I det dejligste land boede en konge, som meget stolt og med glæde regerede sit land. Det var de skønneste mennesker der boede i hans land. De var altid overbærende og hjælpsomme over for hinanden, så alle fik en plads i kongedømmet, uanset deres udseende og væremåde.

En af dem var Elliot, som var født med en kæmpenæse. Man skulle have troet, at alle ville gøre nar af kæmpenæsen, men nej, de smilede til ham, og hjalp ham med at vaske den ren for skidt og snot, selvom de måtte kravle op på den.
   Sidst skete der det, at Petra som var ved at gøre den rent, var ved at falde ned. Hun nåede at holde sig fast i næseboret og svinge derind. Hun røg ind i en masse små hår, som hun lagde sig i. Hun råbte til Elliot, "ih hvor er dine hår dejlige at ligge i", og lagde sig til at sove. Hun drømte, at hun lå i den blødeste seng at dun. Og at englene fløj omkring hende.
   Pludselig skreg hun og vågnede op ved, at hun fløj ud af næseboret, lige hen i en kæmpestor vandpyt. Der lå hun og kunne næsten ikke komme op, fordi hendes krop sitrede af kulde i det kolde vand. Elliot prøvede at hjælpe hende op, men hans kæmpestore næse var i vejen.
   Oscar så ovre fra sit hus, at der var nogen der behøvede hjælp, og styrtede afsted så hurtigt han kunne, med de små ben han havde, hunden halsede efter ham. Oscar hev fat i Petra's ben, og hunden prøvede også at hjælpe ved at trække i Petras sko, og de fik ved fælles hjælp trukket hende ud af vandpytten, og fik hende op at stå. Elliot gav hende et kæmpeknus og holdt hende ind til sig under sin kæmpenæse, for at hun skulle få varmen.
   Imens jokkede Oscar tilbage til sit hus, og råbte til konen. " Vi skal have noget varmt kakao til Petra og Elliot. Skynd dig". " Ja" råbte konen og skyndte sig at sætte mælk på komfuret.
   Petra var ved at få varmen igen, og sagde til Elliot " Jeg skal lige vaske din næse helt ren" Og ville hente stigen for at kravle op på hans næse igen. Men Elliot stoppede hende og sagde, nej det skal du ikke, PYT med den er beskidt, næsen klarer sig nok. " Nu skal du slappe af "
   Pludselig stod Oscar og konen der med det varme kakao. Både Petra og Elliot blev så glade, og de slubrede den i sig. Oscar sagde, " Det gør altså ikke noget, at din næse er beskidt, for det er den tit, og uden det er det altså bare ikke dig".
   Elliot blev så glad da han hørte det, at han smilede og smilede til dem. Han var så glad for at bo i dette dejlige land, hvor alle var så overbærende og hjælpsomme.

Han kiggede på Petra som så forfærdelig våd ud, og sagde til hende:" Du ligner en snavset vandpyt, men uanset det, er du den skønneste kvinde jeg kender". Han fik det smukkeste smil tilbage. Elliot funderede over dette dejlige land, hvor alle var så overbærende og hjælpsomme.

Kongen som senere hørte historien, blev så rørt, og inviterede dem alle 4 op på kongeslottet til den overdådigste middag, som de nogensinde havde oplevet. De spærrede øjnene op, og glædede sig til at skulle spise den. De blev vældig overrasket da de smagte maden, den var vidunderlig. Kongen fortalte, at det var kød fra monsterdyrene, der levede ude i eventyrverden længst nede i landet. De 4 blev helt bange i ansigtet, for de havde hørt om monsterdyrene der spiste mennesker. Og de mistede helt lysten til maden.
   Kongen så strengt på dem, og var ved at sige, at de skulle spise den. Men så kom hans overbærenhed frem, og han sagde "PYT, vi beder kokkene om at lave noget andet mad, og giver kødet fra monsterdyrene til tjeneste folkene".
   De 4 så tjenestefolkenes store smil, og de blev flove over, at de ikke ville spise maden. Kongen sagde:" At det skulle de ikke være, for tjenestefolkene elskede monsterdyrenes kød". Så slappede de 4 af igen og smilede tilbage til kongen og takkede ham for hans overbærenhed med dem. Kongen smilede og gav dem alle et stort knus, og sagde "Husk altid jeres medmennesker, det vil gøre jer lykkelige"