengenes skyld. Men gæsterne i restauranten er tilfredse alligevel. Er det ikke også sådan for jer andre?" Han kikker rundt, men det er kun Adams øjne han møder, og derfor ham, der føler sig forpligtet til at svare. Han rømmer sig et par gange. "Ja, jeg gad nok ikke sidde og rode i folks mund dagen land, hvis ikke jeg fik penge for det, det har du da ret i." Han kigger lidt forsigtigt på de andre.
"Jamen det er jo ikke prostitution," fortsætter Dina ophidset. "Prostitution er jo en uærligt og kunstigt form for kontakt"
"Nej, tværtimod," forsætter Alex sin forklaring: "Det er meget reelt og ærligt. Jeg vil gerne have en rar aften med en kvinde og sex. Hun vil gerne have penge. Begge parter er helt på det rene med, at det er det, det handler om. Men hvis jeg går i byen en aften for at møde en pige, foregår det hele i et underligt spil af forstillelse, manipulation og famlen i blinde. Og jeg ville i hvert fald aldrig møde så smuk en kvinde og få så dejlig sex. Jeg vil bare blive fuld, liderlig og deprimeret og alligevel gå små 1000 kroner fattigere hjem. Alene. Nej, så er det her noget lettere at have med at gøre."
"Det kan godt være, det er bekvemt for dig Alex, men det er da nedværdigende og ydmygende for hende at sælge sex. Og dem der køber ..." hun kaster et sigende blik på Alex ... " de er kun interesserede i hendes krop, og hvad hun kan med den. Men hun er jo et helt menneske."
"Sanne fortalte, at hun var glad for sit arbejde. Hun har altid gerne ville arbejde med mennesker," forklarer Alex og forsætter: "Men Dina, ved du hvad. Jeg tager imod din invitation. Jeg kigger lige lidt på budgettet, og så tager jeg hende simpelthen med herhen næste gang. Så kan I jo spørge hende om de der forskellige ting." Alex ser ud til at være særdeles tilfreds med den plan, og glæder sig vist allerede voldsomt.
"Fisse," råber Emil i et øjebliks ukontrolleret begejstring , men fortryder godt nok i samme sekund, og Julies lynende øjne fortæller ham, at det udbrud kommer til at få konsekvenser.
"Hold dog kæft, Emil!" råber Dina. Hun rejser sig og fortsætter med lidt lavere stemmeføring henvendt til det øvrige selskab: "Nu henter jeg noget dessert, og så gider jeg ikke høre mere om prostitution i aften." Hun kigger Alex i øjnene et øjeblik og tænker: Men vi to tager lige en snak om det her på et andet tidspunkt.
* * *
"Skåål!" så skal der festes!" råber Emil og smider sig ned i den brede dybe læderlænestol, der ellers normalt er Adams plads. Og da man ikke, ligesom med børn og til dels ægtefælle, kan tillade sig at hundse gæster væk fra sin stol, sætter Adam sig i sofaen ved siden af Julie, som i øvrigt allerede har drukket ud. Det skal nok blive en hyggelig aften.
Adam og Dina har inviteret deres gode venner Emil og Julie - og i øvrigt Alex, som efter skilsmissen er blevet lidt indelukket og har brug for at komme hjemmefra. Børnene er hos deres mormor og morfar. Det er børnene glade for, det er bedsteforældrene glade for, og det er Adam og Dina glade for. Det er ved gud ikke altid, at så meget går op i en højere enhed.
"Holdkæft, det har været en hård uge, jeg trænger virkelig til weekend og ... noget at drikke," siger Adam. "Dina, tager du en lige en omgang med ind til os," råber han, selvom han burde vide, at han råb drukner i musikken. Men selv om det ender med, at han selv må rejse sig og hente flere øl, har han da haft fornøjelsen af at have ordene i munden.
"Nå, hvordan gik jeres ferie?" spørger Julie, som oplæg til en lang række historier om Syditaliens fantastiske klima, seværdigheder og hotelstandard. Det er dejligt at udveksle ferieminder, hvis bare man har været på ferie. Og selvom Dina og Adam er helt enige om, at de aldrig igen skal på cykel-camping ferie, benytter Dina alligevel lejligheden til at understrege beslutningen.
"Julie, fortæl hellere om vores nye venner," foreslår Emil og sender et indforstået smil til Julie.
"Skal vi fortælle om det?" Julie kigger overrasket og lidt beklemt på Emil. "Det ved jeg ikke, om jeg er parat til."
"Jo, jo, fortæl det nu bare, de kan godt tåle at høre det," forsætter Emil. De øvrige i selvskabet lytter mystificerede til Emil og Julies indforståede samtale.
"Hvad har I nu fundet på?" spørger Dina, der med glæde støtter et skift af samtaleemne.
"Ok, på vores sidste ferie, det vil sige den forrige før den, mødte vi nogle mennesker, der har en klub, som vi er kommet med i," forklarer Julie.
"Nå, hvad er det for en klub?" spørger Dina på trods af skuffelsen over, at det åbenbart stadig handler om ferie.
"Vi bekender os alle i klubben til 'polyamory'," svarer Julie i en lidt højtidelig tone.
"Ah-hvad ... hvad betyder det?" spørger Dina.
"Det betyder, at vi alle er åbne for at have kærlighedsforhold til hinanden. Så vi har ligesom sprængt rammerne for vores parforhold og kan nu have flere forhold samtidig," forklarer Julie. Dina og Adam kigger måbende på Julie og Emil.
