Det var morgen, og Gry vågnede ved, at hunden Walter hopppede op i sengen og slikkede hende og Ia i hovedet. Ia begyndte at røre på sig, det var altid Walter, der vækkede hende. Gry ville være med til at vække Ia, så hun sprang op ad sengen og hoppede over til Ias seng, for derefter at hoppe vildt i sengen imens hun sang en morgensang; "Godmorgen, godmorgen - nu skal du op, op og i skole- op, op, op!" Ia stønnede, og et øjeblik, var Gry bange for, at hun ville blive sur, men da Ias latter klukkede i hele børneværelset, var Gry ikke bange, for at hun ville blive sur længere. Hun lagde sig ned på Ias seng og ventede på, at Ia stod op. Hun skulle jo i skole. Ia var fjorten år, så hun var rigtig stor, men Gry var kun fem år. Men hun var også stor, for hun skulle starte i skole til august, men der gik lidt tid, for det var kun sidst i november. I det samme kom Mor ind for at vække Gry og Ia, men Gry og Ia var jo allerede vågnet, så Mor gik ind for at hjælpe Agnes og Kaya - de to stuepiger med morgenmaden. Gry havde længe glædet sig til denne dag, for i dag skulle hende og Mor ind til byen for at købe nyt stof til en ny søndagskjole. Gry var nemlig vokset ud af den gamle, så stor var hun blevet! Ia ville også gerne med, men hun skulle jo i skole. Gry ville også gå i skole, men hun var ikke helt stor nok endnu. Ia havde lært Gry at stave lidt, for Gry havde bestemt sig for at hun ville være lige så god i skolen som Ia. Skolelærerinden havde sagt til Mor og Far, at Ia var meget dygtig. Så dygtig ville Gry også være, og hun kunne jo også allerede stave og læse lidt og Ia havde lovet hende, at hun også ville lære hende at regne.
   Når Ia var taget i skole, vidste Gry aldrig, hvad hun skulle lave.I dag gav hun sig til at brodere. Hun var ved at lave et bogmærke til Mor i julegave. Agnes havde sagt til hende, at man aldrig kunne være for tidligt ude med at lave julegaver, så Gry var begyndt allerede i slutningen af oktober.
   Der gik ikke lang tid, før Far var parat til at tage på arbejde. Gry plejede altid at følge ham derhen. Det elskede Far - eller det sagde han i hvert fald, men Mor siger, at man altid skal stole på, hvad folk siger, det kommer man længst med. Gry rejste sig op fra sit broderitøj og lagde det i en gammel cigaræske, som hun gemte inde i sit tøjskab, så Mor ikke skulle opdage det. Så tog Gry Far i hånden, og så gik de afsted over broen og hen ad stien. Gry var betaget af alle de smukke farver på bladene. Hun forestillede sig at nogen havde malet dem, men Far havde fortalt, at det var noget, der skete med bladene, ligesom at vores udseende kunne ændre sig.
   Da Far og Gry var nået hen til Fars arbejde, gav Far Gry et kys på kinden og Gry gav Far et smækkys på panden, og så løb Gry ind til købmanden, hvor hun altid fik et bolche, efter hun havde afleveret Far på arbejdet. Idag skyndte hun sig rigtigt meget, for hende og Mor skulle jo ind til byen.
   Da Gry trådte ind hos købmanden, vidste hr. Pedersen selvfølgelig godt, hvorfor hun kom. "Nå, hvilken farve vil du så have i dag?" Spurte han, imens han tog låget af til krukken med bolcher. Gry smilede sødt; "I dag kunne jeg godt tænke mig et grønt bolche. " Sagde hun, da hun stak sin lille hånd ned i krukken med alle de flotte bolcher. Imorgen vil hun tage et rødt bolche.
   Gry gik hjem, for Mor havde sagt, at hun ikke måtte løbe, imens hun havde et bolche i munden. Så Gry gik lige præcist så langsomt, at hun ikke løb.
   Da Gry kom hjem, stod Mor allerede parat. Mor rakte hånden frem, men Gry løb lige forbi hende og ind ad døren. Mor kiggede forbavset ind ad døren, hvor Gry forsvandt. Men Gry kom hurtigt ud, hun var nemlig blevet sulten igen, så hun havde fået en bolle af Kaya og Agnes. Så tog hun Mor i hånden, og afsted gik de.
   Da Mor og Gry var kommet ind til byen, gik de først ned på markedet for at købe nogle sukkerkringler, som de skulle have til eftermiddagskaffen, hvor moster Laura kommer med kusine Kirstine og fætter Aksel.
