Da skoleballet var vel overstået, og alle var kommet hjem igen, lå Stine og beundrede stjernerne gennem sit loftsvindue. Hun tænkte på alle de sjove ting som hun havde oplevet den forgangne aften, og på alle de muntre timer hun havde haft sammen med Lars, Line og Frank.

De havde haft en skøn aften, og de havde danset og grint hele aftenen, Line og Frank var blevet aftenens Queen and King, og jeg selv var pludselig blevet en af de populære ved at blive valgt som den ene halvdel af aftenens par.

Jeg var så stolt da mit navn blev råbt op oppe fra scenen, og da jeg kom op og skulle stå ved siden af Lars, mens hele skolen så på, var det som at være med i et eventyr. Lars tog mig i hånden, vendte sig rundt og kyssede mig alt imens vi stod på scenen.

Han virkede ikke særligt som om det generede ham at der stod omkring 300 elever og gloede på os. Line og Frank stod ved siden af os, og vi stillede op alle fire til et gruppe billede, som skulle hænge i gymnasiets hall indtil det næste skolebal.

Mine øjne blev tunge og jeg faldt i søvn med til en nat fuld af dejlige drømme.

Klokken halv elleve næste morgen blev jeg vækket af min telefon. Det var Line der ringede, hun havde været vågen i en lille time, og spurgte om hun måtte komme over. Jeg sagde ja, og gik i gang med at komme ud af fjerene, jeg skulle jo lige i bad, og have tøj på, men min mor der havde stillet telefonen om, vidste at Line ville komme, så hun lukkede hende bare ind.

Jeg gik i bad og gjorde mig lidt i stand, jeg havde helt vænnet mig til at have kontaktlinserne i, så jeg valgt dem i stedet for brillerne i dag. Jeg havde aftalt med Line at vi skulle ned til søen og fodre ænder mens vi skulle tale om alle vores oplevelser i går aftes.

Line var der fem minutter efter hun havde ringet. Hun havde allerede taget sit slappe af tøj på, og havde bare som jeg selv, kastet håret tilbage i en løs knold på midten af hovedet. Jeg stod ud af badet og så at hun sad i min sofa med et lille brev i hånden.

Jeg spurgte ikke hvad det var, for jeg nåede det ikke, hun havde allerede rakt det over til mig inden jeg nåede at sige noget. Hun sagde at det var fra Lars, og at han havde givet hende det i går aftes da de sad i bilen på vej hjem.

Jeg rev det ud af hånden på hende, og skyndte mig at åbne det. Jeg læste med iver og blev pludselig helt bleg i hovedet.

Kære Stine

Jeg vil benytte denne chance til at takke dig for en fantastisk aften.
   Jeg håber at du nød den bare halvt så meget som jeg gjorde.
   Nu må du ikke blive alt for hysterisk, men jeg ville blive meget glad hvis du ville mødes med mig klokken halv et nede ved søen.
   Jeg har fået lokket ud af Line at I skulle derned, og jeg vil meget gerne tale med dig.

Jeg håber vi ses, du skal ikke ringe, bare komme derned.

Kærlig hilsen
   Lars
   Jeg var målløs, endnu engang havde han sendt mig et brev, og endnu engang var det med stor glæde at jeg kunne konstatere, at jeg ikke var den eneste, der havde nydt ballet i går.
   Line blev helt vildt da jeg læste brevet op for hende, hun skyndte på mig så vi ikke kom for sent, for selvfølgelig skulle jeg da ned til søen og tale med ham.

Jeg nåede dårligt at få mit tøj på før Line havde hevet mig ud af døren, vi skulle skynde os mente hun, og det kunne kun gå for langsomt det hele. Hun havde sin mobil telefon med i lommen, og ringede op til Frank for at høre om ikke også han ville komme ned til søen, hun blev noget overrasket da hun fandt ud af at han allerede sad hjemme hos Lars, og at da havde aftalt at gå derned sammen.

