Jeg var forsinket, for jeg skulle lige være sikker på at Pat var blevet kysset ordentligt over hele hendes vidunderlige krop inden jeg stod op.
   Jeg fuldførte min sædvanlige morgenrutine, men blev afbrudt da Pat kom ind i stuen, hendes krop kun dækket af den kop kaffe som hun gav mig. Efter mit bad og barbering klædte jeg mig på, sagde farvel til Pat som lå nøgen henslængt på sofaen og så morgen nyhederne, hun havde fri i dag og skulle på indkøb med et par veninder inden de skulle ned og spise på den nye frokostcafé, og hvis jeg kendte dem ret så skulle de glo efter flotte, muskuløse universitets fyre.
   Jeg tog affaldet i den ene hånd og skulle til at klø Cable bag øret, da han kradsede mig på håndryggen. Jeg råbte meget højt, ikke så meget fordi det gjorde ondt men fordi jeg blev overrasket. Jeg havde haft den kat igennem hele min studietid, og han havde aldrig nogensinde kradset mig så voldsomt før. Pat kom løbende til med en fugtig klud, men inden da var der allerede dryppet blod på gulvet og det var begyndt at svie. Hun snakkede om stivkrampe, læge og skadestue, men efter et kort stykke tid var det stoppet igen og jeg tog af sted mod stationen.
   Jeg kørte forbi grønthandleren igen, selvom jeg godt vidste at jeg ikke skulle ind og købe frugt. Noget fik mig alligevel til at sænke farten da jeg kørte forbi, og jeg kiggede ind i den lukkede forretning. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg havde uden at tænke over det parkeret bilen og stod foran bygningen. Jeg gik under afspærringen og ind i butikken, der var mørkt og der lugtede af jord og kål. Jeg tror ikke der var nogen der havde tænkt på at fjerne varerne, så de kunne bare ligge her og rådne i sommervarmen. Der var ikke særlig varmt men man kunne dog lugte det størknede blod som endnu ikke var blevet tørret op. Rengøringsfirmaet ville komme i dag og ordne de sidste ting, så andre kunne komme til at rydde butikken. Mens jeg gik og rodede i kålen og gulerødderne, tænkte jeg over hvad der nu skulle gøres med lokalet, om han havde efterladt sig nogen familie og hvorfor han skulle dø på den måde...
   Pludselig var det som om mine fingre lukkede sig om noget. Det var aflangt, koldt og stift, jeg holdt objektet op så jeg kunne se hvad det var. Det var en afskåret finger, sandsynligvis fra den afdøde. Men i min branche kan man aldrig tage noget for givet, så jeg pakkede fingeren ned i en pose som jeg heldigvis havde glemt at tage ud af bilen fra dagen forinden. Jeg forlod butikken og gik få minutter senere op ad trappen mod afdelingen.
   "Uh, der er nok en der fik det forkerte ben ud af sengen i morges," kom det lettere hånligt fra Westergaard.
   "Spørgsmålet er vel snarere, hvis seng han fik det forkerte ben ud af i morges," fortsatte Cole.
   Jeg mumlede noget om eunukker og cølibats løfter og gik hen til mit bord. Glen sad på bordet med benene over kors i en lille, stram nederdel og en halv-gennemsigtig skjorte, der ikke gjorde noget for at skjule hendes fyldige barm. Hvis jeg ikke vidste at hun var strømer, og min partner ville jeg tro at hun var en pro stripper, nu manglede vi bare Village People.
   "Du er sent på den," sagde hun med et let bekymret udtryk i ansigtet, der ikke blev bedre da hun så min hånd.
   "Hvad er der sket?" spurgte hun, mens hun undersøgte min hånd.
   "Ikke noget," svarede jeg, "jeg blev bare overfaldet at en bande vrede dværge i teletubbie kostumer, der ville have min krop," fortsatte jeg drillende og skubbede hende ned fra bordet. Jeg kiggede til min sidste cigaret nede i skuffen.
   "Hvorfor smider du den ikke ud? Er det ikke at friste skæbnen ved at have den liggende?" spurgte Glen med et smil på læben, der kunne få selv den mest kyske franciskaner munk til at smide kåben og hive hende med ind på det nærmeste toilet eller kosteskab.
