Søndag på Vesterbro, kunne være meget stille i 70'erne.
   Sidst på sommeren var værst, så var de fleste væk.
   Sådan en søndag, sad jeg på stentrappen til renseriet.
   Jeg havde efterhånden, fået varmet den godt op.
   Renseriet lå til højre for min opgang. Det var en flink mand, som læste til skolelære, der boede der.
   I Weekenden, rensede han tøj for folk.
   Han havde også en motorcykel. Det var en Nimbus, magen til min fars.
   Min far og ham, talte altid om Nimbus, når de mødtes.
   Det hus jeg boede i var på 5 etager, der var lejligheder til venstre, til Højre og midtfor.
   Lejlighederne midtfor, var gemt bag en meget fornem dobbelt dør, med fine runde messinghåndtag.
   Bag disse døre, lå den lejlighed som jeg boede i. Det var på tredje sal.
   Til venstre for lejligheden lå den snoende og smalle køkkentrappe.
   Min far sagde at det var en brandfælle, fordi hovedtrappen og bagtrappen ikke var adskilt.
   Engang der var ildebrand i opgangen, kunne vi ikke komme ned, fordi der var fyldt med røg, på hovedtrappen og bagtrappen.
   Det var temmelig uhyggeligt, især fordi der lige var 9 mennesker, som døde ved en brand på Nørrebro.

Lejligheden havde 2 værelser, et køkken, et meget lille toilet og en entre.
   Toilettet var så lille, at når min Mormor, som var en stor og tyk dame, kom på besøg.
   Måtte hun tag bukserne ned i entreen, og bakke ind på toilettet.
   En gang havde hun trukket bukserne ned, mens hun gjorde det, var hun kommet til at dreje sig.
   Så i stedet for at bakke ind på toilettet, bakkede hun ind i stuen.
   Det var naturligvis til stor morskab, og den historie blev fortalt ved alle familie sammenkomster.
   Lejligheden var på 46 kvadratmeter. De 2 andre lejligheder der lå til Højere og venstre var på 80 kvadratmeter.
   Så hver etage havde altså 3 lejligheder i alt.
   Da jeg var mindre, når det var mørkt, og jeg gik op af trappen, forestillede jeg mig altid at der var børnelokker, morder eller spøgelser bag dørene.
   Så spænende jeg alt, hvad jeg kunne for at undgå dem.
   Det lykkedes som regel også.
   Gelænderet var det bedste, det var helt glat så man kunne rutsje ned uden problemer.
   I nogen af gadens andre opgange, var der sat store træ knopper på som gjorde rigtig ondt i bagdelen, når vi gled ned over dem.
   Væggene var gule, og der var stort set ikke tegnet på dem.
   Et ganske fint sted syntes alle der boede der.
   Alle hilste på hinanden. Nu og da snakkede folk sammen.
   En af gadens små unger kom løbene og råbte
   - Der kommer en lastebil, der kommer en lastebil.
   Det var lille Claus, han kunne ikke helt tale rent endnu, men han var også kun 5 år.
   - Det hedder lastbil Claus. Jeg rejste mig og kiggede ned af gaden.
   Vores gade var ensrettet, der holdt biler i begge sider.
   Der var lige nøjagtig plads til den store flyttebil der kom kørende langsomt op af gaden.
   Og da den var ud for vores opgang standsede den.
   - NR 56! Lastbilschaufføren stemme lød lidt anderledes. Senere viste den sig at være jysk.
   - Så er vi der, sagde en stemme som lød lidt mere som når vi snakkede.
   Chaufføren hoppede ned, en mand kom rundt om lastbilen med en lille dreng på armen.
   Han havde en hvid skjorte på, med fint opsmøgede ærmer. Han havde cowboy bukser på, som blev holdt oppe af brede røde seler.
   De gik hen mod opgangen.
   - Så skal vi bare havde det hele, op på fjerde sal. Sagde manden med de røde seler.
   Chaufføren kløede sig i nakken.
   - Ja, der er squ langt op, hvorpå han drejede om og gik om bag lastbilen.
   Der kom en dreng efter manden med den lille dreng på armen, han smilede.
   Han havde sort krøllet hår. Lidt kraftig, uden at være tyk.
   Han fik øje på mig og smilede.
   - Skal I flytte ind? spurgte Claus manden med den lille dreng på armen.
   - Ja, det skal vi, svarede manden. Vi flytter ind på fjerde til Højere.
   - Må vi hjælpe, spurgte Claus.
   - Ja bare tag fat sagde manden. Jeg skal lige op og åbne døren.
   Flyttefolkene var allerede i gang, med at læsse af bilen og sætte det på gaden
   Der kom flere børn til, som stod og kiggede nysgerrigt på de nye beboere i nr. 56.
   Flyttebillen var grøn, der stod Thy flyttegods på siden af den, med store hvide bogstaver.
   Jeg vidste ikke, det lå i Jylland. For faren og drengen talte på samme måde som os.
   - Har du ingen mor, spurgte Claus den store dreng.
   - Jo men hun kommer først i morgen, sammen med min lillesøster.
   - Så er i 3 børn i jeres familie sagde jeg.
   - Ja, svarede drengen
   - Hvad hedder du spurgte jeg.
   - Benny, svarede drengen
   - Jeg hedder Lars, jeg bor på tredje sal og det er Claus han bor på første sal.
   Benny nåede ikke at svare.
   - Så tager vi fat! råbte Bennys far bestemt. Han var kommet ud af opgangen, uden vi havde lagt mærke til noget.
   Alle fik noget at bære på, Jeg glædede mig allerede til at lære den nye dreng, at kende.

Da halvdelen af flyttebilen var tømt, var der ikke mere som vi kunne hjælpe med.
   Der var 3 skriveborde tilbage, som til sammen fyldte mere end en halv lastbil.
   De var enorme. Alle tre mørke brune, med flere lag lak på.
   De skinnede når de kom ud i solen.
   Der skulle 2, rigtig stærke flyttemænd til, at bære dem op. De tog en øl pause efter hvert skrivebord.
   Benny havde en seng, hans lillesøster havde en seng. Men hans mor og far, sov på en madras på gulvet.
   Lillebroren havde også en seng.
   De var lidt anderledes og meget spænende, syntes jeg. Flytte folkene kom ned.
   - vi køre lige bilen væk, råbte den ene.
   Benny stod og kiggede i opgangen.
   - Skal du med ned og spille fodbold i buret, spurgte jeg.
   - I buret? hvor er det, spurgte Benny.
   - Det er ned på Boulevarden lige ned for enden af gaden.
   - Nej, ikke i dag, vi skal spise nu, og så skal vi pakke ud.
   Min mor kommer i morgen, så skulle vi gerne være klar.
   - Ok svarede jeg, men så kan vi spille i morgen måske.
   - Ja, måske svarede Benny.
   - Vi ses, sagde jeg
   - ja vi ses svarede Benny og smilede.
   Jeg løb op af trapperne, jeg glæde mig til at fortælle min mor og far om den nye dreng, som var flyttet ind.