ned af fjeldet
mod dalens udstrakte tørke
og træernes blade
slipper og falder af himlen
og tider langt langt tilbage
peger på stedet
og den vækkede tørst
er hvad den er
og ordene sværmer
skriger
som alliker
og du afventer mit nødtvungne
svar
du klistrer kælent
til mine øjne
og vi klæder dig af
i dybden