   "Aner det ikke," svarede jeg opgivende. "Skæbnen er vel ikke rigtig til at løbe fra, det er hele ideen med skæbne og uundgåelighed," fortsatte jeg filosofisk.
   Hun smilede bare igen hev en stol op, og satte sig.
   "Har du snakket med retsmedicineren endnu?"
   "Ja," svarede jeg. "Jeg stoppede ved gerningsstedet på vejen hertil, og jeg fandt offerets afhuggede finger. Jeg tog rapporten med op efter at have afleveret den. Jeg læste igennem rapporten, og det var den ene usædvanlige nyhed efter den anden. Det viste sig at den afdøde var blevet skudt bagfra, og at alle læsionerne på kroppen var blevet påført posthumt. De havde skudt ham, flyttet ham over til bagdøren, brækket hans arm, hevet hans skulder af led, smadret hans højre hånd med en kødhammer, skåret hans ringfinger af og smadret baghovedet med et bordben! Hvorfor?"
   Glen og jeg brugte de næste par timer på at kigge alt bevismaterialet igennem. Vi tjekkede forretningens forbindelser og gældssituation. Alt hvad der kunne føre til et motiv endte i blindgyder. Offeret havde ingen fjender og ubetydelig gæld. Hvis det var et røveri, hvorfor ville de så gøre så meget ud af at mishandle ham efter de havde skudt ham i ryggen på klods hold med et oversavet jagtgevær?
   Det gav ingen mening og var ved at drive mig til vanvid. Jeg besluttede mig for at tage tidlig fri og køre hjem.
   Hjemme igen, Pat var ikke i lejligheden. Der var stille så jeg tændte for anlægget, et eller andet pop band gav sig til at skråle deres kærlighedskvaler ud i højtalerne, det måtte være en af Pats Cd'er, hun var vild med den slags. Jeg satte en anden cd i og da jeg hørte de første toner fra en elguitar der blev tortureret var jeg i paradis. Der blev ikke lavet musik efter 1979, jeg har altid ment at 80'erne skulle glemmes og 90'erne manglede en stil. Dengang da der blev eksperimenteret med rock og elektricitet var der musik til.
   Jeg gik i bad og da jeg kom ud igen, var det som om jeg var blevet født på ny. Musikken kørte stadig, jeg havde vist skruet lidt for højt op for der blev banket i gulvet fra lejligheden ovenpå. Efter jeg havde skruet ned og taget et par shorts på, gik jeg ud i stuen igen og så at der var en besked på telefonsvareren. Jeg trykkede på knappen og kort efter hørte jeg Pats stemme fra højtaleren:
   "Hej, skat, det er mig. Jeg bliver nok noget forsinket, der er kommet nogle ting i vejen. Du behøver ikke vente på mig, jeg lukker mig selv ind. Skal nok passe på ikke og vække dig. Jeg elsker dig. Knus Pat."
   Nå så kunne det også være lige meget! Jeg gik ud på badeværelset igen og onanerede, bagefter gik jeg ud i køkkenet og lavede en sandwich med fedtfattig ost og økologisk hamburgerryg. Da jeg kom tilbage ind i stuen var musikken færdig. Jeg tændte for fjernsynet og lige i det øjeblik hvor nyhederne tonede frem, så jeg at lyset blinkede på telefonsvareren. Jeg havde ikke hørt telefonen ringe, så hvornår var den besked kommet? Der havde ikke været flere efter Pats besked, så det måtte have været mens jeg havde været på badeværelset og "lettede trykket". Med lettere rystende hænder trykkede jeg på "play" endnu en gang, og hørte maskinen gå i gang. Det var en mands stemme, ikke en jeg havde hørt før men alligevel mærkelig bekendt:
   "Godaften, din pissemyre," sagde stemmen i en noget uhøflig tone. "Du forventede nok ikke at blive kontaktet så hurtigt, men det var så smukt at vi stadig skriger af grin hernede når vi tænker på det. Kom ned i klubben så snakker vi om det, du ved The Four Horsemen Bar!" sluttede stemmen igen med en hæs latter.
