som fint sand
glider tanken gennem universets
gennemsigtighed
over støvet i forladte huse
gennem vindtørre grene
ind under neglene
på fremtidens drømme
isbjerge frister til tårer
langs underjordiske floders
nellefyldte breder
sandheden kradser
i hjertehulens opland
lyder slagenes dunkle kalden
det salighedens urværk