har ikke rejst sig i horisonten
i udsigtsløse øjeblikke
bølger har ofret sig mod klippen
for at spejle dit liv
solen har jaget din skygge
hvor mange storme
har ikke spredt dine løsrevne tanker
for vinden
hvor mange grene
har ikke formet det uforklarlige
i hieroglyffer mod himlen
krager har delt dit humør
regnen forstået din sorg
og græsset trådt under fode
af tungt humør
hvor mange træer har ikke
stået fast omkring din ensomhed
solnedgange næret din længsel
og blomster budt sig til
hvor mange bække
har ikke forsøgt at kalde dig hjem
kloden lægger hus til