"Det lyder som noget rod!" kommer det meget overbevisende fra Dina, der tænker på, hvor svært det ind i mellem er bare at få et kærlighedsforhold mellem to til at fungere.
"Hvis bare der er åbenhed mellem alle parter, og alle er klar over, hvad der foregår - hvis alle er ærlige, så behøver det ikke blive noget rod," forklarer Emil. "Det bygger jo på den forståelse, at det er naturligt for mennesket at have kærlige følelser - og seksuel lyst - til mere end et andet menneske. Så må man tage det rod, der måtte følge med."
"Har man også sex med hinanden?" Adam er kommet sig over overraskelsen og kigger forundret på Emil.
"Det kan man have, men det er ikke altid. Det kommer an på, hvad man har lyst til og finder ud af med hinanden," forklarer Emil.
"Hvad så, mødes I så hver onsdag aften og ... er det sådan gruppesex," spørger Alex, der mod sædvane har rejst sig fra sin stol ved havedøren for at blande sig i snakken. Endelig noget, der lyder interessant.
"Nej, Alex, det er ikke gruppesex," fastslår Emil med fast stemme, men forsætter: "Men der er ikke noget i vejen for, at der kunne være sex mellem flere på en gang. Alt er sådan set tilladt."
"Ja, det er da i hvert fald ikke noget for os, hvad ... " Dina kigger på Adam, der dog ikke lige i farten kan afgøre, om det er en konstatering eller et spørgsmål. Lidt overmodigt vælger han at betragte det som et spørgsmål. "Jo, det lyder da ... øh, spændende, synes jeg," siger han og fortsætter: "Bliver I ikke jaloux på hinanden?"
"Joo ... det kan ske ..." Julie kigger over på Emil, som kigger ned et øjeblik.
"Jeg bliver faktisk nogen gange lidt jaloux," siger Emil, "men så snakker vi om det. Det er jo naturligt, at man kan blive jaloux. Så støtter vi hinanden - alle er meget søde og hensynsfulde overfor hinanden."
"Jamen bliver du ikke jaloux Julie?" spørger Dina forundret og i håb om ikke at afsløre sin stigende irritation. Det er lige før, hun hellere vil høre om deres ferier end det her.
"Overhovedet ikke!" kommer det prompte fra Julie.
"Hvad så ... har I så sex med flere af de andre ...?" Adam spørger lidt forsigtigt. Han har en fornemmelse af at nærme sig sagens kerne.
"Jeg har," siger Julie, "men ... det bliver vist ikke til så meget for dig, Emil. ... så vidt jeg ved."
"Næ ... jeg har prøvet en lille smule, men ...," siger Emil. Han er tydeligvis kommet i lidt modvilligt humør.
"Hvad fanden er nu det Emil," siger Adam. "Slå dig dog løs, når muligheden er der. Hvis det var mig, ville jeg ..." Han indfanges af Dinas blik og går i stå.
"Hvad, kan man komme med i den klub?" spørger Alex begejstret. "Eller er der et eller andet sindssygt optagelsesritual, hvor alle skal tisse på en eller sådan noget."
"Idiot Alex. Der er selvfølgelig ikke nogen, der skal tisse på nogen andre," svarer Julie og kikker strengt på Alex. Hun fortryder en lille smule, at hun har fortalt om klubben. De er blevet advaret om andres reaktioner. Det er på mange måder provokerende at bryde parforholdets hellige regler om troskab og indskrænkninger i udfoldelsesmulighederne. Det er den fælles overenskomst om at kede sig sammen - at lide afsavn sammen, der holder sammen på mange forhold, tænker hun. Henvendt til Alex forsætter hun: "Ja, man kan godt komme ind i gruppen - eller en anden gruppe. Der er mange rundt omkring. Der er ikke sådan en lukket verden med medlemsbog og så videre. Folk kommer og går sådan hen af vejen."
Mens Dina sidder tilbagelænet med armene over kors og er noget eftertænksom, er både Alex og Adam rykket helt frem i sæderne og lytter opmærksomt.
"Hvordan er de andre i klubben?" spørger Adam.
"De er fantastisk søde," kommer det prompte fra Julie. "Ikke også Emil ...?"
"Joo ... de er skam søde nok ..."
"Hvad hedder de?" fortsætter Adam. Han kunne godt bruge nogle navne på sine fantasifigurer.
"Ja, der er Allan, Viktor, Billy, og ..." begynder Julie.
"Og så er der Søren og Oskar," fortsætter Emil. Der bliver fuldstændig stille flere sekunder. Dinas arme glider ned og hun læner sig lidt frem. Adam og Alex synker til gengæld tilbage i sæderne.
"For helvede, er det kun mænd?" Alex kigger lamslået frem og tilbage på Julie og Emil.
"Ja," siger Julie, "lige nu er jeg da vist den eneste kvinde i gruppen."
"Fisse!" råber Adam.
"Hold dog kæft, Adam!" råber Dina. Hun rejser sig og fortsætter med lidt lavere stemmeføring henvendt til det øvrige selskab: "Nu henter jeg noget dessert, og så gider jeg altså ikke høre mere om poly ... noget som helst." Hun kigger Julie i øjnene et øjeblik og tænker: Men du skal vist lige fortælle mig lidt mere på et andet tidspunkt.