Mick - Bokseren


11 år siden 1 kommentar Noveller for børn/unge skolen kærlighed pubertet

2Flyfunktion
Flyfunktion · Intet net · der forpligter · og strammer · sig om en · Alt er... [...]
Digte · støj, rejse, social mobilitet
7 år siden
2Hængerøv
Man skal gøre sig umage · Gøre noget: · Leve · Elske · Rejse · Give · Ellers ... [...]
Digte · livet
7 år siden
2Miami Beach
Sensommer · i afdanket baglokale · Miami Beach · og pompøse palmer · på p... [...]
Digte · sensommer
7 år siden
2Er du sindssyg?
Havgus · Månegrus · Galopperende galskab · i endeløse skove · og kviksand... [...]
Digte · galskab
7 år siden
2Vovehals på vågeblus
Vovehals på vågeblus · Gnisten væk · Karismaen krakeleret · Energien og... [...]
Digte · vovehals
7 år siden
2Hjul og stejle
Hjul og stejle · Så hænger man her · I lort til halsen · I gabestokken · ... [...]
Digte · hængt ud, integration, flygtninge
7 år siden
2Badekåben
Gammel mand · På vej ud · til dagens dukkert · Badekåben · tilpas slidt · o... [...]
Digte · livet, havet
7 år siden
4Migræne
Mulig magtesløshed · over misvisende, · manipulerende · magthavere · og a... [...]
Digte · hovedpine, politik
7 år siden
2Flad
Røv og nøgler, · hængerøv, · hængemule · og galopperende værdiløs lomme... [...]
Digte · penge, dybt at falde, konkurs
7 år siden
5I arme stakler
I knæ · Lige til sokkeholderne · Helt af Pommeren til · Kan ikke bære · m... [...]
Digte · sygdom, smerte, helbred
7 år siden

Puls: 3,4

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 1
Søren Lindal (f. 1974)
Mick går i 4. klasse. Han er stærk, modig og ligner sådan lidt en bokser. Det kalder man ham da også: Bokseren. Kronraget, ørering og det hele. Han elsker at drille de andre. Griner og laver fis. Han kan også godt lide at drille lærerne. Det synes, han er sjovt. De bliver skide sure og råber og skriger. Det er han nu egentlig ligeglad med. De kan skabe sig lige så tosset, de vil. Han er ikke bange for dem. De kan sende ham på kontoret, så tit de vil. Der kan blive skrevet hjem, ringet og holdt møder om ham. Det rager ham. Skolen rager ham. Han er ikke bange for noget eller nogen. Jo, en af de store drenge i 9. klasse. Ham Nicklas. Av, for den. Ham er han sgu bange for. Han er nu også for sindssyg, synes Mick. De andre store drenge er ingen sag. De er en flok kyllinger, der bare skal provokeres. Jo, han er en hård og sej lille gut ham Mick. Han kører med klatten. Der bliver set op til ham, og mange er bange for Micky-Boy. Bokseren.

En ting kan dog hyle ham helt ud af den: Piger. Især Thea. For Søren da. Når hun står der. Med langt hår, smilehuller og alting. Jamen altså, han kan slet ikke tage det. Han bliver noget så rød i hovedet, blød i knæene og usikker. Han ved slet ikke, hvad han skal gøre. Hvad gør man? Ja, Mick går simpelthen hen og pander Thea en. Lige på hendes fine, lille kind. Bom! Sikke en kærlighedserklæring Mick. Det bliver Thea da bare for glad for. Han ved ikke, hvad der sker. Det kilder i hele kroppen. Det prikker for øjnene. Hun er så sød. Så fin og lækker. Men én på siden af hovedet skulle hun altså have. Bom! Tak for kaffe!

Nu hyler Thea, og de andre piger trøster og kigger fornærmet på Mick. Han står bare der. Kigger forundret på dem, smiler skævt og klør sig i håret. Han kan ikke holde hoved eller hale i alle tankerne. Hvad sker der med ham? Hvad sker der med bokseren? Han kigger på de andre drenge. De ved heller ikke, hvad de skal gøre. Hvad gør man? Hvad gør Mick?

Han gi'r August en lammer, vælter en stol og råber: Fucking tøser!
   Derefter går han ud i skolegården og ordner nogle drenge fra 3. klasse. Men tankerne og følelserne nager altså en del. De tøser der, tænker Mick. De driver en til vanvid. De gør en mærkelig og ligesom sådan blød i det. Sådan fuldstændig latterlig i det. Hans hjerne slår gnister. Det her sker bare ikke for mig - bokseren, hvæser han for sig selv. De er jo så åndssvage de piger. Især Thea. Hun er fand'me så skide dum, høj og åndssvag. Så skide tudefjæs-agtig og underlig. Så skide... skøn, sød og smuk.

Mick slår Thea et par gange mere i 4. klasse. Så bliver det sommerferie, og de kommer i 5. Mick får øje på hende nede i skolegården med det samme. Hun står sammen med nogle piger fra klassen. Han har tænkt på hende hele sommeren. Og nu står hun der. Med sommerkjole, bryster, langt hår og alting. Han går hen til hende. Hun kigger på ham. Han vil egentlig sige noget. Noget sødt. Men han kan ikke. Ordene vil overhovedet ikke komme ud af munden. Hun er fand'me også så høj og så moden, tænker han. Han selv er ikke vokset en skid det seneste år. Hverken det ene eller andet sted.

Thea kigger forundret på ham. Regner med et slag eller sådan. Han træder nærmere. Han smiler sit bedste skæve smil. Han løfter armene, og... giver hende et kæmpe kys. Lige midt på munden. Bom! Smask! Thea bliver helt paf og står bare der. Det gør Mick også.

For satan, det er mærkeligt, tænker han. Han bobler indeni. Hvad sker der? Hvad gør man? Han trækker sig stille væk. Kigger underligt på hende. Smiler sit fjollede, skæve smil. Hun står stadig helt paf. Hun begynder dog også at smile lidt. Hvad var det, der skete der? Kyssede bokseren mig lige? Thea tænker også, så det knager. Hvad gør man nu? De andre piger ved heller ikke, hvad man lige gør nu. Skal de grine eller græde? Trøste eller juble? Gi' en krammer eller drille?

Mick vender sig om, giver Frederik et kæmpe skub, vælter en blomsterkasse og råber: Fucking tøser!

Thea og Mick kommer sammen i to uger. Derefter begynder han at bokse med Michelle fra parallelklassen.
Forfatterbemærkninger
Første lille historie fra novellesamlingen Skolen, hvor vi dykker ned i skolens fantastiske, uforudsigelige og livsbekræftende hverdag. Her støder vi på spændende personligheder som på den ene eller anden måde har gjort kæmpe indtryk på forfatteren/læreren. Lixtal 15.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/05-2013 21:31 af Søren Lindal og er kategoriseret under Noveller for børn/unge.
Teksten er på 763 ord og lix-tallet er 15.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.