Lille miss Blå.

Det var en meget lille kat med en meget lang blød pels, den var blå og derfor fik hun navnet miss Blå.

Miss Blå boede hos en gammel dame, damen boede i et meget stort og gammelt hus. Huset lå i en kæmpe stor have med mange gamle krogede træer, store filtrede buske, blomster og en hel masse ukrudt, det kunne godt ligne et spøgelseshus.

Miss Blå kunne nu vældig godt lide at bo der, den gamle dame var rigtig sød og lavede tit lækre pandekager med is og hun gav miss Blå rigtig mange pandekager, det kunne hun godt lide.

En aften var miss Blå ude at gå en tur i den store have, der mødte hun er mus.
   "Hej mus" sagde hun, men musen svarede ikke, den løb i fuld fart ind under en stor stak brædder, der lå i haven, der lå den så og rystede af skræk.

"Blev du bange lille mus" spurgte miss Blå ? Først kom der ikke noget svar, så peb en lille stemme "ja, min mor siger du vil spise mig" sagde musen.
   "Nej, nej" sagde miss Blå, jeg spiser ikke mus. "Skal vi ikke være venner, jeg savner en god legekammerat?"

Musen var helt stille nede under træ bunken, den var meget bange for katten, så tog den mod til sig og kravlede ud og lige der, ved siden af bunken, sad miss Blå og ventede.

"Jeg hedder Miss Blå " sagde hun, hvad hedder du lille mus ? Musen svarede med sin lille pibende stemme " jeg hedder Alfred ", så gav de hinanden poten og så var de rigtig gode venner.

"Kom Alfred " sagde miss Blå, den gamle dame har bagt lækre pandekager, vi løber op til huset og smager på dem.
   Så begav de sig afsted, der var meget langt at gå, for Alfred havde meget små ben, men han kunne godt løbe hurtigt hvis han ville, men lige nu gik de bare roligt afsted, op mod huset,hvor der måske var pandekager til dem begge to.

Da de kom ind i huset, gik de ud i køkkenet og der sprang miss Blå straks op på bordet hvor der lå en stor stak pandekager på en meget flot antik tallerken.
   "Kom nu Alfred" kaldte hun,men Alfred skulle jo først kravle op ad bordbenet før han kunne smage på de lækre pandekager.

Der sad de så begge to, miss Blå og den lille Alfred og gumlede på en pandekage,
   Nej hvor smagte de godt og der var rigtig mange på tallerkenen.

Så skete der noget, lyset i køkkenet blev tændt og der stod den gamle dame i natkjole, hun kiggede lidt, så skreg hun meget højt...UHH...hhh, hun var meget bange for mus.

Alfred og miss Blå blev også meget forskrækkede over det skrigeri, miss Blå blev så overrasket at hun tog et stort spring for at komme væk. Hun kom til at vælte den fine tallerken med alle pandekagerne på gulvet, der lå den så i 1000 stykker, tallerken og pandekager i en stor rodet bunke,så blev der ikke flere pandekager at spise den aften.
   II

Da der var gået nogle dage eller måske var det uger, ville miss Blå ville ud på en aftentur, langt væk fra haven, for der havde hun aldrig været før.
   Da den gamle dame satte sig i lænestolen for at se TV begav hun sig afsted.

Hun listede meget stille, for den gamle dame kunne ikke lide hvis hun gik for langt væk fra huset, hun var bange for at miss Blå skulle blive kørt over, eller måske hun ikke kunne finde hjem igen.

Miss Blå smuttede hurtigt og stille ud af døren, i lange spring videre ned ad havegangen og ud gennem den store tykke hæk. Nu var hun ude på en vej, der havde hun ikke været før, hun løb rask afsted, hen ad fortovet, nu skulle hun ud på et spændende eventyr.

VOV,vov,vov lød det pludselig - det var meget højt og miss Blå blev slemt forskrækket, hvad var det da for et dyr der sagde den høje lyd ? Hun sprang hurtigt op i det nærmeste træ hvor ingen kunne nå hende, der sad hun så og kiggede ned på vejen, det var en kæmpe stor hund der sagde den høje lyd.

Miss Blå kendte ingen hunde, så hun blev lidt bange, den var nok meget farlig for en lille blå kat, det var hun sikker på, så hun kravlede længere op i træet for en sikkerheds skyld. Hun stak hoved ud mellem bladene for at kigge nærmere på det underlige dyr.

Den var meget stor og havde en sort og hvid pels der strittede ud til alle sider, den var ikke nær så fin i pelsen som miss Blå, det kunne hun da hurtigt se, sikken er sjovt dyr tænkte hun.

Mjav, mjav...miss Blå kaldte på hunden, hunden kiggede op i træet hvor miss blå sad. Nu gøede hunden endnu højere, vov,vov,vov... for den kendte ingen katte og den var sikker på at sådan en blå tingest var ret farlig.

Nu kom Alfred, den lille mus forbi, han kendte både miss Blå og den store hund, hunden hed Fido.

Hej miss Blå og Fido, peb han med sin lille stemme.
   "Hvorfor er I så sure ?" Jeg er da ikke sur, sagde miss blå, men det store dyr er vist meget farligt, så jeg gemmer mig her i træet.
   Jeg er da heller ikke sur sagde Fido, men den lille blå pels tingest ser ret farlig ud og så kan den klatre i træer, det kan jeg jo ikke.

Alfred tænkte lidt over det, så peb han forsigtig " jeg synes I skal blive gode venner " det er meget bedre, og så kan vi alle sammen løbe hen på børnenes legeplads og køre en tur på karusellen, det er rigtig sjovt og børnene sover nu,såde bruger den ikke.

Miss Blå sprang hurtigt ned fra træet, hun landede på ryggen af Fido, for han stod jo lige under træet," hovsa hund" sagde hun her kommer jeg.
   Fido kiggede på det sære lille kattedyr," vov" sagde han, Alfred siger du er sød, så vi kan da godt være venner alle tre.

Nu løb alle 3 dyr afsted hen til legepladsen, der var helt tomt, for det var jo midt om natten og børnene sov sødt i deres senge.

Miss Blå, Alfred og Fido,løb glade over til karrusellen og de tog rigtig mange ture, mens de grinede højt for det kildede rigtig meget i maven.