Nede ved søen stod Lars og Frank allerede da vi ankom, de så lidt for højtidelige ud, taget i betragtning at vi bare havde vores jogging slappe af tøj på.

Frank gik hen og tog fat i Line for at få hende væk fra mig, så Lars kunne komme til, Frank hev hende med over på den anden siden, og Lars og jeg blev stående hvor vi havde mødt dem. Lars stillede sig tæt op af mig, og så på mig på den der dejlige måde igen.

Han spurgte om jeg havde læst brevet, og jeg svarede ja.
   Da han var sikker på at jeg var kommet lidt ned på jorden igen, efter min løbetur til søen, så han direkte på mig og spurgte ; Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden så forfærdelig længe, men jeg ville blive glad hvis du vil være min kæreste, sådan for alvor…..

Jeg tabte fuldstændig både øjne mund og næse på samme tid, aldrig havde jeg oplevet en fyr tale på den måde til mig, og aldrig havde jeg været så glad indvendig som jeg var lige nu. Jeg så på ham, sagde stammende JA til hans spørgsmål, og fik så glæden af at opleve hans taknemmelighed gennem et langt og dejligt kys.

Line og Frank kom tilbage efter ca. ti min. Og Line kunne se på mig med det samme hvad der var sket. Hun så hen på Lars og smilte til ham, hvorefter hun blev alvorlig og sagde at nu havde han bare at passe på mig og opføre sig pænt overfor mig.

Vi tilbragte næsten hele lørdagen ved søen, Lars og jeg brugte næsten hele dagen til at holde i hånd og kysse, og Line så på Frank og så grinte de mens de sagde til hinanden at sådan er det altid i begyndelsen…

Hen ad eftermiddagen blev vi enige om at gå hjem til mig og få noget the, det var begyndt at trække op til noget blæsende vejr, og det ville gøre godt at komme hjem og få varmen. Lars og jeg gik forrest og da vi kom hjem til mig var mine forældre straks nysgerrige.

De ville høre alt om hvad der var sket aftenen før, og om det havde været en hyggelig fest, selvfølgelig ville de også gerne vide hvad det var for en fyr deres datter gik med hånd i hånd gennem haven.

Sebastian der udmærket kendte Lars sagde hej og hold da op søs, men ikke andet, for han vidste at far og mor ikke ville have at han blandede sig i mine sager og omvendt. Mor smilte til Lars og nærmest bød ham velkommen ind vores hjem, som havde jeg lige fortalt at jeg skulle giftes.

Far var lidt mere tilbageholden, men det var han altid indtil han lærte folk at kende. Far var af den lidt ældre skole, og havde ikke meget tillid til unge mennesker i dag. Han vidste fra sit arbejde at de unge i dag ikke var nær så påpasselige med deres bekendtskaber, som man var for bare ti år siden.

Mor der jo egentlig var mere gammeldags end far, havde derimod sat sig i hovedet at hvis jeg fandt en fyr jeg var glad for, så skulle det støttes til fulde.

Line og Frank kom også ind og sagde hej, og bagefter gik vi alle sammen op på til mig og slængede os i min hygge stue. Lars havde kun været hos mig en enkelt gang før, men han kunne sagtens huske min specielle stilart i indretningen, og satte sig ned i sofaen ved siden af mig.

Vi sad og talte om aftenen i går, og talte om det billede der var blevet taget af os ved "kroningen".
   Lars vidste at han ville få et par hadebreve når vi startede i skolen igen på tirsdag, men han var ligeglad, for som han sagde var der ingen der skulle tage hans glæde fra ham denne gang.

Han havde engang haft en kæreste som kun ville være sammen med ham fordi han så godt ud, og var en af de mere populære drenge, det havde kun holdt i tre uger, men han havde været oprigtig forelsket i hende. Han havde derfor ikke haft en kæreste siden, og havde slet ikke haft lyst til at være sammen med nogen anden pige, før han havde lært mig at kende gennem Frank.