   Jeg havde ingen anelse om hvem stemmen tilhørte eller hvorfor vedkommende skulle ringe til mig. Og hvad var det, der var så smukt? Spørgsmålene hobede sig op og der var ikke skyggen af et svar nogen steder, men måske ville jeg finde nogen i den bar som stemmen omtalte. Jeg trak i et par sorte bukser og en sort trøje, tog mit skulderhylster på og tjekkede om min pistol var sikret og ladt inden jeg satte den deri. Jeg tog min sorte læderjakke på udenover og greb mine bilnøgler som lå på bordet i entréen.
   Lige da jeg skulle til at åbne fordøren kom jeg til at tænke på at jeg ikke havde den fjerneste anelse om hvor The Four Horsemen Bar lå. Jeg gik ind i lejligheden igen, fandt en telefonbog frem og slog op på diskoteker. Der var en stor rød cirkel omkring adressen. Hvem kunne have lavet den? Det var ikke mig, jeg havde ikke hørt om stedet før Jack Daniels stemmen havde nævnt dets navn. Kunne det være Pat? Jeg tvivlede, Pat var mere til caféer med veninderne og den slags. Måske havde hun en eller anden mørk personlighed, som jeg ikke kendte til. Jeg grinede let for mig selv, Pat og jeg havde ingen hemmeligheder for hinanden. Vi delte alt, lige ned til vores eksperimenter med sex da vi var yngre. Hun havde engang været sammen med sin fætter, og jeg havde fået et blowjob af en mand, big deal. Vi kendte hinandens sexfantasier og havde også udlevet et par af dem. Hun ville gøre det på et offentligt sted, så vi havde dyrket sex på en legeplads. Det var godt nok sidst på aftenen, men vi kunne da se folk gå forbi ude på stien, det tændte Pat helt vildt. Jeg ville have en kvinde mere i sengen, så vi havde sat en annonce i et blad og fik da også kontakt til en nydelig, midaldrende kvinde. Vi dyrkede sex i 5 timer i træk, men da hun var gået havde vi fundet ud af at hun havde stjålet et par af vores sølvlysestager som stod lige ved siden af døren ud til entréen.
   Det sidste stykke tid havde Pat gået og snakket om at hun skulle bindes til sengen, mens jeg gav hende ordre om hvad jeg ville have hun skulle gøre. Hun var endda gået så langt som til at købe et sæt håndjern. Da hun havde vist mig dem en dag hvor vi lå i sengen, havde jeg spurgt hvad der var galt med dem jeg havde som politimand, hun havde bare kigget på mig og roligt svaret at de jo ikke havde plys på. Det kunne jeg ikke sige noget til, men vi var ikke kommet til at bruge dem for jeg blev kaldt på arbejde, noget med en dame der havde skudt hendes mand 6 gange med hans egen pistol.

I mellemtiden var jeg kommet ud af døren og ned til min bil. Jeg startede og tændte for radioen. Det var de fedeste rockrytmer, der kom ud af højtalerne: "So be it, threaten no more, to secure peace is to prepare for war, so be it, settle the score, touch me again for the words that you'll hear evermore. Don't tread on me". Jeg kørte ud af garagen og satte kurs mod den indre by.
   Det var blevet mørkt og nattens dæmoner var begyndt at dukke frem. Der var køligt så kødmarkedet var ret tomt. Det var kun de mest desperate ludere og pushere, der stod på gadehjørnerne og så ud som om de var klar til at skide isterninger. Jeg ville vædde hvad som helst på at klubberne var fyldt til bristepunktet, og vel over sikkerhedsreglementets begrænsninger. Det regnede en smule, så alt var fugtigt og affald flød i rendestenen. Nogle unge fartdjævle kom ræsende i deres sorte Trans Am på den modsatte kørebane, de var på vej til deres møde med skæbnen.
   Dette var det ypperligste af menneskehedens bedrifter. Dette var hvad vi havde udviklet os til, gennem årtusinder af udvikling og tilsidesættelse af alle andres behov. Dette var vores storhed, vores by.