   Derefter gik de ind i stofforretningen. Der har de alle mulige tænkelige stoffer. Det første Gry lagde mærke til, var noget blåt blomstret stof, som var i udstillingen. Gry pegede på stoffet med måbende mund. Mor forstod godt, at Gry kunne lide stoffet. Hun trådte lidt nærmere hen imod vinduet, og kiggede på prisskiltet. Hun gjorde store øjne, det var meget dyrt. Det kunne Gry godt regne ud. "Kom, der er sikkert noget stof, der er endnu pænere." Sagde Mor. Hun tog Gry i hånden og trak hende med ind i butikken, men Gry kunne ikke glemme det pæne stof.
   Inde i butikken var der en masse forskelligt stof. Mor prøvede at finde noget, der var lige så pænt som det i det blå vindue. Hun kom med adskillige forslag og Gry prøvede at være åben, men der var bare ikke noget, der var lige så flot som det i vinduesudstillingen.Til sidst gav Mor op "Gry, jeg ved altså ikke, hvad du vil have! Du skal jo altså have noget stof. Det er meget dyrt det blå stof, men hvis der ikke er andet pænt stof overhovedet, må du godt få det." Butiksdamen gik hen imod vinduet, hvor det blå stof var.Men Gry fik dårlig samvittighed. Mor skulle ikke betale noget, der var så dyrt. Hun kiggede sig omkring, for at se om der var noget pænt stof og lige der på øverste hylde, var der noget lyserødt stof med gul blomster."Der!" sagde Gry og pegede op på den øverste hylde. Mor kiggede op på den øverste hylde og hun smilede stort- de havde fundet noget flot stof! Butiksdamen stønnede, det var altid så besværligt, når kunderne ikke kunne bestemme sig.Hun havde jo trods alt rundet de 70, de kunne da godt tage lidt hensyn! Men hun måtte hente taburetten og under en masse besvær, kom hun dog endelig op at stå på taburetten, og som om det ikke var nok, måtte hun strække sig så meget, hun kunne, for at hun kunne nå stoffet. Mor kiggede bekymret på den ældre dame; "Går det?" spurgte hun. Butiksdamen vendte sig om og smilede, men det lød nu lidt mere, som om hun stønnede forpustet. Gry kiggede op på damen og vendte sig om; "Mor, hvorfor er hun så forpustet?" hviskede hun. Mor kiggede strengt på Gry og tyssede på hende, men Mor kunne alligevel ikke lade være med at grine lidt, da hun havde vendt sig om. Til held for Gry og Mor havde butiksdamen nedsat hørelse.
   Under en masse stønnen og prusten kom butiksdamen endelig ned med det flotte stof, og det blev endnu pænere, da Mor og Gry så det tæt på.
   Da Mor og Gry gik ud ad butikken, var det med noget lyserødt stof med blomster på og en meget glad Gry, hvis mor var glad for, at hun kunne bruge resten af pengene på noget nyttigt i stedet for det dyre blå stof.
   Da de havde gået et lille stykke, mødte de borgmesterinden fru.Blomstersen. Hende og Mor var gode veninder, men Gry syntes altså, det var så kedeligt, når hun skulle stå og vente, på at de var færdige med at snakke. Hun benyttede ventetiden, til at kigge sig omkring. På sin venstre side kunne hun se ned til markedet, hvor der var vældigt travlt. Hendes naboer stod også og solgte bolcher.
   Til sin højre side kunne hun se ind i stofforretningen, hvor hun i udstillingen kunne se det blå stof med blomsterne, men underligt nok var det slet ikke lige så pænt som før. Faktisk var hendes lyserøde stof meget pænere! Det var vel nok et held, at hun lige fik øje på det lyserøde stof!
   Lige foran sig kunne Gry se ind til købmanden gennem butiksvinduet. Hun kunne også se på udstillingen, så det gav hun sig til; længst til venstre var der tre pakker mel. Den ene pakke var hvedemel, den anden rugmel og den tredje var speltmel. Der var også fem æsker cigarer, de så også forskellige ud. Måske var det tykkelsen på cigarerne, der var forskellen? Gry havde engang smagt Fars cigar, da Far ikke var der - og hun kunne bestemt ikke anbefale det! Hun forstod slet ikke, hvordan alle de mænd kunne holde ud at ryge så mange cigarer! Måske var det kun mænd, der kunne lide cigarer? Nej, det kunne ikke passe, for hun havde engang set frk.Hansen fra fattiggården sidde og ryge en cigar. Måske var det bare noget, der kom med alderen? Man var jo heller ikke en fin dame, hvis man røg cigarer!