Jeg var bare så glad, og da min mor kom op for at sige at de ville tage i sommerhuset, blev jeg endnu mere glad. Mor havde taget mig ud på trappen, og havde sagt at jeg godt måtte havde de tre sovende hvis jeg havde lyst. Selvfølgelig havde jeg det, vi kunne have den dejligste aften, og bare være i hinandens selskab så længe vi havde lyst, og gå i seng når vi ville.

Vi aftalte at hente nogle videofilm og købe noget guf, og så bare råhygge hele natten.

Sebastian skulle ikke med i sommerhuset denne gang, så han havde fået lov til at invitere en af sine venner på besøg og så sidde oppe hos os og se film.
   Han ringede til sin bedste ven, Lines lillesøster.

Vi så film hele natten, og til sidst var vi alle så trætte at vi faldt i søvn i armene på hinanden. Lars var den første der vågnede, og det første han gjorde var at bære mig hen til min seng for at putte mig under min dyne. Han gjorde det så forsigtigt at jeg ikke mærkede noget, og jeg vågnede heller ikke.

Line var den næste der vågnede, hun havde et seriøst problem at sove længe, hun kunne simpelthen ikke sove mere end max syv timer på en gang.
   Hende og Lars blev enige om at de ville gå til bageren, og så kunne de vække os når de kom tilbage. De mente begge at det ville være rart at komme lidt ud i den friske luft.

Som så gjort. Line og Lars gik til bageren og hentede noget morgenbrød, og da de kom tilbage lavede de et lille morgenbord til os der sov. Line sørgede for at der var smør og ost og syltetøj og alt det der skulle være som juice og kaffe og the. Lars hentede to lys som han stillede midt på bordet og tændte.

Jeg blev vækket med et kys på kinden, og en stille stemme der kaldte på mig med en ro som jeg følte var uendelig dejlig.
   Da jeg åbnede øjnene var jeg sikker på at jeg stadig drømte, der stod han, fyren som jeg elskede, og som havde sagt at han elskede mig, kunne det blive meget bedre????

Line havde vækket Frank, og de sad inde ved bordet, da Lars og jeg kom ind til dem.
   Morgen maden blev præget af en samtale som gik på at vi alle fire mente det kunne være helt vildt sjovt at bo i hus som dette bare os fire sammen. Man kunne jo sagtens have privatliv selvom man boede i sådan et hus. Man kunne jo bare have en fælles etage og så en etage hver.

Vores fantasi fik frit løb og vi kunne ikke lade være med at grine af det hele.
   Line og Frank havde været kærester i snart to år, og det havde kørt som smurt for de to hele tiden. Frank viste ved bordet at han også kunne stå for overraskelser, og at det ikke kun var alle andre.

I stedet for at ha ordnet det ved søen i går, kiggede han nu meget alvorlig på Line, og sagde meget højtideligt at han nu mente at de havde været sammen så længe at han godt ville flytte deres forhold til næste trin.

Line så helt desorienteret på ham, hun anede ikke hvad han havde tænkt sig, og blev siddende meget stille.

Frank fortsatte: Når nu det hele havde fungeret så godt, og når nu han vidste hvor meget kærlighed kunne betyde for en enkelt person, ville han ikke sidde tilbage som et lille lam om et par måneder og sige til sig selv at han var et fjols ved ikke at gøre det her noget før.

Frank hev en lille æske op af lommen, og kiggede igen på Line, Han tog hendes hånd og sagde at hun ikke nødvendigvis behøvede at tolke det som et frieri, da han ikke mente at de var i den rette alder til det, men om hun ville bære hans ring som bevis på hvor stærk deres kærlighed til hinanden er.

Line sagde ja tak, hun var ildrød i hovedet, og så hen på mig. Jeg havde godt vidst at han ville gøre det, for jeg havde lokket en ring ud af Line for at han kunne finde den rigtige størrelse. Jeg så tilbage og smilte, og sagde så at nu var vi kvit hvad angik hemmeligheder.
   Dagene og månederne gik, Lars og jeg var stadig kærester og det gik fremragende, Line havde fået ring på sammen med Frank, og alt gik også godt hos dem.