   Jeg drejede ned af en gade, der var lyst som dag på grund af alle de neonlys. Det var en gade fyldt med sexbiografer, voksenvideofilm udlejning og baglokale underholdning. Der var titler som "Big Daddy 3" og "Three In One". Der var butikker der solgte sexlegetøj. Noget af det var helt ok, men størstedelen af det var langt ude perverst! Jeg skal ikke sige at noget ikke rørte sig på mig, men jeg var pludselig glad for at jeg havde "taget hånd om sagen" tidligere på dagen.
   Jeg kom ned for enden af gaden og drejede til højre. Der tonede et stort, neon skilt frem. Der stod "The Four Jacks" på skiltet, et kasino. Bygningen var stor, de måtte have et hotel ovenpå. Gad vide om de også lejede ud på timebasis? Der var ingen tvivl om at de i hvert fald kunne skaffe assistance, i så fald at en gæst skulle ønske det. Der stod nogle få piger i nærheden, deres mini-nederdele så små at de ikke tjente deres formål hvis de skulle skjule noget, deres brystholdere så røde at ingen ærværdig kvinde ville bære dem og fremvise det på åben gade. Ved siden af lå mit bestemmelsessted. Udefra så "The Four Horsemen Bar" ud til bare at være en mur med en sort, metal dør i midten, og et grønt skelet på en flammende motorcykel med en le i den ene hånd, og en flaske i den anden ovenover, det hele lavet af lysstofrør. Der var ingen mennesker foran indgangen, bortset fra en kæmpe bamse af en mand, i sort jakkesæt med hvid skjorte og sort butterfly. Det overraskede mig egentligt ikke det helt store, for det var trods alt en hverdag og de værste dæmoner kom kun frem fredag og lørdag nat, eller også så sad de allerede derinde og ventede på at jeg skulle gå ind ad døren.
   Jeg parkerede bilen omme bagved bygningen, der holdte et par andre biler der i forvejen. Jeg steg ud og gik om mod indgangen igen, på vejen lagde jeg mærke til en af de andre biler. Den var cirka lige så dyr og uopnåelig for gennemsnits manden som de andre, men på nummerpladerne stod der ordet "Pride". Hovmod, jeg havde hørt ordet før, men jeg slog det hen som værende noget fra en eller anden film. Jeg gik videre ud på gaden og op til indgangen, hvor jeg naturligvis blev stoppet af den meget overvægtige dørmand. Han havde noget rødt i mundvigen, og udfra hans hvidløgsånde der var så tyk at man kunne skære igennem den, gættede jeg på at det var tomatsauce. En bule i hans højre side var et tydeligt tegn på at han var bevæbnet, jeg var vildt overrasket.
   "Velkommen," sagde han med en tyk accent og smilede så man kunne se mere af hans tomat og spaghetti aftensmad, "værsgo at gå ind, De er ventet."
   Inden jeg kunne nå at få et ord indført havde spaghettiluftskibet lukket døren efter mig, og jeg stod i en mørk gang.
   Væggene var mørkerøde, men det var næsten umuligt at se for der var kun en enkelt lampe der oplyste hele gangen. Jeg gik ned mod enden af gangen, hvor der var en dør, og for sammen da jeg hørte en lys stemme sige:
   "Må jeg tage deres jakke hr.?"
   Jeg vendte mig mod stemmen og så at væggen var stoppet. I stedet for stod der en anorektisk pige, med bleg hud, langt sort hår og iklædt en tætsiddende sort kjole. Hun gentog spørgsmålet og pegede over på en masse knagerækker bag hende. Det var en garderobe hun stod ved. Jeg informerede hende om at jeg ikke regnede med at blive længe, og hun mumlede noget som jeg ikke hørte, for døren var allerede halvt lukket bag mig.
   På den anden side af døren var der et stort, mørkt lokale, en bas rytme lød fra usynlige højtalere. Det sted der var mest lyst op, og mest iøjnefaldende var en scene hele vejen gennem midten af rummet. Der var sat metal stænger op med jævne mellemrum, og mere eller mindre nøgne, yderst barmfagre kvinder dansede rundt imellem stængerne og hinanden. De få kvinder der bare havde skyggen af beklædningsgenstande på, bar enten sølvglinsende eller sorte trusser, røde højhælede sko eller en hat. To af kvinderne havde gang i at udforske hinanden med deres tunger, og hvor deres tunger ikke var, der var deres hænder. Den mørkhårede af de to fik øje på mig og smilede, mens hun hev i den blondes brystpiercing.
