i går
savner jeg
jeg savner
at alt bliver sagt højt
skyer der sejler
som vinden blæser
nysgerrigheden i det første blik
vi sendte hinanden
jeg savner
lyden af stilhed
der bliver afbrudt
at falde i med den elegance
der vokser af skovbundens råd
savner at falde ud i horisontens ingenmandsland
savner at glemme alt
omkring mig
jeg savner
det øjeblik nat bliver til dag
som da sandheden stirrede på os
og skæbnen var på jagt
latteren
det salte hav
i bunden af en blomme
savner at se
så langt øjet rækker
at tiden står stille
i dine øjne
og regnen siler gennem mig