   Lidt ved siden af cigaræskerne var der en dukkevogn. Den var malet rød og så med gule streger på. Den var rigtigt fin! Mor havde sagt, at Gry gerne måtte ønske sig den til jul. Måske ville Julemanden give hende den? Så var der selvfølgelig nogle poser med kaffe - fremmede skulle jo ikke tro, at købmanden ikke havde kaffe! Og så til allersidst i højre side af vinduet var der en lille bog bundet ind i noget stof, og så stod der noget, Gry ikke kunne se, så hun gik lidt nærmere, uden at Mor opdagede det og så kunne Gry lige præcist se, hvad der stod. Der gik godt nok lidt tid, før hun havde læst sig igennem ordet, men til sidst kom hun frem til ordet; "Dagbog". En dagbog! Det havde Gry altid ønsket sig! Eller det havde hun faktisk kun siden i sidste uge, hvor hun lærte, hvad det var, men det ændrede ikke på, at hun ønskede sig én! Gry kiggede på prisskiltet. I sin lille lomme, havde hun halvdelen af sine lommepenge. Hun havde kun taget halvdelen med, for hun var bange for, at hun ville komme til at bruge alle sine penge ellers. Gry stak hånden ned i den lille lomme, hun kunne kun lige få hånden derned og kun lige få pengene op.Hun kunne altså ikke tælle pengene, da Ia ikke, havde lært hende det endnu, men hun var sikker på, at der var nok! Hun holdt godt fast i pengene, og så gik hun ind butikken, imens hun prøvede at se ud som om, hun skulle noget meget vigtigt.
   Da købmanden så, Gry komme ind i butikken, skyndte han sig at tage låget af til bolcherne, men Gry ignorede det - det var jo kun for små børn, og hun var jo blevet fem år! I stedet gik hun direkte hen til disken og lagde pengene på disken. Så sagde hun bestemt: "Jeg skal have en dagbo." hr.Pedersen kiggede uforstående på hende, inden det gik op for ham, at hun mente en dagbog."De mente vel en dagbog?" sagde han, imens han gik hen til vinduesudstillingen og tog den dagbog, der var i udstillingen. Gry blev flov af, at hun havde sagt det forkert. Men det var også ligemeget, for nu fik hun en dagbog.
   Hr.Pedersen talte pengene. "Jah, altså De mangler nogle få øre, men vi siger bare, at det er nok. Til gengæld kunne De måske, gøre mig en lille tjeneste?" han gik hen til kagerne og pakkede fire kager ned i en æske. Så gav han æsken og dagbogen til Gry, som ikke kunne gøre andet end at tage imod det. Så nejede Gry meget dybt, inden hun gik ud fra købmanden, og efterlod Hr.Pedersen grinende over den lille dame.
   Da Gry kom ud fra købmanden, kiggede hun sig omkring for at finde Mor, men hun var der ikke! Gry tog det helt roligt, hun var nok lige rundt om hjørnet. Men da Gry kom rundt om hjørnet, var Mor der ikke. Måske efter det næste hjørne? Men Mor var ikke til at finde! Gry gik helt i panik! Hvor var Mor, og hvor var hun selv? Hun prøvede at gå tilbage, fra der hvor hun kom fra. Men hun kunne ikke huske, hvor hun havde gået, og før hun vidste af det, stod hun midt ude på en mark, hvor hun ikke kunne se andet end træer og flere marker, og langt bag sig kunne hun se byen. Gry var godt træt i benene. Hun satte sig ned, lige hvor hun stod og satte sig til at græde. Hvor var Mor?
   Men da Gry kiggede op igen, og rigtigt fik set hvor hun var, kunne hun pludselig kende stedet - det var lige ved siden af Ias skole! Nu var spørgsmålet bare til hvilken side? Først gik hun den ene vej, men da hun var gået et lille stykke, kom hun til en skov, så hun gik tilbage til marken og gik til den anden side, og denne gang gik hun den rigtige vej! Da hun hun havde gået et godt stykke, stod hun lige foran skolen. Hun tøvede ikke, da hun gik hen imod indgangen.
   Døren åbnede og alle i klassen vendte sig om for at se, hvem det var, og de gjorde sig parate til at rejse sig op. Men hele klassen blev meget forbavsede, da de så Ias lillesøster Gry komme ind ad døren, imens hun stillede sig noget betuttet og kiggede på alle de store børn. Ia især blev meget forbavset, over at se Gry stå der, med våde kinder og en æske med kager i den en arm, og i den anden arm holdt hun en blomsterindbundet bog.