   Scenen var omkranset af en bar, hvor 5 bartendere, tre af dem topløse kvinder, stod og lavede meget lidt. Den ene af de mandlige bartendere stod bøjet ned over disken, med en anden mand overfor ham. Da jeg gik forbi de to, lød der en umiskendelig høj snøften fra bartenderen og den anden mand grinede. Mod væggen var der adskillige båse, hver med et bord og en rød lædersofa omkring. Der stod nogle små lys på hvert bord. Ved nogle enkelte af bordene sad der enten én mand eller et par stykker, og ved disse stod der en nøgen kvinde på bordet og vred sig til rytmerne af musikken, mens de liderlige mænd stak pengesedler op hvor solen bestemt aldrig skinner.
   Da der ikke havde været nogen der havde forsøgt at få min opmærksomhed, bortset fra den stripper på scenen altså, gik jeg hen til den anden af de mandlige bartendere og viste ham mit politiskilt. Han smilede og pegede mod den modsatte side af rummet, hvor jeg mellem benene på danserne kunne skimte en gang. Jeg nikkede til ham og gik over mod der hvor han havde peget. Jeg gik rundt om baren og kom ind i en gang, hvor væggene var gennemsigtige spejle. Bag hvert spejl var der et lille hvidt rum, hvor der sad én eller flere nøgne kvinder og onanerede. For enden af gangen var der to skilte, det ene viste en pil, der pegede mod en trappe der gik ned og under den stod der "Videoauditorium". Det andet havde også en pil, der pegede mod en trappe der gik op og under den stod der "VIP Lounge". Videoauditorium, det stank langt væk af små, snuskede, mørke lokaler, hvor der blev vist pornofilm som liderlige mænd sad og rev den af til, mens de stønnede højere end dem på lærredet. Jeg regnede ikke med at det var der bartenderen ville have jeg skulle gå hen, så jeg valgte trappen op.
   Jeg kom op i et rum, der var en del mindre end det nedenunder. Man kunne svagt høre en bas rytme nedefra. Der stod et halvt dusin borde omkring en lille scene, der var omgivet af en halv meter høje flammer næsten som en lille mur. Bag ilden kunne jeg svagt skimte et rødt tæppe, der skinnede i dens skær. Der sad en mand og en dame på scenen, de var begge to nøgne og i gang med at dyrke sex. På bordene stod der små lamper og sorte askebægre og de var dækket af en rød dug.
   Der var ingen mennesker at se foruden de to på scenen, men de så ikke ud til at være opmærksomme på andet end dem selv og hinanden. Jeg fortsatte over rummet imod en dør på den anden side, hvor der med en falmende, gylden skrift stod "Privat". Jeg gik op til døren og bankede høfligt, men bestemt på glasset. Uden at vente på svar tog jeg i håndtaget og åbnede døren.
   Jeg kom ind i et pænt stort kontor, der var et rundt bord foran mig, hvor der sad fire mænd i jakkesæt omkring og spillede kort, jeg gættede på poker. De kiggede over mod døren da jeg gik ind, men vendte hurtigt tilbage til deres spil sandsynligvis bange for at én af de andre skulle finde på at snyde, dugen på bordet var grøn og der lå en bunke mønter og pengesedler på midten. Der stod nogle arkivskabe på gulvet og der hang et par smagløse malerier på væggene. Dem der ejede dette sted havde enten en elendig smag for kunst og indretning, eller også havde vedkommende en bizar sans for humor.
   Fra den højre side af lokalet lød der et: "velkommen". Det var en dyb stemme som om den kom fra en kraftig mand. Jeg drejede blikket i retningen af stemmen og så en stor mand sidde bag et skrivebord. Manden var sidst i fyrrerne og meget kraftigt bygget. Han skulle være glad for at der ikke var en vægt grænse på øvre etager i bygningen. Han var skaldet og iført et anstændigt jakkesæt. Der sad adskillige guldringe på hans tommetykke fingre og en gyldenrød sten glimtede i hans venstre øreflip. Der lå et par bundter af pengesedler på den ene side af bordet ved siden af en telefon, og en stak pornoblade på den anden side ved siden af en computer. Bag manden hang der to indrammede, forstørrede fotografier af unge, nøgne kvinder, og der var 50% chance for at gætte rigtigt første gang på, bag hvilken af billederne pengeskabet var gemt.
