Halsudskæringen på hende bluse er lav i aften. Lavere end jeg nogensinde har set før på hende. Inklusiv den dag, da jeg næsten så hendes nipple, fordi hun lænede sig frem i matematik, eller den fest hos Casper hvor hun ikke kunne styre den stropløse kjole i sin brandert. Pis. Og fuck. Det slår mig hvor utrolig tæt jeg har været på at hooke op med hende tidligere, og nu er det hele væk. Fordi han kom. Ud af det blå. Nu er det kun ham, hun ser, og følelserne ser ud til at være gengældte. Jeg lader mit deprimerede, beduggede korpus falde ned i sofaen med en sådan kraft, at noget af øllet skvulper ud af plastikkruset og ud på min hånd. Jeg bander og nogen rækker mig en papirserviet fra pladsen ved siden af mig. Jeg ser til siden, lige ind i Stellas klare, blå øjne. Kønne, men ikke brune. Ikke som Simones. Og sådan er hele Stella udformet: pæn, men ingenting i forhold til bedsteveninden. Forever in the shadow. "Øh, tak" mumler jeg til hende, mest for at anerkende at hun er der.
   "Det var så lidt," svarer hun og kigger ud på det improviserede dansegulv. Jeg følger hendes blik, direkte hen til Simone og Trevor, som danser tæt. Og frækt. Hun gnider sig op ad ham, og jeg må se væk. Enten det eller gå ud af mit gode skind af jalousi. Jeg tyller resten af min øl.
   Jeg registrerer at Stella siger noget til mig, og vender mig mod hende igen. Hun forstår og gentager ind i mit øre. Hendes ånde lugter sødt, sikkert af den Mokai hun sidder med i hånden. "Irriterende med ham Trevor, hva? Jeg ved jo, at dig og Simone havde noget kørende". Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare, og vil tage en tår øl mere i stedet. Intet kommer ud. Jeg husker, at den er tom, og spørger Stella om hun vil have en Mokai mere med fra baren. Hun nikker og jeg rejser mig. Palles forældre har købt stort ind til festen, og man kan få stort set alt hvad ens hjerte begærer. Med mindre det altså begærer Simone.