   Frk.wilds var den første, der gjorde noget. Hun gik hen til Gry og tog hendes hånd og spurgte hende, hvorfor hun var kommet og under tårer, fik Gry forklaret, hvordan hun var faret vild. Alle pigerne i klassen fik ondt af lille Gry, og de blev enige om, at Ia måtte følge Gry hjem.
   Da Gry og Ia stod uden for skolen, tog Ia sin madpakke op ad lommen og gav en bolle til den sultne Gry. Så tog Ia æsken med kager i den ene arm og Grys hånd i den anden, og så traskede de afsted.
   Den hvide låge åbnede, og ind ad lågen kom Gry og Ia. Gry var meget træt, hun havde gået meget denne dag. Mor kom dem løbende i møde. Hun havde været så nervøs! Nu var de endelig kommet! "Hvor har du dog været Gry!" skændte Mor. Gry kiggede skamfuldt op på Mor; "Undskyld Mor! Jeg skammer mig forfærdeligt meget!" græd Gry, imens hun tog Mor i hånden og holdt hende i benene. "Så, så. Nu skal du ikke være ked af det." Sagde Mor og strøg hende over håret. "Det skal bare være en aftale, at du ikke går fra mig igen" Sagde Mor. Gry nikkede og lovede, at hun ikke ville gøre det igen.
   Da både Gry og Mor var faldet til ro igen, gjorde de klar til moster Laura og kusine Kirstine og Fætter Aksel kom på besøg. Gry og Ia satte kagerne fra købmanden på bordet med boller og varm kakao. Det var begyndt at regne udenfor, så det var rigtig hyggeligt.
   Da der ikke var mere at lave og Ia lavede lektier, gik Gry ind på børneværelset for at kigge til sin nye dagbog. Hun havde taget noget blæk med. Hun satte sig ved det lysegule skrivebord, inden hun åbnede bogen og kiggede på første side. Der stod et ord: N-A-V-N. Navn. Det kunne Gry godt læse sig igennem, så hun skrev sit navn under ordet, hvor der også var en linje. "G-R-Y" Skrev hun. Hun bladrede om på næste side. Der var der en masse linjer. Hun gik ud fra, at det var der, hvor hun skulle skrive om hvad, hun havde oplevet, så det gjorde hun: "Kjæer dabo ida blæv jai vaek fra moar så grad jai mæn så fulte ia mai jem ov så laaved jai moa ad jai ige blev vaeg igaen." Men længere nåede hun ikke, før hun kunne høre kusine Kirstines stemme og moster Lauras latter. Så skyndte hun sig ud, for at sige goddag.
   Kusine Kirstine var 10 år og fætter Aksel var 13 år, men hende og Ia kunne sagtens lege med dem alligevel. De kunne lege alle mulige lege, men det sjoveste var at lege læge. Det kunne de alle være med til. Så fik de lov til at bruge bestik og sådan noget til lægeinstrumenter. Det var tit Ia, der var læge, for hun kunne stille de sjoveste dignoser. For eksempel var der sygedommen "sjavovski", som man fik, hvis man havde drukket kaffe og sygdommen "larali", som man fik, hvis man manglede kage, og hvis man havde den sygdom, måtte man straks ind og stjæle en småkage, hos Agnes og Kaya. Tit begyndte de allesammen at grine så meget, at de fik ondt i maverne, fordi Ia kunne lave sådan en sjov stemme, hvor hun sagde nogle rigtigt sjove ting!
   Om aftenen da moster Laura og kusine Kirstine og fætter Aksel var gået, var Gry og Ia så trætte, at de næsten faldt i søvn til aftensmaden! Og da Mor læste et eventyr for Ia og Gry, faldt de begge i søvn, næsten inden hun var begyndt. Så måtte Far bære dem ind i deres senge og give dem nattøj på, selvom de sov! Så gav Far Gry et kys på hendes mund og gav hende sin bamse.
   Ia gav han også nattøj på og gav hende et kys på munden og gav hende sin bamse, men både Mor, Far, Gry og Walter havde fået strenge formaninger om, at de ikke måtte sige til nogen, at hun sov med en bamse. Walter hoppede også op i Grys seng og gav hende en vådt kys i ansigtet, for derefter at hoppe over til Ias seng og give hende et vådt kys i ansigtet, og så lagde han sig ned i sin lille kurv imellem Gry og Ias seng, og lagde sig godt til rette og ikke lang tid efter, sov den lille krøltop sødt med tungen en lille smule ude af munden.