kan være kærlig
og den sårede tilbagetrækning ligge på lur
blomster har det med at visne
og ord blive slidt
glasskår glimter i fortvivlelsens lys
kærlighed
kan være kærlig
nøgen og ubarberet
fugtig og rå og ligeglad liderlig
utaknemmelig ligeglad
ride på perversionens perler
kærlighed
kan være kærlig
og sende fingerkys
over de blodige spor mod ingenmandsland
engle kan liste omkring med borende øjne
drømme gå på ild
og hverdagen ligge i vejen
kærlighed
kan være kærlig
og drysse i sårene
lægge sig tungt om hjertet
og kaste sig ud over klippeskærets sus
drukne i gensidigt begær
kærlighed
kan være kærlig
og forelsket kærlighed tæt på vanvid
de fleste stiller sig dog blot indimellem
ved kanten af kvalmen
og pisser i suppen
kærlighed
kan være kærlig