   Manden ventede tålmodigt til jeg vendte blikket tilbage mod ham og fortsatte:
   "Mit navn er Jack Powers, og jeg ejer dette etablissement."
   "Hvad fanden vil du mig?" spurgte jeg i en noget utålmodig men stadig fattet og kølig tone.
   "Rolig nu, betjent Mabius, alt godt kommer til den der venter." Han lagde mærke til mit "skyd først og stil spørgsmål bagefter" blik som jeg fremmanede når jeg begyndte at blive utålmodig med kryb som ham, og valgte fornuftigt nok at fortsætte skyndsomt. "Du er her fordi jeg har oplysninger, som kan hjælpe dig i din efterforskning."
   "Hvilke oplysninger og hvorfor vil du give dem til mig?" spurgte jeg med voksende tvivl om fornuften i at stå alene i dette lokale, fyldt med mænd som på en normal dag ville blæse mit hoved 20 meter ned ad gaden med deres håndkanoner.
   "Sid ned," kørte Powers på som om han ikke havde lagt mærke til noget som helst, mens han vinkede sine håndlangere ud af lokalet: "jeg har en interesse i at få opklaret mordet på den grønthandler."
   Jeg troede ikke mine egne ører, hvad foregik der? Hvad fanden betød en grønthandler for en der ejede en bule som denne?
   "Og hvad er prisen? Intet er gratis i disse tider," spurgte jeg med et løftet øjenbryn.
   Powers fnyste let og svarede:
   "Hvis du er interesseret i hvad jeg har at sige så lad venligst være med at afbryde mere. Lad os bare sige at jeg har en interesse i at du fortsætter med efterforskningen, og hvad du nu ellers gør." Det sidste sagde han med en mere dæmpet stemme.
   Jeg stod stille og lod ham tale.
   "Nuvel," fortsatte han, "manden fra grønthandleren, jeg har set ham et par gange. Her i klubben, men også andre steder i byen. Han var til det perverse, noget sygt lort hvis du spørger mig. Han hang med en gruppe af mennesker, som keder sig og derfor opsøger de nye former for nydelse. Intet er for vildt for dem. De er til sex, smerte, stoffer, mord og tortur og det der er værre..." Han holdte en dramatisk pause, mens han tændte en cigaret. Han rystede én mere op af pakken og rakte den over mod mig, da jeg ikke tog den, tog han en kraftigt hiv af hans og fortsatte:" de holdte til forskellige steder, skiftedes til at holde syge fester og gå på klubber for weirdoes. Hvis du undersøger hans lejlighed, kan du sikkert finde mere". Her holdte han en pause og kiggede op på mig som om han ville se en reaktion. Det fik han ikke.
   "Politiet har allerede undersøgt mandens lejlighed, og de fandt intet der kunne tyde på at hvad du lige har fortalt mig er sandt," sagde jeg med en næsten stoisk ro. Han skulle kraftedeme ikke se, at jeg var skide nervøs ved at stå her på hans hjemmebane.
   "Har I så også fundet det hemmelige rum bag sengen i soveværelset?" spurgte han, fryden skinnede ud af hans ansigt. Han vidste udmærket godt, at det havde vi ikke. Han ville bare se mit ansigtsudtryk, når jeg fortalte ham at det havde vi ikke.
   "Så må du jo hellere se at komme derhen og undersøge det, inden nogen fjerner bevismaterialet." Han grinede, slukkede cigaretten i askebægret på bordet og vinkede mig ud af kontoret. Det var blevet alt for sent til at tage ud til den afdødes lejlighed, så i stedet valgte jeg at tage hjem til mig selv.
   Da jeg kom hjem, lå Pat i sengen og sov roligt og sødt som hun plejede. Jeg tog stille og lydløst mit tøj af og lagde mig ned ved siden af hende. Jeg lagde min arm omkring hende og idet jeg gav hendes nakke et blidt kys, sagde hun søvnigt at jeg lugtede af røg.