Der var mange der stadig var sure eller jaloux på Lars og mit forhold, men ingen af dem kunne bryde det bånd vi havde fået opbygget. Jeg havde aldrig før følt mig så elsket som når jeg var sammen med Lars. Det hele handlede kun om vores glæde, og ikke om nogle andre.

Vores kærlighed skulle plejes hver eneste dag. Og vi havde næsten altid en god undskyldning for at være sammen.

Mit venskab til Line blev stærkere og stærkere for hver dag der gik, og vi blev mere og mere knyttet. Vi talte næsten ikke med andre end hinanden, vores familie og vores kærester. Men vi havde stadig en bred vennekreds som alle havde accepteret vores valg i måden at leve på.

Da der var gået omkring to efter Lars og jeg var begyndt at være kærester, var det tid til at slutte skolen, eksamenstiden lå nær og det tog meget af vores tid. Heldigvis kan man sige, at vi havde muligheden for at læse sammen, så det hele ikke bare blev til tunge byrder.

Da eksamenerne kom blev det hele meget alvorligt, og vi var alle fire meget opsatte på at det skulle gennemføres med så gode karakterer som muligt. Vi lavede derfor en aftale om at vi ikke måtte tale sammen dagen før hver eksamen.

Det var lidt svært at overholde, men det gik, og ved slutningen af hver af vores eksamener stod de tre andre og var der ved karaktergivningen. Jeg gik ud af gymnasiet med et snit på godt 10,5 det samme gjorde Line og Frank. Lars derimod havde åbenbart haft nogle rigtig gode dage for han sluttede på et snit på rent 11.

Til den store dimensionsfest der skulle holdes på skolen, havde vi alle fire aftalt at købe tøj der kunne passe ind i vores ry som det tætteste firkløver på skolen nogensinde. Vi havde sørget for at vi to piger var så ens som muligt og at de to fyre var ligesådan.

Line og jeg havde købt nogle kjoler sammen med vores mødre, næsten på samme måde som til skoleballet, vores mødre havde været med for at betale, og vi havde set på kjolerne. Det var en dejlig måde at købe tøj på, og da vores forældre så de meget ens kjoler kunne de ikke lade være med at grine.

Min mor mente ik at vi var rigtig kloge, den eneste forskel der var på vores kjoler var nuancerne i farverne. Line havde valgt nogle let gule og jeg havde valgt nogle let grønne farver. Kjolerne var ellers helt ens, pæne og anstændige som min mor sagde.

Vi havde købt sko der passede, og var nu på vej ind i en taske forretning for at finde en lille taske hvor vi ku have nogle servietter eller lignende. Min mor havde sagt at det var helt tosset at vi skulle være så ens, men da hun fik grunden at vide sagde hun at det kunne være sjovt at se alle de andres reaktion når de så os fire komme ind i salen.

Aftenen hvor dimensionsfesten skulle afholdes var kommet. Denne gang kørte vi ikke i limosine til skolen, men vi fik min far til at køre os i stedet. Lars var kommet hjem til mig en time før de andre, han ville godt være lidt sammen med mig inden Line og Frank ankom.

Vi sad og talte lidt, og kyssede, og alt dette kunne vi nå mens jeg klædte om til festen. Min mor var oppe og hjælpe med at sætte mit hår, og Lars var blevet hendes assistent så han kunne holde alle de forskellige ting hun afprøvede i mit hår. Først da mor og Lars i fællesskab havde fundet et hårpynt der passede fik han lov til at sætte sig igen.

Til min store forundring viste det sig at Line havde fået det samme slags hårpynt som jeg, bare i en anden farve. Vi grinte lidt begge to og blev enige om at det ikke kun var os som var meget ens, men også vores mødre.

Vi tog af sted til festen, og var alle fire klar til at holde den sidste fest nogen sinde på vores gamle gymnasium.

Festen forløb stille og roligt, og Lars og jeg havde mange danse ude på gulvet, Vi sad næsten ikke ned hele aftenen, hvorimod Line og Frank var faldet i snak med nogle af andetårs eleverne. De havde til opgave at gøre vores fest hyggelig og underholdende og helt uforglemmelig.

Hen ad tolv tiden havde vores rektor fundet frem til microfonen oppe på scenen. Han ville holde tale for alle afgangseleverne, og han ville vente med den til slutningen af aftenen.

Kære alle afgangselever.

Nu er tiden kommet hvor I skal ud og klare jer på egne ben. Tiden hvor I skal ud og finde ud af hvordan den virkelige verden egentlig fungere.
   Alle os lærere på skolen håber at vi har givet den rette oppakning i rygsækken, så I kan klare verden uanset hvor hård den end måtte blive for jer.

I har været nogle rare og engagerede elever at arbejde med, og I har mange gange været rost til skyerne på lærerværelset. Mange af os vil komme til at savne jer, og det samarbejde der har været rundt omkring på skolen.

Måske en dag vil vi se nogle af jer i meget fremtrædende stillinger, og måske er der endda nogle af jer der tager af sted til udlandet fora t udforske jeres muligheder.

Uanset hvilken vej I vælger at gå skal I alle havde et held og lykke med på vejen herfra. Vi håber at I alle vil klare jer godt, og at I alle fortsat vil være nogle behagelige mennesker at være sammen med. Nu er det tid til den sidste dans for i aften, og jeg bede alle de der har været med til at gøre aftenen festlig for jer andre om at deltage i denne dans.

Må I alle få det godt på jeres videre færd ud i livet.
   Rektor havde aldrig rigtigt holdt tale for afgangselever før, og man kunne høre i hans stemme at han var meget nervøs. Talen var dog flot og velholdt, og vi havde næsten alle sammen en tåre i øjenkrogen ved afslutningen.

Aftenens sidste dans blev danset, og alle afgangselever var henne for at give alle deres lærere hånden og sige farvel. Lars og jeg dansede den sidste dans sammen, og midt under dansen kom en pige hen og spurgte Lars om han havde glemt alt om hende….

Jeg var et stort spørgsmålstegn i ansigtet, hvad fanden bildte hun sig ind at komme og spille op på den måde til vores afgangsbal???

Lars blev ligeså gal som jeg, og bad hende skrubbe af og finde en anden at genere. Hun blev vildt arrig og stilte sig op for at skulle til at lave ballade da Frank kom hen og fjernede hende. Hun var Lars gamle kæreste, og mente altså at hun havde ret til at danse den sidste dans med ham, hun stod og råbte og skreg i den anden ende af salen, og Frank måtte hive hende udenfor til en af hendes veninder.

Det var det eneste sure opstød der var hele aftenen, og Lars forsikrede mig tusind gange at han ikke havde noget med hende at gøre mere. Han var meget ked af at hun var kommet hen til os, for vi stod midt i en kinddans til en sang af elton john der hedder Nikita. Og det havde været en af de sange som betød allermest for os. Det var nemlig den sang vi hørte første gang vi bare sad os to og talte og nussede en hel nat.

Så var vi ude af gymnasiet, og vores liv skulle til at begynde for alvor. Jeg var i gang med at finde lejlighed, og Line var i gang med at finde en lejlighed til hende og Frank. De havde talt om at de skulle flytte sammen når de var færdige med skolen, og nu var det blevet alvor.

Lars havde besluttet sig til at tage et arbejde i et års tid inden han ville i gang med sin jura uddannelse, og han fandt hurtigt et job hvor han kunne forberede sig til advokat gerningen. Jeg selv holdt sommerferie inden jeg skulle i gang med en ejendomsmælger uddannelse, og jeg brugte tiden på at lede efter et sted at bo og pakke min etage ned.

Måske skulle Lars og jeg finde et sted sammen?